Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra En liden Bibelkrønike for Børn og Menigmand

Saa var 👤Saul Konge i 📌Israel, men hans Hjerte blev ikke fast ved Herren; han stolede paa sin Hærs Mangfoldighed og ikke paa Hærenes Herre, og overtraadte hans Lov, og lydde ikke Hans Ord, som Han talede ved sin Tjener 👤Samuel, og Herrens Ord skedte til 👤Samuel, og han talede dem for 👤Sauls Øren, og sagde: Gienstridighed er en Trolddoms Synd, og at blive ved derudi er Afgudsdyrkelse, efterdi du har forkastet Herrens Ord, da har Han og forkastet dig, og du er ikke Konge. Og 👤Samuel gik hjem, og besøgte ikke 👤Saul mere indtil sin Dødsdag, men han sørgede over 👤Saul. Da sagde Herren til 👤Samuel: hvorlænge vil du sørge for 👤Saul, nu Jeg har forskudt ham fra at være 📌Israels Konge, fyld dit Horn med Olie, og gak hen! Jeg vil sende dig til 👤Isai den Betlehemiter, thi blandt hans Sønner har Jeg udseet mig en Konge. 34Saa gik 👤Samuel til 📌Betlehem, til 👤Isai af 👤Juda Stamme, og saae hans Sønner, og det skedte, der 👤Eliab den Ældste gik frem, da tænkte 👤Samuel: visselig! denne er Herrens Salvede, men Herren sagde til ham: see ikke til hans Anseelse eller Vextes Høihed, thi Jeg har forskudt ham; et Menneske betragter det Øiensynlige, men Herren seer til Hjertet. Saa ginge 👤Isais Sønner, syv udi Tal, forbi 👤Samuel, men det var ingen af dem, og 👤Samuel sagde til 👤Isai: ere de unge Karle her alle tilsammen, da svarede 👤Isai: den Yngste er endnu tilbage, og see! han vogter Smaakvæget. Saa blev 👤David hentet fra Faarene, og han kom frem, og var rødmosset med deilige Øine og faver Skikkelse, og Herren sagde: staa op, salv ham! thi det er ham. Saa tog 👤Samuel Oliehornet og salvede ham, og Herrens Aand blev stærk over 👤David fra den samme Dag og fremdeles; men Herrens Aand vigede fra 👤Saul, og en ond Aand fra Herren forfærdede ham. Da sagde 👤Sauls Tjenere til ham: see en ond Aand forfærder dig, lad dog en Mand gaa frem, som forstaar at lege paa Harpe, og det skal skee, naar han leger med sin Haand, da bliver det godt med dig, og 👤Saul sagde: ja Kiære! seer mig om en saadan Mand! Da svarede en af de unge Karle og sagde: see! jeg saae 👤Isai Søn, han kan vel lege, og er forstandig i Ord og deilig, og Herren er med ham. Da sendte 👤Saul Bud, og 👤David kom og stod for hans Ansigt, og han elskte ham 35saare, thi det skedte, naar Aanden var over 👤Saul, da tog 👤David Harpen og legde med sin Haand, og 👤Saul blev oplivet, og det blev godt med ham, og den onde Aand vigede fra ham. Saa var 👤David med 👤Saul enstund, og gik igjen tilbage til 📌Betlehem, at vogte sin Faders Faar. 1 S. B. 13. 14. 15. 16. 17.