↩ fage] "hurtigt, hastigt"; sml. Ambrosius Stub ( 1758): "Vore Dage | Løbe fage | Som en Piil i Luften frem"; Edvard Storm ( 1794): "Vend om, vend om, du skotske Mand! | Det gjælder dit Liv saa fage". [Ordet var meget alm. i ældre Dansk og lever endnu i Almuesmaalene; Digterne har ofte misforstaaet det og opfattet det som en Sideform til "fager" (skøn), sml. Baggesen 1793 ("Danmarks Lovsang"): "Du gav os de fage, | De rolige Dage"; Holger Drachmann 1878 ("Prinsessen og det halve Kongerige"): "Dèr tren Prinsessen, kridhvid om Kind, | en Jomfru saa fin og saa fage, | imod ham med Bøn og med Klage".]