c
d
JOHAN LUDVIG HEIBERG
📖 POETISKE SKRIFTER
UDGIVNE AF CARL S. PETERSEN
HOLBERGSELSKABET AF 23. SEPTEMBER G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN 1931
J. JØRGENSEN & CO.
IVAR JANTZEN
KØBENHAVN
INDLEDNING
✂ I Sommeren 1825 gæstedes København af Jfr. Emilie Pohlmann, første Sangerinde og Elskerinde ved Teatret i Hamburg. »Ved en smagfuld, tiltrækkende Paaklædning, dejlige smaa Ben, smukke Øjne, som hun vidste at gøre godt bemærkelige, en nydelig Hals - et indtagende livligt og naivt Væsen - en svævende Gang, en smuk Holdning - gjorde hun en Opsigt som endnu ingen fremmed Kunstnerinde. Da hun havde spilt 2de Aftener, var hun allerede saa afholdt og bekendt, at det var ikke muligt at erholde Billetter uden af Sjoverne. Omtrent 12 à 14 Gange betraadte hun Zenen (!) i en 3 Ugers Tid og erholdt af Theater-Direktionen 30 Specier pr. Aften (Skuespiller Nielsen, som agerede bestandig med hende i Elskerroller, var sterbens forlibt i Pigen og Pigen i ham, som man mener bidrog ikke lidet til det heldige Spil).«
✂ Med saa stor Entusiasme har en ungdommelig Tilskuer tilhørende den hæderlige Handelsstand søgt at give en Ven, der var Assistent ved Kolonierne i det fjærne Nordgrønland, Indtryk af, hvilke Nydelser Skæbnen havde nægtet ham at delagtiggøres i. Ganske særligt henrev Jfr. Pohlmann Publikum ved sin Udførelse af den kvindelige Hovedrolle i II Vaudevillen »Die Wiener in Berlin«, ogsaa her ypperligt bistaaet af nogle blandt det kgl. Teaters mest fremragende Kunstnere: foruden, som nævnt, N. P. Nielsen ingen ringere end selve Dr. Ryge.
✂ Opførelsen af »Die Wiener in Berlin«, den første Vaudeville, der er gaaet over en dansk Scene, fik særdeles betydningsfulde Følger.
I
✂ Ved Midten af April Maaned samme Aar var J. L. Herberg vendt tilbage til København paa Orlov fra Kiel, hvor han siden 1822 havde været ansat som Lektor i dansk Sprog og Litteratur ved det derværende Universitet. Med denne Stilling følte han sig i alle Henseender utilfreds, og det var derfor hans faste Beslutning at benytte Opholdet i Hovedstaden til under en eller anden Form at skabe sig den blivende Position i den litterære Verden, som han, der gik i sit 35te Aar, endnu ikke havde naaet, skønt han havde en ret omfattende og alsidig Forfattersvirksomhed bag sig. Det slog ned i ham, at ved de tyske Sommerskuespil og deres begejstrede Modtagelse var der tilvejebragt en øjeblikkelig Situation, som ingen vilde være i Stand til at udnytte og videreføre saa godt som han. Med Vaudevillen som Kunstart i dens franske Form var han fuldt fortrolig fra de Aar, han 1819-22 tilbragte i Paris hos sin Fader, den landsforviste P. A. Heiberg; ogsaa dens særlig tyske Skikkelse kendte han nøje. Mangfoldige Gange havde han søgt at bøde paa den akademiske Kedsommelighed i Kiel ved at tage til Hamburg og dér glæde sig over Emilie Pohlmanns Spil netop i »Die Wiener in Berlin« - skulde han da ikke III ogsaa have befundet sig blandt Tilskuerne i det kgl. Teater ved hendes Optræden her?
✂ Det var imidlertid langtfra hans Tanke at ville nøjes med en Virksomhed som blot og bar Oversætter eller Bearbejder; tværtimod var det hans Hensigt at give Vaudevillen et dansk Særpræg, der kunde genskabe det nationale Lystspil og sætte dette i Stand til at tage Kampen op med, om muligt besejre den oehlenschlägerske Tragedie, Tidens ypperste og saa godt som eneste originale Frembringelse paa den dramatiske Kunsts Omraade. Han var sig klart bevidst, at han til Løsningen af en saadan Opgave raadede over medfødt Lune, sikker Smag og udpræget musikalsk Sans, og det har utvivlsomt ikke just været som ydmyg Supplikant, at han henvendte sig til Jonas Collin, den mægtigste Mand indenfor Teatrets Direktion, og forelagde ham sine Planer. Disse vandt Collins absolutte Bifald, og den 28de November gik under spændt Forventning den første danske Vaudeville »Kong Salomon og Jørgen Hattemager« over Brædderne. Den gjorde trods alle onde Forudsigelser stormende Lykke og fortrængte i Følge J. P. Mynsters maliciøse Udsagn Grundtvigs »Kirkens Genmæle«, der var udkommet et Par Maaneder i Forvejen, som Dagens Samtaleemne Mand og Mand imellem. Ogsaa ved Hove vandt den Bifald. Frederik den Sjette overværede i egen Person Premièren, og i Arveprins Ferdinands Palæ opførtes den som Dilettantkomedie af den fornemme Verden, ved hvilken Lejlighed det behagede Hans kgl. Højhed selv at udføre Tobaksspinder og Major i Borgerskabet Brandts Rolle!
✂ Medens dette Stykke Aften efter Aften spilledes IV for udsolgt Hus, naaede det næste, »Den otte og tyvende Januar«, der efter Anmodning fra Collins Side blev skrevet til Kongens Fødselsdag i 1826, kun et Faatal af Opførelser og er ogsaa i sig selv ganske ubetydeligt. Med sin tredje Vaudeville vandt Heiberg derimod paa ny en glimrende Sejr, og dette skyldtes for en meget væsentlig Del en Oplevelse, han havde i Mellemtiden, og som blev det umiddelbare Udgangspunkt for hans nye Arbejde.
✂ Ved en Aftenunderholdning, som den udmærkede Skuespiller Frydendahl afholdt paa Hofteatret den 12te Februar 1826, stiftede Publikum Bekendtskab med en lille litterær Nyhed: Poul Møllers »Hans og Trine, Scene i Rosenborg Have«, der udførtes af C. N. Rosenkilde og Johanne Luise Pätges, da Elev ved Balletten. Den fortræffeligt vedligeholdte naive Komik, det spillende Lune og den slaaende Naturlighed, hvormed den 13-aarige Pige og den 40-aarige Mand førte deres Samtale, gjorde, at den lille Scene modtoges med en Overgivenhed, en Latter, en Applauderen, som syntes ingen Ende at ville faa. Stærkt betaget lod Heiberg, der var til Stede, sig endnu samme Aften forestille for den unge Pige, og i Løbet af de kommende Uger skrev han »Aprilsnarrene« - »min første Kærlighedserklæring til hende«, siger han selv mange Aar senere.
✂ Stykket kom til Opførelse den 22de April med en helt igennem fortrinlig Rollebesætning og en ligesaa udmærket Udførelse. Under de første Scener forholdt Publikum sig ganske vist noget køligt afventende, men da Jfr. Pätges som Trine Rar med uforligneligt Skælmeri havde foredraget Sangen »Der er i Himlen en Dreng saa smuk«, brød V Bifaldet løs. Munterheden øgedes ved det overraskende Talent, hvormed den lille Fremstillermde bestod den snart efter følgende, af de Medspillende med stor komisk Kraft gennemførte Examination, og Stemningen i Teatret steg til Jubel, da Rosenkilde ved Stykkets Midte kom farende ind paa Scenen som et i Udseende og Lader sandt Pragtexemplar af en opløben, kaad københavnsk Skoledreng. Replikskiftet og Vexelsangen mellem ham og hende, de derefter Slag i Slag indtrædende lystige Situationer og Forviklinger holdt Tilskuerne uafbrudt i Aande, og da Trine traadte frem for at synge Slutningsverset, hilstes hun, hvad der den Gang var noget aldeles nyt, med stærk Applaus. Ved Tæppets Fald lød langvarige Klapsalver.
✂ Med »Aprilsnarrene« staar den heibergske Vaudeville i Blomst. Sammenlignet med de to ældre Stykker har dette, uanset Overdrivelser og Usandsynligheder, langt stærkere Rod i Livet og Virkeligheden, langt mindre i Litteratur og Teater. Dialogen er lettere og mere naturtro; de lyrisk-erotiske Partier, der tidligere traadte i Skygge for de burlesk-satiriske, trækkes stærkere ind som Led i Handlingen, og der er over dem en varmere, mere personlig Tone, end der før havde været. At dette skyldes Forelskelsen i den lille Pige, der senere blev hans Hustru og et af de mest straalende Navne paa den danske Skueplads, vilde han selv være den sidste til at nægte.
✂ Saaledes syntes Maalet da at være naaet. Men da den næste Vaudeville »Recensenten og Dyret«, hvis Hovedrolle var skrevet for G. N. Rosenkilde, den 22de Oktober bragtes paa Scenen, vendte VI Stemningen sig. »En nye Vaudeville af Dr. Heiberg,« skrev det kgl. Biblioteks Overbibliotekar E. C. Werlauff otte Dage senere til sin Ven Vedel Simonsen paa Fyen, »er bleven spilt en Gang; men da der blev hysset, og man frygtede for, at den næste Gang skulde blive udpebet, bliver den formodentlig ikke givet mere.«
✂ At noget saadant en Gang før eller senere maatte kunne indtræffe, var at vente. Som alt nyt blev ogsaa de heibergske Vaudeviller lige fra første Færd mødt af stærk Modstand indenfor visse Kredse, og det var denne Uvilje, der nu paa Grund af særlige Omstændigheder gav sig saa demonstrativt et Udslag.
II
✂ Endnu før »Kong Salomon og Jørgen Hattemager« var indleveret til Teatret, paa det blotte Rygte om, hvad der forestod, søgte Skuespiller N. P. Nielsen, der følte sig krænket over, at hans Udførelse af en Rolle i Heibergs Skuespil »Nina« (Marts 1824) ikke var blevet tilstrækkeligt paaskønnet af Forfatteren, at rejse Kunstens og Smagens Venner til Protest mod en saadan Profanation af den nationale Skueplads. Der opstod saa livligt et Røre, næret ved Bysnak og Sladder, hvortil Nielsen selv bidrog med grove Udfald mod Heibergs Personlighed, at allerede inden Stykket naaede frem til Opførelse, havde der dannet sig en Opinion mod det og den Genre, det tilhørte. Det skulde heller ikke virke afdæmpende paa Gemytterne, at der, hvad Gud og Hvermand vidste, paa autoritativt Sted, indenfor Teatrets høje Direktion herskede meget delte Meninger om det heibergske Forehavende.
VII✂ Af det kgl. Teaters Direktører var den alderstegne Rahbek nu som altid - efter hans egen Ytring i Anledning af »Kong Salomon og Jørgen Hattemager« - paa Post overfor »hvert Skridt vi rykke Fjæleboden nærmere, hvortil jeg er bange, disse Vaudevilleskuespil saare let kunne lede«. Alligevel afviste han ikke dette Stykke, men nøjedes med at foreslaa en Række Forandringer, af hvilke den vigtigste var, at Navnet paa Hovedpersonen ændredes fra Rothschild til Goldkalb for ikke at fornærme dets virkelige Indehaver! Ved »Aprilsnarrene« derimod fralagde han sig ethvert Ansvar, da især Slutningen deraf forekom ham for dybt under Lystspillets og et kongeligt Nationalteaters Værdighed. Det var Scenen med de to Personer i Kurven, som i Moralens Navn faldt ham for Brystet. »Jeg erindrer mig (skriver han til Collin), at der i Guldborgs Tid var en lignende Scene i et Stykke af Sigvart Lyche, som derudover blev confiskeret, eller supprimeret, og at jeg ugierne maa ville, at jeg skulde have givet mit Minde til noget lignende, kan du ikke fortænke mig.« Overhovedet følte han det som sin Pligt »at vedgaae, at dette aldeles ikke kan taales paa Theatret, og at, om Stykket endog, som var muligt, desuagtet, om ikke derved, gjorde Lykke første Aften, kunde det dog den følgende være vis paa en gruelig Fløiteconcert, anført af dem, hvem Kong Salomon har giort formegen Lykke.«
✂ At »Aprilsnarrene« var et frivolt Stykke, hvis Opførelse en Fader ikke godt kunde lade sin unge Datter overvære, kom Rahbek aldrig bort fra. Ogsaa hans Meddirektør, Etatsraad G. H. Olsen, der forøvrigt stemte for Antagelse, fandt »paa mange VIII Steder Indfaldene vel plumpe for ei at sige med den svenske Dandsemester mycke oanständige« og anfører - uden nærmere Begrundelse, hvad der i dette Tilfælde næppe kunde siges at have været overflødigt - som Exempler Vendinger som »Jeg er bange mine gode Beenklæder tage Skade« og »hele Klatten«, tilføjende et »etc.«! Af en noget anden Art var Teaterchefen, Kammerherre Holsteins Udsættelser. Det syntes ham saaledes, »at Bager Simon peger vel stærkt paa en Mand der er benaadet med Hæderstegnet ligesom Dandsemesteren har altformeget til fælles med en skikkelig Figurant ved Theatret der er Svensk født, og som med Grund vil saares ved at kome frem paa en Scene hvor ved han har tient i mange Aar; hvorfor skal hiin være Bager og denne Svensk?« Som det ses, maatte Bageren dele Skæbne med Baron Rothschild; i det trykte Stykke er Simon en tysk Avanturier, medens Tennemann stadig er svensk Dansemester!
✂ Et Skin af Berettigelse fik Rahbeks Frygt for Fjælleboden og Holsteins for personlig Model, naar henses til Maaden, hvorpaa nogle af Skuespillerne slog sig løs i de to første Vaudeviller. Ved Premièren paa »Kong Salomon og Jørgen Hattemager« lod Ryge, der spillede Salomon Goldkalb og gjorde det fortrinligt, denne stjæle en Sølvske; ved en af de følgende Forestillinger indflettede han i den satiriske Vise ved Punchebollen et selvlavet, yderst flovt og stødende Vers i Stedet for et af Forfatterens, og ved alle skreg han efter Skaalen »Hep! Hep! Hep!«, det fra Jødeforfølgelserne i 1819-20 velkendte Smæderaab. Nogle Eder havde Heiberg lagt i Munden paa IX de korsørianske Smaaborgere og den gamle Sømand i »Den otte og tyvende Januar«; de blev af Skuespillerne forøgede med et dobbelt Antal grovere, og i det sidst nævnte Stykke fremstilledes i tre af Birollerne veltrufne Portrætter af kendte Personer i Hovedstaden; den ene, en Justitsraad og Arkivar i Danske Kancelli, blev saa livagtigt efterlignet, at Publikum, som Werlauff fortæller Vedel Simonsen i et Brev, virkelig troede, at Manden havde staaet i Kulissen og ved en Forseelse var kommet ind paa Scenen!
✂ Det siger sig selv, at Teaterdirektionen strax nedlagde Forbud mod slige Utilbørligheder, og de blev heller ikke gentagne; men af Vaudevillens Modstandere grebes de med Begærlighed; det hed sig, at Skuespillerne blot handlede i Overensstemmelse med Forfatteren og efter hans Anvisninger. Særlig Forargelse vakte den megen Banden. En Anmælder udtalte i den Anledning sin Frygt for, »at Theatret skulde ved slige Stykker vorde en Planteskole for nyemodens Eeder«, og Blicher, der nærede et glødende Had til Heiberg siden dennes afvisende Anmældelse af hans Tragedie »Johanna Gray« (1825), gjorde i sin Novelle »Røverstuen« Læserne en ironisk Undskyldning for, at hans enfoldige Muse »endnu ikke har været istand til at fatte den dybe Betydning af Gammelstrandsconversationen«; ellers havde han her, i Scenen mellem Sorte Mads og Skytten, haft den ønskeligste Lejlighed til at udpynte sin Fortælling »med de kraftigste Eder, mod hvilke de, der oplive vore genialske Comedier, vilde kun lyde som Fruehundebjæf mod Løvebrøl.« Som et lille, men meget betegnende Vidnesbyrd om den X Opfattelse, der i det hele taget raadede i Modpartiets Lejr, stod en Dag i Adresseavisen en Notits, hvori der »faldbødes, blandt adskillige Urtekramvare, ogsaa Vaudeviller«, og det var ganske i Overensstemmelse med denne Betragtning, naar en Teaterrecensent i en som Brev formet Maanedsoversigt udtalte Haabet om, »at Du billiger min Taushed i Henseende til Vaudevillerne. Deres rette Domstol bør aldrig være den, for hvilken en god, ufordærvet Smags Producter fremtræde«. Med en Hentydning, hvis personlige Adresse ingen godt kunde tage Fejl af, tilføjede han i en Note: »Det gaaer med Vaudevillerne, som med Barberen, der ved allehaande Kunster pousserer sig, bliver kaldt »Doctor«, og gaaer som saadan hos sit Publikum for en lærd Mand. Om disse Doctores vil i Tiden gavne den Videnskab, de, Skam at tale om, henregne sig til, er ikke vanskeligere at besvare, end det Spørgsmaal, om Farcevæsenet vil gavne den dramatiske Kunst og det derhen hørende.«
✂ Under saadanne Forhold virkede Fremkomsten af »Recensenten og Dyret« som en Gnist i Krudttønden. Alene ved sin Handling, der er henlagt til Dyrehaven og fører Bakkens brogede Gøglerliv ind paa det kgl. Teaters Scene, ramte denne Vaudeville Rahbek paa hans allerømmeste Sted, og hans Censur kom, mod Sædvane, til ganske kort at lyde: »Da jeg finder dette Stykke under al Kritik, haaber jeg mig fritaget for sige videre om det.« Dette var dog kun den ene Side af Sagen. Endnu inden den endelige Antagelse, der atter skyldtes Collins kraftige Vilje, vidstes det over hele Byen, at Heiberg denne Gang havde valgt Pressens Mænd til Skive for sine XI Morsomheder, og at hans velkendte Tilbøjelighed for personlig Satire her havde naaet Toppunktet af Frækhed, idet han i Hovedfiguren havde fremstillet en litterær Modstander, »Conversationsbladets« Redaktør og Teaterrecensent Hr. H. C. G. Proft, paa en saa utvetydig Maade, at endog hans Navn var benyttet, blot med en Omsætning af Bogstaverne. Der var da her den gunstigst mulige Lejlighed til Hævn, som ogsaa blev taget; Tæppet gik ned over en veritabel Fjasko, og i sin Anmældelse af »den raadne Flynder«, som han kaldte Stykket, kunde Proft hoverende skrive, at »det lader til at være paa Heldingen med Vaudevillemageren, der (for at tale i det moderne Vaudevillesprog) efter Forestillingen gik af Veien som en vaad Hund, da Gadeproduktet blev almindeligen udhysset og det saa stærkt, at de faa. Klappere strax bleve overdøvede, uden at Piberne engang behøvede at lade sig høre.«
✂ Vaudevillens Modstandere jublede; men de gjorde Regning uden Heiberg, der viste sig Situationen fuldkommen voxen. Efter Aftale med Collin forsvandt samtlige Vaudeviller med ét Slag fra Teatret, og i tre Maaneder holdtes Publikum i Karantæne. Imens skrev han sit Forsvarsskrift »Om Vaudevillen som dramatisk Digtart og om dens Betydning paa den danske Skueplads«, der udkom i December 1826 og er hans første æstetisk-kritiske Arbejde.
III
✂ Det lille Skrift, der den Dag i Dag er værd at læse, begynder med et udførligt, vittigt og skaanselsløst Angreb paa den Dilettantisme, der i den sidste Menneskealder har grebet om sig paa alle XII Omraader herhjemme, ikke mindst indenfor Poesien; det giver derunder en Karakteristik af de forskellige dramatiske Kunstarter, bestemmer deres indbyrdes Afgrænsning og hævder Nødvendigheden af, at der skabes Respekt for de rene Former i Dramet, for at den komiske Digtekunst, der forhen har været national her i Landet, atter kan komme til Værdighed.
✂ Naar det er et ubestrideligt Faktum, at vi i de sidste tyve til tredive Aar intet nationalt Lystspil har erholdt, er Grunden den, at Publikum gennem den Hærskare af elendige Oversættelser, som behersker Repertoiret, ved den idelige Fremstilling af tyske, franske, engelske, spanske og italienske Sujetter har faaet »en saadan Foragt for det Indenlandske, at det næsten anseer det for umuligt, at nogen interessant Begivenhed skulde kunne tildrage sig paa denne stakkels Jordbund og i denne usle Tid. Et Lystspil, hvis Scene var her i Landet og i nuværende Øieblik, vilde i enhver Situation støde an mod Sandsynligheden, og i enhver Characteer kun altfor meget støde sammen med den; thi ved enhver Situation vilde man sige: »Sligt kunde aldrig passere her«; og ved enhver Characteer: »Hermed er meent Herr A eller Herr B.« Saa smaalig og saa ukunstnerisk er vor Anskuelse af den comiske Digtekunst bleven; saa stor en Ringeagt have vi endelig faaet for os selv og vore Omgivelser. Sættes derimod de samme Characterer og de samme Situationer i et fremmed Land, saa finder man det Urimeligste rimeligt, og Intet for nærgaaende. En Ed, selv om den er paa sit rette Sted, mishager i en Original, men glider ypperlig ned i »Fugleskydningen«; en anstændig Pige, som holdes for en Skjøge, behager i »Ringen Nr. 1«, XIII men lad en dansk Forfatter vove det Samme, og man vil skrige paa Immoralitet og Uanstændighed. Vi Danske altsaa, vi som i den comiske Litteratur have erhvervet os et Navn, der har gjort os berømte over hele Europa, vi ere nu blevne saa smaa, saa jammerlige, at. vi ingen andre Comedier kan taale, end dem som tilhøre fremmede Nationer, især Tydskerne, som i dette Fag burde gaae i Skole hos os, istedenfor at ansees for vore Mestere, og af hvem? af os selv.«
✂ Til at sætte en Grænse for denne Jammerligheds videre Udbredelse og forberede Muligheden af et nyt nationalt Lystspil kan. der efter Heibergs Mening »ikke vel udfindes noget beqvemmere Middel end Vaudevillen, som allerede ved sin Forening af to Digtarter er skikket til at indsmigre sig i Publicums Yndest, medens den ved sin Simpelhed og Popularitet bliver istand til at rodfæste sig deri, og - hvad som er ligesaa vigtigt som det Øvrige - idet den er en objectiv bestaaende Digtart, ikke en vilkaarlig Dilettantisme, der ei kan være Gjenstand for Kunsten.« Imidlertid er der Smagsprædikanter og Recensenter, som mener, at Vaudevillerne, langt fra at have banet Vejen til en national Komedie, tværtimod har gjort denne vanskeligere, idet de i deres danske Skikkelse ret beset kun er Farcer og Fjællebodsstykker. »Hvad er det egenlig, hvorved I finde jer forpligtede til at give mine Vaudeviller Navn af Farcer? Er det fordi en fattig Skakkerjøde antages i Korsøer for at være en fornem Mand? Fordi en ung Forelsket kjøber 13 Hatte og 7 Huer, alene for at faae Hattemagerens Datter i Tale? Fordi en Elsker bliver bragt ind i en Kurv? Fordi en XIV stakkels Karl, paa hvem Critiken har forrykket Hjernen, ligesom paa jer, bilder sig ind at han kan tjene Penge i Dyrehaven ved at fremvise Noget som Ingen gider see, ligesom I indrette jer paa at tjene Penge ved at skrive Noget som Ingen gider læse?« Men naar den, som har opfundet disse Træk, er en Farceskriver, hvad er saa Holberg, hvis Komedier »alle vrimle af de største Overdrivelser, Usandsynligheder og burleske Træk, og det i deshøiere Grad, jo fortræffeligere de ere? Naar I nu belægge Stykker, som indeholde slige burleske Indfald, med Navnet Farcer, saa har Farcen gjort Danmark lige saa berømt, som Tycho Brahe og Tordenskjold; og jeg maa da af Beskedenhed frabede mig den Ære at regne mine ufuldkomne Arbeider til denne Klasse.«
✂ Sigtelsen mod »Aprilsnarrene« for Umoralitet afviser Heiberg med nogle Linjer og vender sig derefter til Affæren Proft. »Jeg skal ikke nægte, at Taalmodigheden forgik mig, da man i »Recensenten og Dyret« paaduttede mig at have skildret under Navn af Trop en berygtet Smører, som jeg neppe vilde lade komme ind i min Stue, endsige fremstille for et stort og anstændigt Publicum, og paa et kongeligt Theater. Thi jeg maa vel spørge Enhver: hvad Lighed findes der mellem min Trop og hiin berygtede Smører? De ere Begge naragtige Recensenter, men troer man da, at vi kun have een naragtig Recensent, eller skal Characteren nødvendig hentydes paa ham, fordi han er den naragtigste? Thi paa dette Træk nær, ere de vel saa forskjellige som Dag og Nat. Min Trop er en godmodig, gammel Karl, som allevegne søger at stille tilrette; han er det bedste Menneske i hele Stykket; thi Elskeren XV gjør hverken Godt eller Ondt, men viser sig kun som en lystig og forelsket Person. Trop er beskeden: han staaer og lytter udenfor Fjæleboderne i Dyrehaven, istedenfor med Uforskammenhed at trænge sig ind i dem. Han er endelig, med al sin Naragtighed, en uplettet, ærlig Sjæl, hvorfor ogsaa Elskeren, som er en honnet Student, ikke skammer sig ved at sidde hos ham, og drikke et Glas med ham. Men hvor i al Verden kan man da finde Lighed mellem ham og den Berygtede? Jeg har aldrig i nogen Vaudeville skrevet en Rolle med større Forkjærlighed end Trops, thi denne Characteer forekom mig selv at indeholde en original Blanding af Naragtighed og Elskværdighed. Da nu tillige ved Stykkets Opførelse Hr. Rosenkildes ypperlige Fremstilling af denne Rolle svarede paa det Fuldkomneste til Forfatterens Idee, uden at lægge det mindste Fremmede enten i Characteren eller den udvortes Person, saa maa jeg tilstaae, at den forudfattede Menings Vedbliven er et Phænomen, som jeg ikke seer mig istand til at forklare, men som just derfor vel formaaer at gjøre en Forfatter frygtsom, om ikke ganske betage ham Lunet og Lysten til at skrive.« -
✂ Den myndigt og smidigt skrevne Afhandling, hvis æstetiske Grundanskuelse staar i Pagt med den nye hegelske Filosofi, som Heiberg havde lært at kende under Opholdet i Kiel, forfejlede ikke sin Virkning. Da Vaudevillerne efter de tre Maaneders Karantæne atter viste sig paa Scenen, modtoges de med Gensynets Glæde, og »Recensenten og Dyret«, der nu fremtraadte lidt forkortet og med en forandret Slutning, fik den Oprejsning, Stykket i enhver Henseende saa ærligt fortjente. Et lignende hjærteligt XVI Bifald skænkedes »Et. Eventyr i Rosenborg Have« og »De Uadskillelige«, der bragtes til. Opførelse henholdsvis den 26de Maj og den 11te Juni 1827, og som begge indeholdt Backfischroller, skrevne for. Jfr. Pätges. De senere Vaudeviller »Kjøge Huuskors« (1831) og »De Danske i Paris« (1833). har trods smukke Sange mindre Værd og er ligesom »Nei« (1836), der er saa elegant sat op, i Karakter væsentlig forskellige fra Hovedstammen af de-ældre. Det er »Aprilsnarrene«, »Recensenten og Dyret« og »De Uadskillelige«, der betegner Højdepunktet af, hvad Heiberg ydede indenfor Vaudevillens Kunstart, og det er dem, der virkelig kan siges at have banet Vejen for Genoplivelsen af det nationale Lystspil, hvis første fuldmodne Frugt blev Hertz' »Sparekassen« fra 1836, uden Tvivl en af de bedste Komedier, vor nyere Litteratur ejer.
