Oehlenschläger, Adam Uddrag fra AXEL OG VALBORG

HAKON.

Det var da Enden paa den hele Drøm?
Det var din Skiæbne Hakon Herdebred?
Hiin kommer for at røve dig dit Rige,
Og denne for at røve dig din Brud.
Hvad har du mere der kan røves? Ha
Et opbragt Hierte! Vel! Men dette Rov
Blier ei saa let. Det svulmer efter Hævn,
Det tørster efter Blod, det vrede Hierte.

Han bliver Broder Knud vaer, som er kommen ind under Slutningen af foregaaende Scene; han har henlagt Kirkebogen, og læser nu med megen Opmærksomhed i Pergamentet, som Hakon har ladet falde.

Hvad vilst du Munk?