Oehlenschläger, Adam Poetiske Skrifter IV

CORREGGIO

Affattelsestid: Allerede i sit Brev til Goethe fra Paris, Maj 1807, omtaler Oehl. sine Planer om en »Correggio«. Med Mellemrum blev Tanken genoptaget; han drøftede den saaledes paa Coppet (Vinteren 1808-1809) med Digteren Zach. Werner. Den endelige Tilskyndelse til Arbejdet modtog han det følgende Foraar i Parma og Modena; Tragedien blev digtet paa Tysk i Rom og Grotta ferrata samme Sommer (den var afsluttet i August 1809), og blev først efter Hjemkomsten samme Efteraar oversat til Dansk af Digteren. (Indledningen S. XXXI-XXXIII; »Erindringer«, II, 1850, S. 66, 169, 185-186, 204, 206, 214 -218; III, S. 7-8, 17, 30; »En Reise«, I, 1817, S. 93; Mynsters »Mindeblade«, 1879, S. 170 og 189; »Breve fra og til Hans Christian Ørsted«, I, 1870, S. 288; »Goethe-Jahrbuch«, 465 1887, S. 11-12). Udkom i Januar 1811; Førsteudgaven er lagt til Grund for nærværende Udgaves Tekst. Senere af Digteren besørgede Udgaver: »Tragödier«, IV, 1832; «Tragödier«, VIII, 1842; »Tragödier«, X, 1849. Det fortjener at nævnes, at der allerede 1812 fremkom en italiensk Oversættelse af Tragedien.

Indleveret til Det kgl. Teater, der antog Stykket 20. Oktober 1810 med følgende Bemærkning: »Direktionen for Skuespillet ønsker at imodtage Sørgespillet Correggio til Opførelse paa det Kongelige Theater, naar det maatte behage Hr. Professoren at udelade Recensionen af Malerierne i fierde Act, da det ikke staaer i Direktionens Evne at fremstille den dertil hørende Decoration nogenledes taalelig« (Protocoll over afgaaede Breve fra Skuespil Bestyrelsen 1807-1814; Rigsarkivet). Opført første Gang ved Festforestillingen i Anledning af Kongens Fødselsdag den 29. Januar 1811 (Musik af Kunzen) (»Erindringer«, III, S. 29-30; »Breve til J. P. Mynster«, 1862, S. 56; »Provst Frederik Schmidts Dagbøger. Udg. i Udvalg af N. Hancke«, 1868, S. 86); indtil 6/1 1910 har det oplevet 45 Opførelser, hvortil kommer 12 af de tre første Akter alene. Opført paa Aarhus Teater (fra 14/11 1900), ialt 6 Gange. Correggio har været spillet af Foersom, N. P. Nielsen, V. Holst, M. Wiehe, Zangenberg og Johs. Poulsen; Mikel Angelo af Frydendahl, Ryge, Nielsen og N. Neiiendam. J. P. E. Hartmanns Ouverture, komp. 1858, udførtes første Gang i Musikforeningen 1860, paa Det kgl. Teater 14/11 1909.

Oehlenschlægers Kilde er Vasari: »Vite de piu eccellenti pittori, scultori ed architetti«, hvor han har benyttet Biografierne af Correggio, Raffael, Michelangelo, Giulio Romano. Hertil kommer Indtryk af Kunst fra »Natten« og »Den hellige Magdalena« i Dresden til Freskerne i Parma, endelig personlige Rejseoplevelser.

