Grundtvig, N. F. S. Subskriptionsplan paa en Oversættelse af Sæmunds Edda.

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien: 130.

Grundtvigs Subskriptionsplan paa en Oversættelse af Sæmunds Edda er dateret den 15. januar 1810. Dog må den formodes at være udkommet efter den 20. januar, udgivelsesdatoen for Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 30, som Grundtvig henviser til på s. 2.

Subskriptionsplanen blev trykt hos 👤Andreas Seidelin i Store Kannikestræde nr. 46. På Det Kongelige Bibliotek, København, findes i Grundtvig-arkivets fasc. 527,I ni eksemplarer med subskribenter optegnet. Et af disse rummer navnene 👤F.C. Sibbern og 👤H. Holtermann, begge fra Valkendorfs kollegium, hvor Grundtvig også boede.