↩ Og det skedte ►der 👤Samuel blev gammel, da satte han sine Sønner til Dommere ude i Landet, men de ►vandrede ikke i hans Veie, men bøiede Retten og dømte uret for Gaver. Da forsamlede de Ældste af ►Israel sig ►til 👤Samuel i den By, hvor han boede i 📌Ramah, og ►dermed besmykkede de sig, at de begyndte med at ►klage paa hans Sønners ►uretvise Domme, men det var deres Ærende, at de sagde: giv os en Konge! thi vi, vi vil ogsaa være som alle Hedningene, og vor Konge skal dømme os, og drage ud ►for vort Ansigt ►at føre vore Krige. Det syntes ilde ►for 👤Samuels Øine, thi Herren var 📌Israels Konge, og Han havde givet dem en Lov at dømmes derefter, og Han var uddraget i Strid ►for 32deres Ansigt►, og havde frelst dem af deres Fienders Haand; ⓘ men Herren sagde til 👤Samuel: hør Folkets Røst i alt Det, som de tale til dig, thi de have forkastet mig, ►at Jeg skal ikke regiere over dem. Og der var en Mand, ved Navn 👤Kis, af 👤Benjamins, 👤Jakobs den yngste Søns Stamme; hans Søn heed 👤Saul, og han var ►udskikket ►at lede om sin Faders ►Asne, og ►der han fandt dem ikke, gik han til Seeren, ►det er 👤Samuel, ►at adspørge om dem; men Gud havde Dagen forud talet til 👤Samuel, og sagt: ved denne Tid i Morgen vil Jeg sende dig en Mand af 📌Benjamins Land, og du skal salve ham til en Fyrste over mit Folk Israel, og ►der 👤Samuel saae 👤Saul, sagde Herren til ham: see Manden! om hvem Jeg har sagt: Denne, han skal styre mit Folk. Saa tog 👤Samuel Oliekrukken, og øste paa hans Hoved, og sagde: er det ikke ►saa, at Herren har salvet dig til en Fyrste over hans Arv, og Herrens Aand skal ►komme heftig over dig, og du skal prophetere, og du skal ►omskiftes til en anden Mand, og det skedte, da han ►vendte sine Skuldre ►at gaae fra 👤Samuel, da vendte Gud hans Hjerte, og Guds Aand ►kom heftig over ham. Dernæst forsamledes alt Folket, og der blev kastet Lod om ►Kongedommet imellem 📌Israels Stammer for Herrens Ansigt, og 👤Benjamins Stamme blev ramt, og mellem 👤Benjamins Slægter faldt Lodden paa 👤Sauls Faders Slægt og paa 👤Saul i den, og alt Folket raabte: Kongen leve! Men Ammoniterne droge op imod 📌Israel, og 👤Saul 33►uddrog og vandt Seier, men ►der ►Israel var forsamlet, da bad 👤Samuel til Herren, og Herren gjorde et Tegn for Folkets Øine, ►at de kunde see det var ondt ►for Herrens Øine, at de havde begjeret en Konge. Da bekjendte Folket sin Synd, og frygtede saare for Herren og 👤Samuel, men 👤Samuel trøstede dem, og sagde: ►frygter ikke, I gjorde meget ilde, men ►viger kun ikke fra Herren; thi Han vil ikke forlade sit Folk for sit det store Navns Skyld, men giøre I alligevel ilde, da skal baade I og eders Konge omkomme. ►1 S. B. 8. 9. 10. 11. 12.