Heiberg, Johan Ludvig Recensenten og dyret. Vaudeville

RECENSENTEN OG DYRET VAUDEVILLE

Opført første Gang paa det Kongelige Theater den 22de October 1826

108

    PERSONERNE

  • Pryssing, Bogbinder.
  • Viva, hans Datter.
  • Keiser, en ung juridisk Student.
  • Trop, en gammel juridisk Student paa 60 Aar,
  • Ledermann, Skribent.
  • Klatterup, Bogtrykker.
  • Nonpareil, Taskenspiller.
  • Madame Voltisubito, Beriderske.
  • Rose, Opvartningspige.
  • Første Herre.
  • Anden Herre.
  • En Dame.
  • Chor af Tilskuere.

Handlingen foregaaer ved Kilden i Jægersborg Dyrehave.

109

Skuepladsen forestiller den bagerste Indgang til eet af Teltene i Dyrehaven. I Forgrunden en grøn Plads med Træer, og med Borde og Bænke til begge Sider. I Midten af Theatret er Teltet, som er aabent heelt igjennem, saa at man paa den anden Side i Baggrunden seer Promenaden, hvor Folk bestandig gaae forbi. I Teltet staae lange dækkede Borde med Flasker, Glas, Frugter o. s. v. Under hele Skuespillet sees Verten og Opvartningspigerne beskjæftigede derinde; Folk komme af og til derind, kjøbslaae, o. s. v. Rose, saa ofte hun ikke er paa Scenen, sees at tage Deel i denne stumme Handling. Ligeledes hører man af og til, i Frastand, Trompeter, Trommer, Lirekasser, forsaavidt som dette ikke forstyrrer Musiken eller Dias logen. Indgangen fra Scenen til Teltet maa kunne lukkes med et bevægeligt Gardin.

FØRSTE SCENE

KEISER siddende ved Bordet paa høire Haand i Forgrunden. ROSE bringer ham en Flaske og et Par Glas.

ROSE

Her er Vinen, Herr Keiser!

KEISER
(seer paa hende med Forundring og springer op.)

Hvad seer jeg? Rose! Du her?

ROSE

Til Tjeneste, Herr Keiser!

KEISER

Men hvorledes gaaer det til? Har Du forladt Studenterforeningen?

110
ROSE

O nei! Jeg vender tilbage dertil, naar Kildetiden er forbi. Men saalænge den varer, er jeg her som Opvartningspige. Her vanker gode Drikkepenge, skal jeg sige Dem.

KEISER

Drikkepenge! Du har Ret. (giver hende Penge) See her, mit Barn!

ROSE

O det var saamæn ikke derfor, jeg sagde det.

KEISER

Behold dem, Rose, behold dem, som et ringe Tegn paa min overvættes Glæde over at træffe Dig her.

ROSE

Herren er alt for god at glæde sig over saa lidt.

KEISER

Nei Rose, det er ikke lidt; det er en Himlens Styrelse.

ROSE

Hvorledes det?

KEISER

Du kan gjøre mig en overordentlig Tjeneste.

ROSE

De har at befale.

KEISER

Kan Du huske den Aften i Vinter, da Du mødte mig paa Trappen i Studenterforeningen, og sagde til mig: »Herr Keiser, De er bleven saa alvorlig, saa stille; De gaaer Deres lige Gang, og seer hverken tilhøire eller tilvenstre. Naar man ikke vidste bedre, 111 skulde man troe eet af to: enten at De er forelsket, eller at De gaaer i Giftetanker.«

ROSE

Ja, det kan jeg godt huske, og jeg troer heller ikke at jeg tog Feil.

KEISER

Nei, visselig ikke. Hør, Rose, Du er en forstandig, en listig Pige. Dig tør jeg gjerne betroe Sandheden.

ROSE

Det skal Herren have Tak for; men saa maa De love mig, at De ikke betroer mig noget som jeg allerede veed.

KEISER

Som Du allerede veed? Veed Du da allerede noget?

ROSE

O det er ikke stort hvad jeg veed. Men Navnet paa hende, som Deres Hjerte brænder for, behøver De i det mindste ikke at sige mig.

KEISER

Du sætter mig i Forundring. Men hvorledes skulde Du kunne vide det? Jeg har holdt det saa hemmeligt. Ikke en eneste Fortrolig har jeg.

ROSE

Det siger intet. Med en lille Smule Øvelse lærer man snart, at læse enhver ung Herre hans Kjærestes Navn ud af Øinene.

KEISER

Det er umuligt. Hvem er det da?

112
ROSE

Det er en Pige ....

KEISER

Ja, det er sandt.

ROSE

I Kjøbenhavn.

KEISER

Rigtig.

ROSE

Hun har en Fader ....

KEISER

Ja, det har alle Piger.

ROSE

Som er en lærd Mand.

KEISER

Lærd? Nei, Du er paa et galt Spor.

ROSE

Ja, da er han dog i det mindste Bogbinder.

KEISER

Men Du er en Hexemester.

ROSE

Og hedder Pryssing.

KEISER

Men hvor i al Verden ....

ROSE

O tie stille, Herre! Vi Piger vide Beskeed om alt sligt. Jeg har allerede længe vidst, at De var skudt i Jomfrue Viva Pryssing.

KEISER

Nu, finder Du ikke at min Smag er god?

113
ROSE

Fortræffelig. - Og jeg skal sige Dem mere. Hun har sat Dem Stævne her ude i Dyrehaven idag, her i Teltet.

KEISER

Nei, nu troer jeg virkelig, Du staaer i Pagt med ....

ROSE

O tal ikke ud! Hvem skulde jeg staae i Pagt med? Med en lille Fugl som fortæller mig alt nyt.

KEISER

Det maa være een af Odins Ravne.

ROSE

Saamæn! den har meget tilfælleds med en Ravn; den er sort som en Ravn, den snakker som en Ravn, og den er forslugen som en Ravn.

KEISER

Men hold dog op at tale i Gaader.

ROSE

Velan, jeg vil ikke fixere Dem længere. Min Ravn er hverken meer eller mindre end Herr Trop.

KEISER

Trop? Den gamle Student, som har læst til juridisk Examen i over 30 Aar, og endnu ikke har faaet den?

ROSE

Netop ham. Han har sagt mig, at Herr Pryssing var ventendes herud idag med sin Datter, og deraf kunde jeg jo let slutte, at De ogsaa vilde komme.

114
KEISER

Men hvorfra i al Verden kjender Du den gamle Kegle?

ROSE

Jeg har godt for at kjende ham; han boer jo her i Teltet.

KEISER

Hvorledes?

ROSE

Han har tinget sig i Kost og Logis herude, saalænge Kildetiden varer, for en Rigsdaler om Ugen.

KEISER

Hvorfor?

ROSE

Ja, det maa vor Herre vide. Han gjør ikke andet end skrive og skrive og skrive.

KEISER

Hvad skriver han da?

ROSE

Det forstaaer jeg mig ikke paa. Men De behøver blot at lukke Bordskuffen op, den er ganske fuld af hans Skrifter.

KEISER
(aabner Bordskuffen, tager nogle Papirer ud, og læser.)

»Forsøg til en Kunstkritik over ..... Tr ..... Trom .... Tromme-Majorens sceniske Fremstillinger. Paa en Tid, da al Sands for høiere Kunstnydelse synes at være forsvunden, var det et dobdelt glædeligt Phænomen for Anmelderen, at høre denne brave Kunstner, hvis Forestillinger han imidlertid var forhindret fra at overvære, formedelst en 115 Forkjølelse der havde slaaet sig paa Øret....« Ha ha ha! han maa været gaaet fra Forstanden.

(lægger Papirerne tilbage i Skuffen.)
ROSE

Ja meget klog er han just ikke.

KEISER

Ih det er jo fortræffelige Løier. Jeg kjender ham godt. Hvor er han?

ROSE

Han gjør sig en lille Eftermiddagstour oven paa Maden. Om et Øieblik maa han være her. Men hvad var det for en Tjeneste jeg skulde bevise Herren?

KEISER

O Din Strik! naar Du veed al Resten, saa veed Du det med.

ROSE

Nei saavidt rækker ikke mit Syn.

KEISER

Kjære Rose! Du skal begunstige min Sammenkomst med Viva, see at faae Faderen beskjæftiget, og i det mindste ikke røbe os for ham.

ROSE

Ikke andet end det? Ja det forstaaer sig jo af sig selv. Men jeg haaber da, at De har redelige Hensigter, og begjærer Jomfruens Haand af Faderen, saasnart Leiligheden tilbyder sig.

KEISER

Jeg har intet varmere Ønske end dette. Men jeg tør endnu ikke tænke paa at gaae aabenlyst 116 tilværks; thi Pryssing er i daarlige Omstændigheder, og forlanger at hans Svigersøn skal have contante Penge, for at kunne hjelpe ham ud af hans Forlegenhed. Han har allerede for nogen Tid siden paa en ikke meget høflig Maade ladet mig forstaae med, at jeg skulde blive ham fra Halsen.

ROSE

Det kan De jo let føie ham i, naar De blot ikke bliver Jomfruen fra Halsen.

KEISER

Du har et snildt Hoved, Rose. Du gjør endnu Din Lykke her i Verden.

ROSE

Det haaber jeg ogsaa, thi jeg forlanger ikke Umuligheder. Min Brudgom skal ikke bringe mig baade Kjærlighed og Penge.

KEISER

Du troer ikke at det kan forenes?

ROSE

Nei, man kan ikke have to Inclinationer ad Gangen.

Mel. Steh' mal aut, steh' mal auf, junger Schweitzerlbub.
KEISER
(tager nogle smaa Breve ud af sin Portefeuille.) Vil Du see?
Disse tre
Har hun skrevet mig til;
Jeg gjemmer dem tro paa mit Bryst,
O ja!
117 Men især
Dette her
Jeg nu læse Dig vil;
Dets Ord er min Lykke, min Trøst.
(Læser.) »Kjære Ven! som en Fugl der forlader sit Buur,
»Skal jeg sværme med Dig i den unge Natur.
»I det Telt
»Der hos Pelt,
»Hvor der vaier et Flag,
»Du seer mig i Eftermiddag.«
BEGGE
(læsende.) »Kjære Ven!« etc.
KEISER
(idet han gaaer hen og skjænker i Glassene.) Kom nu hen
Til Din Ven,
For at klinke med ham.
ROSE
Nei, Herre! jeg takker for mig,
O nei!
KEISER
(bringer hende Glasset.) Hvilken Snak!
ROSE
(tagende det.) Mange Tak!
Men det er dog en Skam.
KEISER
En Skaal vil jeg drikke med Dig:
Gid hun leve, den Nymphe, til Elskendes Held,
Hun som Hjerter forener ved sprudlende Væld!
Kirsten Piil!
O dit Smiil
118 I det klare Krystal
Min Lykke bebude mig skal!
BEGGE
(i det de klinke.) Gid hun leve, etc.
KEISER

Saadan skal det være! I Kildevandet drikker man sin Elskedes Skaal; men Kildenymphens egen Skaal bør drikkes i Viin.

ROSE

Ja, det er ogsaa min og Vertens Mening, Herr Keiser. Nu, jeg ønsker Dem til Lykke. Jeg skal i alle Maader være paa Deres Bedste. Naar De vil mig noget, behøver De blot kalde ind i Teltet.

KEISER

Gaaer Du bort?

ROSE

Ja, jeg har allerede opholdt mig for længe. Der er meget at tage vare paa idag. Farvel saalænge!

(løber ind i Teltet.)

