Oehlenschläger, Adam Uddrag fra AXEL OG VALBORG

AXEL
springer op.

Ja, ja forbi!
Jeg seer det vel, jeg indseer hele Følgen:
Min Stræben i de lange fem Aars Tid,
At komme til den gamle Hadrianus;
At skaffe mig hans Agtelse, hans Venskab;
At aabenbare ham mit Hiertes Tilstand,
Som endeligen lyktes mig; - det er
Nu spildt, nu uden Virkning. Hvis han leved,
200 Hvad var det meer? En kort Opsættelse!
Men han er død, og Alexander lever,
En listig Cardinal; og Hakon lever
Min Avindsmand. Jeg seer dig Ulv, du lurer
Alt paa dit Bytte, smilker under Skind.
Min Stav er brudt! Alt er forbi, min Valborg.