↩ Mikkel Nielsen smilede: „Kære Bang, jeg drager kun Tæppet til Side for Redaktørens Værksted. Lad os ta' et beskedent Eksempel. Et Barn falder ned fra tredie Etage i Saxogade, København, og slaar sig ihjel. Et Blad som „Limfjordsposten“ vil bare skrive: „I Saxogade er et Barn ved et Uheld o. s. v.“ — det er nemlig ikke vor særlige Opgave at fremdrage Fattigkvarterets Usselhed for stærkt i Folks Erindring. Derimod bør et socialdemokratisk Blad, hvis det forstaar sit Kram, skrive: „Ude i Saxogade o. s. v.“ Fra dette lille Ord u de, som er stillet i Spidsen, stiger nemlig straks en mørk Tone, der fremmaner den sociale Uretfærdighed ...... En Avis, kære Bang, er et Kunstværk, hvert Ord skal vælges med Hensyn til, om det har den rigtige Farve, og den rigtige Farve, det er den, vi vil ha' frem.“