ANDEN SCENE

KEISER

Meget at tage vare paa, siger hun? O saadan en smuk Pige fæstes nok snarere for at underholde Gjæsterne paa en behagelig Maade, end for at arbeide i Kjøkken og Kjælder. - Men seer jeg ret? - Ja tilforladelig, der kommer den fortræffelige Criticus, den ypperlige Forfatter af Bordskuffens æsthetiske Skatkammer, med eet Ord, ja med een 119 Stavelse: Trop; han selv. Jeg veed nok at han har staaet i adskillige Forbindelser med Pryssing; men jeg troede, de vare blevne Uvenner. Han maa dog endnu have noget at gjøre med ham, siden han veed at han og hans Datter komme herud idag. Nu, jeg vil holde gode Miner med ham; maaskee han kan være mig til Nytte i mit Anliggende.

TREDIE SCENE

KEISER. TROP.

KEISER

Salve, aestumatissime collega! ornatissime, doctissime, juris studiosissime juvenis!

TROP

Aa gaae Fanden i Vold med Jeres Latin! Jeg er ør nok i Hovedet af alt det Pluddervelsk, jeg maa høre herude den ganske Dag.

KEISER

Hvi saa?

TROP

Taskenspiller-Fransk, Rytter-Italiensk, Tyroler-Tydsk, Vaffel-Hollandsk, Jøde-Polsk, beaumonde-Dansk, Abekatte-Sprog og Papegøie-Dialect. Man kommer ingen Vei her, med mindre man har et babylonisk Lexicon og en Beskrivelse over Noæ Ark.

KEISER

Tør jeg da spørge høistærede Collega, hvad han egentlig vil herude?

120
TROP

Collega? hm! (idet han lægger Hat og Stok bort, og tørrer sig om Panden) De kan troe, jeg har nok at bestille her; det er saamæn ikke for min Fornøielses Skyld jeg er her.

KEISER

O det gjør mig hjertelig ondt at høre!

TROP

De kan troe, naar det ikke var for Examens Skyld, saa satte jeg ikke mine Been her.

KEISER

Hvorledes? Hørte jeg ret? Det er for at kunne læse til Examen i landlig, uforstyrret Ro, at høistærede Collega er flyttet herud?

TROP

Ja, gjør De Dem kun lystig. Den veed bedst hvor Skoen trykker ....

KEISER

Som har Støvlen paa. Ikke sandt? Har maaskee høistærede Collegas Manuducteur taget sit Sommerqvarteer herude, og derved sat Dem i den Nødvendighed at maatte følge med, studiorum causa?

TROP

Nei han har ikke. Men, siden De vil vide det: for at kunne betale Manuducteur, maa jeg først fortjene Penge.

KEISER

Altsaa Collega fortjener Penge i Dyrehaven? Hvilket misundelsesværdigt Lod! Jeg og alle andre 121 blive af med vore Penge, naar vi komme herud, men Herr Studiosus Trop speculerer herude og vinder.

TROP

Aa, Studiosus hid og did! De behøver slet ikke at lade mig høre, at jeg endnu ikke er Candidat. Chi va piano, va sano.

KEISER

De kan ogsaa Italiensk?

TROP

Ja det Ordsprog har jeg lært af Madam Voltisubito.

KEISER

Hvad hører jeg? De staaer i Forbindelse med denne elskværdige Beriderske, som har udsmuglet af Kjøbenhavns Fæstning saa mangt et Hjerte og saa mangen Bankoseddel.

TROP

Ja, men det taler vi ikke om. De skal ikke gjøre Nar af mig. Jeg kunde for længe siden havt dansk juridisk Examen med Characteer Beqvem, men det vilde jeg ikke.

KEISER

Fy! det havde været en Fornærmelse mod Kongens latinske Undersaatter.

TROP

Jeg kan, hvad Øieblik det skal være, skaffe Attest paa, at jeg har været nær ved at tage latinsk juridisk Examen. Det er jo dog noget.

122
KEISER

Det er i alle Maader ligesaa godt, som om De virkelig havde taget den.

TROP

Saa? Mener De det? Ja, jeg skal nok faae den endnu! Naar jeg engang gaaer op, saa kan De troe, jeg veed ogsaa lidt mere om Tingene, end disse nymodens lette Studenterdukker, som blive saa vindige af at gjøre Exercice.

KEISER

Naa, godt Ord igjen! Lad os ikke mundhugges! Vi ere jo confratres, musarum alumni. Jeg seer Tingen fra den rette Side. Jeg mener, at Herr Trop, for at kunne vedblive at være Student, som er det første man kan være paa Jorden, opsætter at tage Examen. Nu, saa skal han ogsaa i Evighed aldrig kaldes Philister, men stedse regnes med til Musatræets unge Skud. Kom, lad os drikke et Glas Viin paa den Forklaring!

TROP

Et Glas Viin? saamæn!

(De sætte dem ved Bordet.)
KEISER

See her, dette Glas er reent, ja bedre end reent; thi den smukke Rose har drukket deraf.

TROP

Rose! see, see!

KEISER

Er det ikke en smuk Pige?

123
TROP

Jo, saamæn er hun saa.

KEISER

De smukke Pigers og Jurisprudensens Skaal! Skal vi slaae dem sammen i eet Glas?

TROP

O ja! de gjør hinanden saavist ingen Skade.

(De klinke.)
KEISER

Lad nu Bacchus aabne vore Hjerter, og fortæl mig hvad De bestiller herude.

TROP

Ja, det er saamæn ingen Hemmelighed. Det er for Pryssings Regning jeg ligger her.

KEISER

For Pryssings?

TROP

Er det ikke ogsaa for hans Regning at De er her?

KEISER

Jeg?

TROP

Ja vist. De har et godt Øie til Jomfrue Semprififa.

KEISER

O kald hende ikke saadan. Hun hedder slet og ret Viva.

TROP

Jo Gu' hedder hun Semprififa. Jeg kan bevise det ved Kirkebogen, at Faderen, som er en Flynder, 124 imellem os sagt, og som forstaaer sig ligesaa meget paa fremmede Sprog, som en Bonde paa Agurkesalat, har ladet hende døbe ovre i Jylland, med det barbariske Navn. Det skulde nu være saa stort.

KEISER

Hun hedder Viva.

TROP

Ja, jeg veed saamæn nok hvad hun hedder. Nu kommer Touren til mig at drille Dem, Herr Keiser.

KEISER

Ligemeget! Men i hvad Ærinde er De her for Pryssing?

TROP

Det er nok første Gang, De er i Dyrehaven i Aar, siden De ikke veed det, for det er da bekjendt herude over det hele Folkefærd.

KEISER

Nu da?

TROP

Seer De, Pryssing er en Nar som har sat alle sine Penge til ved at ville vaere Forlægger af smaa kritiske og æsthetiske Skrifter; han har næsten intet meer at bestille som Bogbinder; han er nær ved at gaae Fallit.

KEISER

Ja, det veed jeg.

TROP

Nu tænker han at den ene Daarskab skal bøde paa den anden, og har besluttet at udgive et Ugeblad, for at hjelpe sine Financer paa Fode. Men 125 da vi allerede har saamange ypperlige Blade, saa er han bange for at han ikke kan hamle op med de andre, hvis han ikke leverer Kunstkritiker og Recensioner.

KEISER

Naa?

TROP

Og da der nu ikke er Theater i Byen i Sommermaanederne, saa har han faaet i Sinde at give Kunstkritiker over alle Kunsterne i Dyrehaven, og saa betaler han mig en Rigsdaler om Ugen for at ligge herude og skrive dem.

KEISER

Det er originalt.

TROP

Og jeg tænker som saa: Du kan jo sagtens tjene de Penge; siden kan Du læse desmeer, for at faae Examen og komme i Embede. Har det allerede varet saalænge dermed, saa kan det vare Dyrehavstiden endnu.

KEISER

Forstaaer sig.

TROP

Men han er en skammelig Betaler; han skulde betale mig forud hver Uge, det er Accorden, men ikke desmindre skylder han mig nu to Rigsdaler. Ja, ja, han kommer herud i Eftermiddag. Han skal sandelig blive nødt til at punge ud.

KEISER

Ja det er ikke meer end billigt.

126
TROP
Mel. af Lønkammeret: Hør Skjønne, hvis I prøve vil. Hele den lange Dag jeg gaaer
Philosophisk op og ned paa Bakken.
Ved hver en Bod lidt stille jeg staaer,
Og lytter efter Folks Discurs og Snakken.
Til ind at gaae, jeg er for klog;
I Døren hver Mening jeg snapper,
Og fører det ind i min Bog
Hvergang at Publikummet klapper.
Nylig jeg hængte paa en Green,
For at see Beridernes Væsen.
Men Voltisubito var ikke seen,
Han slog en Apelsin mig midt i Næsen.
I Skræk jeg ned af Træet faldt,
Og holdt mig herefter til Jor'en;
Det trøster mig, at overalt
Gratis man faaer Tambour-Majoren.
Ofte hvad ei man Hk at see
Man beskriver i store Documenter.
Der burde være fri Entree
For Smagens Critici, for Recensenter.
Man lukker ind det uldne Faar,
Og klipper dets Pels for en Daler,
Mens Hanen, den Stakkel, han staaer,
Gloer paa Kassereren, og galer.

FIERDE SCENE

DE FORRIGE. ROSE (med et malet Skilt i Haanden.)

ROSE

Herr Trop, der staaer en Mand derude og paastaaer, at De har bestilt dette Skilt hos ham. Det 127 nytter ikke, at jeg siger ham, det maa vaere en Feiltagelse; han bliver ved at paastaae, at De har bestilt det.

TROP

Lad mig see! Jo, det er rigtigt.

ROSE

Naa saa er det dog til Dem?

TROP

Ja det er, mit Barn.

ROSE

Saa De vil vise et Dyr frem?

TROP

Ja jeg vil.

KEISER
(tager Skiltet og betragter det.)

Et Dyr?

TROP

Er Herr Pelt derinde?

ROSE

Nei, han er gaaet et Øieblik bort.

TROP

Naa, ja, det er det samme. Han veed Beskeed, han har givet mig Lov til at forevise det her i Teltet.

KEISER
(læsende Skiltet.)

»Her forevises et sjeldent Dyr. Første Plads een Mark, anden Plads otte Skilling, tredie Plads 128 gratis. Notabene, Børn betale det halve.« - Hillemæn! De vil faae mange Børn paa tredie Plads!

ROSE

Nu saa vil jeg gaae ud og sige til Manden ...

TROP

Ja, siig ham kun, det er rigtigt. Hvad Betalingen angaaer, saa veed han Beskeed.

(Rose gaaer.)

FEMTE SCENE

TROP. KEISER.

KEISER
(i det han lægger Skiltet paa Bordet.)

Jeg kan ikke komme mig af min Forundring. Saa høistærede Collega har et sjeldent Dyr at forevise herude?

TROP

Ja, hvad skal man hitte paa? Mit Arbeide for Pryssing bringer mig saa godt som ingen Ting ind. Jeg maa see at tjene noget uden om.

KEISER

Ja det er fornuftigt tænkt. At være Recensent, det fører ikke langt; man maa selv være Kunstner.

TROP

Ganske rigtig. Først derved erhverver man sig Ret til at criticere de andre Kunstnere.

KEISER

Hvad er det da for et Dyr, De har? Er det et Dyr, som kan gjøre Kunster?

129
TROP

Nei, det troer jeg ikke, det kan.

KEISER

Hvad er det for eet?

TROP

Ja det er just det jeg ikke veed. Det er meget sjeldent; jeg har ikke før seet Mage til det.

KEISER

Hvor har De faaet det fra?

TROP

Ja, det siger jeg ikke.

KEISER

Formodentlig en Slags Abekat eller Bjørn?

TROP

Nei nei! meget sjeldnere.

KEISER

Det er dog et fiirføddet Dyr?

TROP

Nei, det har tre Been.

KEISER

Tre! Det er umuligt. Der er ikke noget Dyr skabt som har tre Been.

