Brude-Vers til Msr. Johan Klugh, og Jfr. Johanne Ehrenreich, den 1 ste Maj 1733
✂ Endog til Brude-Seng er Middel-Veien sikker,
✂ Den fører glat forbi de skiulte Stød og Strikker,
✂ Den gaaer saa lige frem til fælleds nøysom Stand,
✂ Ja giør af skiønsom Karl en ret lyksalig Mand.
✂ Den blinde Lyst gaaer vild paa to Slags vrange Veie,
✂ Den løber uden om den kiære Velstands Eie;
✂ Blant dem, der fordum Tid gik ud paa Frieri,
✂ Har den, der vel kom hiem, kun været een af ti.
✂ En fik en Stads-Møe hiem, hans Lehn-Stoel blev en Trone,
✂ Der sad hans Huus-Prindses med kostbar Kniplings Krone,
✂ Hans Theeskee blev et Spiir, hvormed den Eenevolds-Brud
✂ Først viste Guld og Gods, og siden Manden ud.
✂ En Anden fik en Soe, som bar et snavset Smykke,
✂ Et Flette-Baand af Guld, En Krands af skiden Lykke,
✂ Hans Huus blev Svine-Stie, fordi den Brud han fik,
✂ Utoet selv hver Dag med Lyst i Skarnet gik.
✂ Den Tredie fik en stolt saa strunk, som store Casse,
✂ Hun paastod Rang og Sted blandt dem i første Klasse;
✂ Her saae Astronomi en Himmel ganske ny,
✂ Hvor Konen var en Soel, men Manden blev en Sky.
✂ Den Fierde fik en Gaas, og den var intet bedre,
✂ End en af dem, der gaae med bare Duun og Fiedre,
82✂ Omsider nød hun dog en Kones Rang og Ret,
✂ Alene for hun gik med Axel-Skerv og Set.
✂ Den Femte fik en skrap, en kiæbestærk Heltinde,
✂ Hun førde Ordkrig tit og kunde altid vinde,
✂ Hun hængde Manden strax en Taske-Laas for Mund,
✂ Saa tit hun raabte høyt: hold Fløs din dumme Hund!
✂ Den Siette fik en Blok foruden Maal og Mæle,
✂ Hun lod ei nogen Tyv sit Hiertes Mening stiæle,
✂ Hun lod vel Manden see hun rørte Laar og Been,
✂ Men andre tænkte vist, hun var af Stok og Steen.
✂ Den Syvende han fik kun Øret af en Pige,
✂ Hun lod sig alle Ting af alle Sladdrer sige,
✂ Hun hørde hvad der laae paa Naboe-Kones Fad,
✂ Men glemte midlertid at lave selv sin Mad.
✂ Den Ottende han fik en Kræsen opfød Lisgen,
✂ Hun fandt ei Smag i Snak, men i sin lekkre Bisgen,
✂ Paa rare Retter Mad gik hver Dags Gierning ud,
✂ Til Mandens heele Pung var krøben i hans Brud.
✂ Den Niende han fik saa sinderig en Qvinde,
✂ Hun havde sexten Sind, og sexten Siæle inde,
✂ Nu stod hun i sin Stads, nu laae hun ned i Skarn,
✂ Nu var hun alt for klog, nu var hun som et Barn.
✂ Nu sprang hun galt omkring, nu sad hun som en Stytte,
✂ Nu gav hun ingen Mad, nu Kræs til ingen Nytte;
✂ Saa blev hun hver Minut en Fløi for hver Slags Vind,
✂ Et Uroe i sin Sjæl et Veir-Glas i sit Sind.
✂ Men søde Jomfrue-Flok! her bør slet ikke tænkes,
✂ At Egte-Pigers Roes ved slige Udskud krænkes;
✂ Her lastes ingen god, her vises kun hvori
✂ En Frier fordum Tid gik vild paa mangen Sri.
✂ Det jevne Middel-Spor kan kaldes Dydens eget,
✂ Man treffer uden om forlidet og formeget;
83✂ Vor Brudgom spurgde Vei, han saae sig net i Speil,
✂ Saa fandt han saadan en, hvoraf de Ni gik feil.
✂ Gid hver nødtørftig Karl maa faae saa fix en Pige,
✂ Og hver elskværdig Møe saa kiæk en Mand tillige,
✂ Gid Brude-Parret naae sit Haab i kiærlig Favn,
✂ Det ønskes af en Ven i Kongens Kiøbenhavn.
* * 84