IV
✂ Saaledes som Heiberg i sit Skrift definerer Vaudevillen, er den et Situationsstykke med løseligt antydede Karakterer, i hvilket Sangen træder i Dialogens Sted, overalt hvor denne har hævet sig til de interessanteste Punkter. Vaudevillen skyer det tragiske, opholder sig fortrinsvis i den komiske Sfære og gennemløber her alle Nuancer og Forbindelser, ligefra det burleske til det rørende, gennem mellemliggende Led af det naive, det gratiøse, det fine o. s. v. Stoffet hentes fra Hverdagslivet, saaledes som dette udfolder sig for alles Øjne, og i de tre Vaudeviller, der maa betragtes som hans ypperste, har Heiberg givet et ironisk opfattet Billede af Frederik den Sjettes København, som i XVII Naturtroskab tør maale sig med det tilsvarende, Holberg hundrede Aar tidligere gav af Frederik den Fjerdes; ved Siden af deres digteriske Værdi faar disse Stykker saaledes tillige en kulturhistorisk og vil altid bevare den.
✂ Om Emnet for »Aprilsnarrene« har Heiberg selv udtalt sig i et Brev til Collin, samtidigt med at han indleverede Stykket til Teatret. »Ved nogle af mine tilfældige Forbindelser har jeg faaet en Deel Efterretninger om de simplere Pige-Instituters Indretning her i Staden, og jeg tør smigre mig med at have skildret dem efter Naturen. I Holbergs Tid vare Instituterne ikke saaledes à l'ordre du jour, som nuomstunder; ellers er der ingen Tvivl om at han jo havde behandlet et Sujet, der saa ganske hører til Dagens Tone. Det vilde være ubilligt at nægte, at disse Indretninger i det Hele gjøre Nytte, ja de ere maaskee nødvendige, som Surrogater for den sande Opdragelse, i den Cichorie-Periode, hvori vi leve. Men vist er det paa den anden Side, at de ogsaa indeholde et comisk Stof, i det mindste de af dem, som ikke svare til deres Bestemmelse, og det bør vel ikke være den comiske Digter forbudet at fremstille dem fra denne Side. Hvis det har lykkedes mig at opfatte den comiske Synspunkt af denne Gjenstand, og lægge Sandhed i Fremstillingen, saa tør jeg haabe at have skrevet et Stykke, som er mere end Farce, en local dansk Comedie, og saa holbergsk, som Jørgen Hattemager kan være Kong-Salomonsk.«
✂ At Stykket - de burleske Løjer naturligvis undtagne - i det hele traf paa en Prik, derfor borger indtil Detaljer (Børnenes Gave f. Ex., som XVIII Forældrene selv maa betale!) adskillige offentlige og private Udtalelser fra Samtiden. Ligesaa afgjort er Virkelighedspræget i »Recensenten og Dyret«, hvis Scene som tidligere nævnt er henlagt til Dyrehavsbakken, der for Datidens Københavnere ganske var, hvad Tivoli er i vore Dage: et Sted, hvor alle mødtes, den finere Portion saa vel som det jævnere Borgerskab. Stykkets Dyrehavskolorit med Taskenspilleren Nonpareil og den yppige Beriderske Madame Vbltisubito er anlagt i grelle, kraftige Farver, men ægte nok, og med løsluppent Lune svinges Svøben over den danske Presses Spidsborgerlighed i Aand og Tone, legemliggjort i Trops og Ledermanns fortræffelige Skikkelser. Medens Trop som Kunst- og Teaterkritiker øjensynligt er af Rahbeks Skole og skriver sine Anmeldelser i hans Stil, har Ledermann for sin Virksomhed valgt sig Bladet »Politivennen« til Mønster. Ligesom Literatussens Organ »Den patriotiske Stormklokke« levede dette af »frimodigt« at gøre opmærksom paa Misbrug, og alle de Klagemaal, der opregnes i Trops, Ledermanns og Klatterups Vexelsang »Naar vi til Kilden drager«, kendte Publikum i Forvejen fra »Politivennen«s Spalter, lige fra Taxten paa Brød og Smør til »betalte Ringetøi«, hvilket sidste sigter til et dér fremsat Ønske fra Vesterbro, at Gaarde og Huse maatte blive forsynede med Ringeapparater for paakommende Ildebrandes Skyld! Ogsaa den overhaandtagende Luxus i Tjenestepigernes Dragt var et staaende Tema i Bladet.
✂
Medens »Recensenten og Dyret« tager litterært Sigte, beskæftiger »De Uadskillelige« sig med
XIX
Familielivet, specielt de lange Forlovelser. Alt i 1825 havde Heiberg i sit paa Fransk i København udkomne Ugeblad »Messager français du Nord« underkastet Spørgsmaalet en kritisk Betragtning under Foregivende af at have haft særlig Lejlighed til at studere det i Tyskland. De kaldes Forlovelser, siger han, "fordi man lover at ægte den eller den Kvinde saa snart som muligt, om fire, ti eller tyve Aar efter Omstændighederne, og naar Meddelelse herom officielt er tilflydt alle og enhver, regnes Parret for halvvejs gifte og nyder »en endnu større Frihed end den, de virkelig gifte kan nyde, thi naar disse viser sig i Selskabet, isolerer de sig i Almindelighed. Ægtemanden overgiver sin Kone til Herrerne i Selskabet, medens han selv beskæftiger sig med Damerne, men de forlovede maa ikke, selv i Selskab, tænke paa andet end sig selv. Ved Bordet bør de sidde ved Siden af hinanden, paa Bal bør de danse sammen, paa en Spadseretur kan den forlovede Dame anstændigvis kun modtage sin Forlovedes Arm. Det være langt fra mig at sige, at de forlovede skulde misbruge den Frihed, som man giver dem;
der er tværtimod et udmærket Bevis paa det modsatte, nemlig dette, at de unge Piger, der havde et livligt Blik, straalende Teint, en yndefuld Skikkelse, taber alle disse deres Fortrin, alt eftersom deres Forlovelse er længere eller kortere. De bliver magre, blege og graalige, deres Blik mister sin Glans, deres Livlighed taber sig, deres Helbred, der tidligere var saa sikkert, giver nu Plads for Nervøsitet, for Hysteri og for Tusinder andre Ubehageligheder, der ender med at ødelægge deres Skønhed og efterhaanden alle deres baade fysiske og moralske
XX
Tillokkelser. Saaledes gaar det for sig i Tyskland. Min Tjener har fortalt mig, at det er det samme her.«
✂ Saa skarp er Tonen naturligvis ikke i Stykket, hvor Problemet er bragt ind under det udelukkende kemiskes Synsvinkel. Men med saa stor en Energi fastholdes her Satirens Genstand Scene efter Scene, at »De Uadskillelige« turde være den bedst komponerede af Vaudevillerne, som »Recensenten og Dyret« sikkert er den mest indtagende. Ved Siden af Hovedhandlingen har de tre Vaudeviller forskellige aktuelle Hentydninger til Forhold og Begivenheder i Samfundslivet eller indenfor den snævrere litterære Verden, hvorved Indtrykket af det hjemlige og nærværende yderligere understreges. Saaledes er den firstemmige Mandssang, hvormed Fru Bittermandel hædres paa sin Fødselsdag, Studenterforeningen, der danner Tilknytningspunktet mellem Keiser og den kønne Opvartningspige, og Dampskibet »Caledonia«, som Søkadetten tager med for at komme ud til Charlottenlund, alle højst moderne Foreteelser, hvis første Forekomst paa dansk Grund kun laa ganske faa Aar tilbage i Tiden, og det fejler følgelig næppe, at der ved deres Nævnelse er gaaet en egen forstaaende Munterhed gennem Teatret. Noget lignende har i det æstetisk interesserede København utvivlsomt været Tilfældet ogsaa ved de litterære Allusioner, der bærer Mærke af Heibergs spidse Pen.
✂ Det ser saa uskyldigt ud, naar Hr. Zierlich komplimenteres for i Digtekunsten at have dannet sig »efter de bedste Mønstre«; maaske det dog har givel et lille Sæt i Oehlenschläger, thi efter hans Lejlighedspoesi, som den grasserede i disse Aar, er XXI Fødselsdagskvadet til Institutbestyrerinden saa temmelig nøje skaaret til. At Sorø roses for ogsaa at have Poeter, er en lille Venlighed til Ingemann, med hvis hyperfølsomme Ungdomsdigtning Herberg allerede 1816 i sin »Julespøg og Nytaarsløjer« paa den kaadeste Maade havde gjort op, og som Baggrund for Madam Buurmanns begyndende religiøse Skrupler og hendes Motivering for dem (»for De veed nok man hører nu saa meget snakke i disse Tider baade for og imod Præstestanden«) staar Grundtvigs og Meningsfællers voldsomme Angreb siden 1825 paa H. N. Clausen og Statskirken. Paa lignende Vis afspejler Diskussionen om, hvorvidt Madammens Mand Materialhandleren er Materialist eller ikke, den i 1824 af Lægen Howitz førte Strid med Mynster, A. S. Ørsted, P. Hjort og flere om Viljens Frihed; den endte med, at Howitz af Modstanderne stempledes som Materialist, hvad han energisk frabad sig.
✂ Slet saa harmløse Bagateller, som en senere Eftertid har villet gøre dem til, er de heibergske Vaudeviller altsaa ikke. De er tværtimod skrevne af en Mand, der havde en bestemt Mening om Tingene, og som skrev dem for ogsaa ad denne Vej at faa sin Mening frem. Det vilde derfor ikke være underligt, om de i en Tid, da adskillig smaaborgerlig Tankegang raadede i Livet, megen Højtidelighed i Litteraturen og paa Teatret, havde kunnet virke frigørende paa unge Sjæle og bidrage til, at Nationen fandt sig selv i et lille Smil.
✂ At dette ogsaa var Tilfældet, har vi Orla Lehmanns Ord for i hans Erindringer.
XXIIAPRILSNARRENE
ELLER
INTRIGUEN I SKOLEN
VAUDEVILLE
2
PERSONERNE
- Enkefrue Bittermandel, Bestyrerinde af et Pige-Institut
- Constance, hendes Broderdatter.
- Zierlich, Lærer i Institutet.
- Frøken Trumfmeier, Lærerinde i Institutet.
- Madam Rar, Frugt- og Vildthandlerske.
- Trine, hendes Datter, Elev i Institutet.
- Sigfrid Møller, Snedker.
- Tennemann, en svensk Dandsemester.
- Simon, en tydsk Avanturier.
- Vinke, Friseur.
- Fugtel, Barbeersvend.
- Hans Mortensen, en Skoledreng.
- En Madame.
- En Karl.
- En Kjeldersvend.
- En Tjenestepige.
- Chor af Drenge og Piger med deres Familier.
✂ Handlingen foregaaer i Kjøbenhavn.
Skuepladsen forestiller Skolestuen. Tilhøire Indgang til Frue Bittermandels Kabinet, tilvenstre til Constances. I Forgrunden tilhøire et Klaveer, tilvenstre et Bord med et Teppe over, hvorpaa staaer et Skrivertøi. I Baggrunden en Dør som fører ud til Forstuen. Paa venstre Side af samme et stort Skab. Midt i Stuen et Bord med Kaffetøi paa.
FØRSTE SCENE
Frue BITTERMANDEL. CONSTANCE. TRINE.
Tjenestefolk ere beskjæftigede med at bære Skolebænkene ud ad Døren i Baggrunden.
- ✂
- FRUEN
-
(til Tjenestefolkene.)
Saaledes! Herud med dem allesammen!
- ✂
- CONSTANCE
-
Tante, hvorfor skal Bænkene ud af Stuen?
- ✂
- FRUEN
-
Jo; thi her skal de Fremmede forsamle sig, fordi dette Værelse er nærmest ved Forstuen. I den store Sal skal Bænkene stilles op i Rækker, for at de Fremmede kan sidde paa dem og høre paa Concerten. Naar den er ude, saa gaae de Fremmede herind, og vente saa længe, til vi har faaet dækket Bord i Salen, og dertil bruge vi ogsaa Bænkene.
- ✂
- TRINE
-
(med Latter.)
Skal de Fremmede da sidde tilbords paa Skolebænkene, Frue Bittermandel?
- ✂
- FRUEN
-
Tie stille, Næsviis! Det blive de vel nødte til. Her kommer jo over 60 Personer. Hvorfra skulde jeg faae Stole til alle dem?
- ✂
- CONSTANCE
-
Nei det forstaaer sig.
- ✂
- FRUEN
-
Og naar vi saa har spiist, saa gaae de Fremmede igjen herind og vente til vi have faaet taget af Bordet. Saa flytte vi Bænkene herind igjen, for at vi kan faae Plads til at dandse i Salen.
- ✂
- TRINE
-
O det er deiligt, det er deiligt! Hvor jeg glæder mig til iaften! Hør, jeg vilde ønske, at det hver Dag var Frue Bittermandels Geburtsdag.
- ✂
- FRUEN
-
Ja det troer jeg nok, for at Jomfruen hver Dag kunde blive fri for at læse og for at sye.
- ✂
- TRINE
-
Og komme til at dandse.
- ✂
- FRUEN
-
Ja vist, med Hans Mortensen, den liderlige Dreng. Men det skal hun ikke spidse sin Næse paa, han kommer ikke her iaften.
- ✂
- TRINE
-
Jeg bryder mig saamæn ikke saameget om ham, her komme nok Andre, som engagere mig.
- ✂
- FRUEN
-
Tie stille, Jomfrue Næsviis, jeg vil slet ikke høre hendes Raisonnement. Hun er den impertinenteste Tøs i hele Institutet. Der gaaer ingen Dag, at jeg jo fortryder over ti Gange at jeg har taget hende i Kost.
- ✂
- TRINE
-
Naar Frue Bittermandel bare vil sige det til min Moder, saa tager hun mig vist gjerne ud igjen af Skolen.
- ✂
- FRUEN
-
Vil hun strax tie stille, og gaae sin Vei! Ud af Stuen med hende! Hvad har hun desuden her at bestille? Hun staaer os overalt i Veien.
- ✂
- CONSTANCE
-
Gaae ind paa mit Værelse, Trine; jeg kommer strax efter.
(Trine gaaer ind i Kabinettet tilvensfre.) (Tjenestefolkene ere imidlertid gaaet ud med de sidste Bænke.)
- ✂
- FRUEN
-
Naa nu troer jeg, de ere færdige med Flytningen. Nu faaer jeg gaae ind i Salen og lade Bænkene stille op. Ja man har nok at tage vare paa idag. Bliv her saalænge, Constance, og pas paa Døren.
(gaaer ind ad Døren tilhøire.)
ANDEN SCENE
- ✂
- CONSTANCE
-
Hvilken Tummel, hvilken Uro i Huset! Jeg kan ikke begribe, hvorledes min Tante kan have Lyst til at celebrere sin Fødselsdag paa denne Maade. Men hun siger, det er saaledes Brug i de andre Instituter. Saa faaer hun vel følge Strømmen. Det er overalt et uroligt Liv her i Huset. I Sorø levede jeg saa stille, saa uforstyrret, bestandig i de samme Beskæftigelser, saa tilfreds med mig selv og med Verden. Nu, hvorfor vil jeg klage? Jeg faaer jo vel sagtens Lov at reise hjem igjen, naar jeg beder meget om det. Og dog - dog forlader jeg Kjøbenhavn saa nødig. Men jeg vil slaae de Tanker af Hovedet. Hvad vilde jeg ogsaa herinde, jeg stakkels fader- og moderløse Barn! More mig hos min Tante, som er min nærmeste Paarørende, og tage Deel i Hovedstadens Fornøielser. Ak Gud hjelpe mig! Daglig Summen og Brummen af de læsende Børn, Skjænd og Graad, Støi og Spektakel, det er omtrent al den Fornøielse jeg har havt. Nei da lover jeg mit stille venlige Sorø. Der har jeg det dog bedre hos min gode Cousine. Hvor glad skulde jeg ikke vende tilbage, dersom blot .... men jeg har jo foresat mig ikke at tænke derpaa. Sigfrid tænker vist ikke paa mig, hvorfor skulde jeg da tænke paa ham?
TREDIE SCENE
CONSTANCE. ZIERLICH kommer ubemærket ind ad Døren i Baggrunden, og bliver staaende og lytter til den følgende Sang. Han har en stor Bouquet i den ene Haand, og en lille i den anden.
- ✂
- CONSTANCE
-
(uden at see Zierlich.)
Ny Melodie.
O flye for Amors Snare,
Betragt ei Gudens Glands!
Hver Straale bringer Fare,
Forvirrer strax din Sands.
O vogt dig, vogt dig, Pige,
Vær for hans Straaler blind,
Thi gjennem Øiet snige
De sig i Hjertet ind.
O flye for Amors Snare,
Hør ei hans Smiger-Ord!
Hvert af dem bringer Fare,
Hvis deres Lyd du troer.
O vogt dig, vogt dig, Pige,
For dem dit Øre luk,
Thi gjennem Øret snige
Sig Løfte, Bøn og Suk.
- ✂
- ZIERLICH
-
(nærmende sig.)
Paa den Maade, min smukke Jomfrue, maatte man jo ønske, man var baade blind og døv.
- ✂
- CONSTANCE
-
Min Gud! De her?
- ✂
- ZIERLICH
-
Men naar man er saa lykkelig at see Dem og høre Dem synge, (kysser paa Fingeren) saa ønsker 8 man vist ingen af Delene; man lader det heller komme an paa en Trøie Duus, ha ha ha!
- ✂
- CONSTANCE
-
Altid saa galant!
- ✂
- ZIERLICH
-
Men siig mig, uden Fortrydelse, hvor har De lært den Vise? Neppe i Sorø?
- ✂
- CONSTANCE
-
Hvorfor ikke det?
- ✂
- ZIERLICH
-
O ja, Sorø er visselig ikke tabt bag af en Vogn, de har saamæn ogsaa Poeter derude.
- ✂
- CONSTANCE
-
Det skulde jeg mene.
- ✂
- ZIERLICH
-
Men allerkjæreste Constance, jeg staaer her og skjæmter, og glemmer aldeles hvad jeg havde at sige Dem. Knap havde Solen hævet sig imorges over den østlige Horizont, før jeg allerede stod med Hat paa Hovedet, Støvler paa Benene, Spadserestok i Haanden, og vandrede ud ad Porten, trods det slette Føre, speidende efter Floras Gaver, for deraf at offre en pligtskyldig Tribut til hende som er Festens Dronning. Her har jeg den, og venter kun en passende Anledning til at anbringe den. Denne derimod, mindre i Omfang, men ikke i Skjønhed, beder jeg Dem, kjæreste Constance, ikke at forsmaae. I ethvert Offer bør De have Deres Andeel.
- ✂
- CONSTANCE
-
Jeg beder Dem, Herr Zierlich, det er jo ikke min Fødselsdag.
- ✂
- ZIERLICH
-
Hver Dag man skuer Dem, er Aandens og Hjertets Fødselsdag. Begge føle sig, ved Synet af Dem, gjenfødte til et nyt Liv.
- ✂
- CONSTANCE
-
(tager Bouquetten.)
Nu vel, det er første April idag. Jeg vil betragte disse Blomster som en venlig Foraarshilsen, og skrive alle Deres smukke Komplimenter paa den første Aprils Regning.
- ✂
- ZIERLICH
-
Nei det maa De tilforladelig ikke. Vel er jeg en Skjælmsmester, ha ha ha! Men ihvad for skjønne Tanker min Muse indgiver mig ved Synet af Dem, det er vist ikke min Hensigt at narre Dem April.
- ✂
- CONSTANCE
-
(forskrækket.)
Hvad seer jeg! en Mimosa!
- ✂
- ZIERLICH
-
Hvad er det, Jomfrue?
- ✂
- CONSTANCE
-
Det er fra ham!
- ✂
- ZIERLICH
-
Fra hvem?
- ✂
- CONSTANCE
-
(fattende sig.)
Jeg mener, de Blomster ere nok fra Gartner Ørgaard paa Kalkbrænderiesveien.
- ✂
- ZIERLICH
-
(forundret.)
Hvoraf veed De det?
- ✂
- CONSTANCE
-
Jo, for han har saadanne smukke Mimoser.
- ✂
- ZIERLICH
-
Moser?
- ✂
- CONSTANCE
-
Mimoser. Saaledes hedder denne Plante.
- ✂
- ZIERLICH
-
Den der? Jeg troede, det var et simpelt Græs.
- ✂
- CONSTANCE
-
O ingenlunde! Seer De, naar jeg rører den med min Finger, saa trækker den sine Blade sammen. Det er en Blomst, som har Følelse.
- ✂
- ZIERLICH
-
Ja saa? Og derover blev De saa forskrækket?
- ✂
- CONSTANCE
-
O nei! det var ikke Skræk, det var Glæde. Det er min Yndlingsblomst, skal De vide.
- ✂
- ZIERLICH
-
Naa, den følende Blomst er Deres Yndling? Ha ha ha!
- ✂
- CONSTANCE
-
Undskyld, jeg gaaer et Øieblik ind i mit Kammer, for at sætte de smukke Blomster i Vand.
(gaaer ind ad Døren tilvenstre.)
FJERDE SCENE
- ✂
- ZIERLICH
-
Hm! Jeg er bange jeg har ladet mig narre, og det saa tidlig paa Dagen. Det var dumt af mig at kjøbe disse Blomster hos Gartner Ørgaard, thi han er en god Ven af denne hersens unge Snedker, (han spytter) fy for en Ulykke, denne Sigfrid Møller, som Constance havde et godt Øie til i Vinter. Han skulde dog vel aldrig have spillet mig et Puds? Om der var et Brev i Bouquetten? O jeg creperer af Ærgrelse! Forsigtig, lille Zierlich, forsigtig! Jeg vil aabenbare min Mistanke for Frue Bittermandel.
(gaaer ind i Værelset tilhøire.)
FEMTE SCENE
TRINE iler ud af Kabinettet, fulgt af CONSTANCE, som har et Brev i Haanden.
- ✂
- CONSTANCE
-
For Himlens Skyld, Trine! det er dog vel ikke Dit Alvor!
- ✂
- TRINE
-
Hvorfor ikke det? Hvorfor skulde jeg ikke fortælle Frue Bittermandel hvad jeg har seet med egne Øine? At du har faaet en Bouquet, og at der inden i den var et Brev, og ovenikjøbet et Brev fra Sigfrid Møller.
- ✂
- CONSTANCE
-
Trine, Du er en afskyelig Pige! - Trine, dersom Du gjør det, saa gjør Du mig ulykkelig.
- ✂
- TRINE
-
Ja det er en anden Sag, det skulde Du have sagt strax, og ikke begyndt med at skjælde mig ud. Hvorfor 12 har Du heller ikke mindste Fortrolighed til mig? Du behandler mig som et Barn, og troer Du kan bilde mig alt muligt dumt Tøi ind, men jeg er klogere end Du tænker.
- ✂
- CONSTANCE
-
(omfavnende hende.)
Min gode Trine, jeg har gjort Dig Uret.
- ✂
- TRINE
-
Ja det kalder jeg at tale fornuftigt. Nu skal Du ogsaa være min egen gode Constance, og heller lader jeg mig hugge en Finger af Haanden end jeg forraader Dig. Men ikke sandt, nu faaer jeg dog at høre hvad der staaer i Brevet?
- ✂
- CONSTANCE
-
Jo, jeg skal ingen Hemmelighed have for Dig.
- ✂
- TRINE
-
O saadant et Kjærlighedsbrev maa dog være velsignet at læse! (Constance vil aabne det) Men er Du forrykt? Er det nu Tid at læse det? Frue Bittermandel løber i eet væk ud og ind; vi har intet Øieblik for os selv.
- ✂
- CONSTANCE
-
Du har Ret. (putter det ind paa Brystet) Men jeg kan ikke noksom forundre mig over Dig! Du lille Pige har langt mere Klogskab i saadanne Ting, end jeg.
- ✂
- TRINE
-
Lille Pige? Og saadanne Ting? Jeg er over tolv Aar. Og hvad saadanne Ting angaaer, saa har man Anelser ....
- ✂
- CONSTANCE
-
Anelser? Ja, Du har Ret, det er ogsaa en Slags Erfaring.
- ✂
- TRINE
-
Mel. Ich kenn' ein Mädchen zart und fein.
Der er i Himlen en Dreng saa smuk,
Troe Du mig!
Han hører alle Smaapigers Suk,
Troe Du mig!
Han fører dem
Til Himlen hjem.
Naar Midnat hviler paa Mark og Eng,
Troe Du mig!
Saa staaer han venlig ved Barnets Seng,
Troe Du mig!
I Favn saa tæt
Han tager det.
Og flyver med det til Himlen blaa,
Troe Du mig!
Høit over alle de Stjerner smaa,
Troe Du mig!
Der er en Sal
Saa høi og sval.
Og tænk kun ikke, vi lege der!
Troe Du mig!
Fornuftigt taler han med enhver,
Troe Du mig!
Hvad her er glemt,
Hist læres nemt.
Jeg gaaer i Skole saa mangt et Aar,
Troe Du mig!
Fast intet dog jeg at vide faaer,
Troe Du mig!
Det lidt jeg kan,
Mig lærte han.
- ✂
- CONSTANCE
- Ja Trine, det er en anden Sag.
Troe Du mig!
Gaaer Du i Skole ved Nat og Dag,
Troe Du mig!
Du bliver dog
Tilsidst for klog.
SJETTE SCENE
DE FORRIGE. Frue BITTERMANDEL med Bouquetten i Haanden. ZIERLICH.
- ✂
- ZIERLICH
-
(afsides til Fruen.)
Som sagt, Frue, jeg kan ikke sige det med Vished, men det forekommer mig mistænkeligt.
- ✂
- FRUEN
-
Vær De kun rolig. Har hun faaet et Brev, saa skal hun ikke saa let komme til at læse det. Jeg skal ikke tabe hende af Sigte, og vil nok tilsidst opdage Sandheden.
- ✂
- ZIERLICH
-
(til Constance.)
Har Jomfruen allerede saa hurtig faaet Blomsterne sat i Vand.
- ✂
- CONSTANCE
-
O ja, der hører ikke saa lang Tid til.