Se Indledningen S. XXX-XLVII; »Provst Fr. Schmidts Dagbøger«, 1868, S. 88 og 133-134; S. Meisling i »Dansk Litteratur-Tidende for 1811«, Nr. 12, S. 177-191 (Replik hertil af F. C. Sibbern i »Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn«, 1811, No. 61-63; Duplik i samme Blads Nr. 66-67 af 466 Meisling); F. C. Dahlmann: »Betragtninger over Oehlenschlägers dramatiske Værker«, 1812, S. 42-52; Jens Baggesen: »Danske Værker«, 2. Udgave, XII, 1847, S. 93-99; L. Tieck: »Kritische Schriften«, IV, 1852, S. 270-313 (Replik hertil af Oehlenschlæger: »Levnet«, II, 1831, S. 238 -249; af Sibbern: »Kjøbenhavnsposten«, 1828, S. 193- 195, 199-200, 213-215, og af Clemens Petersen: »Dramaturgisk Kritik«, 1860, S. 242-252); J. L. Heiberg: »Prosaiske Skrifter«, III, 1861, S. 257-258; H. Steffens: »Was ich erlebte«, VI, 1842, S. 259-261; C. Hauch: »Afhandlinger og æsthetiske Betragtninger. Ny Række«, 1861, S. 133 -199; Sibbern: »Om Poesie og Konst«, III, S. XIII-XVI; Georg Brandes i »Goethe og Danmark« (»Mennesker og Værker«, 1883, S. 27-29); Vilh. Andersen: »Adam Oehlenschläger. Ungdom«, 1899, S. 266-281.

Bidrag til Belysning af Digterens Opfattelse af Correggio-Figuren findes i »En Reise«, I, 1817, S. 25; II, 1818, S. 167, og i et Brev af 15. Maj 1823 til Skuespiller N. P. Nielsen (»For Romantik og Historie«, udg. af H. P. Holst, XIX, 1877, S. 93-95). Om Afstanden mellem Oehlenschlægers Helt og den historiske Correggio, som allerede Tieck skarpt fremhævede, kan anføres følgende tyskkategoriske Udtalelse af Kunsthistorikeren Julius Meyer (»Correggio«, 1871, S. 16): »Neuerdings hat sich bekanntlich die Romantik dieses rührende Konfliktes einer grossen Künstlerseele mit dem Elend bemächtigt, und Oehlenschläger in seinem Trauerspiele Correggio (1816) aus der Mischung jener Anekdoten mit eigenen Zuthaten von der krassesten Unwahrscheinlichkeit ein so jämmerliches Zerrbild von des Meisters Leben und Wirken zu Wege gebracht, dass von dem Original auch nicht der kleinste Zug geblieben ist«.

265

Maria Sophia Frederika Dronningens Navne.
Ihans Hal, som paa hans Fødselsdag »Correggio« opførtes første Gang ved Festforestillingen i Anledning af Kongens Fødselsdag 29. Januar 1811; Oehl. havde i Forvejen oplæst Tragedien for Kongehuset (»Erindringer«, III, S. 14-15).

467

267

Atropos en af Skæbnegudinderne (Moirerne) i den græske Mytologi.
Poulsen Maleren Erik Pauelsen (1749-1790).
Juul Jens Juel (1745-1802), det 18. Aarh.s ypperste Portrætmaler i Danmark.
Abildgaard Nicolai Abildgaard (1743-1809), Direktør for Kunstakademiet.

268

en Longobard Correggio stammede fra Lombardiet, som Longobarderne (efter Saxo nordiske Udvandrere) havde taget i Besiddelse i det 6. Aarh. e. Kr.
Vaterpas Lodbræt; Redskab, som anvendes i Bygningskunsten til Bestemmelse af et Plans vandrette Stilling.

271

Agnus Dei-Stav en tynd korsdannet Stav, som ofte ender med en Sejrsfane. I den kirkelige Kunst bæres den af Gudslammet (Agnus Dei), ofte ogsaa af Johannes Døberen.
Maleriet nærmest af Correggios Billeder svarer Madonnabilledet i Museo Artistico Municipale, Milano, til Situationen ved Tragediens Begyndelse. Her sidder Moderen med sit Barn paa Skødet; den lille Johannes bøjer sig mod Jesusbarnet med sin Agnus Dei-Stav i Haanden. Hvorvidt Oehl. har set dette Billede, lader sig ikke med Sikkerhed afgøre, men alt synes at tale derfor.

273

umærkelig ubemærket.

276

Dunst Taage.

277

lad af at græde den tyske Udgave (1816): »So lass' das Weinen!«
Silfe Sylfe; Luftaand.
Magdalena det kendte Billede i Dresden, som dog næppe er et Arbejde af Correggio, højst en Kopi efter en nu tabt Original.

