Modtagelse og efterliv
✂ Udgivelsen af Optrin af Norners og Asers Kamp affødte samme reaktion i tidens litterære kritik som det første bind fra 1809 havde gjort, nemlig tavshed. Der kom ingen offentlig respons i form af anmeldelser eller endog mindre notitser. Privat blev værket omtalt i enkelte breve og dagbøger; kun få venner som 👤Dons og 👤Østrup var udelt postitive (Lundgreen-Nielsen 1980, s. 487). Ifølge et brev fra Grundtvig til 👤Oehlenschläger den 23. juni 1812, skulle denne have kaldt værket “det arrigste [dvs. værste] Kludderi” (Breve 1, s. 79).
✂ I 1861 udkom andenudgaverne af Optrin af Norners og Asers Kamp og Optrin af Kæmpelivet i et samlebind under den fælles titel ►Optrin af Nordens Kæmpeliv. I et nyt forord, hvor Grundtvig kort reflekterer over sin oprindelige plan og værkets efterliv, noterer han, at sagnet om ►vølsungerne nu er bredere kendt, end det var, da han digterisk behandlede det i sin fremstilling fra århundredets begyndelse, “da Edda-Kvadene derom endnu laae i Dvale”, dvs. ikke endnu forelå i en tilgængelig trykt udgave (s. VIII). Han genoptager desuden den oprindelige fortales diskussion af sagnets oprindelse og betydning i henholdsvis tysk og nordisk sammenhæng. Læs fortalen til andenudgaven som faksimile her.