TROP

Da er mit dog skabt.

KEISER

Saa maa det være en Helhest. Hør, De forstaaer vist ikke Naturhistorie?

130
TROP

Naturhistorie? Nei, det er Hebraisk for mig.

KEISER

Ja, for mig ogsaa, thi jeg maatte opgive Naturhistorie til anden Examen, fordi jeg ikke havde Hebraisk.

TROP

Naa, saa forstaaer De vel lidt deraf?

KEISER

Ja lidt meer end af Hebraisk, men ikke meget meer.

TROP

Saa kan De vist sige mig Navnet paa Dyret?

KEISER

I det mindste kan jeg saa omtrent sige Dem, til hvad Slægt det hører.

TROP

Top! De skal faae det at see.

ROSE
(raaber ud.)

Herr Pryssing er der.

TROP

Saa for en Ulykke!

KEISER

Gjør mig den Tjeneste, at lade, som De ikke kjender mig. Jeg sætter mig her ved Bordet og lader som ingen Ting.

131
TROP

Nei dette Bord sætter jeg mig ved, det er mit Bord, sæt Dem ved det andet.

KEISER

De foretrækker det Bord, hvorpaa Viinflasken staaer? Godt! den skal være Deres.

(sætter sig ved Bordet paa venstre Side.)
TROP

Nu maa jeg lade som jeg var i Arbeide.

(Tager Papirer og Blækhuus ud af Bordskuffen, lægger det paa Bordet, sætter sig selv derved og lader som han skriver.)

SJETTE SCENE

DE FORRIGE. PRYSSING. VIVA.

Mel. Themaet af Carnavalet i Venedig.

PRYSSING
Ja vi skal os fornøie
Ved Kilden excellent;
Dog først jeg holder Øie
Her med min Recensent.
TROP
Ih see god Dag! velkommen hid!
PRYSSING
Hvad skriver han, Herr Trop?
TROP
Jeg sidder her i kritisk Slid
Til begge Øren op.
(Pryssing tager Papirerne og læser; Keiser springer op og iler hen til Viva, som staaer noget bag ved de Gamle.)
132
KEISER
Velkommen ud i Skoven!
VIVA
Min Ven! tag Dig iagt!
TROP
(trækker Keiser i Kjolen.) Vær ikke saa forvoven!
PRYSSING
(læsende.) Ja det er rigtig sagt.
Det er et Mesterstykke,
Som han har skrevet her.
Jeg strax det lader trykke,
Saasnart det færdigt er.
TROP
Men læs kun, læs kun længer frem,
Saa skal De bare see.
Paa Bunden skal jeg sige Dem,
Der er Rosinerne.
PRYSSING
Sin Dont han veed at passe,
Hans Recension er stor.
TROP
Jeg har hver Lirekasse
Og Trommernes Major.
Hans Piano, hans Crescendo
Er alt i min Journal;
Castigat non ridendo
Vor Smag og vor Moral.
133
KEISER og VIVA
I Skovens Taushed, hvilken Lyst
At see sin Hjertens Ven!
Her synger hver en Fuglerøst:
I sees, I sees igjen.

KEISER og VIVA PRYSSING
Nu hurtig, inden Fatter (givende Trop Papirerne.)
Seer bort fra sin Journal! Hav Tak, min Herr Forfatter!
Om lidt vi samles atter
I Kirstens Kildedal. Jo det er en Journal!
TROP
(afsides.)
Han mærker ei sin Datter,
Ja han er kritisk gal.

(Kejser sætter sig paa sin forrige Plads, fager en Bog op af Lommen og læser. Viva nærmer sig de andre.)

PRYSSING
(til Trop.)

Kjender han det Menneske, som sidder der og lader som han læser?

TROP

Lader? Jeg troer, han læser virkelig.

PRYSSING

Det troer jeg neppe. Kjender han ham ikke?

TROP

Nei, jeg gjør saamæn ikke.

PRYSSING

Det er en Student, som hedder Keiser.

134
TROP

Saa? Ja det er meget muligt. Jeg er ikke pligtig at kjende alle Studentere.

PRYSSING

Det er en Laps, en Vindbeutel.

TROP

Ja han seer ud til allehaande.

PRYSSING

Viva! - Naa, er Du der? Gaae ikke for langt bort, mit Barn! hold Dig her i Nærheden.

TROP
(afsides til Viva.)

Bryd sig om ingen Ting, Jomfrue; jeg skal nok holde den Gamle med Snak.

(Viva giver Keiser et Tegn, og gaaer ud igjennem Teltet til Promenaden. Han følger efter.)

SYVENDE SCENE

TROP. PRYSSING.

PRYSSING

Men hvad skal det Skilt betyde? (læser.) »Her forevises et sjeldent Dyr.« - Hvad er det? Er han bleven Bjørnetrækker?

TROP

Nei, det er ingen Bjørn.

PRYSSING

Hvad da?

135
TROP

O det er saadant et Dyr som jeg har lagt mig til herude.

PRYSSING

Og det vil han vise frem for Penge?

TROP

Ja jeg vil, Herr Pryssing!

PRYSSING

Det gaaer ikke an! Ingenlunde! Vil han paa eengang være baade Kunstner og Criticus? Det skikker sig ikke. Hvem skulde saa recensere ham og hans Dyr?

TROP

Det skal vi nok gjøre selv.

PRYSSING

Ja, det maatte da skee fiint, meget fiint, for at ingen skulde mærke det.

TROP

Ja lad mig kun om det.

PRYSSING

Og at saa de Arbeider han har for mig, ikke komme til at staae tilside for dem, som han har for sig selv.

TROP

Jeg skal nok besørge det ene og det andet. Jeg er jo vel nødt til at sørge for mig selv. Troer Herr Pryssing maaskee, jeg kan komme ud af det med een Rigsdaler om Ugen, naar jeg først skal see alle Kunsterne og dernæst leve af naturlig Føde?

136
PRYSSING

Aa hvad! Det er en meget god Betaling.

TROP

Jo, jeg takker. Og saa skylder De mig ovenikjøbet for de sidste 14 Dage. Jeg skal have to Rigsdaler.

PRYSSING

Han skal have Fanden og ikke to Rigsdaler. De Penge har jeg holdt tilbage for Menneskeslægtens Ødelæggelse.

TROP

For Menneskeslægtens Ødelæggelse?

PRYSSING

Ja, for hans Tragedie, Menneskeslægtens Ødelæggelse, som han har givet mig til at indbinde.

TROP

Og som De nu har havt i en heel Maaned, uden at gjøre noget ved den.

PRYSSING

Jeg har havt andet at bestille. Naar det første Nummer af mit Ugeblad er kommet ud, saa begynder jeg paa hans Ødelæggelse.

TROP

Jeg længes saameget efter at faae den indleveret.

PRYSSING

Aa Snak! Jeg har sagt ham det over ti Gange, der kommer ikke noget ud af at han bringer Ødelæggelsen paa Theatret. Folk vil nu hverken ødelægges eller opbygges.

137
TROP

Vær De rolig og arbeid De frisk væk paa Menneskeslægtens Ødelæggelse.

PRYSSING

Ja, ja! Nu skal jeg tage fat paa den.

TROP

Men siig mig ikke at saadant et Bind skal koste to Rigsdaler.

PRYSSING

Hør nu, vær nu rimelig. Han vil have sin Ødelæggelse stiv. Ikke sandt?

TROP

Jo.

PRYSSING

I Maroquin?

TROP

Ja.

PRYSSING

Forgyldt?

TROP

Ja.

PRYSSING

Naa? Nu kan han selv gjøre Regning. Naar hans Ødelæggelse skal forgyldes, saa kan den nok komme til at koste ham to Rigsdaler.

TROP

Aa hvad! det er det samme. Tilsidst gaaer dog Forgyldningen af den. Saa lad den ligesaagjeme blive borte, men saa skal De derimod gjøre mig en Tjeneste.

138
PRYSSING

Og det er?

TROP

De skal binde den i to Bind.

PRYSSING

Hvorfor?

TROP

Jo, for den er stor nok dertil. Desuden har jeg læst, at Eenaktsstykker fordærve Smagen. Een Akt er ogsaa for lidt til den hele Menneskeslægts Ødelæggelse. De skjærer den tvers igjennem i to lige store Parter, og binder hver ind for sig, det har meer Anseelse. Naar det ikke koster meer at redde Smagen, hvorfor skulde vi saa ikke gjøre det?

PRYSSING

Ja ja, det skal jeg føie ham i. Er saa alting godt?

TROP

Saa lad det blive derved.

PRYSSING
(seer sig om.)

Viva! - hvor blev hun nu af?

OTTENDE SCENE

DE FORRIGE. ROSE, som har passet paa ved Indgangen.

ROSE

Vil Herren tale med Jomfruen?

PRYSSING

Ja, hvor er hun?

139
ROSE

Hun staaer derude ved Veien, og morer sig med at see paa Folk.

PRYSSING

Og Studenten?

ROSE

Hvilken Student?

PRYSSING

Han som sad her.

ROSE

Naa, var det en Student? Han er gaaet for længe siden.

PRYSSING

Er han det? Naa, ja saa ....

ROSE

Vil De maaskee tale med ham?

PRYSSING

Nei, nei! gu vil jeg ikke, nei. Kald paa min Datter.

ROSE

Strax.

(gaaer.)

NIENDE SCENE

TROP. PRYSSING.

PRYSSING

Det er bandsat med de Snuushaner.

TROP

Aa De kan troe, Jomfruen har slet ikke lagt Mærke til ham. Hun har ikke seet paa ham en eneste Gang.

140
PRYSSING

Naa det er mig kjært at høre. Den Vindbeutel har tidt og mange Gange sværmet omkring hende.

TROP

Det er nok længe siden.

PRYSSING

Det kan være et Par Maaneder, siden jeg sidste Gang feiede ham.

TROP

Et Par Maaneder! Ja i den Tid kan saadan en Springfyr have skiftet Tanker over hundrede Gange. Jeg troer ikke, han bryder sig meer om hende. Han sad saa fordybet i sin Bog og saae saamæn slet ikke efter hende.

PRYSSING

Naa det glæder mig at høre.

TIENDE SCENE

DE FORRIGE. VIVA.

PRYSSING

Hvor bliver Du af? Vi skulde jo ud og see os om.

VIVA

Jeg troede, Papa havde Hemmeligheder at forhandle med Herr Trop, og saa gik jeg lidt bort, for ikke at være til Uleilighed.

TROP

Det kan Jomfruen aldrig være. O hvor De er nydelig idag! jeg har jo endnu ikke havt Tid at 141 hilse paa Dem. Charmant, charmant! De er rigtig nok godt indbunden.

VIVA

Synes Dem det?

TROP

Hvilket Snit! hvilket Snit!

VIVA

Ha ha ha!

TROP

Vend Dem om, jeg beder Dem. (hun vender sig.) Nei, den Ryg, den Ryg, den er prægtig. Det er kun Skade at Titelen er gal.

VIVA

Titelen?

TROP

Ja maa det ikke skjære Een i Hjertet, at see saa deiligt et Bind med en forkeert Titel?

PRYSSING

Hvad mener han med det?

TROP

Semprififa.

PRYSSING

Aa, begynder han nu med det igjen?

TROP

Det er hverken Latin eller Italiensk. Paa Latin hedder det Semperviva, og paa Italiensk Sempreviva, men Semprififa det er slet ingen Ting.

142
PRYSSING

Det var ikke mig, det var den jydske Præst som tog feil.

TROP

Nei Snak! De jydske Præster forstaae nok Latin. I er ikke den første Bogbinder, og bliver heller ikke den sidste, som har spoleret en smuk Ryg med en gal Titel.

PRYSSING

Ah! jeg vil ikke høre hans Finter. Kom, Viva! lad os gaae!

