- ↩
- KNUD.
-
✂ Vi ile maae til Choret,
De gaae.
For derfra i ærværdig Procession
At møde Skaren her og standse den.
Under en Choral-Musik kommer Brudeskaren i følgende Orden: først Kongens Drabantere med Hellebarder; derpaa en Skare Chordrenge i røde Kiortler, og med Kalotter af samme Farve paa Hovedet, bærende Brudeblus; Axel Thordsøn og Hakon; flere Riddere Par og Par; en Flok unge Piger med Kurve, hvoraf de strøe Blomster paa Kirkegulvet; Dronning Thora, som fører Valborg, der er klædt i hvidt Atlask med en Rosenkrands over de gule Haar; Dronningens Fruer og Jomfruer Parviis. Toget gaaer rundt om Harald Gilles Liigsteen i Forgrunden og om begge Pillerne; derpaa standse de saaledes, at Mændene staae paa høire Side ved Axels, Qvinderne paa venstre Side, ved Valborgs Familiebegravelser. De Elskende knæle og197giøre en Bøn ved deres Forældres Grave. I Baggrunden giør Kongens Drabantere en Række, og foran dem staae de unge Piger og Drenge i Bunterad med Fakler og Blomsterkurve. I Midten mellem Pillerne lades en Udsigt giennem Hovedgangen til Høialteret og Choret, hvorfra Munkene komme Parviis i Procession; Broder Knud med Kirkebogen. Erkebispen med sin sølverbundne Stav. Imidlertid synger Choret følgende Psalme:
✂ Den Mand, Gud gav en Viv saa huld
Han eier meer end Perler, Guld;
Et Kiøbmandsskib hun vel er liig,
Hun giør lyksalig ham og riig.
✂ Hun strækker ud sin Haand saa ven
Til Rokken og den fulde Teen;
Hun virker Tæpper, Liin og Kiol
Alt paa sin gyldne Væverstol.
✂ Hun gaaer i Silke hvid som Snee,
Med Purpurbræmmer skiønt at see;
Saa snildt og fromt hun tale veed,
I Hiertet boer Uskyldighed.
✂ Og Sønner skiænker hun sin Mand,
Og Dannemænd sit Fædreland.
Lov, Priis og Ære, Godheds Gud!
Lyksalig Svend! lyksalig Brud!