278

Hvad Godt er, bringer Held Ordspillet er bedre i den tyske Udgave:

Gottinn, Heil'ge!
Ey nun, das sind zwey Namen einer Sache;
Was gut ist bringt uns Heil, das Heil is gut!

468

Dødningehovdet paa Correggios Magdalene-Billede findes intet Dødningehoved. Muligvis har Oehl. i sin Hukommelse blandet det sammen med Battonis Billede med samme Emne (Tieck: »Kritische Schriften«, IV, S. 284). Efter Tiecks Mening er Billedet galt fortolket her; det forestiller nemlig Overgangen fra det verdslige Liv; Øjeblikket, hvor Evigheden aabner sig for det skønne Sansemenneske, men ikke den kontemplative Ro efter Omvendelsen. Tieck opkaster iøvrigt flere Gange bekymret det Spørgsmaal, om just dette lækre Billede af Synderinden kan siges at være rigtig egnet til Opbyggelse for Eremiter (smst. S. 285), endsige da til at omvende Røvere, som det sker i Tragediens femte Akt (smst. S. 309-310).

280

Plankeværk den tyske Udgave har Væggen (die Wand). I det følgende viser den danske Tekst nogen Usikkerhed paa dette Punkt (smlgn. S. 281).
et morsomt Stykke Karl »ein närr'scher Kerl«.

281

Han giorde mig der Benet »Er machte mir die Beine«.

282

den gamle Knebelsbart »der kleine Schnurrbart«.

283

Iatten Aar er Rafael alt død Raffael døde 1520, Correggio 1534.
som ej er døde bedre paa Tysk: »die noch nicht todt sind!«
Natten Hentydning til Correggios berømteste Billede »Hyrdernes Tilbedelse« (la notte) i Dresden.

284

jeg sammenligner mig ... ei med de Udødelige Vasari fremhæver Correggios ringe Tanker om sig selv; han »indbildte sig heller ikke at udøve sin Kunst, hvis Vanskeligheder han kendte, med den Fuldkommenhed, som han gærne havde naaet.«
Jeg kiender deres Værker ej engang »Hans Arbejder var herlige, skønt han hverken kendte Antikens Værker eller den nyere Tids betydelige Arbejder, hvorfor det er let at forstaa, at han, hvis han havde faaet dem at se, vilde have naaet en endnu højere Fuldkommenhed.« At Correggio skulde have levet i Landsbyensomhed uden Lejlighed til at modtage Indtryk af samtidig Kunst, er iøvrigt ganske uhistorisk. Oehl. opgiver 469 ogsaa senere i Stykket denne Tanke (se f. Ex. S. 325, 373, 374).

286

daarlig taabelig (»thöricht«).
Vædde vi? »Wetten wir?«

287

Værtskab »Wirthschaft«.

288

en fattig Synder »ein armer Teufel«.

289

undværer jeg dig »entbehr' ich dich« (dvs. savner jeg dig).
Kardinalers Broderdøttre Kardinal Bibiena søgte forgæves at overtale Raffael til at gifte sig. Tilsidst fik han en Forlovelse istand mellem Kunstneren og sin Niece Maria, Raffael udsatte imidlertid stadig Brylluppet, som aldrig blev til noget (Vasari).

293

Platfonden Loftet.
en Elsker den tyske Tekst har Liebhaber; Ordspillet er gaaet tabt i Oversættelsen. Smlgn. ogsaa Elskningen for Liebhaberey.

294

Det er jeg selv »Das bin ich selbst«.

295

høit i det højeste.

296

En Adelsmand bør skatte alt det Ædle »Ein Edelman muss alles Edle schätzen«.

298

Ihar viist en sielden Kunst »Ihr habt hier viele Kunst gezeigt.«

299

S. Giuseppo, S. Giovanni 1521-23 dekorerede Correggio Kuplen i S. Giovanni Evangelista i Parma (»Johannes' Syn paa Patmos«); 1526-30 smykkede han Domkirkens Kuppel med Fremstillingen af Marias Himmelfart. Se Oehl.s »Erindringer«, II, S. 185 -186.

300

Hiertensdreng »Herzensjunge«.

304

Den store Rafael er død deraf Vasari antyder, at Raffaels erotiske Umaadeholdenhed har været Aarsagen til hans tidlige Død.
fem Bajocs ca. 25 Øre.