TROP

Adieu, Jomfrue Semprififa! god Fornøielse!

(Pryssing og Viva gaae.)

ELLEVTE SCENE

TROP

Hvor det morer mig at drille den Bogbinder. Saadan en Klisterbøtte bilder sig ind at være Criticus, Æstheticus, Literatus; han vil ophjelpe Literaturen, betale Honorar, forlægge Skrifter! O Du Stakkel! Du kunde nok trænge til at nogen ophjalp Dig selv og Dine Financer. Ellers kommer Du med samt Din hele Literatur under Fattigvæsenet. - Naa, jeg maa tænke paa mine Forretninger, (sætter sig ved Bordet, blader i Papirerne, drikker, dypper Pennen o. s. v.) Dersom jeg dog selv havde Evne til at begynde et Ugeblad! Hvor det smerter mig at disse fortræffelige Artikler skal staae i Pryssings literaire Gabestok.

143

TOLVTE SCENE

TROP. LEDERMANN. KLATTERUP.

KLATTERUP
(raaber ind i Teltet.)

Vi sætte os herude. Bring os saa noget Skinke og Sennep.

LEDERMANN
(stammende.)

Og en Fla-Fla-Flaske Viin.

KLATTERUP

Og to Glas.

TROP

Hvad mon det er for et Par Karle? De see ganske literariske ud.

KLATTERUP

See, der sidder Een, der seer ud til at være Skribent.

LEDERMANN

Mener De Ølta-ta-tapper Bendt?

KLATTERUP
(noget høiere.)

Jeg siger: en Skribent.

LEDERMANN

Ja saa!

KLATTERUP
(afsides.)

Dersom den Mand ikke var lidt tunghør og stammede, saa var han bestemt den behageligste Mand i Omgang, ligesom han allerede er een af Fædrenelandets meest udmærkede Forfattere.

144
LEDERMANN

Ja han seer ud til at være een af mine Fo-Fo-Folk.

KLATTERUP

Lad os gjøre Bekjendtskab med ham. (til Trop) Min Herre! De undskylder at jeg forstyrrer Dem, men Deres Beskjæftigelse, Deres Klædedragt, Deres hele Udvortes synes at vidne om, at De er een af dem som give mig og mine Lige noget at fortjene.

TROP
(reiser sig.)

Jeg veed ikke, hvem jeg har den Ære ....

KLATTERUP

Jeg er Bogtrykker Klatterup.

TROP

Ah! Det glæder mig usigeligt, at gjøre Deres personlige Bekjendtskab.

KLATTERUP

Tør jeg udbede mig Deres Navn?

TROP

Mit Navn er Trop.

KLATTERUP

Ah! Digteren, Forfatteren, Herr Trop! Det anede mig.

LEDERMANN
(til Klatterup.)

Hvem er det?

KLATTERUP

Det er Digteren, Herr Trop.

145
LEDERMANN

Ih! er det mu-muligt?

KLATTERUP
(til Trop.)

Maa jeg have den Ære at gjøre Dem bekjendt med Herr Literatus Ledermann? (sagtere.) De maa tale lidt høit til ham, han er noget tunghør.

TROP
(høit.)

Det smigrer mig særdeles. Jeg har læst saa mange fortræffelige Opsatser af Dem.

LEDERMANN

De har skr-skr-skrevet mange ski-skjønne Digte i Adresavisen.

KLATTERUP

Og grundige Kunstkritiker i vore meest yndede Blade.

TROP

Om jeg husker ret, saa er Deres Afhandling om Tranlamperne trykt paa Pryssings Forlag?

LEDERMANN

Ja han sky-skylder mig endnu Honor-Honor-Honorar for den.

KLATTERUP

Tal ikke om Pryssing, Herr Trop! han har ført sig skammelig op imod os begge. Herr Literatussen har skrevet for ham, jeg har trykket for ham, og ingen af os har han betalt.

146
LEDERMANN

Hvad-hvad-hvad siger De?

KLATTERUP

Jeg taler om Pryssing.

LEDERMANN

Ja det er en st-stor Kjæl-Kjæ-Kjæltring.

KLATTERUP
(til Trop.)

Jeg haaber, De er ude af al Forbindelse med ham.

TROP

Ja Gud bevares! Jeg seer ham aldrig.

TRETTENDE SCENE

DE FORRIGE. ROSE (sætter Mad og Viin paa Bordet tilvenstre.)

ROSE

Vær saa god, mine Herrer!

KLATTERUP

O! et Glas endnu! - Jeg haaber, Hr. Trop er saa god at tage Plads hos os.

TROP

Jeg siger ikke nei.

(Rose bringer Glasset, og gaaer.)

FJORTENDE SCENE

TROP. LEDERMANN. KLATTERUP.

LEDERMANN

Lad os tage PI-Plads.

147
TROP

Med Fornøielse.

(De sætte sig, spise og drikke.)
KLATTERUP

For at komme tilbage til Pryssing, han har allerede for længe siden givet Literatussen og mig hver en Vexelobligation for det vi have tilgode. Imorges var den udløbet. Vi præsenterede den, men han var ikke i Byen; de sagde endog, at han var taget i Dyrehaven. Det kan jeg dog ellers neppe troe, at han skulde turde vise sig herude under saadanne Omstændigheder.

TROP

Nei, det tør han vist ikke.

KLATTERUP

Ja, for vidste jeg, at han var her, saa skulde han rigtig nok see Løier.

LEDERMANN

Hv-hva-hvad er det?

KLATTERUP

Vi tale om Pryssing.

LEDERMANN

Ja det er en st-stor Kjæ-Kjæ-Kjæltring. Lad os ikke tæ-tæ-tænke mere paa ham. Fo-Fo-Forfa-fa-fatterskabet leve!

KLATTERUP

Ja den Skaal drikker jeg med. (de klinke.) Hvor skjønt, hvor opløftende at see to store Mænd i samme Fag gjensidigen at lade hinanden vederfares 148 Ret, uden smaalig Jalousie! (til Ledermann.) Hørte De, hvad jeg sagde, Herr Literatus?

LEDERMANN

Jo jeg gjo-gjorde, Hr. Klat-Klat-Klatterup!

TROP

Men Herr Ledermann og jeg staae aldeles ikke hinanden i Veien.

LEDERMANN

Nei, paa ingen Maa-Maade. De har valgt det Æsth-Æsthetiske, det Krit-Krit-Kritiske.

TROP

De derimod det Statsoeconomiske, det Almeennyttige, det til Borgerheld sigtende ....

LEDERMANN

Jeg le-le-lever af at gjøre op-op-gjøre op-opmærksom paa Mis-Mis-Misbrug.

KLATTERUP

Ganske rigtig! hver har sit særskilte Fag. Af begges forenede Bestræbelser vil der fremgaae en høi Grad af almeen Oplysning og almeen Velstand.

Mel. Malborough i Leding drager. (Under denne Sang spiser og drikker Leders mann meget graadig.)
TROP
Naar jeg til Kilden drager ....
LEDERMANN
Hvad beha-ha-ha- hvad behager?
149
TROP
(høiere.) Naar jeg til Kilden drager,
Er det for Kunst og Smag.
KLATTERUP
(til Trop.) Ja vist, men Kunst og Smag
Er ei vor Naboes Fag.
Naar han sig hid umager ....
LEDERMANN
Hvad beha-ha-ha- hvad behager?
KLATTERUP
(høiere.) Naar De Dem hid umager,
Er det en anden Sag.
(Til Trop) Han seer paa Brød, paa Smør,
Han modig nævne tør
Den Taxt som hver en Bager ....
LEDERMANN
Hvad beha-ha-ha- hvad behager?
KLATTERUP
(høiere.) Den Taxt som hver en Bager
Og Kromand følge bør.
(Til Trop) I Kjøbenhavn saa net
Han passer Fortougsret,
Og tidt i Bladet klager ....
LEDERMANN
Hvad beha-ha-ha- hvad behager?
150
KLATTERUP
(høiere.) De tidt i Bladet klager
Paa Rendestenens Bret.
(Til Trop) Han agter paa hver Støi,
Hver Lygtepæl, hver Fløi,
Og skarpt for Øie tager ....
LEDERMANN
Hvad beha-ha-ha- hvad behager?
KLATTERUP
(høiere.) De skarpt for Øie tager
Betalte Ringetøi.
KLATTERUP og TROP
Saa har enhver sit Fag:
{De/Jeg} har Kritik og Smag,
Men Ledermann paatager ....
LEDERMANN
Hvad beha-ha-ha- hvad behager?
KLATTERUP og TROP
(høiere.) Men De Dem helst paatager
Vor Borgerfriheds Sag.
KLATTERUP

Begge Forfatterne leve! Herr Literatus! (klinker med ham) . - Herr Trop! (klinker med ham.)

LEDERMANN

Tak, Herr Klat-Klat-Klatterup!

151
TROP

Meget forbunden.

LEDERMANN

Gid der dog vilde pa-pa-pa-pa-passere nogen Uorden herude, for at vi kunde faae no-noget at kla-klage over i Bla-Bla-Bladet.

KLATTERUP
(til Trop.)

Har De ingen løbske Heste seet?

TROP

Nei, ingen andre end min Pegasus.

KLATTERUP

Ingen Luxus i Tjenestepigernes Dragt?

TROP

Nei, jeg synes de har snarere for lidt end for meget paa.

LEDERMANN

Hvad-hvad er det?

KLATTERUP
(høiere.)

Vi tale om Luxus i Klædedragten.

LEDERMANN

Ja den st--stiger bety-bety-betydelig.

152

FEMTENDE SCENE

DE FORRIGE. NONPAREIL.

NONPAREIL

Ah bon jour, Mr. Troppe! Aben Sie mein Affiche?

TROP

Ja wohl, ja wohl!

NONPAREIL

C'est charmant! Was trink Sie?

TROP

Das ist Wein.

NONPAREIL

Ah! c'est du vin. Ik will Sie jetz mak en en tour mit den Wein.

(sætter sig hos dem.)
KLATTERUP

Vil han gjøre en Tour med vor Viin? Hvad er det for en Snak?

TROP

De skal vide, det er den store Taskenspiller Nonpareil. Han vil gjøre et Kunststykke med Vinen.

KLATTERUP

Ja saa! ja saa!

LEDERMANN

Hva-hva-hvad er det?

KLATTERUP
(høit.)

Det er Taskenspilleren, han vil gjøre et Kunststykke med Vinen.

153
NONPAREIL
(seer paa Flasken.)

Jer is wenik Wein, wenik Wein. Voyons un peu. Erlaub Sie, dasz ik ab die Ehr? (han skjænker for dem alle tre) Trois verres, drey Glas, au juste. Ik sets sie Fun à côté de l'autre, gans nah. Attention! (smøger Ærmerne op) Un, deux, trois. (han drikker dem alle tre meget hurtig ud) Verstehn Sie das?

KLATTERUP

Ja det kan jeg sandelig ogsaa gjøre. Das ist leicht, ich kann es auch.

NONPAREIL

Eh bien! Woll Sie parir, Sie könn es nix.

KLATTERUP

Ja, ich will.

NONPAREIL

Une bouteille de vin?

KLATTERUP

Um eine Bouteille Wein.

NONPAREIL

D'accord. (De give hinanden Hænder) A présent, voyons.

KLATTERUP
(vil skjænke.)

Men han har jo drukket hele Flasken op.

NONPAREIL

Sehn Sie? Sie könn es nix. Ik abs Ihn gesagt.

KLATTERUP

Ja, det troer jeg nok.

154
NONPAREIL

Sie ab verlor. Nun lasz Sie komm en ander bouteille; so könn Sie versuck.

KLATTERUP

Nei, mange Tak! Jeg er ikke gal.