- ✂
- TRINE
-
O jeg takker Dem ret, Herr Zierlich, for de deilige Blomster!
- ✂
- ZIERLICH
-
Hvad for Blomster?
- ✂
- TRINE
-
Dem De har givet Constance.
- ✂
- ZIERLICH
-
Takker Du for Dem?
- ✂
- TRINE
-
Ja saamæn gjør jeg saa. Jeg veed jo nok, at de ere ikke til mig, men jeg kan jo dog lugte til dem; thi de staae i hendes og mit fælleds Værelse. O det aner mig, at jeg faaer næsten ligesaa megen Fornøielse af dem, som hun!
- ✂
- ZIERLICH
-
Giver Du Dig af med Anelser?
- ✂
- TRINE
-
Ak ja! Det er en Børne-Sygdom, som først gaaer over med Alderen.
- ✂
- ZIERLICH
-
(afsides til Fruen.)
Jeg troer næsten, den lille Hex er med i Fortroligheden.
- ✂
- FRUEN
-
(til Trine.)
Jeg har sagt Dig, at Du skal passe Dig selv. Naar ingen taler til Dig, saa har Du intet at raisonnere. Du er, som sagt, den impertinenteste Tøs i hele Institutet, og jeg vilde ønske, jeg var vel af med dig! (det banker paa Døren i Baggrunden,) Kom ind!
SYVENDE SCENE
DE FORRIGE. EN KARL.
- ✂
- KARLEN
-
Med Forlov!
- ✂
- TRINE
-
O det er min Moders Gaardskarl! (løber hen til ham.)
- ✂
- KARLEN
-
Jeg skulde hilse saa flittig fra Madam Rar, og gratulere Fruen med en Kurv, som staaer herude.
- ✂
- FRUEN
-
Jeg takker mangfoldig. Hvad er der i den?
- ✂
- KARLEN
-
Et Dyr, fire Harer, tredive Dusin Østers, en Skjæppe Æbler og fem Pund Viindruer.
- ✂
- FRUEN
-
O hvilken udmærket Artighed!
- ✂
- KARLEN
-
Og saa skulde jeg hilse og sige, at Madamen skulde strax have den Ære at komme selv hen og gratulere Fruen.
- ✂
- FRUEN
-
O Trine, min gode Pige! kom, lad mig kysse Dig. Gud veed, jeg holder af Dig, som Du var mit eget Barn. Jeg vilde ikke miste Dig for alt i Verden.
- ✂
- KARLEN
-
Hvor maa jeg losse Kurven?
- ✂
- FRUEN
-
O lille Ven, han kunde maaskee lade den staae derude i Forstuen, saa skal jeg sende den hen, naar vi har faaet Tid at tømme den.
- ✂
- KARLEN
-
Ja ret gierne. Adjøs.
- ✂
- FRUEN
-
Nei bie lidt og faae Drikkepenge. Ak nu har jeg vist ingen Penge hos mig! Gode Herr Zierlich, De vilde vel ikke gjøre mig den Tjeneste at laane mig en Rigsdaler?
- ✂
- ZIERLICH
-
Jo med største Fornøielse. (søger i Lommen) Men det gjør mig hjertelig ondt, jeg har desværre slet ingen Penge hos mig, jeg har sandelig givet alle dem ud, jeg havde i Lommen imorges.
- ✂
- FRUEN
-
Constance, har Du en Rigsdaler hos Dig?
- ✂
- CONSTANCE
-
Jeg, Tante? Ikke en eneste Skilling.
- ✂
- FRUEN
-
Men det er sandt, Trine er jo altid ved Muffen.
- ✂
- TRINE
-
O ja, jeg har endnu af de Penge, min Moder gav mig forleden. Vil Frue Bittermandel at jeg skal hente en Rigsdaler?
- ✂
- FRUEN
-
Ja min egen lille Trine! vær saa god. Du skal faae den igjen tilligemed de fem, som Du laante 18 mig igaar, og de syv Rigsdaler og to Mark, som jeg fik i forrige Uge. Det gjør tilsammen tretten Rigsdaler, to Mark. Og det Silketørklæde, som Du laante mig forleden, skal Du ogsaa nok faae erstattet. Og ligeledes de fem Lommetørklæder ....
- ✂
- TRINE
-
(som hvert Øieblik har villet gaae.)
Godt, godt, godt, Frue Bittermandel! Det har slet ingen Hast.
(løber ind i Kabinettet.)
- ✂
- FRUEN
-
(til Zierlich.)
Naa Gud skee Lov! Naar Nøden er størst, saa er Hjelpen nærmest. Jeg var saa bange for at denne Present ikke skulde komme.
- ✂
- ZIERLICH
-
Dens Udeblivelse vilde have sat os i stor Forlegenhed iaften.
OTTENDE SCENE
DE FORRIGE. Frøken TRUMFMEIER med Støvler paa Benene og meget opstænket, hopper ind ad Døren i Baggrunden.
- ✂
- FRØKENEN
-
Philipine, Herr Zierlich! (til Fruen.) Al mulig Held og Lykke ....
- ✂
- ZIERLICH
-
Hillemæn, der blev jeg narret!
- ✂
- FRØKENEN
-
Ja det er ogsaa første April (til Fruen) .... i det nye Aar, som De idag gaaer ind i!
- ✂
- TRINE
-
(kommer.)
Vær saa artig, Frue Bittermandel!
- ✂
- FRUEN
-
Tak, Barn! tak! (til Karlen) Der, lille Ven, der har han en Rigsdaler i Drikkepenge. Hils og tak Madam Rar ret meget.
- ✂
- KARLEN
-
Jeg siger saa mange Tak.
(gaaer.)
NIENDE SCENE
DE FORRIGE undtagen Karlen.
- ✂
- FRØKENEN
-
Jeg gratulerer dobbelt, thi jeg seer, De har i dette Øieblik faaet en god og høist nødvendig Present.
- ✂
- FRUEN
-
Ja fra den gode Madam Rar.
- ✂
- FRØKENEN
-
Hvad sender hun Dem?
- ✂
- FRUEN
-
Dyr, Harer, Østers, Æbler, Viindruer.
- ✂
- FRØKENEN
-
Kort sagt, al den Høflighed man kan vente af en Frugt- og Vildthandlerske. O lad os gaae ud og see det!
- ✂
- FRUEN
-
Nei lad os nu først i Ro og Mag drikke en Kop Geburtsdags-Kaffe. Man har neppe et Øieblik frit.
- ✂
- FRØKENEN
-
Ja det var ikke saa galt. En Kop Kaffe skal smage mig. Jeg har saadan trasket om idag. (de sætte sig om Kaffebordet.) Idag har man dog lidt Ro her i Huset for de velsignede Børn. Men de mange Timer i Byen! Ja det er rigtignok forskrækkeligt! (Fruen har imidlertid skjænket Kaffe) Nei, men jeg maa rigtig see hvad der er i Kurven (springer op.)
- ✂
- FRUEN
-
Nei, bliv nu, Deres Kaffe bliver jo kold.
- ✂
- FRØKENEN
-
(sætter sig.)
Ja det er ogsaa sandt, (til Zierlich) Glem ikke Philipinen!
- ✂
- ZIERLICH
-
Nei det skal jeg ikke.
- ✂
- FRØKENEN
-
De troer ikke, hvormange Steder jeg har været idag.
- ✂
- FRUEN
-
Just derfor skulde De nu lade falde lidt Ro paa Dem.
- ✂
- FRØKENEN
-
Det er mig umuligt, jeg er i en evig Bevægelse.
- ✂
- FRUEN
-
(byder hende Tobak.)
Befaler De?
- ✂
- FRØKENEN
-
Ja mange Tak, en Priis i Næsen er ikke ilde.
(nyser)
- ✂
- ZIERLICH
-
Gud velsigne Dem!
- ✂
- FRUEN
-
Gud velsigne Dem!
- ✂
- CONSTANCE
-
Gud velsigne Dem!
- ✂
- TRINE
-
Gud velsigne Dem!
- ✂
- FRØKENEN
-
Jeg takker, (til Fruen) Men det er sandt, maa jeg spørge Dem om noget? (springer op.)
- ✂
- FRUEN
-
(kommer hen til hende.)
Nu da?
- ✂
- FRØKENEN
-
Har De faaet det De veed nok?
- ✂
- FRUEN
-
Hvilket?
- ✂
- FRØKENEN
-
Presenten fra Børnene?
- ✂
- FRUEN
-
Nei.
- ✂
- FRØKENEN
-
Ja saa faaer De den nok iaften. Vi have taget det Sjal som De selv søgte ud, det til 70 Rigsdaler. Alle de Smaa have skillinget sammen.
- ✂
- FRUEN
-
Tak skal De have for Deres Bistand. Ja jeg var meget uvis om jeg skulde vælge Sjalet eller Tøi til Gardiner, men et Sjal er dog saadant et godt Stykke.
- ✂
- FRØKENEN
-
Ja det synes jeg rigtig ogsaa. Men lad de andre nu ikke mærke noget. (De sætte sig igjen ved Bordet) Det er sandt, Trine! Du spiste jo i Onsdags hjemme hos Din Moder, jeg har reent glemt at spørge Dig hvad I fik til Middag.
- ✂
- TRINE
-
Sagosuppe og Frikadeller.
- ✂
- FRØKENEN
-
Var der Viin i Sagosuppen?
- ✂
- TRINE
-
Ja jeg troer det nok.
- ✂
- FRØKENEN
-
Fik I ikke noget til Frikadellerne?
- ✂
- TRINE
-
Jo, botfelske Roer.
- ✂
- FRØKENEN
-
Hvad passeerte ellers den Dag? Kom der ingen om Eftermiddagen?
- ✂
- TRINE
-
Ingen andre end Slagtermester Langbeen.
- ✂
- FRØKENEN
-
Hvad gjorde han?
- ✂
- TRINE
-
Han sad og talte med Moder.
- ✂
- FRØKENEN
-
Hvad talte de om?
- ✂
- TRINE
-
Det kan jeg ikke huske længer.
- ✂
- FRØKENEN
-
(afsides til Zierlich.)
Han har et godt Øie til Madam Rar. Jeg tænker der bliver endnu et Par af de to. (høit) Nei for at komme tilbage til det jeg vilde sige Dem, nu skal De bare høre alle de Steder jeg har været idag.
Mel. af Lulu: Kloden maatte styrte sammen. Først til Gammelmynt jeg iilte,
Gav en Time der i Fransk;
Saa til Østervold jeg piilte,
Hvor jeg retter Stiil i Dansk.
Saa i Hestemøllestræde
Time gav jeg i Musik,
Og til Christianshavn med Glæde
Over Langebro jeg gik.
Gives der en bedre Vei?
- ✂
- DE ANDRE
- Nei, nei, nei, nei, nei, nei, nei!
Nei fra Hestemøllestræde
Langebro De kortest gik.
- ✂
- FRØKENEN
- Derpaa foer jeg til Kastellet,
Hvor jeg lærer Een at sye,
Men forsømte Nørrefælled,
Hvor jeg Time har paany.
Saa gik jeg til Grønnegade,
24 Gav en Time der i Sang;
Derfra hid jeg monne vade
Gjennem Peder Madsens Gang.
Gives der en bedre Vei?
- ✂
- DE ANDRE
- Nei, nei, nei, nei, nei, nei, nei!
Kom De hid fra Grønnegade,
Gik De bedst Peer Madsens Gang.
- ✂
- ZIERLICH
-
Enhver anden end Peer Madsens vilde have været Peer Gantes Vei, ha, ha, ha! Jeg beundrer Dem, Frøken Trumfmeier, jeg beundrer Dem. Klokken er neppe Eet, og saa meget har De allerede udrettet.
- ✂
- FRØKENEN
-
Men De maa ogsaa vide, at jeg begyndte min Cours imorges Klokken 7. O for alt det Nyt jeg har hørt og fornummet idag.
- ✂
- FRUEN
-
Hvad da?
- ✂
- ZIERLICH
-
Hvad da?
- ✂
- FRØKENEN
-
Tænk bare at Cancellieraad Terp i Gothersgaden gifter sig.
- ✂
- FRUEN
-
Hvad for noget?
- ✂
- ZIERLICH
-
Er det muligt?
- ✂
- FRØKENEN
-
Ja det maa De nok sige. Og kan De nu gjætte med hvem? Ja det er utrolig! Med den ældste Datter af Madam Lam paa Vesterbro.
- ✂
- FRUEN
-
Ih Snak! det er jo smaa Børn!
- ✂
- FRØKENEN
-
Sagde jeg det ikke nok? Den ældste gaaer endnu til Præsten, hun skal først confirmeres paa Søndag otte Dage. Men ikke desmindre skal hun have været forlovet med Cancellieraaden i tre Maaneder. Jeg hørte det paa Christianshavn; det er utroligt hvad Folk der ere vel underrettede. De veed hvad som foregaaer her i Byen, meget bedre end vi selv. Ja der er saamæn dem der paastaae, at Brylluppet er berammet saa tidlig af visse Grunde, som De nok selv kan gjætte. Men jeg finder det dog rimeligere hvad jeg hørte i et andet Huus paa Christianshavn, at Frue Strøm, som aldrig før har kunnet taale at tænke med mindste Tanke paa at Cancellieraaden skulde kunne faae isinde at gifte sig, nu ikke blot har tilladt dette Partie, men maaskee endogsaa selv stiftet det, fordi hun tænkte, at da han dog vist en Gang gik hen og giftede sig, Knald og Fald over Hals og Hoved, saa var det bedst, om hun sørgede for at han fik saadan en dum Gaas, som denne Pige skal være, for saa kan hun haabe, at han snart bliver kjed af sin Kone, og saa falder han tilbage til Fruen, som hendes gamle Eiendom.
- ✂
- FRUEN
-
Ja det er ganske rimeligt.
- ✂
- FRØKENEN
-
Og især naar De betænker at Madam Lam er i de allersletteste Omstændigheder, saa hun maa takke Gud for at faae sin Datter anbragt paa hvilkensomhelst Maade.
- ✂
- ZIERLICH
-
Skulde det være sandt?
- ✂
- FRØKENEN
-
Men det er saa bekjendt som Strikstrømper. Hun sidder i Gjæld op over Ørene. Hun skylder til Bager, til Urtekræmmer, til Slagter, til Spekhøker; hun har ikke engang betalt sin Huusleie for sidste Halvaar. Tænk engang hvad jeg hørte forleden hos Madam Vinter paa Christianshavn, som boer skraaes over for Vor Frelsers Kirke, at Jomfrue Kleinkopf og Fuldmægtig Steengaard besøgte Madam Lam en Onsdag Aften i forrige Maaned, og saa vilde hun byde dem Theevand, og sendte Bud hen i Urteboden for at kjøbe et halvt Pund Puddersukker, men saa fik hun til Svar af Urtekræmmeren, at hun maatte først betale hvad hun skyldte; før kunde han ikke betroe hende meer. Der er mange Dage hun har ikke en Rigsdaler i Huset.
- ✂
- TRINE
-
Men kan det ikke undertiden hænde meget skikkelige Folk?
- ✂
- FRØKENEN
-
Nu snakker den Gaas med!
(det banker paa Døren i Baggrunden.)
- ✂
- FRUEN
-
Kom ind!
- ✂
- FRØKENEN
-
Ak det er da fortrædeligt! man har heller aldrig et Øiebliks Ro til at tale sammen.
TIENDE SCENE
DE FORRIGE. TENNEMANN, SIMON, VINKE og FUGTEL
- ✂
- ZIERLICH
-
Herr Tennemann!
- ✂
- FRUEN
-
Herr Simon!
- ✂
- ZIERLICH
-
Herr Vinke!
- ✂
- FRØKENEN
-
Herr Fugtel!
- ✂
- FRUEN
-
Velkommen, mine Herrer!
- ✂
- TENNEMANN, SIMON, VINKE, FUGTEL
-
(stille sig op i en Række og synge).
Qvartcordium.
Mel. De første Prygl vi i Skolen fik. Den Dag vi hilse med festligst Lov,
Er denne, som aabner Aprilen.
Violen den dufter nu bag sin Skov;
Med vældige Haand, efter lange Hvilen,
Nu griber Sol efter Tordenkilen
Med Smilen.
Der staaer en Plante bag Skovens Tjørn,
Den kneiser som Ceder og Sandel.
Saalunde Du kneiser bag Skolens Børn,
Du ranke, Du søde Frue Bittermandel!
Thi Mennesket virker ved egen Handel
Og Vandel.
- ✂
- FRUEN
-
O Himmel! jeg er rørt til Taarer. Lad mig takke Dem paa det hjerteligste! Hvem har digtet de deilige Ord?
- ✂
- ZIERLICH
-
(trækker et Papiir op af Lommen.)
Maa jeg overrække Fruen et Exemplar?
- ✂
- FRUEN
-
De altsaa? O det burde jeg have gjættet. De danner Dem i Digtekunsten efter de bedste Mønstere.
- ✂
- FUGTEL
-
Jeg maa gjøre Fruen opmærksom paa, at det vi havde den Ære at synge, kaldes en Quarktorkium.
- ✂
- SIMON
-
Ja richtig! den Art von Musik er nu meget meer i Mode als die andere Duetter. Jeg mødte just diesen Morgen po Gaden min gode Ven, sin Excellentz Geheimerath von Stein, og han sagde til mich: Nu min gode Herr Simon, hvor skal De hen so tidlig? Vil De inte go lit hjem med mich und drikke en Glas El, og rige en Pibe Tobak? Men jeg svarte ham: Nei det kan jeg min Seel ikke. Deres Excellentz; thi jeg skal just hen og gere Preve po en Duet, som jeg skal singe med tre andre gode Venner, og som kaldes en .... hvad var det nu?
- ✂
- FUGTEL
-
En Quarktorkium.
- ✂
- SIMON
-
Richtig! en Quark .... na gleichviel! - Hvorpo sin Excellentz svarte: Ja den Herr Simon veed so 29 Skam nok hvad han ger; han har altid den nieste Smag.
(det banker paa Døren i Baggrunden.)
- ✂
- FRUEN
-
Kom ind!
ELLEVTE SCENE.
DE FORRIGE. ENKJELDERSVEND
- ✂
- SVENDEN
-
Jeg skal hilse saa flittig fra Viinhandler Wassermann, og bede Fruen ikke forsmaae til sin Geburtsdag to Ankere god Medoc.
- ✂
- FRUEN
-
(afsides,)
Min Gud! hvorledes gaaer det til? (til Svenden) Hvem er den gode Mand?
- ✂
- SVENDEN
-
Viinhandler Wassermann paa Christianshavn.
- ✂
- FRUEN
-
Naa saaledes. (afsides) Skam faae jeg om jeg kan begribe det. (til Svenden) Jeg beder hilse og takke saameget. - Lille Trine, vil Du laane mig en Rigsdaler endnu, saa gjør det ialt 14 Rdlr. 2 Mk.
- ✂
- TRINE
-
Gjerne, Frue Bittermandel.
(gaaer ind i Kabinettet.)
- ✂
- SVENDEN
-
Men saa skulde jeg spørge Fruen, om De havde en Kurv at give mig med til at tage Flaskerne i, thi 30 Herr Wassermann havde idag slet ingen Viinkurve tilovers.
- ✂
- FRUEN
-
Naa det var jo godt at jeg beholdt Madam Rars Kurv, saa kan jeg tømme den og hente Viinflaskerne i den. Og vil De saa bede Herr Wassermann, om han vil gjøre mig den Ære at komme her iaften med Kone og Børn, til Theevand, Concert, Fesperkost, Bal og Souper, Bouillon om Natten, og Kaffe om Morgenen.
- ✂
- SVENDEN
-
Jeg takker paa Herrens og Madamens Vegne, men hvad Madamen angaaer, saa er hun død for over tre Aar siden.
- ✂
- FRUEN
-
O det gjør mig hjertelig ondt! Men Børn har han dog?
- ✂
- SVENDEN
-
Ja, elleve Piger og sexten Drenge.
- ✂
- TENNEMANN
-
(til Frøkenen.)
Gu bevas! Det var faslig många Barn. (til Svenden) Har han dem alle med een Hustrue?
- ✂
- SVENDEN
-
Nei han har været givt tre Gange.
- ✂
- FRUEN
-
Naa saa haaber jeg at see dem alle syv og tyve
- ✂
- SIMON
-
Den Viin er min Seel demmelig dir betalt.
- ✂
- FRUEN
-
O det er jo Børn. De faae bare lidt Smørrebrød og Hindbær-Ædike.
- ✂
- TRINE
-
(som imidlertid er kommen tilbage.)
Vær saa god, Frue Bittermandel.
- ✂
- FRUEN
-
(til Svenden.)
Der, min Ven, har han Drikkepenge; saa stoler jeg paa at han besørger Vinen ordentlig herhen.
- ✂
- SVENDEN
-
Det skal jeg nok, Frue, og maa jeg saa bede om Kurven.
- ✂
- FRUEN
-
Ja, det er sandt, nu skal jeg gaae og tømme den.
- ✂
- ZIERLICH
-
Nei, dyrebare Frue, berøv ikke Selskabet Deres saa meget attraaede Nærværelse. Jeg gaaer at tømme Kurven. Undskyld blot at jeg i Deres Overværelse trækker min Kjole af, og lægger den ind i Skabet saalænge.
- ✂
- FRUEN
-
Tag Dem iagt, kast den ikke ovenpaa Wiener-Tærten, som staaer der.
- ✂
- ZIERLICH
-
(i det han lægger Kjolen ind i Skabet.)
Gud forbarme sig, hvilken deilig Tærte!
(de gaae alle hen og see den.)
- ✂
- FRØKENEN
-
Det er et Mesterstykke!
- ✂
- FUGTEL
-
Et Kunstværk!
- ✂
- SIMON
-
Hvor har De faaet den fra?
- ✂
- FRUEN
-
Fra Conditor Papageno, hvis Datter gaaer her i Skolen.
- ✂
- ZIERLICH
-
(til Svenden.)
Kom saa!
(gaaer med Svenden,)
TOLVTE SCENE.
DE FORRIGE, undtagen Zierlich og Kjeldersvenden.
- ✂
- FRUEN
-
Dersom jeg dog vidste, hvorledes jeg kommer til den Ære at Viinhandler Wassermann sender mig en Present?
- ✂
- FRØKENEN
-
Ih det er jo let at begribe! Manden har jo elleve Døttre, han vil formodentlig sætte nogle af dem i Skole her.
- ✂
- FRUEN
-
Det kan være. Men siden jeg nu har den Lykke at see Dem samlede her, mine Herrer, saa siig mig, om jeg ogsaa tør regne paa at De alle holde Ord i Aften. De synger dog Deres Arie, Herr Simon, den om de to Tanter.
- ✂
- SIMON
-
Na, den italienske, nu veed jeg hvad De mener. (han synger paa Mel. af Di tanti palpiti, di tante pene) »Din Tante Tæl til ti, din Tante Lene!« - Ja min Seel skal jeg singe den.
- ✂
- FRUEN
-
(til Fugtel.)
Og De?
- ✂
- FUGTEL
-
Jeg udfører min Fløite-Concert i ethvert Tilfælde. Men jeg har tillige det bedste Haab om at faae den lille Kink med, De veed nok, en Søn af Vaagekonen paa almindelig Hospital. Det er et ualmindeligt Talent. Naar De faaer ham at høre ved Guitaren, naar han synger: Gid du var min og det Smilendes Haab og Luk op for den lille Person, saa skal De forundre Dem; han synger nogle allerkjæreste Arier. Og saa bringer jeg to af mine Colleger med, to Studiosusser Chirurgiæ, hvoraf den ene spiller Violin, og den anden Contrabas.
- ✂
- FRUEN
-
Og saa spiller De for os ved Ballet, ikke sandt?
- ✂
- FUGTEL
-
Vi skiftes, Frue, vi skiftes, for at vi alle kan faae dandset. De skal ikke komme i Forlegenhed. Hvad Kink angaaer, han dandser ikke, han spiller med Fornøielse hele Natten sin Violin.
- ✂
- FRUEN
-
Nei det er jo Synd for det stakkels Menneske, han maa tilsidst falde i Søvn derover.
- ✂
- SIMON
-
Ei was! han er jo en Søn af en Vaagekone, so maa han min Seel kunne staae sig.
- ✂
- FRUEN
-
Ja det siger De nu for Spøg.
- ✂
- SIMON
-
Nei min Seel om ich ger. Veed De ikke nok at alting er arvelig. En Søn af en Bonde bestemmer sig gemeenlig til Ackerbrug, og bliver Bonde; en Søn af en Greve bliver gemeenlig en Greve, og en Søn af en Vaagekone er gemeenlig meget fix og aarvaagen.
- ✂
- TENNEMANN
-
For øvrigt skal jeg arrangera den hele Balen, og sjelf spela Violen, om det skulde gjøres behov.
- ✂
- VINKE
-
Hvad mig angaaer, saa tør jeg ikke paatage mig andet end at bringe Damernes Coiffure i Orden, ifald nogen skulde behøve min Tjeneste. Jeg skal bringe nogle Flasker Ole Colonne med.
- ✂
- FUGTEL
-
Og jeg skal i Morgen tidlig barbere alle Herrerne, inden de gaae herfra.
- ✂
- FRUEN
-
Er det ikke, som jeg siger? Med saadanne Venner har man ingen Nød.
TRETTENDE SCENE.
DE FORRIGE. ZIERLICH kommer hurtig ind, og tager sin Kjole ud af Skabet, og trækker den paa.
- ✂
- ZIERLICH
-
Gesvindt, lad mig faae min Kjole! Madam Rar er ved Døren, jeg saae hende gaae over Gaarden.
- ✂
- FRUEN
-
Hvor har De tømt Kurven?
- ✂
- ZIERLICH
-
I Forstuen, for Hastværks Skyld. Jeg har væltet det hele Overflødigheds-Horn ud paa Gulvet, derfra kan vi let faae transporteret det hen i Kjøkkenet.
FJORTENDE SCENE.
DE FORRIGE. Madam RAR
- ✂
- MADAM RAR
-
God Dag, gode Frue, god Dag! og tusind Lykønskninger til Deres gode Geburtsdag.
- ✂
- FRUEN
-
Jeg er ganske skamfuld over alle de gode Sager, De har sendt mig.
- ✂
- MADAM RAR
-
O Bagatel! det er ikke værdt at tale om. - God Dag, Trine!
- ✂
- TRINE
-
God Dag, lille Moder!
- ✂
- MADAM RAR
-
Nu hvorledes skikker Trine sig, min gode Frue Bittermandel?
- ✂
- FRUEN
-
Vel nok, Madam Rar, det er saamæn den flittigste og artigste Elev vi har her i Institutet. Med hende vil De nok blive fornøiet, hun gjør en ypperlig Fremgang.
- ✂
- MADAM RAR
-
Ja Gud give det! det er saamæn en svær Byrde at opdrage saadant et Pigebarn, og et stort Ansvar for Gud og Mennesker.
- ✂
- FRØKENEN
-
Vi ere meget vel tilfredse med hende.
- ✂
- ZIERLICH
-
Udmærket godt med Kryds.
