Oehlenschläger, Adam Uddrag fra AXEL OG VALBORG

AXEL.

Hør mig min Herre!
Jeg ser dit Øie gløder, og jeg kiender
Dit Hiertes Tilstand. Lad os tale ærligt
Som Normænd om vor Siels Anliggende.
Mig er Forstillelsen umulig, Hakon.
Jeg elsker Valborg, Valborg elsker mig.
See Hakon! du est Konge til et Rige,
Et stolt og stort og herligt Kæmpefolk;
Vilst du berøve nu en ærlig Frænde
Det Eeneste han har - sin Fæstemøe?
182 See, Æren kalder dig. Din Fødsel vinker
Til Kamp og Daad. End er ei Timen kommen
Til rolig Elskov; det indseer din Norne;
Hun kalder dig til Hildursleeg. Velan!
Følg hendes Vink; udrust dig mod din Fiende;
Tilintetgiør den Modstand, der vil rokke
Dig paa din Throne. Mangen tapper Mand
Vil følge dig; og med den sidste Draabe
Af Axels Hierteblod skal han betale
Din Godhed, hvis du skiænker ham sin Valborg.