306

Giotto (ca. 1266-1337), berømt italiensk Maler, Dantes samtidige og Ven; Cimabue (ca. 1240-ca. 1302), hans Forgænger og Lærer. Der findes ingen Værker af de to Mestre i Correggio. 470den hellige Lucas ifølge Legenden var Evangelisten Lukas Maler.

307

Formeren bedre paa Tysk: »der Bildner«.

308

den kraftige Enfoldighed »die Einfalt und die stille Kraft«.
Sølverfløie Sølvvinger (»Silberflügel«). Oehl. har aabenbart tænkt paa en af de to berømte smaa Engle paa Raffaels Sixtinske Madonna.
en Seraphim med sex uhyre Vinger rigtigere: en Seraph; Seraphim er den hebraiske Flertalsform. Smlgn.
Cherubim nærværende Udgave II, S. 95 og Noten dertil. Seraferne er seksvingede Væsener, der staar omkring Guds Trone (Esaias 6, 2-3).
Uriel i den senjødiske Teologi Navn paa en af Erkeenglene (som Michael og Rafael).
Jeg er en gammel Dreng til dette Vers findes intet Sidestykke i den tyske Udgave.

312

Battista (it.) Døber.
Saa har I altsaa seet af mine Sager? »Habt Ihr von meinen Sachen was gesehn?«
Attributer eller Eqvipage »Nun - Attributen, Stuten, das ist Eins.« Ordspillet er gaaet tabt ved Oversættelsen.

313

den Vært som frit beværted den store Rafael denne Anekdote synes at være Oehl.s egen Opfindelse.
iLivet »im Herzen«.

314

Bevares Gud! »Bewahre Gott!«
per Bacco! ved Bacchus!
Han giør mig ingenting »Er macht mir nichts«.

315

Han kalder det: »Lidt Hvede, megen Klint« »Er nennt es viel Geschrey und wenig Wolle«. Den videre Udførelse af det tyske Ordspil er meget søgt i den danske Gengivelse.

316

hveden hvorfra.

322

Men tegne kan I ej Vasari erklærer, at Correggio har naaet det højeste Mesterskab som Kolorist, medens han ikke var saa betydelig som Tegner.
væmmelig den tyske Tekst har »fratzenhaft« (dvs. karikaturagtig).

471

324

Dryadernes Viinhøst en lille Karneol fra Renæssancetiden med en Fremstilling af Dryadernes Vinhøst, som endnu findes, skal efter Traditionen have tjent Michelangelo som Signet (Boysen).
træder træder ind.

325

Giulios og Lorenzos Grave Michelangelos berømte Gravmæle over de to Mediceerfyrster i S. Lorenzo i Florens er først paabegyndt ca. 1529, kun faa Aar før Correggios Død. Figurerne paa Giulianos Gravmæle forestiller Natten og Dagen, de paa Lorenzos Morgendæmringen og Skumringen. Oehl. husker derfor forkert, naar han nedenfor taler om Dagen paa Lorenzos Grav.

326

dog dødt og sorgfuldt rettet 1832 til: dog strengt og sorgfuldt.
Dannelser »Gestalten«.
Er jeg en Kunstner ej? O jeg er ikke nedrig! Tydeligere i den tyske Tekst: »Bin ich auch kein Künstler? Niederträchtig bin ich nicht«.

327

ene, uden ved dit Arbeid »Allein dich, und beym Bilde nicht zu sehn«.

328

Lad denne Malen »Lass dieses Mahlen«.

329

Og kan jeg ikke vorde Kunstner o. s. v. præcisere i den tyske Tekst:

Und kann ich nicht ein guter Künstler werden,
Ich will ein guter Mann, ein Vater seyn.

330

til det Bedre! »es recht zu machen«.

332

den skal endnu tilhøre mig »der soll noch mir gehören«.

333

Iris, Regnbuens, Farvernes Personifikation.
heel, heelt »Sehr, sehr!«

337

Jert Billed er guddommeligt - Geniets Virkning disse tre Vers findes ikke i den tyske Udgave.
f eiler intet »fehlt nichts«.