NONPAREIL

Woll Sie nik besahl, so ist das einerley. Cela me revient au même. Sie ab kein point d'honneur.

(reiser sig.)
KLATTERUP

Und Sie haben kein Lebensmaasz.

LEDERMANN
(trykkende den tomme Flaske.)

Det er uf-uf-uf-uforskammet.

KLATTERUP

Det skal komme i Bladet.

LEDERMANN

Det var den første Mis-Mis-Misbrug herude.

NONPAREIL
(til Trop.)

Eh bien Monsieur, l'affiche.

TROP
(reiser sig, og henter et Papir ved det andet Bord.)

Hier ist der Placat.

NONPAREIL

Is gut geschrieb?

155
TROP

Sehr gut

NONPAREIL

Steht darin von der surprise surprenante des surpris?

TROP

Ja hier. »De Overraskedes overraskende Overraskelse.«

NONPAREIL

Von den Empereurs et Rois, Princes et Princesses, la haute noblesse und verehrungswürdig public, qui m'ont comblé de leurs éloges?

TROP

Hier. »Keisere, Konger, Fyrster.....«

NONPAREIL

Ah! das is en misérable Sprak! Keiser, Kongo, das kling wie nix.

KLATTERUP
(som imidlertid har reist sig.)

Den Placat skal vist trykkes. Maaskee kunde jeg faae det Arbeide. (til Nonpareil.) Ist das wahr, dasz Sie auch das Kopf von einen lebendigen Mensch abhauen kann und wieder aufsitzen?

NONPAREIL

Oui, Monsieur. Soli ik Ihn vielleick den alten abschlag, und einen neuen aufsetz? Das wär gut für Sie; den Sie aben, taug nix.

KLATTERUP

Det er en Stud.

156
LEDERMANN
(reiser sig.)

Hvad er det, Herr Klat-Klat-Klatterup ?

KLATTERUP
(høit.)

Det er en Stud, Herr Literatus!

LEDERMANN

Den maa i Bl-Bladet.

SEXTENDE SCENE

DE FORRIGE. MADAM VOLTISUBITO med en Pidsk i Haanden og en Guitar om Halsen.

MADAM VOLTISUBITO

La riverisco, Signor Troppo! O Troppo caro! (omfavner ham) Sin Sie bös? Perché il portogallo l'é caduto sulla testa? Verstehn Sie? Die Apelsine auf den Kop gefallen?

TROP

Sagt nichts, sagt nichts.

MADAM VOLTISUBITO

II Signor Voltisubito, il mio marito, kann sick nik consolir darüber. Er mir gesag, dasz ick soll andar da lei, e pregarla di scusarlo, ed offrirle un biglietto per la quinta representazione di questa sera.

TROP
(tager Billetten og kysser hendes Haand.)

Tausend Dank, tausend Dank!

157
NONPAREIL

Ah la charmante personne! Quelle tournure! Que de grâces! Bien votre serviteur. Madame!

MADAM VOLTISUBITO

Ah bonne giour, Monsignor Nonpariglio!

TROP

Was wird heute gegeben?

MADAM VOLTISUBITO

II flauto magico.

NONPAREIL

Die Sauberflöte.

TROP

Tryllefløiten! Das ist prächtig!

MADAM VOLTISUBITO

C'est oune nouvelle pantomime à grand spectacle, mit Pferden und Löwen.

TROP

Haben Sie auch Löwen?

MADAM VOLTISUBITO

Si, signor. Sie sin nik naturlich, sie sin künstlich fabriquirt.

TROP

Ja so! (afsides) Nei, saa er et naturligt Dyr dog bedre end et kunstigt.

NONPAREIL

Je suis étonné, Madame, de vous voir portant une guitare? Chantez vous, par hazard?

158
MADAM VOLTISUBITO

Si par hazard. Je viens de chanter oun tema con variazioni, étant debout sour deux cheveux.

NONPAREIL

Sur deux chevaux.

MADAM VOLTISUBITO

J'avais oun pied sour l'oun, et l'altro sour l'altro.

NONPAREIL

Sacristie! Quelle attitude!

MADAM VOLTISUBITO

Vous ne m'avez pas entendou chanter? Tenez, je vais chanter tout de suite.

NONPAREIL

Ah! j'en serai charmé.

TROP
(til Klatterup og Ledermann.)

Hør efter, hør efter, det er den smukke Beriderske. Hun vil synge en Arie for os.

(Klatterup hvisker det til Ledermann.)
MADAM VOLTISUBITO

Prenez le fouet, Monsignor (giver ham Pidsken,) et claquez bien pendant que je chante.

NONPAREIL

Pourquoi cela, Madame?

MADAM VOLTISUBITO

Je suis accoutoumé à voir le fouet et entendre ce son. Sans cela je ne poux rien faire.

159
NONPAREIL

A la bonne heure.

(smælder med Pidsken.)
MADAM VOLTISUBITO

A présent ça va bien.

TROP
(til Klatterup.)

Hun synger aldrig uden til Hest, hun er vant til at høre Pidsken, og uden den kan hun ingen Ting gjøre.

LEDERMANN

Hva-hva-hvad skal det sige?

(Klatterup hvisker det til ham.)
TROP
(til Madam Voltisubito.)

Ja, ich kann das gut begreifen. Ich habe ein Mann gekannt, der hatte Tansen gelernt in eine Stube wo en Koffert stand. Nachher kam er auf en Ball. Es wollte aber gar nicht gehen. Endlich sagte er: bringt mal en Koffert in die Stube. Man that es, und gleich konnte er tansen.

MADAM VOLTISUBITO

E l'usanza, l'usanza.

NONPAREIL

C'est l'habitude qui fait tout.

MADAM VOLTISUBITO

Si, c'est l'habitoude.

NONPAREIL

Silence, Messieurs!

160
MADAM VOLTISUBITO

Thema.

Mel. af Jægerbruden: Vi binde Dig Din Jomfruekrands. Di primavere un fiore,
Gentil donzella, prendi,
E sul tuo crm l'appendi;
Raviva lo splendore,
Del gelsomino il bel candore oscura!
Tanto di dié Natura,
Beltà, innocenza e amore.

Fem Variationer.

(til Nonpareil.)

Mais, Monsieur, vous avez oublié de claquer. A présent que je suis à la fin, claquez bien fort, et en mesure.

Sjette Variation,

(under hvilken Nonpareil smælder paa de i Compositionen betegnede Steder.)

Coda.

Ancora un poco ascoiti, o mio Signor:
La biondina in gondoletta
L' altra sera io menava,
E la barca che nanava,
Si la fece indormentar.
La dormiva su sto braccio,
Ed io intanto la guardava,
Ma la barca dondolava,
E la fece risvegliar.*)
NONPAREIL

Bravo! bravo! Quel charme dans votre voix! quelle expression! Oh c'est délicieux!

* 161
TROP

Tausend Dank, tausend Dank! Das ist das Schönste was ich noch von Gesang gehört habe.

(de kysse hende begge to paa Hænderne.)
LEDERMANN

Jeg sy-synes, de bæ-bærer dem begge to ad, som om de vare slup-slup-slupne lige ud af Daa-Daareki-kisten.

KLATTERUP

Det er et Par udenlandske Gjøglere, som trække os Pengene ud af Landet.

LEDERMANN

Det maa i Bla-Bladet.

KLATTERUP

Det er en Uorden.

TROP
(kommer hen til dem.)

Tag dem iagt, tal ikke for høit, de To kunde let forstaae noget af hvad De siger.

KLATTERUP

Det er det samme. Vi ere besjælede af Borgersands og gaae vor lige Vei uden at see frem eller tilbage. Vi ere frimodige.

LEDERMANN

Frimu-murere?

KLATTERUP
(høiere.)

Frimodige! -

162
NONPAREIL
(til Madam Voltisubiio.) Mel. Ah que Farnour aurait pour moi des charmes. Ah qu'il est doux de vous voir de la sorte!
Je deviens fou de bonheur, de plaisir.
Flamme d'amour est bientot, dit-on, morte,
Mais celle-ci, c'est à n'en plus finir.
Ah qu'il &c.
TROP
(til Madam Voltisubiio.) Ny Melodie. Schönstes Weibsbild, dasz, ich's dir gestehe,
Du hast mich zum Corydon gemacht.
O verzeihe, wenn ich schier vergehe
In der Flamme, die du angefacht.
Das Billett, das du mir gütig schenkest,
Dein Gesang, dein Wesen mich entzückt.
Seh' ich dich, wenn du die Rosse lenkest,
Wird mir gänzlich das Gehirn verrückt.
NONPAREIL
Ah qu'il, &c.
TROP
Schönstes &c.
MADAM VOLTISUBITO
Mel. Smukke Pige med det brune Haar. Se il mio nome é Voltisubito,
Perdonate, Signori,
Che ben subito mi volgeró
Zefiretto frà i fiori.
Ecco un cuor di quà,
Ecco un cuor di là,
Geme amor di quà,
Piange amor di là.
Ché pensar di questo? Ché faró
Con duplici cuori?
163
NONPAREIL
Ah qu'il &c.
TROP
Schönstes &c.
MADAM VOLTISUBITO
Se il mio &c.
KLATTERUP
Mel. Thema af Amor marinaro. I patriotisk
Retfærdig Iver
Jeg blot kan elske
Mit gode Dansk.
Jeg erkegothisk
Paa Flugten driver
Det Pluddervelske
Med Tydsk og Fransk.
En Taskenspiller,
En saadan Rytter,
Hvad de bestiller,
Til intet nytter.
Og slutteligen
Er siden Krigen
Vor hele Higen
Kun udenlandsk.
NONPAREIL
Ah qu'il &c.
TROP
Schönstes &c.
MADAM VOLTISUBITO
Se il mio &c.
KLATTERUP
I patriotisk &c.
164
LEDERMANN>
Mel. O mein lieber Augustin. Hvilket uf-uf-uf-uforskammet Sny-Sny-Sny-Snyderi!
At den go-go-gode Vi-Vi-Vi-Viin er fo-fo-forbi.
Vindsa-sa-sa-sak!
Grovt Pa-Pa-Pa-Pak!
Den Krab a-b a-bat
Faaer en Drava-va-vat
Af vor Po-Po-Po- vor Po-Po- vort Politi.
MADAM VOLTISUBITO

A présent je m'en vais, nous allons cominciar notre quatriéme representazione. C'est à la quinta che je vous attend, Monsignor Troppo. (Trop bukker, hun giver Nonpareil Armen for at gaae.) Il y a tant de monde dans la boutique, passons par ici, Signor Nonpariglio.

(De gaae ud paa Siden.)

SYTTENDE SCENE

TROP. LEDERMANN. KLATTERUP. KEISER og VIVA komme fra Teltet.

TROP
(afsides.)

Den Hansqvast betalte mig ikke Placaten. O det er forskrækkeligt! Arbeide har jeg nok af den hele Dag, men Penge! Alle binde Munden til paa Oxen som tærsker. (Til de Kommende) Ih velkommen tilbage! Naa? den Gamle er ikke med? det er nok en Slags Bortførelse?

165
KEISER

O det gik fortræffeligt!

Mel. Der staaer et Træ i min Faders Gaard. Jeg stod i Trængsel
Paa grønne Plads,
Min Viva nær i Kildelunden,
Og saae med Længsel
I fyldte Glas
Den Elsktes Billed dybt paa Bunden.
Men da jeg over hendes Skulder saae.
Mit eget Billed tæt ved hendes laae,
Smiilte derved,
Hvergang hun hed
Med Vellyst førte det til Munden.
Mens det passerer,
Hist paa sin Stol
En Bondemand med Pryssing snakker,
Og barsk tracterer
Sin Stokfiol,
Og synger Visen nok saa vakker
Om Helten som paa Sanct Helena døer.
Nu skreg en Galning: Vive l'Empereur!
Og strax en Ven
Skreg til mig hen:
»Ja, Viva Keiser! Jo jeg takker!«
Men min Veninde
Forfærder nu
Det Ægteskab af vore Navne.
Jeg spørger hende:
Forbyder Du
To Luftgestalter sig at favne?
I Bølgen kyssed jo min Skygge Dig,
Et Navn er ogsaa kun en Skygge lig.
Nei, skreg hun, nei!
Løb bort sin Vei,
Tilsidst vi her i Teltet havne.
166
TROP

Ja Kirsten Piil hun smedder Aar for Aar flere og flere sammen. Skal det tage saadan til, saa kan hun herefter med større Ret komme til at hedde Kirsten Giftekniv.

