↩ Tiden skulle vise, at det blev 👤Rask, der først fik markeret sig som eddakender og -udgiver. I 1818 udgav han ►Snorra-edda ásamt Skáldu og þarmeð fylgjandi ritgjörðum (da. Snorres Edda samt Skjalde(kunsten) og dertil hørende skrifter) og ►Edda Sæmundar hinns Fröda. Collectio carminum veterum scaldorum Sæmundina dicta (da. Sæmund den Frodes Edda. Den såkaldte Sæmundske samling af gamle skjaldekvad). Begge blev udgivet i Stockholm og anmeldt af Grundtvig i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn nr. 97, 1819, sp. 1539-1543, ►“Den ny Udgave af Snorros Edda”.