↩ I ►“Poesiens Oprindelse”, om ►Odin og skjaldemjøden, medgiver Grundtvig, at en myte kan behandles komisk, men “til en saadan Fremstilling lod den nordiske Mythe sig neppe ret godt bruge” (side 275). Et er, at 👤Baggesen skriver om guden ►Odin, og ikke, som det var Grundtvigs formening, om asamanden, den historiske Odin, der ifølge historikeren 👤P.F. Suhm først senere blev tillagt guddommelighed (►Suhm 1771, s. 63 f.); noget andet er, at tyskeren 👤Friederich Rühs i sit studie Unterhaltungen für Freunde altdeutscher und altnordischer Geschichte und Literatur (1803) havde anvendt 👤Baggesens fortælling (der blev udgivet første gang i 1785) til at vise, at nordisk mytologi ikke var egnet til poetisk behandling (►Rühs 1803, s. 131-138). Dette kunne Grundtvig bestemt ikke tilslutte sig, og det har formentlig farvet hans holdning til 👤Baggesens fortælling. Som tidligere nævnt, er Grundtvigs kritik af fortællingen en gentagelse af de allerede fremsatte synspunkter i artiklen ►“Lidet om Sangene i Edda” fra 1807.