VIVA
Mel. Madame Gails Tyrolervise. Intet, min Ven, jeg frygter meer
End naar den store Mængde mig seer.
Selv under Vrimlens larmende Spil
Amor os ene finde vil.
Et Navn, et Navn kan røbe de To,
Og fra dem flyer den kjærlige Ro.
Nylig ved Kilden fri og glad
Drak jeg med Dig af kjølige Bad;
Kildegudinden skued os kun,
Taus os forened i sin Lund.
Et Navn, et Navn har røbet de To,
Nu flye de hid til Kjærligheds Ro.
KLATTERUP
(til Keiser.)

Min Herre, De nævnede jo Pryssing. Er han herude?

KEISER

Til Tjeneste.

TROP
(afsides.)

Saa! Nu er Fanden løs.

KLATTERUP
(til Ledermann.)

Det er som jeg siger, han er herude.

167
LEDERMANN

Pr-Pr-Pryssing?

KLATTERUP

Ja netop.

LEDERMANN

Det er utroligt.

KEISER

Hvad er det for et Par Karle?

TROP

Det er to Matadorer som vil stikke Pryssing.

VIVA

Hvorledes? Hvad vil det sige?

TROP

Creditorer, Jomfrue!

KEISER

Fy for en Ulykke!

VIVA

Gud! jeg bliver ganske bange.

ROSE
(raaber ud.)

Herr Pryssing er der.

KLATTERUP

Ha ha! Der har vi ham.

KEISER

Jeg lader som ingen Ting.

(trækker sig lidt tilbage.)
168

ATTENDE SCENE

DE FORRIGE. PRYSSING kommer fra Teltet

PRYSSING

Naa, er Du der, Viva? Hvor i al Verden var Du bleven af?

VIVA

Jeg kom fra Dem i Trængselen, Papa, og kunde slet ikke finde Dem igjen.

PRYSSING

Ih Snak! Jeg stod jo og hørte paa Bondemandens Fiol. (til Trop.) Veed han hvad? En Kritik derover vilde være paa sit rette Sted i Bladet.

TROP

Tys! tal ikke om Bladet! Her er Spioner ude.

(peger paa Ledermann og Klatterup.)
PRYSSING
(seer dem.)

Naa, saa gid da ....

(Vil gaae; Klatterup og Ledermann stoppe ham, og tage hver sin Obligation op af Loms men og præsentere ham den.) Mel. Fryd Dig ved Livet.
KLATTERUP
Vil De betale?
Eller vil De ikke? Hvad?
De har at befale,
Jeg er lige glad.
LEDERMANN
Imo-morges var jeg alt ho-hos Dem,
Og ve-ve-ve-vented, men De ko-ko-ko kom ei hjem.
Nu træ-træffer jeg Dem her til-til-tilsidst,
Og gi-gi-giver Dem ei Fr-Fr-Frist.
169
PRYSSING
Tie De kun stille!
Jeg nok gjøre skal min Pligt.
Men ved Kirstens Kilde
Er ei Sted til sligt.
KLATTERUP
Jo Dyrehaven passe kan
Til Børs for slig en Handelsmand,
Slig Criticus, dramatisk Nar,
Som ingen Penge har.
PRYSSING
Bliv mig fra Livet
Med den Vexel-Obligation!
KLATTERUP
Ja naar De har givet
Sikkerhed.
LEDERMANN
Og Ca-Ca-Caution.
PRYSSING
Ifald ieg Dem ei bliver qvit,
Erklærer jeg mig strax Fallit.
KLATTERUP
Ja vær saa. god, geneer Dem ei!
LEDERMANN
Just derpaa lu-lu-lu-lurer jeg!
PRYSSING
Tag Dem ivare!
Jeg faaer Moratorium.
KLATTERUP
Det har ingen Fare,
Man er ei saa dum.
170
PRYSSING
Halvtredsindstyve smaa Procent,
Kan De vel dermed være tjent?
Meer giver intet Handelshuus;
Forresten ei en Snuus.
Tænk nu paa Tingen,
Og om De mig drille tør.
Gaaer De mig paa Klingen,
Veed jeg hvad jeg gjør.
KLATTERUP og LEDERMANN
(den sidste stammende.) Ja det er Tingen!
Mon jeg vel ham drille tør?
Gaaer jeg ham paa Klingen,
Veed jeg hvad han gjør.
PRYSSING

Ja, som sagt, dersom man tvinger mig til Fallit just i dette Øieblik, da min Handel er i Opkomst, og jeg har grundet Haab om at betale enhver Sit inden kort Tid, saa er det ikke andet end Malice af mine Creditorer, og saa skal Fanden tage mig om jeg ikke ....

KLATTERUP

Er Deres Handel i Opkomst? Hvad mener De med det?

PRYSSING

Jeg mener, at jeg har begyndt paa et Ugeblad, det første Nummer er allerede under Pressen; naar det kommer ud, saa skal De bare see.

LEDERMANN

Hvad-hvad-hvad er det?

171
KLATTERUP
(høit)

Han vil give et Ugeblad ud.

LEDERMANN

Nu skal han just gjø-gjøre Fa-Fa-Fallit.

PRYSSING

Ja, ja! Dersom I to Pralhanse tvinger mig dertil, saa accorderer jeg, og dersom jeg giver saameget som et Sandskorn mere, saa maae I ....

KLATTERUP

Det vil vise sig.

PRYSSING

Ja Gu' skal det vise sig, troe mig nu! Ikke blot I, men enhver anden af mine Creditorer skal ikke faae en Skilling meer end de 50 pCt.

TROP

Hvad var det De sagde, Herr Pryssing?

PRYSSING

Har han ikke hørt det?

TROP

Aa Gud hjelpe mig! Jeg som har Penge tilgode hos Dem! Saa faaer jeg jo kuns tre Mark om Ugen istedenfor en Rigsdaler.

KLATTERUP

Det skader Dem ikke noget.

172
PRYSSING

Ja ikke blot det, men selv af Menneskeslægtens Ødelæggelse faaer han ikke meer end efter Accorden.

TROP

Herr Pryssing! De tager Livet af mig.

PRYSSING

Ja det er mig det samme. Nu er jeg desperat.

(Trop river sig i Haaret,)
KEISER
(nærmende sig.)

Maa jeg sige et Ord?

PRYSSING

Hvad vil De?

KEISER

Forebygge, om muligt, en Fallit, som truer med at drage saa mange gamle Huse ned i Afgrunden.

KLATTERUP

Hvem er De?

KEISER

Ingen Kapitalist.

PRYSSING

Uden Kapitaler er her intet at udrette.

KEISER

Tør jeg spørge, hvor stor Summen er?

KLATTERUP

Herr Literatussens Obligation er 15 Rigsdaler 2 Mark, og min beløber sig til 23, Rigsdaler 8 Skilling, ialt 38 Rigsdaler 2 Mark 8 Skilling. ...

173
KEISER

Det gjør mig ondt; thi denne Sum overstiger mine Evner. Jeg havde haabet med en fem, sex Rigsdaler at kunne jevne det Hele.

KLATTERUP

Hvad skal det sige?

PRYSSING

Vil De gjøre Nar af mig?

KEISER

Det er jeg saa langt fra, at jeg tvertimod vil skaffe Sikkerhed for Herr Pryssings Gjæld.

PRYSSING

Hvorledes?

KLATTERUP

Er det Alvor?

TROP

O Gud velsigne Dem!

KEISER

Men maa jeg først tale et Ord med Dem, Herr Pryssing?

PRYSSING

Hjertelig gjerne.

(De gaae lidt afsides.)
KEISER

Herr Pryssing, De har behandlet mig haardt. Dersom jeg nu saa ganske uegennyttig redder Dem ud af Deres Forlegenhed, hvad Sikkerhed har jeg saa for, at De ikke siden vil sætte Dem imod mit og Deres Datters Ønske?

174
PRYSSING

O intet andet! Det skal vi nok blive enige om. De er jo et vakkert ungt Menneske, Student, kan faae et Embede. Hør, giv mig Deres Haand; har jeg fornærmet Dem, saa har jeg, min Sjæl, ikke meent noget ondt med det.

KEISER

Altsaa Viva er min?

PRYSSING

Ja, naar De hjelper mig ud af min Knibe.

KEISER

Top! Lad mig nu tale et Ord med Deres Recensent.

TROP

Med mig?

KEISER

Ja med Dem. (afsides til Trop.) Hør, De kan ikke være tjent med Pryssings Fallit.

TROP

Nei, det veed Gud.

KEISER

Det staaer til Dem at redde ham.

TROP

Til mig?

KEISER

Overlad ham det Dyr, som De vil fremvise.

TROP

Dyret?

175
KEISER

Ja Dyret. De betænker Dem? O kjære Collega! skulde jeg have taget feil af Deres Characteer? Er en dyrisk Tilbøielighed stærkere hos Dem, end den Drift at hjelpe et Medmenneske? Betænk hvor høit Mennesket staaer over Dyret.

TROP

De har Ret, De har Ret! - Ja, jacta est alea. Dyret er hans.

KEISER

Ædle Mand! (trykker hans Haand.) Herr Pryssing!

PRYSSING
(kommer hen til dem.)

Naa da?

KEISER

De er reddet. Denne sjældne Mand afstaaer Dem sit sjældne Dyr til fri Afbenyttelse.

TROP
(giver ham Skiltet.)

Det er Deres.

PRYSSING

O Himlen lønne ham, jeg kan ikke! (omfavner ham. Til Klatterup og Ledermann) See her! Dette skal nu i Øieblikket skaffe Dem Deres Penge, og mig en lille Skilling tilovers. Lad os strax slaae det op. - Rose!

176

NITTENDE SCENE

DE FORRIGE. ROSE. Klatterup seer paa Skiltet, viser Ledermann det, og taler sagte med ham.

PRYSSING

Vi vil nu slaae Skiltet op uden for Teltet. Ryd imidlertid op her, min Pige, og træk Gardinet for Teltet, at Publikum ikke skal see os.

ROSE

Strax, Herr Pryssing!

(hun tager Glas, Flasker, Tallerkener, o. s. v. bort fra Bordene, og bærer det ind i Teltet.)
PRYSSING
(til Trop.)

Lad os da nu gaae ud og slaae Skiltet op!

TROP

Ja kom.

(Gaaer med Pryssing ind i Teltet.)
KLATTERUP

Det er en artig Begivenhed.

LEDERMANN

Den Tro-Trop har mange Resou-sou-sourcer.

KLATTERUP

Hør, veed De hvad? Lad os benytte os af Leiligheden. Vi vil gaae ind og see, om det tegner til at Pryssing skulde faae en stor Indtægt, og hvis saa er, saa vil vi see at tilhandle os Dyret, imod at afstaae ham Obligationerne; maaskee kan vi profitere derved.

177
LEDERMANN

Ja det har De saagu-gu-gu Ret i.

(De gaae ind i Teltet. Rose er imidlertid bleven færdige og gaaer ligeledes ind; Teltet tillukkes med Gardinet.)

TYVENDE SCENE

VIVA. KEISER.