- ✂
- TENNEMANN
-
Ja Kors! Mamsellen er mycke bra i sine Ting.
- ✂
- MADAM RAR
-
Jeg takker Gud daglig paa mine Knæ, fordi jeg har faaet hende paa et godt Sted og vel ud af Huset. Jeg har saameget at tage vare paa hjemme i min Boutik, at jeg umulig kunde holde Øie med hende. Der er nu denne forbandede Dreng, denne hersens Hans Mortensen, som vil lege Kjæreste med hende, og render efter hende allevegne. Jeg beder Dem fremfor alt, Frue, at passe vel paa at han ikke kommer her.
- ✂
- FRUEN
-
Gud bevares!
- ✂
- FRØKENEN
-
Nei det kan De være rolig for.
- ✂
- MADAM RAR
-
Ja for De kan troe, det er en intrigant Krabat. Han practicerer sig ind allevegne. Om det saa var imorges, saa kom han saamæn og snusede omkring i Boutiken, og gjorde sig saa vigtig, som om han havde Statssager at forebringe, men det var ikke andet end et Paaskud for at see om Trine ikke skulde være der. Men De kan troe, jeg feiede ham ogsaa afsted, saa han fik Been at gaae paa. Og saa stjal han mig ovenikjøbet en halv Snees Borsdorffer-Æbler.
- ✂
- FRUEN
-
Jeg lover Dem høit og helligt, at han skal aldrig sætte sine Been mere her. Han har saamæn ikke været her siden Juul.
- ✂
- MADAM RAR
-
Ja min gode Frue, jeg stoler paa Deres Løvte, for jeg vil slet ikke at Trine skal have nogen Kommers med den forbandede Dreng. Men lad os nu ikke mere tale om det. (de sætte sig om Kaffebordet) Trine har gjort prægtige Fremskridt i Syening. Det var en kostelig Skjærm, som hun forærte mig til min Geburtsdag.
- ✂
- FRØKENEN
-
Ja De maa ogsaa vide, det var et Examens-Stykke.
- ✂
- MADAM RAR
-
Men uden Fortrydelse, hvoraf kom det at jeg maatte betale fem Rigsdaler for den, da hun dog selv havde syet den? Det er saamæn ikke for de snavs Penge jeg spørger derom ....
- ✂
- FRØKENEN
-
O de fem Rigsdaler! Nu veed jeg hvad De mener. Det skal jeg strax forklare Dem! Seer De, til Examenstiden har enhver saa meget at tage vare paa, at ingen kan faae gjort med egen Haand blot Halvparten af sit Arbeide. Det er Skik og Brug at lade fattige Piger i Byen sye Examens-Arbeiderne færdige, og saa giver man saadan Een en Rigsdalers Penge derfor.
- ✂
- MADAM RAR
-
Fem Rigsdalers Penge vil De nok sige.
- ✂
- FRØKENEN
-
Jeg beder om Forladelse, jeg fortalte mig.
- ✂
- MADAM RAR
-
Ja Gud bevares! Det var saamæn ikke derfor jeg spurgte derom. De Penge er meget vel anvendte. Men siden jeg nu engang er her, kunde jeg ikke faae at høre en lille Prøve paa Trines Fremgang i sine Videnskaber? Jeg seer at her er baade Lærer og Lærerinde tilstede.
- ✂
- ZIERLICH
-
Madam! De har at befale. Lad os begynde med Geographien. Siig mig, lille Trine, hvor ligger Amsterdam?
- ✂
- TRINE
-
Det er Hovedstaden i Engelland.
- ✂
- ZIERLICH
-
Stop!
- ✂
- MADAM RAR
-
Nei det er min Tro ikke saa. Saa ulærd jeg er, saa veed jeg dog at Amsterdam ligger i Holland, for derfra faaer man deilige hollandske Østers.
- ✂
- ZIERLICH
-
Ja hun vidste det meget godt; hun fortalte sig kun. Men De seer dog, hun kom det temmelig nær; thi Holland er nær ved Engelland, og desuden ende begge disse Landes Navne paa Stavelsen Land. Nu skal De see. (til Trine) Siden Du nævnede Hovedstaden i Engelland, hvad hedder den da? Nu? - Lon-Lon-Lond -
- ✂
- TRINE
-
London.
- ✂
- ZIERLICH
-
Meget rigtig. Hvor mange Indbyggere har London?
- ✂
- TRINE
-
Over fire Tusinde.
- ✂
- ZIERLICH
-
Ja det er vist.
- ✂
- MADAM RAR
-
Ja det er det min Tro ogsaa, for der skal endnu være flere Mennesker i den ene By end i Kjøbenhavn og Christianshavn tilsammen. - Men lærer hun ogsaa sin Religion?
- ✂
- ZIERLICH
-
Tilvisse. Lad høre, Trine: Mod hvem har Mennesket Pligter?
- ✂
- TRINE
-
Mennesket har Pligter, først imod sig selv, .... for det andet .... for det andet ....
- ✂
- ZIERLICH
-
Ja lad os kun blive staaende ved det første Hvilke ere Menneskets Pligter imod sig selv?
- ✂
- TRINE
-
At spise, drikke, kløede sig, erhverve Formue, holde sig reenlig og overhovedet gjøre alt hvad som tjener til Selvopholdelsen.
- ✂
- MADAM RAR
-
Det kunde hun min Tro perfekt. Men hvordan gaaer det med Sprogene?
- ✂
- FRØKENEN
-
Trine, læs et Stykke Fransk for Din Moder. Tag Hallagers Læsebog.
- ✂
- TRINE
-
(tager Bogen.)
Hvor skal jeg læse?
- ✂
- FRØKENEN
-
Slaae op paa første, bedste Sted. Der!
- ✂
- TRINE
-
(læser.)
»Laissez la vanité.« - Laissez -
- ✂
- FRØKENEN
-
Laissez? lad fa - lad fa -
- ✂
- TRINE
-
Lad fare.
- ✂
- FRØKENEN
-
Rigtig. Videre.
- ✂
- TRINE
-
La vanité -
- ✂
- FRØKENEN
-
Nu hvad er vanité? Van-i-té?
- ✂
- TRINE
-
Lad fare at komme Vand i Thee. (læser) »Donnez moi une marque.« Giv mig en Mark.
- ✂
- MADAM RAR
-
Det gaaer saamæn rask.
- ✂
- FRØKENEN
-
Det er nok. Nu skal De høre, hun taler ogsaa Sproget. (til Trine) Marchez vous quelquefois dehors et promenez? Allons courage, ma petit mademoiselle!
- ✂
- TRINE
-
Oui comça.
- ✂
- FRØKENEN
-
Combien êtes vous agé?
- ✂
- TRINE
-
Oui comça.
- ✂
- FRØKENEN
-
II est bien-tôt été. Voulez vous prendre avec l'institut au jardin des bêtes?
- ✂
- TRINE
-
Oui comça.
- ✂
- MADAM RAR
-
Det gaaer som en Kjæp i et Hjul. Vel svarer hun ikke meget....
- ✂
- FRUEN
-
Men det lidt hun siger er vel anbragt.
- ✂
- ZIERLICH
-
Man maa netop forstaae et Sprog grundigt, for at kunne udtrykke sig deri med den fornødne Korthed.
- ✂
- TENNEMANN
-
Mamsellen har en ofantlig vakker Accent uti Fransyskan.
- ✂
- ZIERLICH
-
Det Tydske gaaer ligesaa godt (til Trine) Wann sollen Sie zu Confirmation stehen?
- ✂
- TRINE
-
Sechzig Jahr.
- ✂
- MADAM RAR
-
Ja det kan jeg forstaae. Hun siger, naar hun bliver sexten Aar. Ja det er nu altsammen meget godt; de Sprog kan komme hende til Nytte, naar hun skal handle og kjøbslaae med Fremmede i Boutiken. Men der er endnu en vigtig Ting tilovers, og det er Regning; ja det er saamæn det allervigtigste for et Fruentimmer i hendes Stilling. Staaer hun sig godt i Regning?
- ✂
- ZIERLICH
-
Det forstaaer hun fra Grunden af. Trine, hvad er Regula de Tri?
- ✂
- TRINE
-
Det er saadant noget som: naar et Pund Kirsebær koster to Mark otte Skilling, hvad koster saa en Parquet-Billet?
- ✂
- MADAM RAR
-
Aa Snak, Barn, der er jo ikke Komedier i Kirsebærtiden.
- ✂
- ZIERLICH
-
Ja jeg skal have den Ære at sige Dem, hun mener en Parquet-Billet til Moerskabs-Theatret paa Vesterbro.
- ✂
- MADAM RAR
-
Ja det er en anden Sag. Kan hun da regne det Stykke ud?
- ✂
- ZIERLICH
-
Det er rigtig nok noget vidtløftigt.
- ✂
- MADAM RAR
-
Ja jeg forlanger det ikke. Men jeg gad nok høre hendes Fremgang i Musik.
- ✂
- FRØKENEN
-
(sætter sig ved Klaveret.)
Kom, Trine, syng Din Arie. (synger) »In diesen heilgen Hallen.« - Naa kom nu.
- ✂
- TRINE
-
Nei jeg er saa forkjølet; jeg er ganske hæs.
- ✂
- MADAM RAR
-
Et lille Stykke.
- ✂
- FRØKENEN
-
Det gaaer nok. (praeluderer) Naa hvor bliver Du af?
- ✂
- TRINE
-
Jeg kan virkelig ikke.
- ✂
- FRØKENEN
-
Aa Snak, det gaaer nok.
- ✂
- TRINE
-
(gaaer bort fra Klaveret, og vender sig til de Andre.)
Mel. An dem schönsten Frühlingsmorgen.
Nei det maae De mig forlade,
Jeg idag ei synge kan,
Ei en eneste Roulade
Jeg at gjøre var istand.
Hvis jeg skal, Mama,
Faaer jeg tralle da:
La la la la la la la.
(Frøkenen reiser sig fra Klaveret.) Ja for Snue, jeg Dem sværger,
Kan jeg knap en Node see.
Selv den lette Fidelberger
Vil ei gaae.
- ✂
- FRØKENEN
-
(corrigerende.)
»Fidele berger.«
- ✂
- TRINE
- Hvis jeg skal, Mama,
Faaer jeg tralle da:
La la la la la la la.
- ✂
- MADAM RAR
-
Ja ja, naar hun ikke kan synge, saa vil vi ikke heller plage hende.
- ✂
- TENNEMANN
-
(tager sin Violin op af Lommen.)
Men sedan Mamsellen ikke er enrhumerat paa Føtterne, saa kan hun låta see sine Progresser uti Dans. 45 Allons, à votre place. (til Madam Rar) Dette her er en Pas de deux, som jeg har componerat for Frøknerna Gyldenasparges, Døttrar af Excellencen Greve Gyldenasparges, som er gift med en Dotter af Baron Silverkartoffel. Det er en stor Seigneur uti Sverrige. Jeg har i många Aar varit Dansmestare hos hans Famille. Attendez; Mamsellen vil nu dansa Solo, men det er dog en Pas de deux; jeg vil sjelf figurera deri, før at gi' Madamen en Idee om Ensemblen. (til Trine.) Eh bien, commencez.
(Under denne Replik flyttes Kaffebordet hen i Baggrunden paa høire Side af Døren. Alle sætte sig ned i en Række paa venstre Side. Tennemann spiller, Trine dandser under følgende Sang. Han figurerer med hende, og gnider af og til paa Violinen.) Mel. af Cendrillon: A quoi bon la richesse. En avant deux, en arrière!
Uttilbeens! Hufvud rak!
Saa! det er en annan Sak!
Var lite meer légère!
Queue de chat! Nu giv mig Handen,
Først den ena, saa den anden.
Animeer sin Mouvemang!
Ja hun har et stort Talang.
Staae! Staae!
Nu dansar jag ena, Mamsellen seer derpaa.
Saa vakker en Solo vist aldrig før man saae.
- ✂
- CHOR
- Saa prægtig en Solo vist aldrig før man saae.
- ✂
- TENNEMANN
- Hvad er detta? ta mig tusen!
Uttilbeens, har jeg sagt!
Vil Mamsellen give Agt!
Vred blir jeg i Kabusen.
46Hun maa troe, hun tør ei fjase.
Runda Armar! Avec grâce!
Hufvud rak! Hold Takt! ça ça!
Saa! nu gaaer det mycke bra.
Staae! Staae!
Nu dansa vi sammen; hur vakkert er ei det!
Saa hvar à sa place, og tilsidst en Pirouette!
- ✂
- CHOR
- Vist aldrig vi skued saa stolt en Pirouette!
- ✂
- MADAM RAR
-
Naa det maa man sige, om hun aldrig havde lært andet, saa har hun lært Dandsen tilgavns.
- ✂
- TENNEMANN
-
Nær Madam er satisfaite, saa er jeg mycke flatteret derøver.
- ✂
- MADAM RAR
-
Ak jeg kan næsten ikke bare mig for at græde af Glæde over min Datters store Fremskridt i sine Videnskaber. Ja saadant et Barn er lykkeligt, dersom hun bare skjønnede derpaa.
- ✂
- FRUEN
-
Der bliver ingen Umage sparet med hende.
- ✂
- FRØKENEN
-
Nei det veed Gud!
- ✂
- ZIERLICH
-
Vi gjøre alt for at danne hende til et værdigt qvindeligt Medlem af Samfundet.
- ✂
- MADAM RAR
-
Ja hun er i gode Hænder, og De kan stole paa min Erkjendtlighed.
FEMTENDE SCENE
DE FORRIGE. EN TJENESTEPIGE
- ✂
- PIGEN
-
Her er Bud fra Viinhandler Wassermann med Flaskerne.
- ✂
- FRUEN
-
Hvor er de?
- ✂
- PIGEN
-
Svenden og to Karle staae her. udenfor med dem; han spørger, hvor han skal sætte dem.
- ✂
- ZIERLICH
-
Lad dem kun blive i Kurven. Jeg skal nok selv besørge dem paa deres Plads. Siig til Svenden, at han ikke behøver at opholde sig.
(Pigen gaaer.)
- ✂
- MADAM RAR
-
Naa jeg vil ikke opholde Dem længere. De har nok at bestille. Jeg kommer igien iaften. Hvad Tid er det?
- ✂
- FRUEN
-
Selskabet samles Klokken fem.
- ✂
- MADAM RAR
-
Meget vel. Farvel, farvel! Dersom det var muligt jeg kunde faae min Kurv tilbage i Eftermiddag, saa var det mig kjært.
- ✂
- FRUEN
-
Den skal blive Dem tilsendt om lidt.
- ✂
- MADAM RAR
-
Det haster ikke. (til Frøkenen) Naa, hvordan blev det med Presenten?
- ✂
- FRØKENEN
-
Vi tog det Sjal til halvfjersindstyve Rigsdaler. Børnene bringe det med iaften.
- ✂
- MADAM RAR
-
Ja det var ogsaa det rigtigste. Nu farvel!
(gaaer.)
- ✂
- FUGTEL
-
Jeg maa ogsaa anbefale mig indtil videre. Jeg har endnu nogle Kunder at barbere.
- ✂
- SIMON
-
Jeg denker, vi gaae allesammen. Det er jo Tid at spise til Middag.
- ✂
- FRUEN
-
Vil De spise til Middag?
- ✂
- SIMON
-
Ja det forstaaer sig.
- ✂
- FRUEN
-
Det gjør vi ikke. Vi har drukket Kaffe. Nu gjemme vi vor Appetit til den gode Souper inat Klokken 2.
- ✂
- SIMON
-
Nei jeg bedakker mig, solænge kan jeg ikke gaae med en sulten Mave.
- ✂
- VINKE
-
Naa kom nu!
(Tennemann, Simon, Vinke og Fugtel gaae.)
- ✂
- FRUEN
-
(til Zierlich.)
De bliver dog?
- ✂
- ZIERLICH
-
Ja min bedste Frue, jeg bliver for at gaae Dem tilhaande.
- ✂
- FRØKENEN
-
Farvel saalænge! Jeg skal endnu informere i Miss Lumpkins Institut, og derefter har jeg et Ærinde i Nærheden af Sølvgadens Kaserne, og det er tilforladelig sandt, jeg skal ogsaa op i Industrien, men jeg er her igjen inden Klokken fem. Jeg spiser heller ikke til Middag.
(gaaer.)
- ✂
- ZIERLICH
-
Hvad mener De, Frue, var det ikke bedst at sætte Kurven for det første her ind i Stuen? Saa kan vi herfra transportere Viinflaskerne ind i Salen, eftersom vi bruge dem.
- ✂
- FRUEN
-
Jo det var nok det bedste.
- ✂
- ZIERLICH
-
Nu saa vil jeg besørge den herind.
- ✂
- FRUEN
-
Nei det er jo en Skam.
- ✂
- ZIERLICH
-
O ingenlunde. Tillad blot at jeg trækker min Kjole af.
(Trækker den af og lægger den ind i Skabet.)
- ✂
- FRUEN
-
Og naar De er færdig med det, saa kunde De nok komme ind til mig, for at følge mig et Par Ærinder 50 ud i Byen. Jeg har endnu nogle Smaating at kjøbe ind til iaften.
- ✂
- ZIERLICH
-
Med allerstørste Fornøielse.
(gaaer.)
- ✂
- FRUEN
-
Trine! Kan Du endnu laane mig to Rigsdaler?
- ✂
- TRINE
-
Jeg har endnu en Femdaler-Seddel, den er til Frue Bittermandels Tjeneste.
- ✂
- FRUEN
-
Nu saameget desbedre, min lille Trine, saa skal Du have nitten Rigsdaler, to Mark i alt. (Trine gaaer) Pas saa paa Døren, Constance, mens jeg er ude. (raaber ud ad Døren i Baggrunden) Kom saa ind og tag Kaffetøiet ud, og sæt alting i Orden. (til Constance.) Og lad saa Kurven med Viinflaskerne tømme, og naar den er tom, saa lad Een gaae hen med den til Madam Rar.
- ✂
- TRINE
-
(kommer.)
Vær saa god, Frue Bittermandel!
- ✂
- FRUEN
-
Tak, mit Barn!
(Gaaer ind i Kabinettet tilhøire.) (Tjenestefolkene komme ind og rydde op. Zierlich kommer med Kurven, som bæres af et Par Karle, og lader den sætte foran Klaveret. Karlene gaae.)
- ✂
- ZIERLICH
-
Man skal ikke sige om mig, at jeg er storagtig. Gud veed, jeg slider idag som en Hest. Men blot ikke mine gode Klæder tage Skade, saa er det ligemeget.
(Gaaer hen og tager Kjolen ud af Skabet og tager den paa, og gaaer ind i Kabinettet tilhøire. Tjenestefolkene ere imidlertid blevne færdige og gaae.)
SEXTENDE SCENE
CONSTANCE. TRINE
- ✂
- CONSTANCE
-
O Trine, jeg er færdig at gaae fra Forstanden! Hvilken forfærdelig Formiddag!
- ✂
- TRINE
-
Ja Du har noget at tale om, men hvad skal jeg sige, som saadan har maattet holde her og ladet mig examinere i alle Videnskaber og Kunster?
- ✂
- CONSTANCE
-
O intet andet end det! Men jeg, som endnu ikke har kunnet komme til at læse mit Brev!
(fager det frem.)
- ✂
- TRINE
-
Du arme Stakkel! Ja Du er rigtignok at beklage. - Men ere vi nu ogsaa sikkre?
- ✂
- CONSTANCE
-
Jeg kan ikke vente længere.
- ✂
- TRINE
-
Skynd Dig da, inden Frue Bittermandel faaer taget sit Tøi paa.
Mel. af Figaros Giftermaal: Su I'aria: Che soave zefiretto
- ✂
- TRINE
- Lad høre!
- ✂
- CONSTANCE
-
(læser.)
»Lad Din Yndlingsblomst Dig minde« -
- ✂
- TRINE
- Din Yndlingsblomst Dig minde!
- ✂
- CONSTANCE
- »Om den Ven, der har Dig kjær.«
- ✂
- TRINE
- Om den Ven, der har Dig kjær!
- ✂
- CONSTANCE
- »Blomster spire, Blomster svinde« -
- ✂
- TRINE
- Hvordan lød det?
- ✂
- CONSTANCE
- »Blomster spire, Blomster svinde« -
- ✂
- TRINE
- Blomster spire, Blomster svindel
- ✂
- CONSTANCE
- »Han dog er Dig stedse nær.«
- ✂
- TRINE
- Han dog er Dig stedse nær!
- ✂
- BEGGE
- Han dog er Dig stedse nær!
- ✂
- CONSTANCE
- Vil du læse det, Trine?
- ✂
- TRINE
-
(læser.)
»Lad Din Yndlingsblomst Dig minde« -
- ✂
- CONSTANCE
-
(læser.)
»Om den Ven, der har Dig kjær!«
- ✂
- TRINE
- »Bomster spire, Blomster svinde« -
- ✂
- CONSTANCE
- »Han dog er Dig stedse nær.«
- ✂
- BEGGE
- Han dog er {Dig/mig} stedse nær.
SYTTENDE SCENE
DE FORRIGE. Frue BITTERMANDEL
- ✂
- FRUEN
-
O Gud hielpe mig! der staaer hun min Sjæl, og læser Brevet. - Constance, hvad er det for et Brev?
- ✂
- CONSTANCE
-
O det er ingen Ting.
- ✂
- FRUEN
-
Ingen Ting? det er et Brev, siger jeg.
- ✂
- CONSTANCE
-
Nei saamæn er det ikke. Er det vel et Brev. Trine?
- ✂
- TRINE
-
Nei sandelig er det ikke.
- ✂
- FRUEN
-
Ja, I To ere i Ledtog med hinanden. Men jeg siger, det er et Brev, og jeg veed ogsaa fra hvem det er.
- ✂
- CONSTANCE
-
De tager feil, Tante!
- ✂
- FRUEN
-
Nei saamæn gjør jeg ikke. Giv mig det strax.
- ✂
- CONSTANCE
-
O Gud!
(giver hende det.)
- ✂
- FRUEN
-
Naa, nu skal vi da see. Hvor har jeg dog mine Briller? (lægger Brevet hen paa Bordet og søger i sin Syepose.) Det er sandt, de ligge i mit Chatol. (vil gaae.) Nei men jeg er ikke gal at lade jer To blive her allene. Vær saa god og følg med mig, ellers lægge I kun Raad op om hvorledes I skulle bedrage mig.
- ✂
- CONSTANCE
-
Hvor kan dog Tante troe ....
- ✂
- TRINE
-
Hvor kan dog nu Frue Bittermandel sætte sig saadant noget i Hovedet?
- ✂
- FRUEN
-
Ingen Snak! Vil I følge med. (Hun driver dem hen ved Døren tilhøire.) Det er sandt! Brevet! - Ja det kan blive liggende.
(De gaae.)
ATTENDE SCENE
SIGFRID MØLLER (springer ud af Kurven.)
- ✂
- SIGFRID
-
Det var godt, det gik saadan, (snapper Brevet til sig.) Har jeg ikke noget at lægge istedenfor? (søger i alle Lommer.) Et ligegyldigt Brev? Nei! - Det er da fordømt! - (trækker et Papiir op af Lommen.) Dette her? Nei det kan jeg ikke skille mig ved, dette er et alt for kostbart Dokument, som vel engang i Tiden skal komme mig til Nytte. (trækker et andet Papiir op af Lommen.) Dette da? - en Skrædderregning? - ja den vil jeg lægge paa Bordet. - Ha! - jeg hører dem allerede komme.
(Springer igjen ind i Kurven.)
NITTENDE SCENE
SIGFRID skjult. Frue BITTERMANDEL med Briller paa Næsen. CONSTANCE. TRINE. ZIERLICH
- ✂
- FRUEN
-
Naa nu skal vi da see.
- ✂
- ZIERLICH
-
Min bedste Constance, det er jo grueligt hvad jeg maa høre om Dem. De tager imod hemmelige Breve?
(han vil tage Papiret.)
- ✂
- CONSTANCE
-
(stiller sig i Veien for ham og Fruen.)
O skaan mig, jeg beder Dem! jeg vil tilstaae alt. Det er et Brev, et Vers.
- ✂
- FRUEN
-
Et Brev! sagde jeg det ikke nok?
- ✂
- ZIERLICH
-
Og ovenikjøbet paa Vers! Nei det er grueligt!
- ✂
- FRUEN
-
Bekjend strax fra hvem det er.
- ✂
- CONSTANCE
-
O Gud! fra -
- ✂
- ZIERLICH
-
Fra Snedkeren, jeg veed det, og jeg som har været til Nar og bragt Dem det i Bouquetten! Ja jeg skal tilforladelig ikke tiere være Deres Nar, det kan De troe.
- ✂
- CONSTANCE
-
O jeg beder Dem saa meget, De maa ikke læse det!
- ✂
- FRUEN
-
Jo min Sjæl vil jeg læse det; troe mig nu, jeg bandede.
- ✂
- ZIERLICH
-
Her hjelper ingen Snak. (griber Papiret.)
Samme Melodie.
- ✂
- FRUEN
- Lad høre!
- ✂
- ZIERLICH
-
(læser.)
»For en Vest at repareres« -
- ✂
- FRUEN
- En Vest at repareres!
- ✂
- ZIERLICH
- »Fire Mark betalt til Tak« -
- ✂
- FRUEN
- Fire Mark betalt til Tak?
- ✂
- ZIERLICH
- »Hvorfor skyldigst her qvitteres.«
- ✂
- FRUEN. CONSTANCE. TRINE
- Hvad er dette?
- ✂
- ZIERLICH
- »Hvorfor skyldigst her qvitteres.«
- ✂
- FRUEN
- Hvorfor skyldigst her qvitteres!
- ✂
- ZIERLICH
- Hvad er det for tosset Snak?
- ✂
- FRUEN
- Hvad er det for tosset Snak?
- ✂
- BEGGE
- Jeg forstaaer ei denne Snak.
- ✂
- ZIERLICH
- Vil De læse det, Frue?
- ✂
- FRUEN
-
(læser.)
»For en Vest at repareres« -
- ✂
- ZIERLICH
-
(læser.)
»Fire Mark betalt til Tak« -
- ✂
- FRUEN
- »Hvorfor skyldigst her qvitteres.«
- ✂
- ZIERLICH
- Hvad er det for tosset Snak?
- ✂
- ALLE FIRE
- Hvad er det for tosset Snak!
- ✂
- FRUEN
-
Men hvad vil det dog sige? Det er jo ikke andet end en Skrædderregning.
- ✂
- CONSTANCE
-
Ja Tante, jeg har jo aldrig sagt andet.
- ✂
- FRUEN
-
Du tilstod jo, at det var et Brev.
- ✂
- ZIERLICH
-
Et Vers!
- ✂
- TRINE
-
Veed Frue Bittermandel ikke, at Skrædderregninger kaldes Kjærlighedsbreve og Nytaarsvers?
- ✂
- FRUEN
-
Tie stille! Der er ingen som taler til Dig.
- ✂
- ZIERLICH
-
Men uden Fortrydelse, min smukke Jomfrue, hvor har De faaet den Regning fra?
