↩
Da, ►hvæs o Mand! paa hellig Alterfod
Dit tunge Sværd►, til 📌Bretlands Skjold at kløve,
Og sværg da Had til Sydens lumske Gift,
11Til Vellyst, Pragt, og Guldets dorske Glimmer!
Men Kvinde! Du som Herren af sin Sol
En Straale gav for Mandens Bryst at varme,
Kys Altrets Fod, og sværg ved Straalen selv
At ej med den Du mer min Søn vil ►daare;
At du med Smil vil nære Himlens Ild
Og svale med din Taare Jordens Flamme;
At med din Haand Du huld vil klæde mig,
Og vandre frem som ærbar Dannekvinde!
Naar Bølgen da mod Syd og Vest henruller,
Og naar den slaar mod fjerne Landes Kyst;
230
(US)
Da atter skal den, som i Oldtids Dage,
Henbære did mit næsten glemte Navn.