KEISER

O min Viva! det kan man kalde et heldigt Indfald. Det er dog et sandt Ordsprog, at i oprørt Vand er godt at fiske.

Mel. af en Alessandrina. Vel har ei Amor Kræfter,
Han er et Barn forvist;
Men han sig lægger efter
At narre Folk ved List.
Det er et stort Mirakel
At han kan holde Stand,
Men derfor maa den Stakkel
Sig hjelpe som han kan.
Enhver som er herude,
Gaaer jo med Kjærest sin.
Nu blandt de mange Brude
Jeg kneise skal med min.
Og naar saa Kildens Gammen
Er endt i Aftnens Stund,
Paa ny vi træffe sammen
Hist i Charlottenlund.
178

EEN OG TYVENDE SCENE

DE FORRIGE. ROSE.

Mel. Valsen af Baccanali di Roma.

ROSE
Jo jo, jeg takker!
De staaer og snakker;
Det hele Telt er fuldt af Fremmede.
Som give Penge,
Og frem sig trænge,
For det vidunderlige Dyr at see.
VIVA
Lad kun Teltet sig fylde!
See hvor Skyerne her
Sig om Kanten forgylde
Over eensomme Træer!
KEISER
Hør den muntre Støi!
Hist en Krage fløi,
Svang med hæse Skrig sig over Skoven væk.
Over Træers Top
Stiger Gyngen op,
Hvor de hvide Piger skrige høit af Skræk.
ALLE TRE
O salige Lyst, under Støien og Vrimlen
I Eenrum at mødes fortrolig og øm,
At sværme med Zephyr, at kjøles af Himlen,
At drømme med Skyerne Kjærligheds Drøm!
VIVA
Hist i det Fjerne
Glimter et Lys.
ALLE TRE
Det smiler paa Himlen saa høit over Træer.
179
KEISER
Kjærligheds Stjerne
Tændte sig nys.
ALLE TRE
Den vinker os fjernt, men dens Glands er os nær.
ROSE
Det maa jeg sige,
Lyksalig Pige
Er den som kjærlig med sin Brudgom gaaer.
Men De kan troe mig,
At jeg skal snoe mig,
Saa jeg mig ogsaa snart en Kjærest faaer.
VIVA
See hvor Aftenen trækker
Hver en Skygge saa lang!
See de Kjørendes Rækker!
Hør den lystige Sang!
KEISER
Snart vi skal paany
Hist ved Bellevue
Kjøre langsomt med hverandre, glad i Sind,
Gjennem tunge Sand
Med sit Skum paa Strand,
Hvor vi see den svenske Kyst i Maaneskin.
ALLE TRE
O salige Lyst, under Støien og Vrimlen
I Eenrum at mødes fortrolig og øm,
At sværme med Zephyr, at kjøles af Himlen,
At drømme med Skyerne Kjærligheds Drøm!
VIVA
Tæt skal jeg klynge
Mig til din Barm.
180
ALLE TRE
O kjærlige Længsel som fylder mit Bryst!
KEISER
Tæt skal jeg slynge
Om Dig min Arm.
ALLE TRE
O mægtige Guddom, jeg lyder Din Røst!

TO OG TYVENDE SCENE

DE FORRIGE. KLATTERUP.

KLATTERUP
(meget geskjæfiig.)

O det gaaer fortræffeligt! Hele Teltet er fuldt af Tilskuere. Vi faae en styrtende Indtægt. Tænk engang hvad jeg og Literatussen have en fim Næse. Saasnart vi lugtede Lunten, saa fik vi Pryssing til at afstaae os Indtægten, imod at vi udleverede ham Obligationerne. Nu er han nær ved at gaae ud af sit gode Skind, over at han har gjort den Handel.

KEISER

For mig derimod er det en yderst kjærkommen Efterretning; thi nu er han ude af sin Forlegenhed; jeg har følgelig opfyldt mit Løvte, og tør nu stole paa at han ogsaa vil holde sit.

TRE OG TYVENDE SCENE

DE FORRIGE. TROP

TROP

O jeg dumme Fæ, som har gjort saadan en Handel! Der seer man hvad Dyret trækker. Det er en reen spansk Flue.

181
KLATTERUP

Ja min gode Herr Trop! Gjort Gjerning staaer ikke til at ændre. Hør, lad mig nu see, at De i al Hast gjør Skuepladsen istand, og stiller Dyret frem.

TROP

Det kan De gjøre selv. Dyret skal De faae strax.

KLATTERUP
(til Keiser.)

Kjære Herr Student! De har været saa god at bringe Sagen i Gang; vil De ikke ogsaa besørge Resten; Dyret opstillet, og saa videre. De veed Besked. Jeg maa tilbage og passe paa ved Indcasseringen.

(løber tilbage i Teltet.)
KEISER
(raaber efter ham.)

Nei, hør dog, hør! - Han er allerede væk. Det er en Ting, jeg ikke kan befatte mig med.

ROSE

Jeg maa sandelig ind til Gjæsterne.

(gaaer.)

FIRE OG TYVENDE SCENE

VIVA. KEISER. TROP.

TROP

Ja hvad mig angaaer, saa ønsker jeg at trække mig ud af det hele. Indret De nu Skuepladsen, gode Herr Keiser! gjør det for Pryssings Skyld! lad mig være fri! Seer De, det er en let Sag; De indretter tre Pladser, og afdeler dem ved Seglgarnssnore.

182
KEISER

Ja, det er ikke saadan at løbe til. Hvorfor lader De Folk komme, inden Skuepladsen er istand?

TROP

Ja, det kan jeg ikke gjøre ved. Pryssing havde jo ingen Ro paa sig.

KEISER

Men saa hent da Dyret frem; før kan jeg intet gjøre.

TROP

Dyret? Ja det er sandt! Det har jeg her.

KEISER

Hvor?

TROP

Her.

(søger i Vestelommen.)
KEISER

Har De Dyret i Vestelommen?

TROP
(tager en meget lille Æske op, og leverer den til Keiser.)

Vær saa god! - Jeg begyndte ordentlig at svede Angstens Sveed, jeg var bange det var blevet borte.

KEISER

Er det Dyret?

TROP

Ja gu er det saa, ja! Luk op, saa skal De see, det er meget sjeldent.

183
KEISER
(aabner Æsken og stirrer i den.)

Det er jo ikke andet end et lille Insect.

TROP

Ja, det veed jeg nok.

KEISER

Kalder De det et Dyr?

TROP

Det skulde jeg troe. Er et Insect ikke et Dyr? Har De lært Naturhistorie?

KEISER

Ja, men er det passende til at vise frem for Penge?

TROP

Hvorfor ikke? Gjør Størrelsen noget til Sagen? Er Naturen ikke ligesaa beundringsværdig i det Smaa som i det Store? Det er ikke noget for den raa Hob, det veed jeg nok, men det er for dannede, for fiint følende Mennesker. Vil De behage at see, det har tre Been.

KEISER

Det er muligt, men saa maa det være et defect Exemplar.

TROP

Aa Snak! det er i en meget god Stand. Naa, kan De nu sige mig, hvad det hedder?

KEISER

Nei, jeg er ikke Entomolog. Men tillad mig, hvor meget har Tilskuerne paa tredie Plads betalt?

184
TROP

De gaae jo gratis.

KEISER

Naa ja, saa har de ikke noget at klage over. Maaskee bringe de Kikkerter med.

TROP

Naa, jeg gaaer min Vei; lad mig nu see, De indretter alt paa det Bedste.

KEISER

Nei mange Tak! Jeg ønsker ikke at befatte mig hermed.

(lægger Æsken paa Bordet tilhøire.)

FEM OG TYVENDE SCENE

DE FORRIGE. PRYSSING.

PRYSSING

Men Herre Jemini! Staaer I her og holder Faddersladder, istedenfor at gjøre alting istand?

TROP

Jeg har afleveret Dyret til Herr Keiser. Meer har jeg ikke at gjøre.

KEISER

Og jeg har lagt det paa Bordet, til Herr Pryssings Disposition. Meer har jeg ikke at gjøre.

PRYSSING

Paa Bordet? hvor?

KEISER

Der! I den lille Æske.

185
PRYSSING
(seer paa Keiser, og gaaet derpaa hen og titter i Æsken.)

Er det Dyret?

KEISER

Ja det er.

PRYSSING

Er det Spøg eller Alvor?

KEISER

Alvor.

(Pryssing seer spørgende paa Trop.)
TROP

Alvor. Det er et meget godt Dyr.

PRYSSING

Gud skee Lov, jeg har mine Obligationer i min Lomme!

KEISER

Gud skee Lov, jeg har min Viva under Armen! (giver hende Armen.) Nu er der ikke andet for, end at De afleverer Skatten til de to Herrer, som har kjøbt den, og at vi saa itide ere betænkte paa en passende Retirade.

TROP

Retirade?

KEISER

Ja hvad mig angaaer, saa har jeg ikke Lyst at blive her og faae Prygl.

TROP

Prygl? Er De gal? hvem skulde fordriste sig dertil?

186
KEISER

Tilskuerne, ifald de ikke finde sig tilfredse med Dyret.

TROP

Men hvor kan De nu troe, at der skulde være saa lidt Smag, saa lidt høiere Dannelse mellem Folk, at de ikke skulde beundre et Naturens Mesterværk?

PRYSSING

Han er en Nathue! Jeg for min Part vil ikke have noget at bestille dermed, men mener ligesom Herr Keiser, at vi gjøre bedst i at see at komme herfra. Har han Lyst at blive her og tage sine Prygl, saa for mig gjerne!

TROP

Nei, for Pokker! hvis De troer, at der vanker Prygl, saa skjøtter jeg ikke om at blive. Men jeg kan dog aldeles ikke begribe Folks Domme og Meninger.....

PRYSSING

Ja saadan gaaer det saa mangen Recensent.

(Tummel i Teltet.)

SEX OG TYVENDE SCENE

DE FORRIGE. ROSE

ROSE

Skynd Dem dog! Skynd Dem! Det er ikke muligt at styre Tilskuerne. De vil endelig herud.

KEISER

Gesvindt! Lad os lægge Dyret i Bordskuffen.

(Lukker Æsken i, og lægger den i Skuffen i Bordet tilhøire.)
187
ROSE

I Bordskuffen!

PRYSSING

Der har vi dem! Lad os smutte tilside!

(Pryssing, Keiser, Viva, Trop smutte hen i Krogen, saa af de komme til at staae bag ved det indtreedende Chor. Gardinet i Teltet bliver trukket tilside.)

SYV OG TYVENDE SCENE

DE FORRIGE. CHOR AF TILSKUERE (Herrer, Damer, Børn.) FØRSTE HERRE. ANDEN HERRE. EN DAME.

LEDERMANN og KLATTERUP træde tilsidst ind. De Fire, som havde skjult sig, træde lidt efter lidt frem og blande sig i Choret.

Mel. af Bellmann: Undan ur vägan! si hur Profossen med plumager.

CHOR
Det er dog skammeligt os at lade staae saalænge!
Troer De, vi Tid har, til Morgenen den gryer?
Vi har jo givet vore Penge,
Lad os da see nu det mærkelige Dyr!
Af alle Kræfter
Vil vi til Charlottenlund,
Og til Slukefter
Før Midnatsstund.
Hille den Slemme! Hvad er det for en lumpen Maade?
Her knap en Bænk er, som man kan sidde paa.
Det lader, som det var af Naade
At for Betaling vi smukt faae Lov at staae.
188
KEISER
(til Pryssing og Trop.) Jo kjære Venner!
Her vil vanke tørre Hug.
PRYSSING
Ingen os kjender.
TROP
Ei mindste Muk!
CHOR
Hvor er nu Dyret? Maaskee det er her heller ikke!
Hvor er da Manden som skal det vise frem?
Vi vide vil til Punkt og Prikke
Hvordan det kaldes, og derpaa gaae vi hjem.
KLATTERUP
Hvad er dog dette?
Har man ei endnu begyndt?
LEDERMANN
(slaaer sig paa Lommen.) Her er det Re-Rette,
Vor Ski-Ski-Skillemy-mynt!
CHOR
Men saa for Pokker! hvor er det sjeldne Dyr da henne?
Hvis man os driller, vi blive vred i Aand.
Jeg mærker det faaer ingen Ende,
Dyr seer jeg ikke meer end bag paa min Haand.
Hvor er dog Manden
Som med Dyret trækker om?
Skaf ham, for Fanden!
Saa kom da, kom!
KLATTERUP

Ja jeg beder Dem meget undskylde at det har varet saalænge, men nu skal vi strax have den Ære at begynde.