- ✂
- TRINE
-
Een af Rullepølserne til Festen iaften var indsvøbt deri, og saa tog jeg den for at have noget at læse.
- ✂
- ZIERLICH
-
Ih Din Strik! naar Du vilde læse, kunde Du da ikke finde en Aand og Hjerte mere forædlende Lecture end denne?
- ✂
- FRUEN
-
Ja vi har gjort Constance Uret for denne Gang. Men vær nu god igjen min Pige, og pas vel paa Huset, og glem ikke at tømme Kurven og lade den bringe hen til Madam Rar. Jeg vil dog tage Nøglen af Døren. (lukker Døren tilhøire af og tager Nøglen i Syeposen.) Kom, Herr Zierlich! (Fruen og Zierlich gaae ud ad Døren i Baggrunden.)
TYVENDE SCENE
CONSTANCE. TRINE. SIGFRID i Kurven.
- ✂
- CONSTANCE
-
Men jeg kan ikke komme mig igjen af min Forundring. Hvordan er dog dette gaaet til?
- ✂
- TRINE
-
Jeg troer her maa være en Nissebuk i Stuen, men den er i det mindste af en god Sort.
- ✂
- CONSTANCE
-
Brevet maa dog ligge her et Sted. (de søge.) Det værste er, at jeg nu ikke rigtig kan huske det Vers, som stod deri. Hjelp mig, Trine, at huske paa det.
- ✂
- TRINE
-
»Lad din Yndlings-Blomst dig minde.« Det var det første.
- ✂
- CONSTANCE
-
»Om den Ven, der har dig kjær.« Det var det andet.
- ✂
- TRINE
-
»Blomster spire, Blomster svinde.« Det var det tredie.
- ✂
- CONSTANCE
-
Men nu det fjerde?
- ✂
- TRINE
-
Hvordan var nu det fjerde?
- ✂
- SIGFRID
-
(springer ud af Kurven.)
»Han dog er Dig stedse nær.« -
- ✂
- CONSTANCE og TRINE
-
Ah, ah!
- ✂
- SIGFRID
-
Bliv ikke bange, jeg er ingen Nissebuk, men i dette Øieblik den lykkeligste Elsker, der nogensinde har gaaet i en Snedkers Lignelse.
- ✂
- TRINE
-
Naa det maa jeg sige! det har jeg endnu aldrig oplevet i mine Romaner, at Elskeren er kommen i en Kurv. Men hvordan gaaer det til? (seer ned i Kurven.) Hvor er Viinflaskerne?
- ✂
- SIGFRID
-
O dem kan De søge længe efter! det var en List, jeg tillod mig at sende en god Ven herop som Kjeldersvend for paa denne Maade at komme ind i dette tillukkede Kloster. Jeg saae just ved en Hændelse Madam Rars Kurv blive baaren her hen, og sagde til mig selv: Naa den Kurv er jo som gjort til at være Kjærligheds Postvogn. Jeg kunde nok tænke, at her idag var oprørt Vand, og deri er jo godt at fiske.
- ✂
- TRINE
-
Men faaer Frue Bittermandel da ingen Viin?
- ✂
- SIGFRID
-
Af mig ikke.
- ✂
- TRINE
-
Men af Hr. Viinhandler Wassermann?
- ✂
- SIGFRID
-
Jeg kjender ingen Viinhandler i hele Byen, som hedder saadan.
- ✂
- TRINE
-
Naa det vil give en artig Contusion iaften.
- ✂
- CONSTANCE
-
Hvilket forvovent Spøg!
- ✂
- SIGFRID
-
Kun hvo som vover, vinder.
- ✂
- TRINE
-
Og saa har ovenikjøbet Rivalen bragt Elskerinden baade Deres Brev og Dem selv. O det er fortræffeligt! ja han faaer rigtignok en deilig lang Næse!
- ✂
- CONSTANCE
-
Og jeg som troede, Du reent havde glemt mig.
- ✂
- SIGFRID
-
Glemme Dig, min Constance! nei det gjør jeg aldrig!
- ✂
- CONSTANCE
-
Jeg havde rigtignok ikke glemt Dig. Men det er heller ikke for intet, jeg hedder Constance.
- ✂
- SIGFRID
-
Ja men jeg hedder Sigfrid, det betyder Seier og Fred. Jeg skal beseire alle Hindringer, og slutte en fordeelagtig Fred med mine Modstandere.
- ✂
- CONSTANCE
-
Gid det var saa vel! Men hvorfor har jeg ikke seet Dig i saa lang Tid?
- ✂
- SIGFRID
-
Hvorledes skulde jeg vel være kommen herind? Min Rival, som Trine kalder ham, passer jo paa som en Smed. Hvis ikke denne overordentlige Leilighed havde tilbudt sig ....
- ✂
- TRINE
-
Ja den var rigtignok overordentlig.
- ✂
- SIGFRID
-
Men lad os ikke mere tænke paa den forbandede Blæksmører, den Stileretter, den Glosebog, den evige Grinebider, - den Poet. Nei en Snedker, det er dog en ganske anderledes Karl. En Snedker er just en Mand for en smuk og elskværdig Pige.
- ✂
- CONSTANCE
-
Synes Dig det?
- ✂
- SIGFRID
-
Hør efter, saa skal Du høre, jeg har Ret.
Mel. Af Dragedukken: I Haven gik Signe en Rose at faae. Naar Snedkeren fører til Hjemmet sin Brud,
Ei finder hun nøgne de Vægge.
Med Sopha, med Skab har han smykket dem ud,
Stolt stande de Meubler i Række.
Der sidde de to saa beqvemt vel et Aar,
Og see paa de Vægge saa smukke.
Men kommer saa Storken med blomstrende Vaar,
Han laver en nydelig Vugge.
- ✂
- CONSTANCE
- Men kaldes hans Elskede bort fra hans Barm,
Saa høvler han stille de Bræder,
Og bygger en Celle saa tæt og saa varm,
Og med sine Taarer den væder.
- ✂
- SIGFRID
- Dog heller han sparer det Arbeid, den Graad,
Ved Lystighed Griller fortrænges.
- ✂
- CONSTANCE
- Men sorgfuld hun græder sig Kinden saa vaad,
Naar skilt fra sin Elskte, hun længes.
- ✂
- SIGFRID
- Ja Skilsmissen staaer som en frygtelig Magt.
- ✂
- CONSTANCE
- Den Livet og Glæden betvinger.
- ✂
- BEGGE
- Men Elskov og Mod, med hinanden i Pagt,
Skal laane dem mægtige Vinger.
- ✂
- CONSTANCE
-
Stille! Jeg synes, jeg hørte nogen gaae med Forstuedøren.
- ✂
- TRINE
-
(løber hen ved Døren og lytter, og kommer tilbage.)
Der er Een derude.
- ✂
- CONSTANCE
-
Gud! hvad skal vi gjøre!
- ✂
- SIGFRID
-
Jeg springer i Kurven.
- ✂
- CONSTANCE
-
Nei, nei det gaaer ikke an. Du bliver opdaget. Kom herind saalænge.
(Gaaer ind med ham i sit Kabinet.)
EEN OG TYVENDE SCENE
TRINE. HANS MORTENSEN med Bøger i en Rem, og spisende paa et Æble.
- ✂
- TRINE
-
Aa! er det intet andet end Dig?
- ✂
- HANS
-
Intet andet? Jeg synes det er nok, det.
- ✂
- TRINE
-
Du kommer til Uleilighed.
- ✂
- HANS
-
Til Uleilighed? See see! det har man fordi man sværmer for saadan en tosset Tøs, og udfinder de allerkløgtigste Planer for at faae hende at see. Naar man saa har overvundet alle Hindringer, saa faaer man en Modtagelse som en Hund i et Spil Kegler.
- ✂
- TRINE
-
Naa hvad kløgtige Planer har Du da udfundet?
- ✂
- HANS
-
Der! vil Du have et Æble? jeg vil dog ikke spise uden at byde Dig.
- ✂
- TRINE
-
Ja, det er meget smukt at Du byder mig de Æbler, som Du har stjaalet fra min Moder.
- ✂
- HANS
-
Stjaalet! Hvem tør sige at jeg har stjaalet?
- ✂
- TRINE
-
Det siger min Moder.
- ✂
- HANS
-
Godt! hun skal lære at kjende mig. Hvo som angriber min Ære, over ham kræver jeg Hævn. Det skal koste hende hendes tre Mark.
- ✂
- TRINE
-
Hvordan det, lille Hans?
- ✂
- HANS
-
Ja see det vidste jeg nok, nu er hun god igjen. - Jo det skal jeg sige Dig, lille Trine. Siden Din Moder siger at jeg stjæler, saa skal jeg nu ogsaa virkelig stjæle fra hende, til tre Marks Beløb.
- ✂
- TRINE
-
Men saa er Du jo en Tyv.
- ✂
- HANS
-
En Hjertetyv, lille Trine!
- ✂
- TRINE
-
En Æbletyv, lille Hans!
- ✂
- HANS
-
Nei en Hjertetyv, lille Trine, ifald jeg stjæler Dig fra hende.
- ✂
- TRINE
-
Naa? er det til tre Marks Beløb?
- ✂
- HANS
-
Aa Snak, Trine! Du er over tretusind Mark Banco værd.
- ✂
- TRINE
-
Du taxerer rask. - Men hvad var det, Du vilde fortælle om de Planer, Dit kløgtige Hoved har udklækket?
- ✂
- HANS
-
Det kan Du spørge om? Synes Du ikke at det er kløgtigt nok af mig at liste mig ind til Dig den samme Dag da Din Moder har forbudet mig at see Dig, og da Lærer og Lærerinde, Tjenestefolk og hvad alt det Kram hedder, passe paa Dørene for at forhindre mig Entreen?
- ✂
- TRINE
-
Hvordan har Du da baaret Dig ad dermed, min Søn?
- ✂
- HANS
-
Det skal jeg sige Dig. Jeg passede paa, da Frue Bittermandel og Herr Zierlich gik ud, og saa stillede jeg mig lige under Kjøkkenvinduet, og saa tog jeg eet af disse Æbler - ja nu siger Du vist igjen at jeg har stjaalet dem, men det er den skjændigste Usandhed.
- ✂
- TRINE
-
Godt, Hans! Mit Hjerte er overbeviist om Din Uskyldighed.
- ✂
- HANS
-
O fortryllende Svar! (kysser hendes Haand) Og saa slog jeg Æblet ind ad Vinduesruden, saa den klingrede i tusinde Stykker, og vips løb jeg ind ad næste Port, ind i Naboens Gaard, hvor jeg skjulte mig i et stort Sukkerfad. Nu kom alle farende ud paa Gaden, for at see hvad det kunde være, og mens de alle løb ned ad Gaden, for at faae fat paa Canaillen, saa smuttede jeg ind ad Gadedøren, som de havde ladet staae aaben paa viid Gab.
- ✂
- TRINE
-
Fyl det er jo Drengestreger.
- ✂
- HANS
-
Hvad var det Du sagde der? - Lad mig ikke høre det Ord engang endnu. Du snakker som Du har Forstand til. - See her bringer jeg Dig en Bog, en Reisebeskrivelse. Din Moder skjændte paa mig imorges, fordi jeg altid laaner Dig Romaner. Hun sagde det var bedre jeg bragte Dig Reisebeskrivelser, for at Du kunde lære noget nyttigt, som ikke fordærvede Din Moralitet. See her er een, vil Du see? den hedder: »Reise igjennem Ulykkens Huler og Elendighedens Boliger.«
- ✂
- TRINE
-
Tak skal Du have.
- ✂
- HANS
-
Du kan aldrig troe hvad jeg har narret mange Mennesker April idag.
- ✂
- TRINE
-
Har Du det, Hans? Lad mig høre noget derom.
Mel. af Die Wiener in Berlin: War's vielleicht um eins.
- ✂
- TRINE
- Siig mig hvem der var
Allerførst Din Nar.
- ✂
- HANS
- Peter Mule var
Allerførst min Nar.
- ✂
- TRINE
- Det var en ypperlig Plan!
Men lad mig høre hvordan.
Hansemand, fortæl.
- ✂
- HANS
- Hør da!
- ✂
- TRINE
- Nu vel?
- ✂
- HANS
- Han sov i Skolen i Krog,
Taus snapped bort jeg hans Bog,
Og vips nu løb han hjem igjen
For at hente den.
- ✂
- BEGGE
- Han sov i Skolen i Krog,
Taus snapped jeg/Hans bort hans Bog.
Og vips nu løb han hjem igjen
For at hente den.
TRINE | HANS |
O for vist! | Ha ha ha |
Ret en artig List! | Ha ha ha |
Ha ha ha ha ha! | Ha ha ha |
Ja min Hans | Ha ha ha |
Er en Gale-Frands! | Ha ha ha |
Ha ha ha ha ha! | Ha ha ha! |
- ✂
- TRINE
- Siig mig hvem Du har
Dernæst havt til Nar.
- ✂
- HANS
- Ham som retter Stiil,
Narred jeg April.
- ✂
- TRINE
- Det var en ypperlig Plan!
Men lad mig høre hvordan.
Hansemand, fortæl.
- ✂
- HANS
- Hør da!
- ✂
- TRINE
- Nu vel?
- ✂
- HANS
- Jeg sagde: Mikkel Skærsant
Kysser Malene galant.
Vips ud i Kjøknet foer han nu,
Thi han er jaloux.
- ✂
- BEGGE
- {Jeg/Han} sagde: Mikkel Skærsant
Kysser Malene galant.
Vips ud i Kjøknet foer han nu,
Thi han er jaloux.
TRINE | HANS |
O for vist | Ha ha ha! |
o. s. v. | o. s. v. |
- ✂
- TRINE
- Siig mig hvem der var
Tredie Gang Din Nar?
- ✂
- HANS
- Tredie Gang til Nar
Fik jeg Madam Rar.
- ✂
- TRINE
- Det var en skammelig Plan!
Jeg vil ei høre hvordan.
Hans, er Du da gal?
- ✂
- HANS
- Hør dog!
- ✂
- TRINE
- Saa tal!
- ✂
- HANS
- Hun mig befalte paany
Evig min Trinemor flye.
Vips jeg til Dig herind mig stjal;
Hans er ei saa gal.
- ✂
- BEGGE
- Hun {mig/ham} befalte paany
Evig {min/sin} Trinemoer flye,
Vips {jeg/han} til {Dig/mig} herind {mig/sig} stjal;
Hans er ei saa gal!
TRINE | HANS |
O for vist | Ha ha ha |
En uskyldig List! | Ha ha ha |
Ha ha ha ha ha! | Ha ha ha |
Ja min Hans | Ha ha ha |
Er en Gale-Frands! | Ha ha ha |
Ha ha ha ha ha! | Ha ha ha! |
- ✂
- HANS
-
Aa jeg har narret mange Here endnu, men det vilde blive for vidtløftigt at fortælle.
- ✂
- TRINE
-
Men er Du da ikke selv bleven Aprilsnar?
- ✂
- HANS
-
Jo pyt!
- ✂
- TRINE
-
Ja ja, min Dreng, det kan forestaae Dig endnu.
TO OG TYVENDE SCENE.
DE FORRIGE. CONSTANCE
- ✂
- CONSTANCE
-
Men hvad er dog paafærde her? - Trine, hvad tænker Du paa? Hans Mortensen her! Har Du glemt Din Moders og min Tantes strænge Befalinger? Hvordan vil det gaae ifald de faae at vide at han har været her?
- ✂
- TRINE
-
Nei nu har jeg hørt det med! Du vil ordentlig raisonnere, Du vil moralisere for andre, Du som selv i dette Øieblik ....
- ✂
- CONSTANCE
-
Tie stille! Jeg har ikke et Ord at sige.
- ✂
- TRINE
-
Lad Dine Øine falde paa den Kurv der staaer, og gaae i Dig selv.
- ✂
- CONSTANCE
-
Det er nok, Trine! gjør hvad Du vil, men bær Dig forsigtig ad. (afsides, idet hun gaaer tilbage i Kabinettet) Det er ret en slem Dreng.
TRE OG TYVENDE SCENE.
HANS. TRINE
- ✂
- TRINE
-
Nu har jeg aldrig seet saa galt!
- ✂
- HANS
-
Hvad er det, Trine?
- ✂
- TRINE
-
Tænk Dig, at hun vil give sig til at moralisere over at Du er hos mig, hun som selv i dette Øieblik har sin Kjæreste Sigfrid Møller inde hos sig paa sit Værelse, ham der ligesaalidet tør komme her i Huset som Du.
- ✂
- HANS
-
Hvad siger Du, Trine! O det er deilige Spænd! Saa ere vi nu to hemmelige Par.
- ✂
- TRINE
-
Naar hun kan have sin Kjæreste hos sig, hvorfor skulde jeg da ikke kunne have min hos mig.
- ✂
- HANS
-
Ih det er ligefrem!
- ✂
- TRINE
-
O det er en ypperlig Historie! Hør engang, men Du maa for alting ikke fortælle det igjen ....
- ✂
- HANS
-
Jeg er taus som en Muur.
- ✂
- TRINE
-
Herr Zierlich, som selv er forlibt i Constance, bragte hende iformiddags en Bouquet, og deri laae et Brev fra Sigfrid Møller. Siden kom denne Kurv herop, og Frue Bittermandel troede det var en Present fra en Viinhandler, som slet ikke er til; saa besørgede Herr Zierlich Kurven selv herind, og hvem laae i Kurven? Sigfrid Møller.
- ✂
- HANS
-
Evig forsoren! nei det er fortræffeligt! dette Paafund er næsten lige saa godt som mit at slaae Ruden ind.
- ✂
- TRINE
-
Det skulde jeg mene.
- ✂
- HANS
-
Vel at forstaae, Trine! var hans finere udtænkt, romantiskere end mit, saa viser mit derimod større Kraft og Mod. (i en læsende Tone) Jo større Kraft, desmindre List. De modigste og ædleste Dyr ere de mindst listige.
- ✂
- TRINE
-
Ja Du er et godt Dyr, men trods al Din Kraft og alt Dit Mod, saa maa Du nu gaae, inden Frue Bittermandel kommer hjem.
- ✂
- HANS
-
Jo paa det lav! Nei nu vil jeg just blive. Saalænge Snedkeren ikke gaaer, saa gaaer jeg saagu heller ikke.
- ✂
- TRINE
-
Betænk hvad Du siger! hvad kommer Snedkeren os ved?
- ✂
- HANS
-
Meer end Du troer. Hvis der skulde trække et Uveir af Skjænd op, saa slaaer Tordenen ned paa de høieste Steder; vi Smaa gaae nok frie i den almindelige Hurlumhei. Hvad er Høihed? Et Maal for det Høieres Vrede. - O der kan aldrig gives et beleiligere Øieblik til at gjøre Gavtyvestreger!
- ✂
- TRINE
-
Min Ven! hvis ingen anden Betænkning kan dæmpe Dit flammende Mod, saa lad i det mindste mit Rygte være Dig helligt!
- ✂
- HANS
-
Søde Trine! Dit Rygte har ingen ømmere Ven end Hans Mortensen.
- ✂
- TRINE
-
Slip mig, Forræder! Falskhed er Dit Ord. Du skaaner ikke mit Rygte. Nu husker jeg først paa, at jeg har en Høne at plukke med Dig.
- ✂
- HANS
-
Naa da?
- ✂
- TRINE
-
Du gaaer og braller ud i hele Byen det Forholde hvori Du staaer til mig. Det er ikke længer nogen Hemmelighed. Jeg er blameret i Verdens Øine. Jeg er en ulykkelig Pige, maaskee for min Livstid. O I Mænd, I Mænd kunne aldrig bevare nogen Hemmelighed! Kun Qvindens Barm er tro, og taus som Graven.
- ✂
- HANS
-
Naa Herre Gud, jeg har maaskee fortalt det til et Par af mine Skolekammerater. Naar jeg ikke maatte tale om det, hvad Glæde havde jeg saa deraf?
- ✂
- TRINE
-
Men der er Maade med alting. Du har snakket saa meget derom, at vi begge ere blevne til en Fabel over Byen. Ja jeg vil ikke skjule det længere for Dig. Hør hvorvidt Følgerne af Din Ubesindighed have bragt os: der er udkommen en Pasquil over os.
- ✂
- HANS
-
En Pasquil!
- ✂
- TRINE
-
»Hans og Trine, en Scene i Rosenborg Have.« Den staaer i en Nytaarsgave for iaar.
- ✂
- HANS
-
Naa saa lover jeg Dig da: jeg skal rigtignok smøre den Karl ....
- ✂
- TRINE
-
Hør ud, det er endnu ikke det værste. Men forleden har de opført den Scene paa et Deklamatorium, og de To som spillede os, skal have lignet os saa livagtig, at enhver kunde tage og føle derpaa, at det skulde være os. Tænk bare, at han, som forestilte Dig, er en gammel Karl der hedder Rosenkilde; han havde meiet sig saadan ud, at han saae ud som en Skoledreng. Fatter Du den hele grændseløse Ulykke af at blive indført paa Theatret saaledes som man staaer og gaaer i det hæderlige Hverdags-Liv?
- ✂
- HANS
-
Da maa jeg sige, det er skammeligt, at Acteurerne skal have Lov til at gaae og copiere en respectabel Skolediscipel.
- ✂
- TRINE
-
Herre Jemini! jeg hører nogen gaae med Forstuedøren. (Hans løber hen og slaaer Døren ilaas) Hvad gjør Du?
- ✂
- HANS
-
Jeg slog Døren ilaas. Lad mig nu see at jeg faaer mig vel skjult.
- ✂
- ZIERLICH
-
(udenfor.)
Luk op!
- ✂
- TRINE
-
Hvad skal vi dog hitte paa?
- ✂
- HANS
-
Jeg skjuler mig i Kurven.
- ✂
- TRINE
-
Nei gjør ikke det. Heller i Skabet.
- ✂
- HANS
-
Som Du vil. (Trine aabner Skabsdøren.)
- ✂
- ZIERLICH
-
Luk dog op, Trine, Du er jo derinde.
- ✂
- TRINE
-
Jeg søger om Nøglen.
- ✂
- HANS
-
Farvel, min Trine, farvel! (omfavner hende) Faren truer os, en Tordenskye hænger os over Hovedet. For Din Skyld kaster jeg mig i Armene paa denne bælmørke Nat. (vil gaae ind i Skabet, men standser) Evig forsoren! hvilken deilig Wiener-Tærte!
- ✂
- TRINE
-
Skynd Dig, skynd Dig!
- ✂
- HANS
-
Vi sees igjen! (omfavner hende, og gaaer ind i Skabet. Trine lukker Skabsdøren til.)
- ✂
- ZIERLICH
-
Men Trine, hvorlænge skal jeg staae her?
- ✂
- TRINE
-
Nu kommer jeg. (hun aabner Døren for Zierlich.)
FIRE OG TYVENDE SCENE
HANS i Skabet. TRINE. ZIERLICH
- ✂
- ZIERLICH
-
Hvad er paafærde her? hvorfor havde Du lukket Døren ilaas?
- ✂
- TRINE
-
Fordi jeg var allene.
- ✂
- ZIERLICH
-
Hvem talte Du da med?
- ✂
- TRINE
-
Jeg har ikke talt med nogen.
- ✂
- ZIERLICH
-
Jeg har jo tydelig hørt det. Og nu? - Nu hører jeg nogen tale derinde i Kabinettet. Hvem er derinde?
- ✂
- TRINE
-
Der er ingen anden end Constance.
- ✂
- ZIERLICH
-
Hvem taler hun da med?
- ✂
- TRINE
-
Det veed jeg ikke.
- ✂
- ZIERLICH
-
(lægger Øret til Døren.)
Det er Snedkeren, Trine!
- ✂
- TRINE
-
Nei ham er det nu bestemt ikke.
- ✂
- ZIERLICH
-
Hør, Du er en Løgnerske, en Bedragerske. Du 78 er i Ledtog med hende, for at narre os alle tilhobe. Du har lukket Snedkeren ind, derfor var Døren ilaas.
- ✂
- TRINE
-
Det er saamæn slet ikke sandt.
- ✂
- ZIERLICH
-
Hør! dersom Du ikke bekjender paa Øieblikket, saa tager jeg Dig og bærer Dig op paa Loftet og lukker Dig inde, til Frue Bittermandel er kommen hjem.
- ✂
- TRINE
-
Aa det lader De nok vaere.
- ✂
- ZIERLICH
-
Naa saa skal Du da see ....
(vil gribe hende, hun retirerer hen i Baggrunden.)
- ✂
- HANS
-
(træder ud af Skabet, spisende paa et stort Stykke af Tærten.)
Hvad behager? Vil De bortføre Trine?
- ✂
- ZIERLICH
-
Hvad seer jeg!
- ✂
- HANS
-
De har fornærmet Trine, jeg kræver Dem til Ansvar for Deres ærerørige Talemaader. Min Trines Ære er min. De kalder hende en Løgnerske, en Bedragerske, men hun er ingen af Delene. De selv derimod er en dobbelt Aprilsnar; thi det er Dem, som har bragt Constance ikke blot Brevet fra Snedkeren, men Snedkeren selv, som laae der i Kurven, hvori De troskyldig meente at der var Viinflasker.
- ✂
- ZIERLICH
-
Hvad maa jeg høre! er det sandt?
(løber hen til Kurven og seer ned i den.)
- ✂
- TRINE
-
Ja siden Hans har fortalt det, saa kan det ikke nytte at skjule det længere.
- ✂
- ZIERLICH
-
Hør Børn, jeg tilgiver jer To, jeg skal lægge et godt Ord ind for jer hos Frue Bittermandel, men saa maae I heller ikke røbe mig. Har Snedkeren narret mig, skal jeg nu narre ham igjen. Jeg skal dryppe ham i hans eget Fedt. Han skal ikke være ene Hane i Kurven. Jeg lægger mig selv i den, for at være Vidne til hans Samtale med Constance, og for at overrumple og beskjæmme dem begge to. Men Frue Bittermandel og Børnene i Skolen maae ikke vide noget om denne min Nedladenhed i Kurven. Min Gravitet som Lærer vilde lide derunder. Kan jeg stole paa at I vil tie dermed?
- ✂
- TRINE
-
Det skal vi.
- ✂
- HANS
-
Det er soret!
- ✂
- TRINE
-
Men paa det Vilkaar, De sagde.
- ✂
- ZIERLICH
-
Forstaaer sig. (aabner Kurven) Jeg vil dog først trække min Kjole af, for ikke at smudske den. (trækker Kjolen af og lægger den ind i Skabet) Saa!
(Gaaer hen ved Kurven, Hans og Trine hjelpe ham ind i den.)
FEM OG TYVENDE SCENE
DE FORRIGE. Frøken TRUMFMEIER i Baldragt.
- ✂
- FRØKENEN
-
(ubemærket af de andre.)
Hvad mon det skal sige? Herr Zierlich staaende i Viinkurven!
- ✂
- ZIERLICH
-
Her er rigtignok overordentlig smudsigt paa Bunden. Jeg er bange, mine gode Beenklæder tage Skade.
- ✂
- TRINE
-
Maaskee vi kunde brede noget under.