341

det Sixtiniske Kapel i Vatikanet, hvor Loftet og Endevæggen er smykket med Michelangelos Hovedværker paa Malerkunstens Omraade.

343

at leve med ham »mit ihm zu leben« dvs. at omgaas ham. 472Kronos Zeus' Fader, Verdenshersker efter Uranos, frygtede sine egne Børn og slugte dem derfor umiddelbart efter deres Fødsel; kun Zeus blev reddet.
Prometheus Titanen, der dannede Mennesket af Jord og Vand og hentede Ilden til Menneskene fra Himlen.

347

Foragt ej Talen! - ufri Grund disse syv Vers findes ikke i den tyske Tekst.

349

Leda, Danaë berømte mytologiske Malerier af Correggio, det første findes nu i Berlin, det andet i Rom; begge skildrer Zeus' Elskovseventyr med jordiske Kvinder.
Dag maaske Hentydning til Correggios Billede »Madonna di S. Girolamo« (Parma), der har faaet Tilnavnet »il giorno« (Dagen).

350

selv Stoffets Efterligningdvs. selve Stoffets Efterligning. (»Der Körper selbst, die Farbe und das Leben mit Licht und Schatten«).
Forbindelsen Kompositionen (»Die Verbindung«).

351

Jesu Moder Madonna med den døde Kristus paa sit Skød (»Pietà«), Marmorgruppe i Peterskirken, Rom.
Eders Adam »Menneskets Skabelse«, Loftsmaleri i det sixtinske Kapel, Rom.

352

Dannemand »Biedermann«.
Forstaaer han Velsk En Italianisering af Talemaaden: forstaar du Dansk?

353

Jo vist! det giør han strax træffer ikke ganske den tyske Originals »Da hätt' er was zu thun« (Saa vilde han faa noget at bestille!).

354

da Paven tvang mig til at male Michelangelo maatte efter Pave Julius II' Befaling afbryde Arbejdet paa hans Gravmæle for at dekorere Loftet i det sixtinske Kapel. Da han ikke tidligere havde malet Fresker, tilbød nogle Kunstnervenner fra Florens og Rom deres Hjælp, men blev hurtigt sendt hjem af Mesteren. Han besluttede sig til at fuldføre Arbejdet ganske alene og tillod ingen at faa Adgang til Kapellet. Da Paven engang vovede sig derind, kastede Michelangelo Brændestykker efter ham oppe fra Stilladset. (Vasari). - Ifølge Vasaris Beretning tilendebragtes 473 Værket paa 20 Maaneder; i Virkeligheden tog det Kunstneren fire Aar.
af Templet drev, som Duekræmmere Hentydning til Jesu Uddrivelse af Kræmmerne af Templet (Matth. 21, 12).
Bildning »Bildnerey«.

358

mens Hesten fores i senere Udgaver rettet til mens Hesten hviler, hvad der dækker den tyske Tekst (»während das Pferd ruht«) og passer bedre til den følgende Verslinie.

361

kom fra Himlen selv en Angelo Ordspil paa Engel (angelo).

362

Cyclopen Kykloperne var énøjede vældige Kæmper, som boede i Jorden og havde deres Smedie i de ildsprudende Bjærge.
tømmer Kilden den tyske Tekst har blot »die Quelle trinkt«.
aander i et Glædesliv »athmet freudenreiches Leben«.

363

Vel føder ofte Bierget kun en Mus Hentydning til Horats' Ars Poetica, V. 139: »Parturiunt montes, nascetur ridiculus mus« (Bjergene skal føde; der kommer en latterlig lille Mus til Verden).

367

Reggio By i Norditalien, 26 Kilometer ØSØ for Parma. I Reggio fandtes Correggios »Nat« paa Vasaris Tid.

368

saa himmelsk som hendes Navn Coelestina betyder den himmelske.
Det giver sig med Tiden, naadig Herre! Battistas Svar er uforstaaeligt; Forklaringen giver den tyske Tekst, hvor Ottavio nemlig har sagt: »mich liebt sie nicht«.

369

Hvad mig for Hovdet staaer »Das Einzige, was mir bedenklich scheint«.
staaer jeg i en Maadedvs. sidder jeg net i det!