189
FØRSTE HERRE

Saa det er Dem, som fremviser Dyret?

KLATTERUP
(forskrækket.)

Ja jeg er ikke ene derom, jeg har en Collega.

(Peger paa Ledermann.)
FØRSTE HERRE

Da skulde De med samt Deres Collega skee en Ulykke ....

KLATTERUP

Jeg beder tusinde Gange om Forladelse. Nu skal Dyret strax have den Ære. (afsides, idet han seer sig om) Jeg kan min Sjæl ikke begribe .... (til Ledermann) Veed De ikke, hvor det er ....

LEDERMANN

Hvad beha-ha-hager?

KLATTERUP

Det er da ogsaa fordømt, at det Menneske skal være døv. Jeg kan jo dog ikke raabe det ud. Og jeg troer at baade Trop og Pryssing og Studenten er fløiten.

EN DAME

Er det et stort Dyr?

KLATTERUP

O ja saamæn. (til Ledermann) Veed De hvad det er for et Dyr?

LEDERMANN

Nei jeg vee-veed ikke. Jeg troe-troede at De havde seet det.

190
KLATTERUP

Nej for Fanden! Jeg troede, De havde seet det.

DAMEN

Det er dog vel ikke saa stort som en Elephant?

KLATTERUP

Nei! Nei det er det ikke.

DAMEN

Maaskee som en Oxe?

KLATTERUP

Hm .... ja, ja omtrent; ja, jeg troer, det kan vel være som en Oxe - eller dog maaskee lidt mindre. Ja, seer De, jeg er ikke den Mand som praler; De skal ikke sige om mig at jeg har lovet for meget. Hvad Oxer angaaer, saa har man dem af forskjellig Størrelse.

DAMEN

Men det er dog vel større end en stor Hund?

KLATTERUP

Ja Gud bevares! Meget større end den største Hund. (afsides.) Aa gid jeg var sluppen vel herfra!

ANDEN HERRE

Er det maaskee en stor Fisk?

KLATTERUP

Ja, seer De, hvad Størrelsen angaaer, det er nu virkelig et overmaade ubestemt Begreb ....

ANDEN HERRE

Nei, jeg mener blot om det er en Fisk?

191
KLATTERUP

Ja det er ikke saa let at bestemme. Dyret har vel en Deel af en Fisks Natur -

ANDEN HERRE

Maaskee en Vandfugl?

KLATTERUP

Ja seer De, forsaavidt som det ligner en Fisk, har det rigtignok adskilligt af en Fugl.

DAMEN

Saa det hører ikke til de fiirføddede Dyr?

KLATTERUP

Ja, jeg skal have den Ære at sige Dem, hvad Fødderne anbelanger, saa ....

(betænker sig.)
ANDEN HERRE

Nu vel?

KLATTERUP

Hvad det var jeg vilde sige? .... Nei, det var dog ikke om Fødderne jeg vilde tale.

FØRSTE HERRE

Saa for en Ulykke! hold op at tale i Gaader, og lad os see Dyret.

KLATTERUP

Aa Herre Gud! jeg skal gjøre alt hvad der staaer i min Magt; men jeg troer - jeg troer at det er fløiet lige ind i Laxegaden.

DAMEN

Kan det da flyve?

192
KLATTERUP

Ja, ifald det er fløiet bort, saa maa det kunne flyve.

ROSE

Søger De om Dyret?

KLATTERUP

Ja gu søger jeg.

ROSE

Det ligger i Bordskuffen.

ADSKILLIGE

I Bordskuffen?

FØRSTE HERRE
(vil aabne Skuffen.)

Men det bider dog vel ikke?

KLATTERUP

Ja, det kan jeg sandelig ikke staae inde for.

DAMEN

Aa lad os tage os iagt. Jeg beder Dem, luk ikke op.

KLATTERUP

Nei, det er meget sandt. Det er bedre, vi ikke lukke op.

FØRSTE HERRE

Ih Snak! Troer De, vi ere komne her, for at lade os gjøre Nar af?

(vil aabne.)
ADSKILLIGE

Aa tag Dem i vare!

193
ANDRE

Ih Snak!

(De stimle om Bordet. Een vælter det, saa Skuffen falder ud med Æsken og Trops Paa pirer og Skrivertøi. Alle fare med et Skrig tilbage.)
FØRSTE HERRE
(nærmer sig.)

Men hvad er det? Der er jo slet ikke noget i Skuffen uden Papirer.

KLATTERUP

Jeg beder om Forladelse! Dyret fløi bort.

DAMEN

Ja det saae jeg tydelig.

(Trop trænger sig hen igjennem Mængden; Pryssing og Keiser trække ham i Kjoleskjøderne, og gjøre sig Umage for at holde ham tilbage.)
PRYSSING

Lad det være, siger jeg ham.

KEISER

Det gaaer ikke godt.

TROP

Slip mig dog, for Pokker! (kommer frem.) Troer De at jeg kan taale at see mine Recensioner og mit Dyr saaledes blive maltracterede? Disse to Personer vil her fremvise for det store respective Publikum Ting, som de aldeles ikke kjende eller forstaae.

194
KLATTERUP

Er De gal?

ADSKILLIGE

Lad høre!

ROSE

De skal vide, jeg er Recensent og Criticus. Her har De nu spildt mig alle mine Recensioner og Kunstkritiker, og hvis jeg ikke samlede dem op igjen, saa gik de tabt for Efterverdenen.

(bukker sig og sanker Papirerne op.)
FØRSTE HERRE

Aa hvad! Vi komme ikke her for at læse Recensioner, men for at beundre Naturen og Kunsten. Hvor er Dyret?

TROP
(søgende paa Gulvet.)

Det ligger her imellem mine kritiske Blade.

DAMEN

Fløi det da ikke bort?

TROP
(stedse søgende.)

Det veed jeg ikke, men naar De saadan lader mine Flyveskrifter flyve, saa er det intet Under om ogsaa Dyret er gaaet fløiten.

ANDEN HERRE

Det maa da være forbandet lille.

TROP

Det var et pænt Dyr; det laae i en lille bitte Æske, som jeg havde havt Snuustobak i. Det var ikke 195 større end at man kunde tage det som en Priis mellem to Fingre.

FØRSTE HERRE

Kan de gode Herrer og Damer da nu endelig mærke, at disse Folk holde os alle for Nar? (løfter Stokken mod Klattern?.) Hvor tør Din Hund understaae Dig ....

KLATTERUP

Rolig, rolig! Siig det til min Collega!

LEDERMANN

Hva-hvad behager?

FØRSTE HERRE
(til Ledermann.)

De fortjente, at man skulde.....

KLATTERUP

De maa tale høiere, han er tunghør.

FØRSTE HERRE
(høit.)

Veed De vel, at Deres Adfærd skal ikke gaae ustraffet af? Jeg agter at skrive en nøiagtig Beretning om hvad her er passeret, og lade den indrykke i den patriotiske Stormklokke.

LEDERMANN

Ja det er ju-just mig, som er Udgi-giver deraf.

KLATTERUP

Og jeg har den Ære at trykke den.

196
FØRSTE HERRE

Saa for en Ulykke! - (til Ledermann.) Naa da, kan jeg ikke faae det i Bladet, saa skal jeg i det mindste faae det i Dig selv.

(Løfter Stokken imod ham; adskillige andre gjøre det samme.)
LEDERMANN

Vi-vi-vil De nu ba-bare hø-hø-høre? vi har faa-faaet Dy-Dyret af Herr Pr-Pr-Pryssing.

KLATTERUP

Der staaer han!

(trækker ham frem.)
FØRSTE HERRE
(til Pryssing.)

Og De?

PRYSSING

Jeg har faaet det af Herr Keiser.

(Trækker Keiser frem.)
FØRSTE HERRE
(til Keiser.)

Og De?

KEISER

Af Herr Trop.

(Peger paa ham.)
FØRSTE HERRE
(til Trop.)

Og De?

TROP
(forskrækket.)

Jeg har selv opfundet det.

197
FØRSTE HERRE

Opfundet det?

TROP

Nei jeg fortalte mig; jeg mener, jeg har fundet det og opdaget det.

FØRSTE HERRE
(med opløftet Stok.)

Naa, saa skal Du da ogsaa skee en Ulykke!

TROP
(falder paa Knæ.)

Naade! Naade!

OTTE OG TYVENDE SCENE*)

DE FORRIGE. MADAM VOLTISUBITO og NONPAREIL (komme fra Teltet, den sidste med Klokkespillet fra Tryllefløiten.)

NONPAREIL

Platz! Platz!

(de trænge sig igjennem.)
MADAM VOLTISUBITO

Ah Troppo caro! Ik komme um Sie absuholen sur Comödie.

TROP
(reiser sig.)

Jo jeg er rigtignok i Humeur til at gaae paa Komedie.

* 198
MADAM VOLTISUBITO

Qu'avez vous donc? Wie geht's Ihn?

TROP

Sehr schlecht, Madam! Die Leute wollen mich prügeln, weil ich ein seltenes Thier verloren habe, das ich flir Geld zeigen wollte.

MADAM VOLTISUBITO

Nix wie das? (til de Omstaaende.) Wenn le public mitgehen will, um meine neue Patomine su sehen, so sollen Sie viel seltene Thiere darin sehen: eine Schlange, zwey Löwen und viele Vögel. Das Billet kost aüszerst wenig, und Sie alle soll heute su halb Preis hineingehen.

ADSKILLIGE

Ja nok da! lad os tage det med!

TROP

Tausend Dank, süsze Madam! Sie haben mich gerettet.

(kysser hendes Haand.)
MADAM VOLTISUBITO
(til Nonpareil.)

Jouez, Monsieur, jouez; et allons nous en au son des cloches.

(Nonpareil slaaer Klokkespillet; alle bevæge sig derefter i Takten.)
199

SLUTNINGSSANG

Mel. af Tryllefløiten:
Det klinger saa herligt, at dandse jeg maa.

CHOR
Det klinger saa herligt, at dandse jeg maa, Tralala!
Nei Mage til Klokker vist aldrig man saae, Tralala!
Mel af samme: Kunde stedse Klokkens Magt. Allegro.
KEISER og VIVA
Her har Kildenymphens Smiil
Kronet Elskovs Drømme;
Her vi skal for Kirsten Piil
Aarlig Glasset tømme.
NONPAREIL og MADAM VOLTISUBITO
Mes amis, allons, allons!
Vous verrez deux beaux lions.
TROP
(med sine Manuskripter i Haanden, til Publikum:) Om en Tour til Kirstens Lund
Her De mindes skulde,
Glemme for en liden Stund
Vintrens lis og Kulde.
Men som Recensent jeg her
Mærker, jeg tilovers er.
Hvis jeg dog, mig selv tiltrods,
Kan Dem Moerskab skjænke,
Lad i Dyrehaven os
Paa Kritik ei tænke!
(Kaster Papirerne.)
CHOR
Lad i Dyrehaven os
Paa Kritik ei tænke!
200