- ✂
- ZIERLICH
-
Nei lad os ikke spilde Tiden, jeg sætter mig paa mine Hænder. (sætter sig ned.)
- ✂
- FRØKENEN
-
Nu har jeg seet det med!
- ✂
- ZIERLICH
-
Luk saa Laaget til, I To!
- ✂
- FRØKENEN
-
Jeg maa sandelig skjule mig, og lure paa hvad dette skal blive til.
(springer ind i Skabet og titter ud ad Døren paa Klem.) (Hans og Trine lukke Laaget paa Kurven.)
SEX OG TYVENDE SCENE
DE FORRIGE. CONSTANCE. Strax efter: SIGFRID
- ✂
- CONSTANCE
-
(med et hvidt Forklæde i Haanden, bliver staaende i Døren
og seer ud i Stuen.)
Nei her er ingen uden Børnene; kom nu gesvindt.
- ✂
- SIGFRID
-
(kommer.)
Skal jeg da nu gaae min Vei?
- ✂
- CONSTANCE
-
Det er den høieste Tid.
- ✂
- SIGFRID
-
Det er Skade, Herr Zierlich ikke er her, saa kunde han besørge mig ud i Kurven, ligesom han besørgede mig ind.
- ✂
- CONSTANCE
-
Spot ikke! Han kan let komme førend vi ønske det, han er vist ikke langt herfra.
- ✂
- TRINE
-
Nei det tør jeg nok love for.
- ✂
- CONSTANCE
-
Du kan ikke komme herfra paa en nemmere Maade end den jeg har sagt Dig. Du bærer denne Kurv udaf Huset; min Tante har befalet mig at lade den bringe hen til Madam Rar. Det vil ingen Opsigt gjøre hos Tjenestefolkene, naar de see Dig gaae ud herfra i dette Ærinde. See, her er et Forklæde, det tager Du paa for at ligne en Bodsvend.
- ✂
- SIGFRID
-
Men det vil dog være paafaldende for Tjenestefolkene at see mig gaae ud af Huset, naar de ikke har seet mig gaae ind.
- ✂
- CONSTANCE
-
Det siger intet, de vil tænke, at Du er gaaet herind i et Øieblik, da de ikke passede paa Døren. Jeg skal selv følge med og betrygge Din Vandring lige til Gadedøren.
- ✂
- SIGFRID
-
Nu vel, det er ikke værdt at betænke sig længe. Bind mig da dette Skjærf om Livet; det er et Elskovspant, som jeg beholder til vi sees igjen. (hun binder ham Forklædet om, han gaaer hen til Kurven) Hør, veed Du hvad? Jeg tager Kurven paa Nakken, jeg seer der er Remmer i den, den er jo desuden tom.
- ✂
- CONSTANCE
-
Gjør som Du vil, men skynd Dig bare at komme bort.
- ✂
- SIGFRID
-
Du holder slet ikke af mig, Du længes bare efter at jeg skal gaae min Vei.
- ✂
- CONSTANCE
-
Hvor kan Du sige det? Men her er intet Øieblik at spilde.
- ✂
- SIGFRID
-
Og saa giver Du mig ovenikjøbet en Kurv med til Afsked, det er et slemt Tegn.
- ✂
- CONSTANCE
-
Nei jeg giver Dig ingen Kurv, det er jo Din egen Postvogn.
- ✂
- SIGFRID
-
Ja det er da endelig ogsaa sandt. Naa, Courage! Ligesaagodt springe som krybe i det. (løfter paa Kurven, men slipper den igjen) Hille en Ulykke, hvor den er svær! Jeg troede den var tom, siden jeg selv laae i den.
- ✂
- CONSTANCE
-
Bie lidt, lad os see hvad det er.
- ✂
- TRINE
-
O det er intet andet end en lille Møllesteen, som min Moder har kjøbt af Verten her i Huset, til sin ny Mølle paa Farimagsveien, og den har nu Verten lagt i Kurven, for at hun kunde faae den tilbragt med det samme.
- ✂
- SIGFRID
-
Naa i Guds Navn da! Det er rigtignok forbandet haardt at gaae her og slæbe sig ihjel paa en Møllesteen. - Hør veed Du hvad, Constance, lad os tage Stenen ud og læg Du Dig selv i Kurven, saa bærer jeg Dig hemmelig bort, og saa lade vi os vie af en Præst.
- ✂
- CONSTANCE
-
Aa Du er ikke rigtig klog! For Guds Skyld, gaae Din Vei og nøl ikke længere.
- ✂
- SIGFRID
-
Der har vi det, det er som jeg siger, Du holder slet ikke af mig; dersom Du havde Kjærlighed saa havde Du ogsaa Mod.
- ✂
- CONSTANCE
-
O spøg nu ikke til urette Tid!
- ✂
- SIGFRID
-
Det er mit ramme Alvor.
- ✂
- CONSTANCE
-
Farvel, jeg gaaer min Vei.
- ✂
- SIGFRID
-
Naa saa giv mig da et Kys til Afsked.
- ✂
- CONSTANCE
-
Stille! siig ikke saadant noget naar Børnene høre derpaa.
- ✂
- SIGFRID
-
Tomme Udflugter! Du holder ikke af mig, det er Tingen! og her skal jeg gaae som en Nar og slæbe mig fordærvet paa den forbandede Møllesteen.
- ✂
- CONSTANCE
-
Dersom Du har mindste Godhed for mig, saa gaae, medens det endnu er Tid.
- ✂
- SIGFRID
-
Vil Du da kysse mig?
- ✂
- CONSTANCE
-
Hør nu bliver jeg vred, jeg har eengang sagt Nei, jeg lader mig ikke tvinge.
- ✂
- SIGFRID
-
Farvel!
(stikker Armene gjennem Remmerne paa Kurs ven og tager den paa Nakken.)
- ✂
- CONSTANCE
-
Farvel, Sigfrid!
- ✂
- SIGFRID
-
(paa Veien til at gaae.)
Du seer mig aldrig meer!
- ✂
- CONSTANCE
-
Hvad siger Du?!
- ✂
- SIGFRID
-
Saadan som Du her seer mig, gaaer jeg lige ud paa Langebro og springer i Vandet; min Møllesteen skal nok trække mig tilbunds.
- ✂
- CONSTANCE
-
For Himlens Skyld!
- ✂
- ZIERLICH
-
(stikker Hovedet ud mellem Laaget og Kurven, men kan ikke faae Laaget høiere op, formedelst Remmerne, som
gaae over det.)
Hei, hei! Gevalt!
- ✂
- SIGFRID
-
Hvad er det?
- ✂
- CONSTANCE
-
Herr Zierlich!
- ✂
- SIGFRID
-
Zierlich, hvor er han?
- ✂
- ZIERLICH
-
Bag ved Dem, gode Herr Møller!
- ✂
- SIGFRID
-
Bag ved mig? (dreier sig flere Gange rundt) Jeg seer intet.
- ✂
- CONSTANCE TRINE HANS
-
(med Skoggerlatter.)
I Kurven!
- ✂
- SIGFRID
-
Hvorledes? Det er Dem som er Møllestenen?
- ✂
- ZIERLICH
-
Lad mig bare komme ud inden De springer i Vandet.
- ✂
- SIGFRID
-
Nei har jeg Dem eengang fat, saa skal De saamæn ikke slippe. Naar jeg tager mig selv af Dage, saa vil jeg i det mindste have den Trøst, at min Rival følger med.
- ✂
- ZIERLICH
-
O jeg skal aldrig rivalisere med Dem!
- ✂
- SIGFRID
-
Ja det er en anden Sag. Vil De afstaae fra alle Pretentioner paa Constance?
- ✂
- ZIERLICH
-
Ja, ja, ja i Pokkers Skind og Been!
- ✂
- SIGFRID
-
(i det han sætter Kurven ned.)
Godt! saa er De reddet. Seer De, jeg var saa vis paa, at De vilde finde Dem i Billighed, at jeg allerede for længe siden har opsat Deres Løvte skriftlig, for at præsentere Dem det ved een eller anden passende Anledning. Her er det. (tager et Papiir frem) Vil De behage at underskrive.
- ✂
- ZIERLICH
-
Ja lad mig bare komme ud, jeg kan jo dog ikke skrive i Kurven.
- ✂
- SIGFRID
-
Aa De kan nok faae en Haand ud af Aabningen. Dyp en Pen, lille Trine.
- ✂
- ZIERLICH
-
Jeg skriger paa Hjelp.
- ✂
- SIGFRID
-
Gesvindt, bind Kurven til, og lad os kaste den ud fra Loftsluen.
- ✂
- ZIERLICH
-
Nei giv mig Pennen.
- ✂
- TRINE
-
(bringer ham en Pen.)
Vær saa god.
- ✂
- ZIERLICH
-
(skriver.)
Saa! maa jeg nu komme ud?
- ✂
- SIGFRID
-
(tager Papiret.)
Med Fornøielse. (aabner Kurven, Zierlich kryber ud.) Naa saa tænker jeg, vi vil begge blive ilive og lade de Sterbens-Griller fare.
- ✂
- ZIERLICH
-
O hvor jeg er bleven tilrakket! Mine gode Beenklæder, mit gode Kalvekryds, hvor det seer ud!
- ✂
- SIGFRID
-
Ja det er egentlig det værste af det hele; thi Pigen havde De dog aldrig faaet.
- ✂
- HANS
-
Jeg gratulerer, Herr Zierlich!
- ✂
- ZIERLICH
-
Hvortil?
- ✂
- HANS
-
Til at De tredie Gang er bleven Aprilsnar.
(Man hører nogen tale i Forstuen.)
- ✂
- CONSTANCE
-
Der er nogen! Sigfrid, gaae ind i mit Kammer.
- ✂
- TRINE
-
Skjul Dig, Hans!
- ✂
- ZIERLICH
-
Min Kjole!
(Constance og Sigfrid gaae ind i Kabinettet. Hans og Zierlich løbe hen til Skabet, Frøkenen slaaer Skabsdøren i.)
- ✂
- HANS
-
Det er lukket.
- ✂
- ZIERLICH
-
Min Kjole! (Hans springer i Kurven.) Hvor skal jeg hen? (Vil løbe ind ad Døren tilhøire) Den er ogsaa lukket. (Banker paa Døren tilvenstre) Lad mig komme ind. (Løber hen til Kurven) Gaae ud, Dreng, lad mig komme i Kurven.
- ✂
- HANS
-
(reiser sig.)
Nei saa Skam om jeg gjør, enhver er sig selv nærmest; jeg synes at De kan have faaet nok af den Fornøielse.
(sætter sig ned, og slaaer Laaget til.)
- ✂
- ZIERLICH
-
Jeg faaer krybe under Bordet.
(kryber under Bordet paa venstre Side i Forgrunden.)
- ✂
- TRINE
-
Da vil jeg saamæn ikke blive her allene og tage imod alle Skjændene. (aabner Laaget paa Kurven.) Hans, er der ikke Plads til mig i Kurven?
- ✂
- HANS
-
Jo, Trine, for Dig viger jeg gjerne Pladsen.
(springer ud, og lader Trine krybe i Kurven, selv lægger han sig under Klaveret, og støtter sig med Ryggen mod Kurven, og falder i Søvn om lidt.)
SYV OG TYVENDE SCENE
ZIERLICH. Frøken TRUMFMEIER, HANS og TRINE, alle skjulte. Frue BITTERMANDEL og en TJENESTEPIGE træde ind ad Døren i Baggrunden.
- ✂
- FRUEN
-
Gud hjelpe mig! hvordan hænger det sammen?
- ✂
- PIGEN
-
(grædende.)
Her maa have været en Tyv og stjaalet baade Dyr og Harer og Østers og Æbler og Viindruer og hele Klatten ud af Forstuen.
- ✂
- FRUEN
-
Men hvorfor har I uforskammede Tøser ikke passet bedre paa?
- ✂
- PIGEN
-
Ak Fruen kan troe, det er et heelt Complot! der kom en Steen igjennem Vinduet, og saa foer vi allesammen ud paa Gaden, for at gribe ham, som havde kastet den, og i den Tid maa Tyven have seet sit Snit.
- ✂
- FRUEN
-
Jeg ulykkelige Menneske! Og mine Fremmede, som jeg kan vente hvert Øieblik! Men hvor er da Constance? Hvor er Trine? Er Herr Zierlich endnu ikke kommen, og har ingen seet Frøken Trumfmeier? (Pigen gaaer grædende bort.) Ja naar Katten er ude, spille Musene paa Bordet.
OTTE OG TYVENDE SCENE
DE FORRIGE undtagen Pigen. FUGTEL, TENNEMANN, SIMON og VINKE komme, den ene efter den anden.
- ✂
- FUGTEL
-
Ak gode Frue! der er indtruffet slemme Forhindringer. Jeg har faaet Ordre af Herr Chirurgussen at tage om en Time ud til Brøndshøi, for at aarelade en Barselkone, og sætte en Pige en Igle. Jeg kan ikke spille iaften. Kink har ogsaa faaet Forfald. Hans Moder er bleven syg, og nu maa han vaage inat i hendes Sted paa almindelig Hospital. Og af de to Studiosusser Chirurgiæ har han som spiller Violin, ogsaa Forhindring. Han spilte igaar i en Concert i Frue Planes Institut, og der kom en drukken Dilettant hen til ham og slog ham paa Snuden, hvorpaa han slog igjen og kom i saadant Slagsmaal, at han idag maa holde Sengen. 91 Men den anden, som spiller Contrabas, har sagt, at han skulde have den Ære at komme.
- ✂
- FRUEN
-
Aa han kan gaae Fanden i Vold med alle de andre! Hvad kan Contrabassen hjelpe mig, naar de andre Instrumenter blive borte? Saa gaaer da ogsaa min Concert i Skuddermudder!
- ✂
- TENNEMANN
-
(kommer haltende ind, med indbunden Arm og en
Krykkestok.)
Kors! hvad før Olycka! Min Fru, inte kan jeg føre Balen op iafton. Vil Ni see hur jag er miserabel. Der kom en Vagn og kjørte paa mig og rev mig om.
- ✂
- FRUEN
-
O det er lige meget, her bliver dog intet Bal iaften.
- ✂
- SIMON
-
(kommer syngende.)
»Din Tante Tæl til ti, din Tante Lene.« Ja det skal min Seel nok gaae. Jeg har evet mig den ganske Dag.
- ✂
- FRUEN
-
Feiler De da ikke ogsaa noget?
- ✂
- SIMON
-
Nei jeg er min Seel saa frisk som en Fisk.
- ✂
- VINKE
-
(kommer løbende.)
Her bringer jeg Ole Colonne.
- ✂
- FRUEN
-
I kan for min Skyld gjerne gaae hen og hænge jer allesammen; thi her bliver hverken Bal, eller Concert eller Souper.
- ✂
- DE ANDRE
-
Hvorledes?
- ✂
- VINKE
-
Og de Fremmede komme allerede op ad Trappen.
- ✂
- FRUEN
-
O Gud hjelpe mig! De Fremmede!
- ✂
- TENNEMANN
-
Damerne staae her utanfør og drage Støvlerne af og tage Balskor paa.
- ✂
- SIMON
-
Ja jeg gik min Seel en ganske Menge Damen, Herren og Kinder forbi.
(Tummel udenfor.)
- ✂
- FUGTEL
-
Der er de.
- ✂
- FRUEN
-
Naa nu gjelder det at holde Ørene stive.
NI OG TYVENDE SCENE
DE FORRIGE. CHOR af PIGER og DRENGE med deres Forældre og Paarørende, alle i Baldragt. Madam RAR meget pyntet. EN MADAME.
Mel. Pausevalsen.
- ✂
- CHOR
- God Aften, god Aften! nu har De os da.
- ✂
- FRUEN
- Velkommen hertil!
(afsides.) Gid de var vel herfra!
- ✂
- CHOR
- Vi takke Dem skyldigst for Invitation.
- ✂
- FRUEN
- Jeg beer. ingen Aarsag!
(afsides.) O min Confusion!
- ✂
- CHOR
- Hør!
Nu vi gratulere den Frue saa bold.
- ✂
- FRUEN
- Jeg takker Dem.
(afsides.) Gid de var Fanden i Vold!
- ✂
- CHOR
- Gid mangen en Dag De som denne maae ha'!
- ✂
- FRUEN
- Jeg takker ærbødigst!
(afsides.) Gud frie mig derfra!
Hør!
Jeg haaber at ei De min Ringhed forsmaaer.
- ✂
- CHOR
- Vist ikke! vi tage hvad Huset formaaer.
- ✂
- FRUEN
- Det bliver kun tarveligt, det maae De troe.
- ✂
- CHOR
- Det siger De stedse; vi kjende Dem jo!
Hør!
Gjør ei Complimenter, vi lide det ei,
Det sømmer sig ikke for Fruen, o nei!
Vi veed dog, vi faae her iaften lidt Mad,
De pleier at rutte med Kruus og med Fad.
Hør!
Naar Tonerne kalde til Dandsen os op,
Saa glædes vi alle med Sjæl og med Krop.
- ✂
- EN MADAME
-
(med en lille Pige ved Haanden.)
Ak min gode Frue Bittermandel! der paaligger mig en høist sørgelig Pligt at opfylde. Som Moder til dette klodsede Barn er jeg nødt til at være, ikke blot hendes, men alle Børnenes Talsmand i et overmaade ubehageligt Anliggende.
- ✂
- FRUEN
-
Hvad mener De, gode Madam? Tal De kun uden Forbeholdenhed. Idag er jeg forberedt paa al Slags Confusion og Malheur.
- ✂
- MADAMEN
-
Malheur! ja det er det rette Ord, saadan Malheur kan ikke komme uden fra Fanden selv, som er det Ondes Fader.
- ✂
- FRUEN
-
Ja det har De saa vist Ret i.
- ✂
- MADAMEN
-
Saa Fruen veed hvad det er?
- ✂
- FRUEN
-
Jeg veed hvad Malheur jeg selv har havt idag, og hvorfor jeg er nødt til at gjøre Selskabet en Undskyldning.
- ✂
- MADAMEN
-
Det træffer sig besynderligt, thi Selskabet, i det mindste Ungdommen deraf, har en Undskyldning at gjøre Dem.
- ✂
- FRUEN
-
O jeg beder Dem, De har saamæn intet at undskylde.
- ✂
- MADAMEN
-
Jo saamæn har vi saa.
- ✂
- FRUEN
-
Nei saamæn har De ikke.
- ✂
- MADAMEN
-
Jo gu har vi saa, vil De nu bare høre. Vi havde kjøbt et Sjal til 70 Rdlr. ....
- ✂
- FRUEN
-
Ja det veed jeg.
- ✂
- MADAMEN
-
Veed De det?
- ✂
- FRUEN
-
Ak nei, jeg fortalte mig, jeg vilde sige, det er ikke noget som behøver at undskyldes. Et Sjal til 70 Rdlr. er meer end godt nok til mig, jeg forlanger intet dyrere, jeg er ikke saa stor paa det.
- ✂
- MADAMEN
-
Ak ja, Frue, men De faaer det ikke.
- ✂
- FRUEN
-
Ikke det?
- ✂
- MADAMEN
-
Nei hør bare. Børnene trak Lod om hvem af dem der skulde overrække Dem Sjalet tilligemed et af Herr Zierlich forfærdiget Digt i denne Anledning. Loddet traf min keitede Karoline, og tænk engang, saa kaster den tossede Tøs (hun brister i Graad) baade Sjal og Digt i Rendestenen. Dit vanartige Barn!
(Barnet græder.)
- ✂
- FRUEN
-
Naa paa den Maade er vi da qvit; thi jeg maa til Gjengjæld sige Dem, at vor hele Aftensmad er bleven stjaalen, og at næsten alle mine Dilettanter have faaet Forfald, saa vi faae hverken Mad eller Concert eller Bal.
- ✂
- ALLE
-
Aa!
- ✂
- BØRNENE
-
Sikke noget!
(de græde.)
- ✂
- FRUEN
-
Naa græd ikke, I Guds Unger, græd ikke! Nu skal I faae Kage. (vil aabne Skabsdøren) Den er slaaet ilaas. Hvis jeg nu ingen Nøgle har, saa kan jeg ikke engang skaffe jer Kage. (søger) Alting er ogsaa ligesom forhexet idag. - Her er den, nu skal I see Løier. (aabner Skabet, Frøken Trumfmeier træder ud, holdende Tørklædet for Ansigtet) Hvad seer jeg!
- ✂
- BØRNENE
-
Frøken Trumfmeier!
- ✂
- FRUEN
-
Hvad gjør De derinde?
- ✂
- FRØKENEN
-
O jeg er saa undseelig. Jeg vil sige Dem Sandheden, mit Skobaand var gaaet op, og saa gik jeg ind i Skabet for at binde det, og saa kom der een og slog Døren i. Af Skamfuldhed turde jeg ikke raabe paa Hjelp.
- ✂
- BØRNENE
-
Kage, Frue Bittermandel!
- ✂
- FRUEN
-
Nu skal I faae den, I smaa Lam! (gaaer ind i Skabet og faaer Zierlichs Kjole i Haanden) Men hvad er det?
- ✂
- BØRNENE
-
Herr Zierlichs Søndagskjole!
- ✂
- MADAM RAR
-
Hvad gjorde De med den, min bedste Frøken?
- ✂
- FRØKENEN
-
O jeg har slet ikke seet den!
- ✂
- MADAMEN
-
Det er meget ubehageligt for Dem, saaledes at findes indelukket med en Mandfolkekjole.
- ✂
- FRUEN
-
I skal ikke tale derom, Børn!
- ✂
- FRØKENEN
-
Jeg forgaaer af Bludsel.
- ✂
- SIMON
-
Ei was! den Kjole kan imin Seel ikke skade Deres gode Renommee.
- ✂
- BØRNENE
-
Kage, Frue Bittermandel!
- ✂
- FRUEN
-
Naa nu skal jeg hente den. (gaaer ind i Skabet, og kommer ud med Fadet, som er næsten tomt) Hvad seer jeg! ogsaa dette! Herre Gud, Frøken! hvorfor har De spiist den Kage?
- ✂
- FRØKENEN
-
(brister i Graad.)
Jeg skulde have spiist Kagen! Hvor kan De sige mig saadant noget i mit aabne Ansigt! Jeg har ikke seet den, ikke tænkt paa den. Jeg veed ikke hvem der har været ifærd med den.
- ✂
- FRUEN
-
Nei saadan Confusion har jeg aldrig seet Mage til. Der, Børn, har I Resten. (Børnene spise Kagen) Men hvor er Constance? Hvor er Herr Zierlich? Hvor er Trine? Der maa jo dog nogen af dem vide Besked. (raaber ved Kabinetsdøren) Constance, er Du der? - Hvor Pokker kan hun være? Jeg vil hente min Hovednøgle.
TREDIVTE SCENE
DE FORRIGE. CONSTANCE. Strax efter: SIGFRID
- ✂
- CONSTANCE
-
Jeg vil spare Dem Uleiligheden, Tante.
- ✂
- FRUEN
-
Hvad for noget! Hvorfor lukket inde? (vil gaae ind i Kabinettet, men standses i Døren af Sigfrid) Ah! (hun er nær ved at falde i Besvimelse, Sigfrid griber hende og fører hende hen til en Stol.) Dette Slag var det værste.
- ✂
- MADAMEN
-
Min gode Frue Bittermandel, dette er et saare slet Exempel for Børnene. Er der ikke bedre Orden i Deres Institut?
- ✂
- FRUEN
-
Ak min bedste Madam! Jeg veed hverken ud eller ind. (til Constance.) Din uforskammede Tøs! Jeg har jo forbudet Dig at see denne forbandede Snedker. Du veed, jeg har bestemt Dig for Herr Zierlich, og saa ....
- ✂
- SIGFRID
-
Herr Zierlich har givet sit Samtykke. Vil De behage at læse. (giver hende Papiret) Der kan altsaa intet være i Veien for Constances og min Forbindelse. Jeg er Snedker, og sidder i en god Næring.
- ✂
- FRUEN
-
Men jeg begriber ikke .... Dersom blot Herr Zierlich var tilstede.
- ✂
- FRØKENEN
-
O ham kan De snart faae itale. Han ligger under Bordet.
- ✂
- BØRNENE
-
Under Bordet! (De løfte Bordteppet op) Herr Zierlich under Bordet!
(Zierlich kryber ud. Børnene huje og klappe i Hænderne.)
- ✂
- MADAMEN
-
Min gode Frue Bittermandel! Jeg maa tilstaae, det gaaer besynderligt til i Deres Institut. Læreren under Bordet og i Skjorteærmer!
- ✂
- ZIERLICH
-
Lad mig faae min Kjole!
(trækker den paa. Børnene lee.)
- ✂
- FRUEN
-
Det bliver min Død!
- ✂
- MADAM RAR
-
Naa trøst Dem, vi faae vel Sammenhængen at vide.
- ✂
- FRUEN
-
Herr Zierlich, erkjender De dette Dokuments Gyldighed?
- ✂
- ZIERLICH
-
(med lang Trækken paa Ordene.)
Hm, ja ....
- ✂
- SIGFRID
-
(afsides til Zierlich.)
Dersom De ikke strax siger Ja, saa fortæller jeg Deres Eventyr i hele Skolens Nærværelse. Saa 101 bliver De til Nar for Børnene, til Foragt for Forældrene, og Deres hele Løbebane er lukket for Dem.
- ✂
- ZIERLICH
-
Ja Frue, jeg vedkjender mig Dokumentet.
- ✂
- SIGFRID
-
Nu, saa er da intet i Veien.
- ✂
- SIMON
-
Hør Frue, De kan unter diese Umstånde min Seel ikke gere noget bedre end at gifte de to med hinanden. Han var jo indelukt med hende po hendes Kammer.
- ✂
- FRUEN
-
Saa gifter jer da, og jo før jo heller, for at jeg kan blive den Møie qvit at passe paa saadant et Pigebarn.
- ✂
- SIMON
-
Her er min Seel passeret artige Ting idag. Jeg denker, vi vil nu alle sætte os ned, og lade enhver plaidere sin Sag, for at vi kan here hvordan det er tilgaaet. Men jeg vil sige Dem noget, Frue! Lad De ferst sætte en par Flasker Viin for os po Bordet.
- ✂
- FRUEN
-
Med Fornøielse; men jeg er saa mat, at jeg knap kan reise mig. Hvem vil tage et Par Flasker henne i Kurven?
- ✂
- MADAM RAR
-
Det vil jeg gjøre, min gode Frue! (aabner Laaget paa Kurven.) Nei hvad er det?
- ✂
- FRUEN
-
Er maaskee Vinen ogsaa stjaalen?
- ✂
- MADAM RAR
-
Trine ligger og sover i Kurven.
(Adskillige løbe derhen, og see ned i Kurven.)
- ✂
- FRUEN
-
Hvad for noget!
- ✂
- MADAM RAR
-
(raaber.)
Trine da! - Hun sover som en Steen. Vil De bare see!
(Madam Rar og de Omstaaende frække Kurven ud paa Gulvet, og løfte den halv iveiret, saa at man seer Trine ligge i den. Ved denne Bevægelse falder Hans baglænds om, og de vaagne begge To op.)
