Stub, Ambrosius Uddrag fra Digte

Fra Tiden i Odense og paa Brahesholm stammer et lille Manuskript i Ny kgl. Sml. 860,4° fra c. 1745, et dobbelt Kvartblad med to indlagte Sedler. Det har en særlig Interesse, idet det er Kladde til 4 Vers af Stub, skrevet egenhændigt med en flygtig Haand. De to af dem er tidligere ukendte. Det ene paa første Side af Dobbeltbladet, »Stadfæst dit Forsyns Verk, det huus o fromme Gud«, er anbragt i en Ramme, hvorover der er antydet to Vaabenskjolde, og nedenunder Bogstaverne C D S (Christian de Stockfleth) og A C R (Adolphine Christine Rostgaard) og derimellem Aarstallet 1744 (rett. fra 1745), derunder atter et Rids af 2 smaa Bygninger forbundne med en Bue. Verset m. m. maa være Udkast til Udsmykning af en Portbygning, som Stockfleth lod opføre tværs over Vejen til Brahesholm fra Vedtofte