370

Jeg maa endnu forklare mig i Dag »Ich muss ihm heute noch den Vorschlag thun«.
Calabreser Calabrien er Italiens sydvestligste Halvø; som Syditaliener er Battista mere varmblodig end sine lombardiske Landsmænd.

371

Veien saa lang der er 40 Kilometer mellem Parma og Correggio.

474

372

En gammel Kone Tieck gør opmærksom paa, at de her skildrede hollandske Genrebilleder og Nature morte-Stykker tilhører en Periode, der ligger 100 Aar senere i Tiden end Correggio, og at en italiensk Samler i det 16. Aarh. næppe vilde interessere sig for Kunsten nord for Alperne (IV, S. 293). Stedet er betegnende for Oehl.s egen Smag for Nederlænderne.
Flamlænder, Ubiekendt en saadan »Museumsetikette« er naturligvis ogsaa en Anakronisme.

373

»Messys!« Det Navn har jeg jo aldrig hørt Verset mangler i den tyske Udgave. Quentin Massys (ca. 1466-1530), Hovedmesteren i den gammel-nederlandske Malerkunst. Oehl. tænker paa hans »Gnierne«, hvor man dog kun ser to, ikke fire, Personer.
Mantegna Paduaskolens Mester (1431-1506), f. i Vicensa (ikke i Parma). Correggios Ungdomsværker er stærkt paavirket af ham. Billedet af Kongernes Tilbedelse er nu i Uffizierne, Florens.
Alberto Duro Albrecht Dürer (1471-1528); ogsaa dette Billede findes i Uffizierne.
Paa den anden Side Alperne ... er ogsaa Mennesker »Hinter den Bergen gibt's auch Menschen«. Oehl. har her moret sig med at indsmugle et Goethe-Ord: »Jeg mindes et Træk af hans yngre Liv, som passer sig her. Da han kom til Weimar, legede de engang Ordsprogslegen i et Selskab. Han bad om at maatte lege et Ordsprog med Wieland (som formodenlig gav sig en Air over ham), skrev Fielde med Kridt paa et Skiærmbræt, traadte bagved, bad Wieland giætte, og da denne ikke kunde, traadte Goethe frem igien, bukkede og sagde: »Mein Herr Hofrath! hinter dem Berge sind auch Leute«. (»Erindringer« II, S. 215-216).
Lionard da Vinci (1542-1519); Billedet er vel Portrættet af den unge Prinsesse (Beatrice d'Este?) i Ambrosiana, Milano, som nu menes at være et Værk af Ambrogio Preda.

374

Holbein Hans Holbein den Yngre (1497-1543).
Perugino den umbriske Skoles Hovedmester (1446- 1524); hans Kunst fik efterhaanden et noget stereotypt 475 Præg ved den stadige Gentagelse af de samme Hoveder, de samme Stillinger og Bevægelser.
Johan Bellin Giovanni Bellini (ca. 1430-1516), den første store venetianske Maler.
Fra Bartholomæo (1469-1517) blev Munk efter en religiøs Krise, fremkaldt ved Indtrykket af Savonarolas Domfældelse og Død. Hans »Hiob« findes i Uffizierne.

375

Jeg er ogsaa Maler ved Synet af Raffaels Hellige Cæcilia i Bologna skal Correggio have udbrudt: Anch'io sono pittore! Historien fortælles af Pater Sebastiano Resta, Slutningen af det 17. Aarh.

378

en trofast Mand »ein schlichter Mann«.

382

Er I da lykkelig? Korrektere i den tyske Tekst: »Seyd Ihr denn glücklicher?«
den vellystige Bagerkone 2den Udgave har: den sandselige Fornarina. La Fornarina (Bagersken; Navnet stammer først fra det 17. Aarh.) er et berømt Billede af Raffael i Uffizierne (dets Ægthed er dog omstridt), der ifølge en senere Overlevering skal forestille Kunstnerens Elskede.
Cardinalens stygge Broderdatter se Note til S. 289.

383

Og giorde Plan til Alle vores Lykke uheldig Gengivelse af »Ich woll't uns Alle drey so glücklich machen«.

