↩ Lejlighed til at stifte Bekendtskab med paa Slottet. Den ene af dem: »Er nogen, jeg er glæde riig« paa Melodi fra en Arie i »Den adelige Borger«1 er en af Stubs lystigste Viser. I 1. Vers forekommer Linierne »Tit slog jeg før, jeg slaaer endnu Mit tomme Glas heel Glad itu«. Skikken med at slaa Glassene itu, naar Skaalen var drukket, hørte til god Tone i de fornemmes Selskaber i 16. til 18. Aarhundrede. Naar det gik særlig lystigt til, nøjedes man ikke med at slaa Glassene itu, men knuste ogsaa Ruderne i Vinduerne. At man ikke i den Henseende har staaet tilbage paa Valdemarsslot, synes de store Glarmesterregninger fra Kammerherre Juels Tid at tyde paa. Oktober 1749 indsattes saaledes paa Slottet paa een Gang 75 Ruder og i November 1747 alene i »den store Sal« 95 Ruder. Men ogsaa uden for Herskabets egentlige Domæne var Glarmesterregningerne forbløffende store. Juli 1749 indsattes saaledes i »Gieste Kammeret« 18 Ruder og i Domestiquernes Kammer 22 Ruder. Det er da ret beskedent, at der Dec. 1751 blev indsat 5 Ruder i »Mons. Stubs Kammer« og 8. Juli 1749 samme Sted »et Vindue flyet (dvs. repareret) som en Hund udsprang 10 Ruder og Blye«.