✂
Undskyldninger du gjør, fordi dit Brev
Ved alle Skyggesider dvælte længe,
Fordi du op mig fra den bløde Gænge
Ved dine sørgelige Tanker rev.
✂
Skriv altid saa oprigtigt som du skrev!
Du er for mig som Harpens stemte Strænge:
Hvad Toner dig berøre, altid trænge
Ned i mit Hjerte, som din Sangbund blev.
✂
192
Vil glad du klinge, jeg skal glad dig svare;
Har du for Sorgens Toner Glædens glemt,
Jeg skal den dunkle Gjenlyd tro bevare.
✂
I Alt at følge dig jeg Vil mig skynde;
En Sangbund er til alle Tider stemt,
Men den kun svare kan - du maa begynde.