✂
Du gav mig nok at tænke paa forleden.
Du spurgte mig: hvordan det vel mig gik,
Naar pludselig du andre Tanker fik,
Og tog for mig en anden Brud isteden;
✂
Naar af dit Hjerte bortsvandt Kjærligheden,
Med alle Draaber af dens Læskedrik;
Og med tilbagevendte, tunge Blik,
Jeg stod, berøvet Adam, for mit Eden -
✂
Ak, hvis saa dybt mit Hoved her blev bøiet,
Hvis som en Piil, der farer frem med Hvinen,
Saa skarp en Smerte traf mit Bryst engang:
✂
Da vilde det mig gaae som Fiolinen,
Der, sønderslagen, atter sammenføiet,
En bedre Tone gi'er, men svagre Klang.