↩ Det største problem ved En mærkelig Spaadom var ikke, at den udråbte 👤Napoleon til Antikrist, men at den forudsagde hans fornyede storhed i stedet for, som propagandaen, at triumfere over hans fald. Grundtvig håbede muligvis, at et comeback ville omgøre Freden i Kiel og genforene Danmark og Norge, men efter 👤Napoleons kapitulation den 31. marts 1814 fik han et forklaringsproblem. Det førende tyske litteraturtidsskrift ►Allgemeine Literatur-Zeitung fokuserede på Grundtvigs uopfyldte profeti. Anmelderen karakteriserede En mærkelig Spaadom som et misk-mask af skriftsteder flikket sammen af en bibelsk-politisk kandestøber (►Allgemeine Literatur-Zeitung 1815a, sp. 359: “nach Art der biblisch-politisirenden Kannengiesser”). Efterfølgende opfordrede anmelderen Grundtvig til at opgive politikken og holde sig til digtning: “Skoemager, kast Pennen bort, og bliv ved din Laest” (►Allgemeine Literatur-Zeitung 1815b, sp. 952).