- ✂
- TRINE
-
Hvad var det?
- ✂
- HANS
-
Hvad var det?
- ✂
- MADAM RAR
-
Nei nu gaaer det for vidt.
(synker ned paa en Stol.)
- ✂
- FRUEN
-
Aa Gud hjelpe mig!
(Trine, som halv er trillet ud af Kurven, reiser sig og staaer ud; Hans reiser sig ligeledes.)
- ✂
- MADAM RAR
-
Nei nu bliver det altfor galt, Frue Bittermandel! De har med Haand og Mund lovet mig, at Hans Mortensen aldrig meer skulde komme her, og nu ligger han der og sover ved Siden af min Trine.
- ✂
- FRUEN
-
Det sidste var det værste.
- ✂
- TENNEMANN
-
Kors bevars! Dette her er mycke oanstændigt.
- ✂
- TRINE
-
(gnidende sine Øine.)
O det er da forskrækkeligt! det er allerede høilys Dag! Vi have sovet fra hele Ballet.
- ✂
- MADAM RAR
-
Jeg tager Trine ud af Institutet.
- ✂
- MADAMEN
-
Og jeg Karoline.
- ✂
- FORÆLDRE
-
(imellem hinanden.)
Og jeg Marie, Lise, Sophie, Christiane, Rikke.
- ✂
- SIGFRID
-
O nei for alting! forhast Dem ikke, ihvad De saa gjør! Om der ogsaa - hvad jeg ikke tvivler paa - findes mangt et Institut, hvori der hersker en strængere Orden end i dette, saa maa De dog betænke, at ogsaa her var det kun tilfældige Aarsager som frembragte den hele Confusion, og fremfor alt ikke glemme at den første April tillader et muntert og lystigt 104 Spøg, hvis Hensigt ingenlunde var at saare nogen enkelt. De har seet, mine Herrer og Damer, hvad Huset formaaer. Jeg raader Dem til at gaae hjem, spise til Aften, sove, og imorgen betænke hvad De vil foretage med Deres Børn. Imidlertid har Frue Bittermandel den Ære at indbyde Dem til mit Bryllup, hvis Datum nærmere skal blive Dem tilkjendegivet. Vi vil da stræbe ved god Beværtning, Concert og Bal at oprette hvad som idag er blevet forsømt.
- ✂
- MADAMEN
-
Til deri Tid kan Sjalet blive vasket og tørret.
- ✂
- ZIERLICH
-
Mit Digt ikke at forglemmel
- ✂
- ALLE
-
Godt! Det er et Ord.
SLUTNINGS-SANG
Mel. Du Puys Fastelavnsvise: Sorgen og Glæden følges ad.
- ✂
- SIGFRID
- Skjæbnen har havt os lidt til Nar.
Gik det ei her som tidt det pleier?
Hvo kun sit Maal for Øie har,
Stadig, men blind derom sig dreier.
Livet selv, under Graad og Smiil,
Ligner en flygtig, kort April.
- ✂
- CHOR
- Livet etc.
- ✂
- CONSTANCE
- Her i vor Skole prøved vi
Hvad man i Livets Skole vover.
Meget man opnaae kan deri,
Sjelden dog det som Skolen lover.
Kort er Livet, men Kunsten lang,
Livet er selv en Skolegang.
- ✂
- CHOR
- Kort etc.
- ✂
- ZIERLICH
- Amor idag sit Abespil
Driver med mig, det kan jeg tænke.
Men jeg paa ham mig hævne vil,
Tager en rig og gammel Enke.
Der behøver man ei hans Piil,
Narrer ham selv tilsidst April.
- ✂
- CHOR
- Der etc.
- ✂
- FRØKENEN
- Da jeg var Barn, jeg ønskte tidt:
Gid jeg var stor, og fri for Skolen!
Skolen jeg blev dog aldrig qvit;
Lidet kun hjalp mig Silkekjolen.
Rundt man trasker den Dag saa lang;
Hele det Liv er Skolegang.
- ✂
- CHOR
- Rundt etc.
- ✂
- FRUEN
- Dem, hvis Geburtsdag Skuddag var.
Tidt jeg beklaget har, de Stakler!
Slem er den Dag i Februar,
Tænder kun faa Geburtsdagsfakler.
Værre rammer dog Skjæbnens Piil
Alle som fødtes i April.
- ✂
- CHOR
- Værre etc.
- ✂
- HANS
- Mangen en Lærdom gaaer caput;
O! men dog ei den Aandsbespiisning.
Som jeg i Fruens Institut
Fik ved den indbyrdes Undervisning.
Blier man gammel og stor og lang,
Glemmes dog ei den Skolegang.
- ✂
- CHOR
- Blier etc.
- ✂
- TRINE
-
(til Publikum.)
Livet er kort, og Kunsten lang.
Men naar man er i Barndoms Dage,
Kan det ved flittig Skolegang
Lykkes, engang Dem at behage.
Hvis mig lønner et Bifaldssmiil,
Narredes jeg dog ei April.
- ✂
- CHOR
- Hvis etc.
RECENSENTEN OG DYRET
VAUDEVILLE
108
- Pryssing, Bogbinder.
- Viva, hans Datter.
- Keiser, en ung juridisk Student.
- Trop, en gammel juridisk Student paa 60 Aar,
- Ledermann, Skribent.
- Klatterup, Bogtrykker.
- Nonpareil, Taskenspiller.
- Madame Voltisubito, Beriderske.
- Rose, Opvartningspige.
- Første Herre.
- Anden Herre.
- En Dame.
- Chor af Tilskuere.
PERSONERNE
✂ Handlingen foregaaer ved Kilden i Jægersborg Dyrehave.
109Skuepladsen forestiller den bagerste Indgang til eet af Teltene i Dyrehaven. I Forgrunden en grøn Plads med Træer, og med Borde og Bænke til begge Sider. I Midten af Theatret er Teltet, som er aabent heelt igjennem, saa at man paa den anden Side i Baggrunden seer Promenaden, hvor Folk bestandig gaae forbi. I Teltet staae lange dækkede Borde med Flasker, Glas, Frugter o. s. v. Under hele Skuespillet sees Verten og Opvartningspigerne beskjæftigede derinde; Folk komme af og til derind, kjøbslaae, o. s. v. Rose, saa ofte hun ikke er paa Scenen, sees at tage Deel i denne stumme Handling. Ligeledes hører man af og til, i Frastand, Trompeter, Trommer, Lirekasser, forsaavidt som dette ikke forstyrrer Musiken eller Dias logen. Indgangen fra Scenen til Teltet maa kunne lukkes med et bevægeligt Gardin.
FØRSTE SCENE
KEISER siddende ved Bordet paa høire Haand i Forgrunden. ROSE bringer ham en Flaske og et Par Glas.
- ✂
- ROSE
-
Her er Vinen, Herr Keiser!
- ✂
- KEISER
-
(seer paa hende med Forundring og springer op.)
Hvad seer jeg? Rose! Du her?
- ✂
- ROSE
-
Til Tjeneste, Herr Keiser!
- ✂
- KEISER
-
Men hvorledes gaaer det til? Har Du forladt Studenterforeningen?
- ✂
- ROSE
-
O nei! Jeg vender tilbage dertil, naar Kildetiden er forbi. Men saalænge den varer, er jeg her som Opvartningspige. Her vanker gode Drikkepenge, skal jeg sige Dem.
- ✂
- KEISER
-
Drikkepenge! Du har Ret. (giver hende Penge) See her, mit Barn!
- ✂
- ROSE
-
O det var saamæn ikke derfor, jeg sagde det.
- ✂
- KEISER
-
Behold dem, Rose, behold dem, som et ringe Tegn paa min overvættes Glæde over at træffe Dig her.
- ✂
- ROSE
-
Herren er alt for god at glæde sig over saa lidt.
- ✂
- KEISER
-
Nei Rose, det er ikke lidt; det er en Himlens Styrelse.
- ✂
- ROSE
-
Hvorledes det?
- ✂
- KEISER
-
Du kan gjøre mig en overordentlig Tjeneste.
- ✂
- ROSE
-
De har at befale.
- ✂
- KEISER
-
Kan Du huske den Aften i Vinter, da Du mødte mig paa Trappen i Studenterforeningen, og sagde til mig: »Herr Keiser, De er bleven saa alvorlig, saa stille; De gaaer Deres lige Gang, og seer hverken tilhøire eller tilvenstre. Naar man ikke vidste bedre, 111 skulde man troe eet af to: enten at De er forelsket, eller at De gaaer i Giftetanker.«
- ✂
- ROSE
-
Ja, det kan jeg godt huske, og jeg troer heller ikke at jeg tog Feil.
- ✂
- KEISER
-
Nei, visselig ikke. Hør, Rose, Du er en forstandig, en listig Pige. Dig tør jeg gjerne betroe Sandheden.
- ✂
- ROSE
-
Det skal Herren have Tak for; men saa maa De love mig, at De ikke betroer mig noget som jeg allerede veed.
- ✂
- KEISER
-
Som Du allerede veed? Veed Du da allerede noget?
- ✂
- ROSE
-
O det er ikke stort hvad jeg veed. Men Navnet paa hende, som Deres Hjerte brænder for, behøver De i det mindste ikke at sige mig.
- ✂
- KEISER
-
Du sætter mig i Forundring. Men hvorledes skulde Du kunne vide det? Jeg har holdt det saa hemmeligt. Ikke en eneste Fortrolig har jeg.
- ✂
- ROSE
-
Det siger intet. Med en lille Smule Øvelse lærer man snart, at læse enhver ung Herre hans Kjærestes Navn ud af Øinene.
- ✂
- KEISER
-
Det er umuligt. Hvem er det da?
- ✂
- ROSE
-
Det er en Pige ....
- ✂
- KEISER
-
Ja, det er sandt.
- ✂
- ROSE
-
I Kjøbenhavn.
- ✂
- KEISER
-
Rigtig.
- ✂
- ROSE
-
Hun har en Fader ....
- ✂
- KEISER
-
Ja, det har alle Piger.
- ✂
- ROSE
-
Som er en lærd Mand.
- ✂
- KEISER
-
Lærd? Nei, Du er paa et galt Spor.
- ✂
- ROSE
-
Ja, da er han dog i det mindste Bogbinder.
- ✂
- KEISER
-
Men Du er en Hexemester.
- ✂
- ROSE
-
Og hedder Pryssing.
- ✂
- KEISER
-
Men hvor i al Verden ....
- ✂
- ROSE
-
O tie stille, Herre! Vi Piger vide Beskeed om alt sligt. Jeg har allerede længe vidst, at De var skudt i Jomfrue Viva Pryssing.
- ✂
- KEISER
-
Nu, finder Du ikke at min Smag er god?
- ✂
- ROSE
-
Fortræffelig. - Og jeg skal sige Dem mere. Hun har sat Dem Stævne her ude i Dyrehaven idag, her i Teltet.
- ✂
- KEISER
-
Nei, nu troer jeg virkelig, Du staaer i Pagt med ....
- ✂
- ROSE
-
O tal ikke ud! Hvem skulde jeg staae i Pagt med? Med en lille Fugl som fortæller mig alt nyt.
- ✂
- KEISER
-
Det maa være een af Odins Ravne.
- ✂
- ROSE
-
Saamæn! den har meget tilfælleds med en Ravn; den er sort som en Ravn, den snakker som en Ravn, og den er forslugen som en Ravn.
- ✂
- KEISER
-
Men hold dog op at tale i Gaader.
- ✂
- ROSE
-
Velan, jeg vil ikke fixere Dem længere. Min Ravn er hverken meer eller mindre end Herr Trop.
- ✂
- KEISER
-
Trop? Den gamle Student, som har læst til juridisk Examen i over 30 Aar, og endnu ikke har faaet den?
- ✂
- ROSE
-
Netop ham. Han har sagt mig, at Herr Pryssing var ventendes herud idag med sin Datter, og deraf kunde jeg jo let slutte, at De ogsaa vilde komme.
- ✂
- KEISER
-
Men hvorfra i al Verden kjender Du den gamle Kegle?
- ✂
- ROSE
-
Jeg har godt for at kjende ham; han boer jo her i Teltet.
- ✂
- KEISER
-
Hvorledes?
- ✂
- ROSE
-
Han har tinget sig i Kost og Logis herude, saalænge Kildetiden varer, for en Rigsdaler om Ugen.
- ✂
- KEISER
-
Hvorfor?
- ✂
- ROSE
-
Ja, det maa vor Herre vide. Han gjør ikke andet end skrive og skrive og skrive.
- ✂
- KEISER
-
Hvad skriver han da?
- ✂
- ROSE
-
Det forstaaer jeg mig ikke paa. Men De behøver blot at lukke Bordskuffen op, den er ganske fuld af hans Skrifter.
- ✂
- KEISER
-
(aabner Bordskuffen, tager nogle Papirer ud, og læser.)
»Forsøg til en Kunstkritik over ..... Tr ..... Trom .... Tromme-Majorens sceniske Fremstillinger. Paa en Tid, da al Sands for høiere Kunstnydelse synes at være forsvunden, var det et dobdelt glædeligt Phænomen for Anmelderen, at høre denne brave Kunstner, hvis Forestillinger han imidlertid var forhindret fra at overvære, formedelst en 115 Forkjølelse der havde slaaet sig paa Øret....« Ha ha ha! han maa været gaaet fra Forstanden.
(lægger Papirerne tilbage i Skuffen.)
- ✂
- ROSE
-
Ja meget klog er han just ikke.
- ✂
- KEISER
-
Ih det er jo fortræffelige Løier. Jeg kjender ham godt. Hvor er han?
- ✂
- ROSE
-
Han gjør sig en lille Eftermiddagstour oven paa Maden. Om et Øieblik maa han være her. Men hvad var det for en Tjeneste jeg skulde bevise Herren?
- ✂
- KEISER
-
O Din Strik! naar Du veed al Resten, saa veed Du det med.
- ✂
- ROSE
-
Nei saavidt rækker ikke mit Syn.
- ✂
- KEISER
-
Kjære Rose! Du skal begunstige min Sammenkomst med Viva, see at faae Faderen beskjæftiget, og i det mindste ikke røbe os for ham.
- ✂
- ROSE
-
Ikke andet end det? Ja det forstaaer sig jo af sig selv. Men jeg haaber da, at De har redelige Hensigter, og begjærer Jomfruens Haand af Faderen, saasnart Leiligheden tilbyder sig.
- ✂
- KEISER
-
Jeg har intet varmere Ønske end dette. Men jeg tør endnu ikke tænke paa at gaae aabenlyst 116 tilværks; thi Pryssing er i daarlige Omstændigheder, og forlanger at hans Svigersøn skal have contante Penge, for at kunne hjelpe ham ud af hans Forlegenhed. Han har allerede for nogen Tid siden paa en ikke meget høflig Maade ladet mig forstaae med, at jeg skulde blive ham fra Halsen.
- ✂
- ROSE
-
Det kan De jo let føie ham i, naar De blot ikke bliver Jomfruen fra Halsen.
- ✂
- KEISER
-
Du har et snildt Hoved, Rose. Du gjør endnu Din Lykke her i Verden.
- ✂
- ROSE
-
Det haaber jeg ogsaa, thi jeg forlanger ikke Umuligheder. Min Brudgom skal ikke bringe mig baade Kjærlighed og Penge.
- ✂
- KEISER
-
Du troer ikke at det kan forenes?
- ✂
- ROSE
-
Nei, man kan ikke have to Inclinationer ad Gangen.
Mel. Steh' mal aut, steh' mal auf, junger Schweitzerlbub.
- ✂
- KEISER
-
(tager nogle smaa Breve ud af sin Portefeuille.)
Vil Du see?
Disse tre
Har hun skrevet mig til;
Jeg gjemmer dem tro paa mit Bryst,
O ja!
117Men især
Dette her
Jeg nu læse Dig vil;
Dets Ord er min Lykke, min Trøst.
(Læser.) »Kjære Ven! som en Fugl der forlader sit Buur,
»Skal jeg sværme med Dig i den unge Natur.
»I det Telt
»Der hos Pelt,
»Hvor der vaier et Flag,
»Du seer mig i Eftermiddag.«
- ✂
- BEGGE
-
(læsende.)
»Kjære Ven!« etc.
- ✂
- KEISER
-
(idet han gaaer hen og skjænker i Glassene.)
Kom nu hen
Til Din Ven,
For at klinke med ham.
- ✂
- ROSE
- Nei, Herre! jeg takker for mig,
O nei!
- ✂
- KEISER
-
(bringer hende Glasset.)
Hvilken Snak!
- ✂
- ROSE
-
(tagende det.)
Mange Tak!
Men det er dog en Skam.
- ✂
- KEISER
- En Skaal vil jeg drikke med Dig:
Gid hun leve, den Nymphe, til Elskendes Held,
Hun som Hjerter forener ved sprudlende Væld!
Kirsten Piil!
O dit Smiil
118I det klare Krystal
Min Lykke bebude mig skal!
- ✂
- BEGGE
-
(i det de klinke.)
Gid hun leve, etc.
- ✂
- KEISER
-
Saadan skal det være! I Kildevandet drikker man sin Elskedes Skaal; men Kildenymphens egen Skaal bør drikkes i Viin.
- ✂
- ROSE
-
Ja, det er ogsaa min og Vertens Mening, Herr Keiser. Nu, jeg ønsker Dem til Lykke. Jeg skal i alle Maader være paa Deres Bedste. Naar De vil mig noget, behøver De blot kalde ind i Teltet.
- ✂
- KEISER
-
Gaaer Du bort?
- ✂
- ROSE
-
Ja, jeg har allerede opholdt mig for længe. Der er meget at tage vare paa idag. Farvel saalænge!
(løber ind i Teltet.)
ANDEN SCENE
- ✂
- KEISER
-
Meget at tage vare paa, siger hun? O saadan en smuk Pige fæstes nok snarere for at underholde Gjæsterne paa en behagelig Maade, end for at arbeide i Kjøkken og Kjælder. - Men seer jeg ret? - Ja tilforladelig, der kommer den fortræffelige Criticus, den ypperlige Forfatter af Bordskuffens æsthetiske Skatkammer, med eet Ord, ja med een 119 Stavelse: Trop; han selv. Jeg veed nok at han har staaet i adskillige Forbindelser med Pryssing; men jeg troede, de vare blevne Uvenner. Han maa dog endnu have noget at gjøre med ham, siden han veed at han og hans Datter komme herud idag. Nu, jeg vil holde gode Miner med ham; maaskee han kan være mig til Nytte i mit Anliggende.
TREDIE SCENE
KEISER. TROP.
- ✂
- KEISER
-
Salve, aestumatissime collega! ornatissime, doctissime, juris studiosissime juvenis!
- ✂
- TROP
-
Aa gaae Fanden i Vold med Jeres Latin! Jeg er ør nok i Hovedet af alt det Pluddervelsk, jeg maa høre herude den ganske Dag.
- ✂
- KEISER
-
Hvi saa?
- ✂
- TROP
-
Taskenspiller-Fransk, Rytter-Italiensk, Tyroler-Tydsk, Vaffel-Hollandsk, Jøde-Polsk, beaumonde-Dansk, Abekatte-Sprog og Papegøie-Dialect. Man kommer ingen Vei her, med mindre man har et babylonisk Lexicon og en Beskrivelse over Noæ Ark.
- ✂
- KEISER
-
Tør jeg da spørge høistærede Collega, hvad han egentlig vil herude?
- ✂
- TROP
-
Collega? hm! (idet han lægger Hat og Stok bort, og tørrer sig om Panden) De kan troe, jeg har nok at bestille her; det er saamæn ikke for min Fornøielses Skyld jeg er her.
- ✂
- KEISER
-
O det gjør mig hjertelig ondt at høre!
- ✂
- TROP
-
De kan troe, naar det ikke var for Examens Skyld, saa satte jeg ikke mine Been her.
- ✂
- KEISER
-
Hvorledes? Hørte jeg ret? Det er for at kunne læse til Examen i landlig, uforstyrret Ro, at høistærede Collega er flyttet herud?
- ✂
- TROP
-
Ja, gjør De Dem kun lystig. Den veed bedst hvor Skoen trykker ....
- ✂
- KEISER
-
Som har Støvlen paa. Ikke sandt? Har maaskee høistærede Collegas Manuducteur taget sit Sommerqvarteer herude, og derved sat Dem i den Nødvendighed at maatte følge med, studiorum causa?
- ✂
- TROP
-
Nei han har ikke. Men, siden De vil vide det: for at kunne betale Manuducteur, maa jeg først fortjene Penge.
- ✂
- KEISER
-
Altsaa Collega fortjener Penge i Dyrehaven? Hvilket misundelsesværdigt Lod! Jeg og alle andre 121 blive af med vore Penge, naar vi komme herud, men Herr Studiosus Trop speculerer herude og vinder.
- ✂
- TROP
-
Aa, Studiosus hid og did! De behøver slet ikke at lade mig høre, at jeg endnu ikke er Candidat. Chi va piano, va sano.
- ✂
- KEISER
-
De kan ogsaa Italiensk?
- ✂
- TROP
-
Ja det Ordsprog har jeg lært af Madam Voltisubito.
- ✂
- KEISER
-
Hvad hører jeg? De staaer i Forbindelse med denne elskværdige Beriderske, som har udsmuglet af Kjøbenhavns Fæstning saa mangt et Hjerte og saa mangen Bankoseddel.
- ✂
- TROP
-
Ja, men det taler vi ikke om. De skal ikke gjøre Nar af mig. Jeg kunde for længe siden havt dansk juridisk Examen med Characteer Beqvem, men det vilde jeg ikke.
- ✂
- KEISER
-
Fy! det havde været en Fornærmelse mod Kongens latinske Undersaatter.
- ✂
- TROP
-
Jeg kan, hvad Øieblik det skal være, skaffe Attest paa, at jeg har været nær ved at tage latinsk juridisk Examen. Det er jo dog noget.
- ✂
- KEISER
-
Det er i alle Maader ligesaa godt, som om De virkelig havde taget den.
- ✂
- TROP
-
Saa? Mener De det? Ja, jeg skal nok faae den endnu! Naar jeg engang gaaer op, saa kan De troe, jeg veed ogsaa lidt mere om Tingene, end disse nymodens lette Studenterdukker, som blive saa vindige af at gjøre Exercice.
- ✂
- KEISER
-
Naa, godt Ord igjen! Lad os ikke mundhugges! Vi ere jo confratres, musarum alumni. Jeg seer Tingen fra den rette Side. Jeg mener, at Herr Trop, for at kunne vedblive at være Student, som er det første man kan være paa Jorden, opsætter at tage Examen. Nu, saa skal han ogsaa i Evighed aldrig kaldes Philister, men stedse regnes med til Musatræets unge Skud. Kom, lad os drikke et Glas Viin paa den Forklaring!
- ✂
- TROP
-
Et Glas Viin? saamæn!
(De sætte dem ved Bordet.)
- ✂
- KEISER
-
See her, dette Glas er reent, ja bedre end reent; thi den smukke Rose har drukket deraf.
- ✂
- TROP
-
Rose! see, see!
- ✂
- KEISER
-
Er det ikke en smuk Pige?
- ✂
- TROP
-
Jo, saamæn er hun saa.
- ✂
- KEISER
-
De smukke Pigers og Jurisprudensens Skaal! Skal vi slaae dem sammen i eet Glas?
- ✂
- TROP
-
O ja! de gjør hinanden saavist ingen Skade.
(De klinke.)
- ✂
- KEISER
-
Lad nu Bacchus aabne vore Hjerter, og fortæl mig hvad De bestiller herude.
- ✂
- TROP
-
Ja, det er saamæn ingen Hemmelighed. Det er for Pryssings Regning jeg ligger her.
- ✂
- KEISER
-
For Pryssings?
- ✂
- TROP
-
Er det ikke ogsaa for hans Regning at De er her?
- ✂
- KEISER
-
Jeg?
- ✂
- TROP
-
Ja vist. De har et godt Øie til Jomfrue Semprififa.
- ✂
- KEISER
-
O kald hende ikke saadan. Hun hedder slet og ret Viva.
- ✂
- TROP
-
Jo Gu' hedder hun Semprififa. Jeg kan bevise det ved Kirkebogen, at Faderen, som er en Flynder, 124 imellem os sagt, og som forstaaer sig ligesaa meget paa fremmede Sprog, som en Bonde paa Agurkesalat, har ladet hende døbe ovre i Jylland, med det barbariske Navn. Det skulde nu være saa stort.
- ✂
- KEISER
-
Hun hedder Viva.
- ✂
- TROP
-
Ja, jeg veed saamæn nok hvad hun hedder. Nu kommer Touren til mig at drille Dem, Herr Keiser.
- ✂
- KEISER
-
Ligemeget! Men i hvad Ærinde er De her for Pryssing?
- ✂
- TROP
-
Det er nok første Gang, De er i Dyrehaven i Aar, siden De ikke veed det, for det er da bekjendt herude over det hele Folkefærd.
- ✂
- KEISER
-
Nu da?
- ✂
- TROP
-
Seer De, Pryssing er en Nar som har sat alle sine Penge til ved at ville vaere Forlægger af smaa kritiske og æsthetiske Skrifter; han har næsten intet meer at bestille som Bogbinder; han er nær ved at gaae Fallit.
- ✂
- KEISER
-
Ja, det veed jeg.
- ✂
- TROP
-
Nu tænker han at den ene Daarskab skal bøde paa den anden, og har besluttet at udgive et Ugeblad, for at hjelpe sine Financer paa Fode. Men 125 da vi allerede har saamange ypperlige Blade, saa er han bange for at han ikke kan hamle op med de andre, hvis han ikke leverer Kunstkritiker og Recensioner.
- ✂
- KEISER
-
Naa?
- ✂
- TROP
-
Og da der nu ikke er Theater i Byen i Sommermaanederne, saa har han faaet i Sinde at give Kunstkritiker over alle Kunsterne i Dyrehaven, og saa betaler han mig en Rigsdaler om Ugen for at ligge herude og skrive dem.
- ✂
- KEISER
-
Det er originalt.
- ✂
- TROP
-
Og jeg tænker som saa: Du kan jo sagtens tjene de Penge; siden kan Du læse desmeer, for at faae Examen og komme i Embede. Har det allerede varet saalænge dermed, saa kan det vare Dyrehavstiden endnu.
- ✂
- KEISER
-
Forstaaer sig.
- ✂
- TROP
-
Men han er en skammelig Betaler; han skulde betale mig forud hver Uge, det er Accorden, men ikke desmindre skylder han mig nu to Rigsdaler. Ja, ja, han kommer herud i Eftermiddag. Han skal sandelig blive nødt til at punge ud.
- ✂
- KEISER
-
Ja det er ikke meer end billigt.
- ✂
- TROP
-
Mel. af Lønkammeret: Hør Skjønne, hvis I prøve vil.
Hele den lange Dag jeg gaaer
Philosophisk op og ned paa Bakken.
Ved hver en Bod lidt stille jeg staaer,
Og lytter efter Folks Discurs og Snakken.