385

Kuglen være Voldgiftsmand endnu 100 Aar senere var en Duel paa Pistoler noget ganske uhørt (Tieck S. 303).
Last rettes 1832 til Byrde.

388

Silvio ... Dorinda Hentydning til Guarinis Hyrdespil »Il pastor fido« (1598), hvor Hyrdinden Dorinda i lang Tid forgæves sukker for den mandige Jæger Silvio.

390

forlegen ej »Bist du verlegen nicht« dvs. er du ikke forlegen ved at.

391

skadelystne Skabning mere harmløst i den tyske Tekst: »neckendes Geschöpf«.

392

Nu forstaaer jeg hvorfor sig Grenen bøied »Jeg besøgte for sidste Gang Villa Borghese, hvor jeg saa ofte havde vandret og hvor jeg, medens jeg digtede 476 Correggio, fik Ideen til Scenen med Coelestina. Thi da jeg en kiølig Aften gik der og tænkte paa, hvorledes jeg skulde hæve Correggio paa en værdig Maade høit over den Fornærmelse, som Ottavio tilføier ham, holdt mig en Green i Laurbærhækken venlig tilbage ved Knaphullet af min Kiole; og den Tanke faldt mig pludselig ind: »En deilig, ædel Pige skal laurbærkrone ham« (»Erindringer«, II, S. 206).
et Billed »das Bild«.

393

Hun sætter ham Krandsen paa Hovedet »Stykket behagede ikke engang alle tydske Venner i Rom; men de Danske, og især Thorvaldsen, glædede det meget. Og aldrig glemmer jeg, da jeg der forelæste Stykket, og Christel Riepenhausen, paa det Sted, hvor Coelestina kroner Correggio, temmelig ligegyldig sagde: »Hm, det er smukt!« Thorvaldsen sprang op, saae paa ham med funklende Øine og raabte: »Nei, det er stort!« (»Levnet«, II, S. 243).

394

Hule »Halle«.
Dante Inferno, canto IV.
Malninger »Gemählden«.
Herkulstøtten vistnok Fejlhuskning; Oehl. tænker maaske paa Phidias' kolossale Zeusstatue.
Apelles Oldtidens berømteste Maler (4. Aarh. f. Kr.).
Palæstrina italiensk Kirkekomponist (1524-1594); hans Virksomhed faldt først efter Correggios Død.

395

Min Musa har i Sandhed ... Jeg har ej drømt! disse Vers findes ikke i den tyske Udgave.
IKobber maa I tage denne Sum »Man fortæller, at han engang i Parma havde faaet udbetalt 60 Scudi i Kobber, og da han vilde bringe Pengene til Correggio for nogle Udbetalingers Skyld, havde han læsset hele Byrden paa sig og begivet sig paa Vej tilfods.« (Vasari). Correggio-Forskeren Julius Meyer bemærker til denne besynderlige Legende: »Wie albern ein solches Märchen an sich schon ist, ist mit Recht bemerkt worden: eine solche Summe in Kupfer, die wohl einer Last von drei bis vier Centnern gleich gewesen wäre, zu schleppen, dazu hätte es einer Goliath bedurft« (»Correggio«, 1871, S. 15). 477Eders Fader var Lastdrager Correggios Far var Kunstmaler; han tilhørte en anset Familie i sin Fødeby.

396

Jeg er Jer Fiende, og vil blive det bedre Mening (jvnfr. det følgende) giver den tyske Tekst: »Ihr seyd mein Feind und bleibt's«.

397

Lasten (ty.) Byrden.

398

en Time ... til Ave Maria Klokken er altsaa 5.

400

Ved Opførelsen paa Burgteatret var femte Akt skaaret bort og Stykket endt godt (»En Reise«, II, S. 7-8).
Steentrapper Trappetrin (»Steinstufen«).
en gammel Røver paa sin Italiensrejse levede Oehl. i stadig Skræk for Røveroverfald og drømte fælt derom om Natten (under 7/3 1809 fortælles en karakteristisk Røverdrøm i hans »Wallfahrt nach Rom. Ein Tagebuch« i »Morgenblatt für gebildete Stände«, (1810, I, S. 158). Baggesen var ikke tilfreds med Valentino: »Den bodfærdige gamle Satan, der egentlig blot gjør blind Alarm i Stykket, og formodentlig kun er der, fordi vor Digter i alle sine Tragedier og Dramer endelig maa have en Djævel med i Spillet« (XII, S. 98).

