↩ Se Indledningen S. XVIII-XXX. Den fyldigste Undersøgelse 448 er stadig Baggesens Anmeldelse fra 1813 (»Danske Værker. Anden Udgave«, XI, 1847, S. 237-293). Et Udtryk for Samtidens Beundring er J. C. Lange: »Fragmentariske Bemærkninger over Sørgespillet Axel og Valborg« (1810); den konservative Skoles kritiske Opfattelse kan studeres i »Prof. Oehlenschlägers Axel og Valborg udenlands vurderet. Fra det Svenske ved J. Kragh Høst« (1812), en Oversættelse af en meget uskaansom Artikel af P. A. Wallmark i »Journal för Litteraturen och Teatern« fra samme Aar, der omgaaende fremkaldte et skarpt Gensvar fra Stykkets svenske Oversætter i Romantikernes Organ »Polyfem« (5. Samlingen, Nr. 46-48). Se endvidere: F. C. Dahlmann: »Betragtninger over Oehlenschlägers dramatiske Værker«, 1812, S. 33-42; J. L. Heiberg: »Prosaiske Skrifter«, III, 1861, S. 258; J. le Fevre Deumier: »Oehlenschläger«, 1854, S. 67-98; Clemens Petersen i »Fædrelandet« 7/9 1863; P. L Møller: »Adam Oehlenschläger«, 1876, S. 50-52; Edvard Brandes: »En Opførelse af »Axel og Valborg« i »Af Dagens Krønike«, I, 1890, S. 289-318; Vilh. Andersen: »Adam Oehlenschläger. Ungdom«, 1899, S. 246-260; Ida Falbe-Hansen: »Øhlenschlægers nordiske Digtning«, 1921, S. 64-65. Om den rette Opfattelse af Valborgs Karakter har Digteren udtalt sig i »En Reise«, II, 1818, S. 166-170 og »Erindringer«, III, S. 19.