Paludan-Müller, Fr. Uddrag fra Paludan-Müllers poetiske Skrifter i Udvalg, II. Bind

Skriverbordet] nu kun: Skrivebord. Former som Skriverbord, Skrivertøj, Skrivertavle var endnu paa P.-M.'s Tid de almindelige i Skriftsproget (P.-M. bruger dem stadigt); sml. Holberg 1726 ("Den Stundesløse"): "Hun er Skriver-Tavlen, og jeg er hendes indtil Døden underdanige Griffel"; Oehlenschlager 1816 ("Fiskeren"): "Lad strax en Slave | ... hente | Den sorte fløilsbetrukne Foliant | ... Som ligger inde paa mit Skriverbord"; J. L. Heiberg 1826 ("Recensenten og Dyret"): "De stimle om Bordet. En vælter det, saa Skuffen falder ud med Æsken og Trops Papirer og Skrivertøi"; Oehlenschlager 1827 ("Væringerne i Miklagaard"): "Hun staaer op fra et lille Skriverbord, og læser af et Stykke Pergament"; Hertz 1855 ("Den Yngste"): "Skal jeg da ikke | Først stille Jeres Bøger og Papirer | Og Skrivertøiet hen?"