Indhold
- Forord
- Indledning
- Digte
- Latinsk Vers til Borchs Collegium efter Branden 1728
- Gid den faae Skam
- Indskrift paa en Tavle i Køng Kirke
- Brude-Vers til Msr. Johan Klugh, og Jfr. Johanne Ehrenreich, den 1 ste Maj 1733
- Kiærligheds Alphabet
- Oprigtighed, min Fryd
- Eet Roeligt Sinds fornøyelige Tilstand
- Bestandighed er rar
- Trofasthed er den Dyd, jeg søger
- Spring, Hierte! spring forbi de Døre
- Det rette Venskabs Kiendetegn
- Uskyldig Tidsfordriv jeg har
- Jeg har kun Dyden kiær
- Du deylig Rosen-Knop
- See, Skiønhed er en Skat
- Skal Dahlens Lillie af Foragt
- Medgangs Ven har lært at smiile
- Som en nøysom jeg foragter
- Er mit Hiem end ey saa nær
- Haab ikkuns! Haab kuns! bekymrede Hierte
- Ægteskabs Seddel for Anton Ulrich Hansen og hans Kiæreste Anna Jens-Datter
- Overskrivt over P. Clausens Kramboe i Ærøeskiøbing
- Den kiedsom Vinter gik sin gang
- Man har for nylig hørt Kanoners hule Torden
- Sørgedigt i Anledning af Christian Stockfleths Hustru Adolphine Christine Rostgaards Død
- Oversættelse af Rostgaards latinske Digt i Anledning af den kgl. Families Indtog paa Christiansborg
- Jeg lever vel tilfreds
- Indskrift paa Tavle i Vedtofte Kirke over Hans Giislef, d. 22. Febr. 1741
- Indskrift paa Tavle i Køng Kirke over Morten Stub og hans Hustru Karen Møller
- Over et Dødinghovet
- Een Drikke-Skaal
- Drikke-Skaal
- Til Obr: Leut: Leth
- Til Stiftamtmand Stochfledt
- Til Major Cremon,
- Stadfæst dit Forsyns Verk
- Adam var min første Fader
- Hver tiime er forgyldt
- Ordsprog
- Af tre blev dend ene
- Tiden løber som en Floed
- Da vor naadige Kron-Printz 1745 den 7. Julii kom til Verden
- Paa een Flaske, hvori laa en liden Elling i Spiritus med 2 Hoveder
- Jeg laver tynd Caffe
- Græm Dig aldrig
- Een regel for Elskere af den moralske Qvadrille
- Verden er et Flyve-Sand
- En Doktorindes Critik over disse Ord:
- Grav-Skrivt over en Møe, som døde i sit 50 Aar
- Recept for den dievelske Løgnagtighed
- Diogenes og Alexander paa en Tobaks-Daase, gav Anledning til følgende Betænkning
- Gravskrift af samme Stub i Odense over Democritus, som kiger ud af en Ræve-Huule
- Paa Bagstavnen af et Skib ved navn Samson
- Impromtu (Efter Ærter)
- Impromtu (Gak bort, Nord-Vest!)
- Impromtu til en Kræmmersvend
- Menneskets Levnets Lob
- Grav-Skrivt over Socrates
- Nu er jeg befriet fra Kierligheds Pagt
- En Drikke-Skaal
- En Drikke-Skaal i et muntert Selskab paa Søeholm
- Til vores nu værende Konge da han var Kronprintz
- Lykønskning paa en Vens Fødselseag
- Æreminde og Grav-Skrift: over Grevinde Leonora Christina
- En giftefærdig Piges Klage over sin Moders Urimelighed i at nægte hende et anstændigt Ægteskab
- Forhadte Navn af Toldforpagter
- Da vor allernaadigste Konge Kong Friderick den Femte 1750 den 27. Junii var i Faaborg
- Lad Krig fornøye Potentater
- Er nogen, jeg er glæde riig
- Ey saa hvi tripper du saa fast
Alle forekomster
↩ Stubs Haand finder man i de to førnævnte Skrivelser til Oberstløjtnant Juel 1741 og i Ansøgningen til Stiftamtmand Holstein med medfølgende Digt fra 1756, alle med hans Underskrift, desuden i det ovennævnte Udkast til en Lejekontrakt, som blev fremlagt i Huslejesagen i Odense 1747. Stubs Haand er smuk og elegant og med et personligt Særpræg, som gør den let kendelig.1 Han anvender navnlig en g-Form, som man ellers yderst sjældent træffer. Venstre Side af Hovedet er skrevet som en Hage, hvor det er muligt i Forbindelse med det foregaaende Bogstav, hvorefter Nedstregen med Sløjfen med en let Bøjning til venstre tilføjes. Særlig elegant skrevet er Brevet og Digtet til Stiftamtmand Holstein; han har her gjort sig særlig