401

Jovis Genitiv af Jupiter.
Hvad er dette? »Woher mag das wohl kommen?«

402

Paternoster Fadervor.
Absolution Syndsforladelse.
tilkomnedvs. tilkommende (»zukünft'ge«).
Courer Ilbud.
Viturino Deligencekusk i Italien.
give sig af Haabet det Smule, som jeg har »das Bisschen Hoffnung ihm zu geben«.

404

meget meer »vielmehr«.

405

Bønhas en, der driver et Haandværk uden at have Ret dertil som Mester i Faget.
stakkels fattige (»arme«).

406

rev kraftig sig fra Synden »riss sich kräftig von der Sünde«.
Ora pro nobis, Sancta Magdalena bed for os, hellige Magdalene.

478

409

ej finde andre Fugle der »soll nicht andre losen Vögel treffen«.

411

drikker begiærlig »Heden var betydelig, Solen brændte, og han søgte derfor at forfriske sig med en Drik Vand, men blev syg deraf; en hæftig Feber tvang ham til at gaa tilsengs, og han rejste sig ikke mere derfra« (Vasari). - I Virkeligheden blev Correggio syg i Februar og døde i Marts Maaned. Paa det Tidspunkt er det i Reglen endnu Vinter i Podalen, saa Heden kan ikke have gjort ham synderlig Fortræd (Jul. Meyer).
Rebekka rakte Abrahams Tjener en Drik fra Brønden og vandede hans Kameler (1. Mosebog 24, 10-20).

412

Jovist! nu komme vi! samme Talemaade forekommer i »Aladdin« (nærværende Udgave II, S. 122 og Noten dertil).
det er mig saa ængsteligt! »es wird mir so ängstlich«.
en Vise »I Rom og Grotta ferrata digtede jeg min Correggio. Jeg var kommen til den femte Akt, da jeg faldt i Vandfaldet ved Tivoli. ... Erindringen af dette Fald gav mig Stoffet til Laurettas Sang«. (»Erindringer«, II, S. 204). Sangen er en - iøvrigt temmelig uheldig - Efterligning af Goethes Ballade »Der Fischer«.

413

forfærd forfærdet.

414

et Hurra »ein Jauchzen«.
Lombarde se Note til S. 268.

415

Giovanni selv Johannes Døberen.
en dobbelt Regnbu' »Jeg var hos Boghandler Frommann [i Jena] med Goethe; men kunde ikke ret glæde mig derover, fordi jeg var saa trangbrystet. Dog talede jeg ikke til nogen derom. - Da saae jeg ud af Vinduet, og opdagede en stor straalende Regnbue, hvori fornemmelig den grønne Stribe luede lyst, som Haabets Farve. Ved dette Syn svandt min Frygt; og et Par Dage derefter trak jeg mit Veir frit igien, da en gammel Læge der i Byen havde givet mig nogle Kampherdraaber. Men hin Dags Følelse, og Billedet af Regnbuen svævede for min Siæl, da jeg tre Aar derefter, 479 digtede den femte Akt af Correggio«. (»Erindringer«, II, S. 66). - En skøn Analyse af Regnbuemonologen findes i Hauchs Afhandling om »Correggio« (»Afhandlinger og æsthetiske Betragtninger. Ny Række«, 1869, S. 194).
Nu skal en anden skue - røre mangt et Bryst, før den forsvinder disse Vers findes ikke i den tyske Udgave.
Mausolæ Gravmæle.

417

Stakkels Efterslægt! »du kleine Nachwelt«.
Hensyn »Beziehung«.

419

Atropos se Note til S. 267.

420

Kan du forsage? den tyske Tekst har »Verzage nicht«, hvilket giver adskillig bedre Mening.
frygt dig ej »fürchte dich nicht«.
Blund se Note til S. 182.

429

paa Andres Forbøn »auf Ersuch zwey weltberühmter Künstler«.
Jeg siger dig det »Ich sag' es dir«.