Til ind at gaae, jeg er for klog;
I Døren hver Mening jeg snapper,
Og fører det ind i min Bog
Hvergang at Publikummet klapper.
Nylig jeg hængte paa en Green,
For at see Beridernes Væsen.
Men Voltisubito var ikke seen,
Han slog en Apelsin mig midt i Næsen.
I Skræk jeg ned af Træet faldt,
Og holdt mig herefter til Jor'en;
Det trøster mig, at overalt
Gratis man faaer Tambour-Majoren.
Ofte hvad ei man Hk at see
Man beskriver i store Documenter.
Der burde være fri Entree
For Smagens Critici, for Recensenter.
Man lukker ind det uldne Faar,
Og klipper dets Pels for en Daler,
Mens Hanen, den Stakkel, han staaer,
Gloer paa Kassereren, og galer.
FIERDE SCENE
DE FORRIGE. ROSE (med et malet Skilt i Haanden.)
- ✂
- ROSE
-
Herr Trop, der staaer en Mand derude og paastaaer, at De har bestilt dette Skilt hos ham. Det 127 nytter ikke, at jeg siger ham, det maa vaere en Feiltagelse; han bliver ved at paastaae, at De har bestilt det.
- ✂
- TROP
-
Lad mig see! Jo, det er rigtigt.
- ✂
- ROSE
-
Naa saa er det dog til Dem?
- ✂
- TROP
-
Ja det er, mit Barn.
- ✂
- ROSE
-
Saa De vil vise et Dyr frem?
- ✂
- TROP
-
Ja jeg vil.
- ✂
- KEISER
-
(tager Skiltet og betragter det.)
Et Dyr?
- ✂
- TROP
-
Er Herr Pelt derinde?
- ✂
- ROSE
-
Nei, han er gaaet et Øieblik bort.
- ✂
- TROP
-
Naa, ja, det er det samme. Han veed Beskeed, han har givet mig Lov til at forevise det her i Teltet.
- ✂
- KEISER
-
(læsende Skiltet.)
»Her forevises et sjeldent Dyr. Første Plads een Mark, anden Plads otte Skilling, tredie Plads 128 gratis. Notabene, Børn betale det halve.« - Hillemæn! De vil faae mange Børn paa tredie Plads!
- ✂
- ROSE
-
Nu saa vil jeg gaae ud og sige til Manden ...
- ✂
- TROP
-
Ja, siig ham kun, det er rigtigt. Hvad Betalingen angaaer, saa veed han Beskeed.
(Rose gaaer.)
FEMTE SCENE
TROP. KEISER.
- ✂
- KEISER
-
(i det han lægger Skiltet paa Bordet.)
Jeg kan ikke komme mig af min Forundring. Saa høistærede Collega har et sjeldent Dyr at forevise herude?
- ✂
- TROP
-
Ja, hvad skal man hitte paa? Mit Arbeide for Pryssing bringer mig saa godt som ingen Ting ind. Jeg maa see at tjene noget uden om.
- ✂
- KEISER
-
Ja det er fornuftigt tænkt. At være Recensent, det fører ikke langt; man maa selv være Kunstner.
- ✂
- TROP
-
Ganske rigtig. Først derved erhverver man sig Ret til at criticere de andre Kunstnere.
- ✂
- KEISER
-
Hvad er det da for et Dyr, De har? Er det et Dyr, som kan gjøre Kunster?
- ✂
- TROP
-
Nei, det troer jeg ikke, det kan.
- ✂
- KEISER
-
Hvad er det for eet?
- ✂
- TROP
-
Ja det er just det jeg ikke veed. Det er meget sjeldent; jeg har ikke før seet Mage til det.
- ✂
- KEISER
-
Hvor har De faaet det fra?
- ✂
- TROP
-
Ja, det siger jeg ikke.
- ✂
- KEISER
-
Formodentlig en Slags Abekat eller Bjørn?
- ✂
- TROP
-
Nei nei! meget sjeldnere.
- ✂
- KEISER
-
Det er dog et fiirføddet Dyr?
- ✂
- TROP
-
Nei, det har tre Been.
- ✂
- KEISER
-
Tre! Det er umuligt. Der er ikke noget Dyr skabt som har tre Been.
- ✂
- TROP
-
Da er mit dog skabt.
- ✂
- KEISER
-
Saa maa det være en Helhest. Hør, De forstaaer vist ikke Naturhistorie?
- ✂
- TROP
-
Naturhistorie? Nei, det er Hebraisk for mig.
- ✂
- KEISER
-
Ja, for mig ogsaa, thi jeg maatte opgive Naturhistorie til anden Examen, fordi jeg ikke havde Hebraisk.
- ✂
- TROP
-
Naa, saa forstaaer De vel lidt deraf?
- ✂
- KEISER
-
Ja lidt meer end af Hebraisk, men ikke meget meer.
- ✂
- TROP
-
Saa kan De vist sige mig Navnet paa Dyret?
- ✂
- KEISER
-
I det mindste kan jeg saa omtrent sige Dem, til hvad Slægt det hører.
- ✂
- TROP
-
Top! De skal faae det at see.
- ✂
- ROSE
-
(raaber ud.)
Herr Pryssing er der.
- ✂
- TROP
-
Saa for en Ulykke!
- ✂
- KEISER
-
Gjør mig den Tjeneste, at lade, som De ikke kjender mig. Jeg sætter mig her ved Bordet og lader som ingen Ting.
- ✂
- TROP
-
Nei dette Bord sætter jeg mig ved, det er mit Bord, sæt Dem ved det andet.
- ✂
- KEISER
-
De foretrækker det Bord, hvorpaa Viinflasken staaer? Godt! den skal være Deres.
(sætter sig ved Bordet paa venstre Side.)
- ✂
- TROP
-
Nu maa jeg lade som jeg var i Arbeide.
(Tager Papirer og Blækhuus ud af Bordskuffen, lægger det paa Bordet, sætter sig selv derved og lader som han skriver.)
SJETTE SCENE
DE FORRIGE. PRYSSING. VIVA.
Mel. Themaet af Carnavalet i Venedig.
- ✂
- PRYSSING
- Ja vi skal os fornøie
Ved Kilden excellent;
Dog først jeg holder Øie
Her med min Recensent.
- ✂
- TROP
- Ih see god Dag! velkommen hid!
- ✂
- PRYSSING
- Hvad skriver han, Herr Trop?
- ✂
- TROP
- Jeg sidder her i kritisk Slid
Til begge Øren op.
(Pryssing tager Papirerne og læser; Keiser springer op og iler hen til Viva, som staaer noget bag ved de Gamle.)
- ✂
- KEISER
- Velkommen ud i Skoven!
- ✂
- VIVA
- Min Ven! tag Dig iagt!
- ✂
- TROP
-
(trækker Keiser i Kjolen.)
Vær ikke saa forvoven!
- ✂
- PRYSSING
-
(læsende.)
Ja det er rigtig sagt.
Det er et Mesterstykke,
Som han har skrevet her.
Jeg strax det lader trykke,
Saasnart det færdigt er.
- ✂
- TROP
- Men læs kun, læs kun længer frem,
Saa skal De bare see.
Paa Bunden skal jeg sige Dem,
Der er Rosinerne.
- ✂
- PRYSSING
- Sin Dont han veed at passe,
Hans Recension er stor.
- ✂
- TROP
- Jeg har hver Lirekasse
Og Trommernes Major.
Hans Piano, hans Crescendo
Er alt i min Journal;
Castigat non ridendo
Vor Smag og vor Moral.
- ✂
- KEISER og VIVA
- I Skovens Taushed, hvilken Lyst
At see sin Hjertens Ven!
Her synger hver en Fuglerøst:
I sees, I sees igjen.
KEISER og VIVA | PRYSSING |
Nu hurtig, inden Fatter | (givende Trop Papirerne.) |
Seer bort fra sin Journal! | Hav Tak, min Herr Forfatter! |
Om lidt vi samles atter | |
I Kirstens Kildedal. | Jo det er en Journal! |
TROP | |
(afsides.) | |
Han mærker ei sin Datter, | |
Ja han er kritisk gal. |
(Kejser sætter sig paa sin forrige Plads, fager en Bog op af Lommen og læser. Viva nærmer sig de andre.)
- ✂
- PRYSSING
-
(til Trop.)
Kjender han det Menneske, som sidder der og lader som han læser?
- ✂
- TROP
-
Lader? Jeg troer, han læser virkelig.
- ✂
- PRYSSING
-
Det troer jeg neppe. Kjender han ham ikke?
- ✂
- TROP
-
Nei, jeg gjør saamæn ikke.
- ✂
- PRYSSING
-
Det er en Student, som hedder Keiser.
- ✂
- TROP
-
Saa? Ja det er meget muligt. Jeg er ikke pligtig at kjende alle Studentere.
- ✂
- PRYSSING
-
Det er en Laps, en Vindbeutel.
- ✂
- TROP
-
Ja han seer ud til allehaande.
- ✂
- PRYSSING
-
Viva! - Naa, er Du der? Gaae ikke for langt bort, mit Barn! hold Dig her i Nærheden.
- ✂
- TROP
-
(afsides til Viva.)
Bryd sig om ingen Ting, Jomfrue; jeg skal nok holde den Gamle med Snak.
(Viva giver Keiser et Tegn, og gaaer ud igjennem Teltet til Promenaden. Han følger efter.)
SYVENDE SCENE
TROP. PRYSSING.
- ✂
- PRYSSING
-
Men hvad skal det Skilt betyde? (læser.) »Her forevises et sjeldent Dyr.« - Hvad er det? Er han bleven Bjørnetrækker?
- ✂
- TROP
-
Nei, det er ingen Bjørn.
- ✂
- PRYSSING
-
Hvad da?
- ✂
- TROP
-
O det er saadant et Dyr som jeg har lagt mig til herude.
- ✂
- PRYSSING
-
Og det vil han vise frem for Penge?
- ✂
- TROP
-
Ja jeg vil, Herr Pryssing!
- ✂
- PRYSSING
-
Det gaaer ikke an! Ingenlunde! Vil han paa eengang være baade Kunstner og Criticus? Det skikker sig ikke. Hvem skulde saa recensere ham og hans Dyr?
- ✂
- TROP
-
Det skal vi nok gjøre selv.
- ✂
- PRYSSING
-
Ja, det maatte da skee fiint, meget fiint, for at ingen skulde mærke det.
- ✂
- TROP
-
Ja lad mig kun om det.
- ✂
- PRYSSING
-
Og at saa de Arbeider han har for mig, ikke komme til at staae tilside for dem, som han har for sig selv.
- ✂
- TROP
-
Jeg skal nok besørge det ene og det andet. Jeg er jo vel nødt til at sørge for mig selv. Troer Herr Pryssing maaskee, jeg kan komme ud af det med een Rigsdaler om Ugen, naar jeg først skal see alle Kunsterne og dernæst leve af naturlig Føde?
- ✂
- PRYSSING
-
Aa hvad! Det er en meget god Betaling.
- ✂
- TROP
-
Jo, jeg takker. Og saa skylder De mig ovenikjøbet for de sidste 14 Dage. Jeg skal have to Rigsdaler.
- ✂
- PRYSSING
-
Han skal have Fanden og ikke to Rigsdaler. De Penge har jeg holdt tilbage for Menneskeslægtens Ødelæggelse.
- ✂
- TROP
-
For Menneskeslægtens Ødelæggelse?
- ✂
- PRYSSING
-
Ja, for hans Tragedie, Menneskeslægtens Ødelæggelse, som han har givet mig til at indbinde.
- ✂
- TROP
-
Og som De nu har havt i en heel Maaned, uden at gjøre noget ved den.
- ✂
- PRYSSING
-
Jeg har havt andet at bestille. Naar det første Nummer af mit Ugeblad er kommet ud, saa begynder jeg paa hans Ødelæggelse.
- ✂
- TROP
-
Jeg længes saameget efter at faae den indleveret.
- ✂
- PRYSSING
-
Aa Snak! Jeg har sagt ham det over ti Gange, der kommer ikke noget ud af at han bringer Ødelæggelsen paa Theatret. Folk vil nu hverken ødelægges eller opbygges.
- ✂
- TROP
-
Vær De rolig og arbeid De frisk væk paa Menneskeslægtens Ødelæggelse.
- ✂
- PRYSSING
-
Ja, ja! Nu skal jeg tage fat paa den.
- ✂
- TROP
-
Men siig mig ikke at saadant et Bind skal koste to Rigsdaler.
- ✂
- PRYSSING
-
Hør nu, vær nu rimelig. Han vil have sin Ødelæggelse stiv. Ikke sandt?
- ✂
- TROP
-
Jo.
- ✂
- PRYSSING
-
I Maroquin?
- ✂
- TROP
-
Ja.
- ✂
- PRYSSING
-
Forgyldt?
- ✂
- TROP
-
Ja.
- ✂
- PRYSSING
-
Naa? Nu kan han selv gjøre Regning. Naar hans Ødelæggelse skal forgyldes, saa kan den nok komme til at koste ham to Rigsdaler.
- ✂
- TROP
-
Aa hvad! det er det samme. Tilsidst gaaer dog Forgyldningen af den. Saa lad den ligesaagjeme blive borte, men saa skal De derimod gjøre mig en Tjeneste.
- ✂
- PRYSSING
-
Og det er?
- ✂
- TROP
-
De skal binde den i to Bind.
- ✂
- PRYSSING
-
Hvorfor?
- ✂
- TROP
-
Jo, for den er stor nok dertil. Desuden har jeg læst, at Eenaktsstykker fordærve Smagen. Een Akt er ogsaa for lidt til den hele Menneskeslægts Ødelæggelse. De skjærer den tvers igjennem i to lige store Parter, og binder hver ind for sig, det har meer Anseelse. Naar det ikke koster meer at redde Smagen, hvorfor skulde vi saa ikke gjøre det?
- ✂
- PRYSSING
-
Ja ja, det skal jeg føie ham i. Er saa alting godt?
- ✂
- TROP
-
Saa lad det blive derved.
- ✂
- PRYSSING
-
(seer sig om.)
Viva! - hvor blev hun nu af?
OTTENDE SCENE
DE FORRIGE. ROSE, som har passet paa ved Indgangen.
- ✂
- ROSE
-
Vil Herren tale med Jomfruen?
- ✂
- PRYSSING
-
Ja, hvor er hun?
- ✂
- ROSE
-
Hun staaer derude ved Veien, og morer sig med at see paa Folk.
- ✂
- PRYSSING
-
Og Studenten?
- ✂
- ROSE
-
Hvilken Student?
- ✂
- PRYSSING
-
Han som sad her.
- ✂
- ROSE
-
Naa, var det en Student? Han er gaaet for længe siden.
- ✂
- PRYSSING
-
Er han det? Naa, ja saa ....
- ✂
- ROSE
-
Vil De maaskee tale med ham?
- ✂
- PRYSSING
-
Nei, nei! gu vil jeg ikke, nei. Kald paa min Datter.
- ✂
- ROSE
-
Strax.
(gaaer.)
NIENDE SCENE
TROP. PRYSSING.
- ✂
- PRYSSING
-
Det er bandsat med de Snuushaner.
- ✂
- TROP
-
Aa De kan troe, Jomfruen har slet ikke lagt Mærke til ham. Hun har ikke seet paa ham en eneste Gang.
- ✂
- PRYSSING
-
Naa det er mig kjært at høre. Den Vindbeutel har tidt og mange Gange sværmet omkring hende.
- ✂
- TROP
-
Det er nok længe siden.
- ✂
- PRYSSING
-
Det kan være et Par Maaneder, siden jeg sidste Gang feiede ham.
- ✂
- TROP
-
Et Par Maaneder! Ja i den Tid kan saadan en Springfyr have skiftet Tanker over hundrede Gange. Jeg troer ikke, han bryder sig meer om hende. Han sad saa fordybet i sin Bog og saae saamæn slet ikke efter hende.
- ✂
- PRYSSING
-
Naa det glæder mig at høre.
TIENDE SCENE
DE FORRIGE. VIVA.
- ✂
- PRYSSING
-
Hvor bliver Du af? Vi skulde jo ud og see os om.
- ✂
- VIVA
-
Jeg troede, Papa havde Hemmeligheder at forhandle med Herr Trop, og saa gik jeg lidt bort, for ikke at være til Uleilighed.
- ✂
- TROP
-
Det kan Jomfruen aldrig være. O hvor De er nydelig idag! jeg har jo endnu ikke havt Tid at 141 hilse paa Dem. Charmant, charmant! De er rigtig nok godt indbunden.
- ✂
- VIVA
-
Synes Dem det?
- ✂
- TROP
-
Hvilket Snit! hvilket Snit!
- ✂
- VIVA
-
Ha ha ha!
- ✂
- TROP
-
Vend Dem om, jeg beder Dem. (hun vender sig.) Nei, den Ryg, den Ryg, den er prægtig. Det er kun Skade at Titelen er gal.
- ✂
- VIVA
-
Titelen?
- ✂
- TROP
-
Ja maa det ikke skjære Een i Hjertet, at see saa deiligt et Bind med en forkeert Titel?
- ✂
- PRYSSING
-
Hvad mener han med det?
- ✂
- TROP
-
Semprififa.
- ✂
- PRYSSING
-
Aa, begynder han nu med det igjen?
- ✂
- TROP
-
Det er hverken Latin eller Italiensk. Paa Latin hedder det Semperviva, og paa Italiensk Sempreviva, men Semprififa det er slet ingen Ting.
- ✂
- PRYSSING
-
Det var ikke mig, det var den jydske Præst som tog feil.
- ✂
- TROP
-
Nei Snak! De jydske Præster forstaae nok Latin. I er ikke den første Bogbinder, og bliver heller ikke den sidste, som har spoleret en smuk Ryg med en gal Titel.
- ✂
- PRYSSING
-
Ah! jeg vil ikke høre hans Finter. Kom, Viva! lad os gaae!
- ✂
- TROP
-
Adieu, Jomfrue Semprififa! god Fornøielse!
(Pryssing og Viva gaae.)
ELLEVTE SCENE
- ✂
- TROP
-
Hvor det morer mig at drille den Bogbinder. Saadan en Klisterbøtte bilder sig ind at være Criticus, Æstheticus, Literatus; han vil ophjelpe Literaturen, betale Honorar, forlægge Skrifter! O Du Stakkel! Du kunde nok trænge til at nogen ophjalp Dig selv og Dine Financer. Ellers kommer Du med samt Din hele Literatur under Fattigvæsenet. - Naa, jeg maa tænke paa mine Forretninger, (sætter sig ved Bordet, blader i Papirerne, drikker, dypper Pennen o. s. v.) Dersom jeg dog selv havde Evne til at begynde et Ugeblad! Hvor det smerter mig at disse fortræffelige Artikler skal staae i Pryssings literaire Gabestok.
TOLVTE SCENE
TROP. LEDERMANN. KLATTERUP.
- ✂
- KLATTERUP
-
(raaber ind i Teltet.)
Vi sætte os herude. Bring os saa noget Skinke og Sennep.
- ✂
- LEDERMANN
-
(stammende.)
Og en Fla-Fla-Flaske Viin.
- ✂
- KLATTERUP
-
Og to Glas.
- ✂
- TROP
-
Hvad mon det er for et Par Karle? De see ganske literariske ud.
- ✂
- KLATTERUP
-
See, der sidder Een, der seer ud til at være Skribent.
- ✂
- LEDERMANN
-
Mener De Ølta-ta-tapper Bendt?
- ✂
- KLATTERUP
-
(noget høiere.)
Jeg siger: en Skribent.
- ✂
- LEDERMANN
-
Ja saa!
- ✂
- KLATTERUP
-
(afsides.)
Dersom den Mand ikke var lidt tunghør og stammede, saa var han bestemt den behageligste Mand i Omgang, ligesom han allerede er een af Fædrenelandets meest udmærkede Forfattere.
- ✂
- LEDERMANN
-
Ja han seer ud til at være een af mine Fo-Fo-Folk.
- ✂
- KLATTERUP
-
Lad os gjøre Bekjendtskab med ham. (til Trop) Min Herre! De undskylder at jeg forstyrrer Dem, men Deres Beskjæftigelse, Deres Klædedragt, Deres hele Udvortes synes at vidne om, at De er een af dem som give mig og mine Lige noget at fortjene.
- ✂
- TROP
-
(reiser sig.)
Jeg veed ikke, hvem jeg har den Ære ....
- ✂
- KLATTERUP
-
Jeg er Bogtrykker Klatterup.
- ✂
- TROP
-
Ah! Det glæder mig usigeligt, at gjøre Deres personlige Bekjendtskab.
- ✂
- KLATTERUP
-
Tør jeg udbede mig Deres Navn?
- ✂
- TROP
-
Mit Navn er Trop.
- ✂
- KLATTERUP
-
Ah! Digteren, Forfatteren, Herr Trop! Det anede mig.
- ✂
- LEDERMANN
-
(til Klatterup.)
Hvem er det?
- ✂
- KLATTERUP
-
Det er Digteren, Herr Trop.
- ✂
- LEDERMANN
-
Ih! er det mu-muligt?
- ✂
- KLATTERUP
-
(til Trop.)
Maa jeg have den Ære at gjøre Dem bekjendt med Herr Literatus Ledermann? (sagtere.) De maa tale lidt høit til ham, han er noget tunghør.
- ✂
- TROP
-
(høit.)
Det smigrer mig særdeles. Jeg har læst saa mange fortræffelige Opsatser af Dem.
- ✂
- LEDERMANN
-
De har skr-skr-skrevet mange ski-skjønne Digte i Adresavisen.
- ✂
- KLATTERUP
-
Og grundige Kunstkritiker i vore meest yndede Blade.
- ✂
- TROP
-
Om jeg husker ret, saa er Deres Afhandling om Tranlamperne trykt paa Pryssings Forlag?
- ✂
- LEDERMANN
-
Ja han sky-skylder mig endnu Honor-Honor-Honorar for den.
- ✂
- KLATTERUP
-
Tal ikke om Pryssing, Herr Trop! han har ført sig skammelig op imod os begge. Herr Literatussen har skrevet for ham, jeg har trykket for ham, og ingen af os har han betalt.
- ✂
- LEDERMANN
-
Hvad-hvad-hvad siger De?
- ✂
- KLATTERUP
-
Jeg taler om Pryssing.
- ✂
- LEDERMANN
-
Ja det er en st-stor Kjæl-Kjæ-Kjæltring.
- ✂
- KLATTERUP
-
(til Trop.)
Jeg haaber, De er ude af al Forbindelse med ham.
- ✂
- TROP
-
Ja Gud bevares! Jeg seer ham aldrig.
TRETTENDE SCENE
DE FORRIGE. ROSE (sætter Mad og Viin paa Bordet tilvenstre.)
- ✂
- ROSE
-
Vær saa god, mine Herrer!
- ✂
- KLATTERUP
-
O! et Glas endnu! - Jeg haaber, Hr. Trop er saa god at tage Plads hos os.
- ✂
- TROP
-
Jeg siger ikke nei.
(Rose bringer Glasset, og gaaer.)
FJORTENDE SCENE
TROP. LEDERMANN. KLATTERUP.
- ✂
- LEDERMANN
-
Lad os tage PI-Plads.
- ✂
- TROP
-
Med Fornøielse.
(De sætte sig, spise og drikke.)
- ✂
- KLATTERUP
-
For at komme tilbage til Pryssing, han har allerede for længe siden givet Literatussen og mig hver en Vexelobligation for det vi have tilgode. Imorges var den udløbet. Vi præsenterede den, men han var ikke i Byen; de sagde endog, at han var taget i Dyrehaven. Det kan jeg dog ellers neppe troe, at han skulde turde vise sig herude under saadanne Omstændigheder.
- ✂
- TROP
-
Nei, det tør han vist ikke.
- ✂
- KLATTERUP
-
Ja, for vidste jeg, at han var her, saa skulde han rigtig nok see Løier.
- ✂
- LEDERMANN
-
Hv-hva-hvad er det?
- ✂
- KLATTERUP
-
Vi tale om Pryssing.
- ✂
- LEDERMANN
-
Ja det er en st-stor Kjæ-Kjæ-Kjæltring. Lad os ikke tæ-tæ-tænke mere paa ham. Fo-Fo-Forfa-fa-fatterskabet leve!
- ✂
- KLATTERUP
-
Ja den Skaal drikker jeg med. (de klinke.) Hvor skjønt, hvor opløftende at see to store Mænd i samme Fag gjensidigen at lade hinanden vederfares 148 Ret, uden smaalig Jalousie! (til Ledermann.) Hørte De, hvad jeg sagde, Herr Literatus?
- ✂
- LEDERMANN
-
Jo jeg gjo-gjorde, Hr. Klat-Klat-Klatterup!
- ✂
- TROP
-
Men Herr Ledermann og jeg staae aldeles ikke hinanden i Veien.
- ✂
- LEDERMANN
-
Nei, paa ingen Maa-Maade. De har valgt det Æsth-Æsthetiske, det Krit-Krit-Kritiske.
- ✂
- TROP
-
De derimod det Statsoeconomiske, det Almeennyttige, det til Borgerheld sigtende ....
- ✂
- LEDERMANN
-
Jeg le-le-lever af at gjøre op-op-gjøre op-opmærksom paa Mis-Mis-Misbrug.
- ✂
- KLATTERUP
-
Ganske rigtig! hver har sit særskilte Fag. Af begges forenede Bestræbelser vil der fremgaae en høi Grad af almeen Oplysning og almeen Velstand.
Mel. Malborough i Leding drager. (Under denne Sang spiser og drikker Leders mann meget graadig.)
- ✂
- TROP
- Naar jeg til Kilden drager ....
- ✂
- LEDERMANN
- Hvad beha-ha-ha- hvad behager?
- ✂
- TROP
-
(høiere.)
Naar jeg til Kilden drager,
Er det for Kunst og Smag.
- ✂
- KLATTERUP
-
(til Trop.)
Ja vist, men Kunst og Smag
Er ei vor Naboes Fag.
Naar han sig hid umager ....
- ✂
- LEDERMANN
- Hvad beha-ha-ha- hvad behager?
- ✂
- KLATTERUP
-
(høiere.)
Naar De Dem hid umager,
Er det en anden Sag.
(Til Trop) Han seer paa Brød, paa Smør,
Han modig nævne tør
Den Taxt som hver en Bager ....
- ✂
- LEDERMANN
- Hvad beha-ha-ha- hvad behager?
- ✂
- KLATTERUP
-
(høiere.)
Den Taxt som hver en Bager
Og Kromand følge bør.
(Til Trop) I Kjøbenhavn saa net
Han passer Fortougsret,
Og tidt i Bladet klager ....
- ✂
- LEDERMANN
- Hvad beha-ha-ha- hvad behager?
- ✂
- KLATTERUP
-
(høiere.)
De tidt i Bladet klager
Paa Rendestenens Bret.
(Til Trop) Han agter paa hver Støi,
Hver Lygtepæl, hver Fløi,
Og skarpt for Øie tager ....
- ✂
- LEDERMANN
- Hvad beha-ha-ha- hvad behager?
- ✂
- KLATTERUP
-
(høiere.)
De skarpt for Øie tager
Betalte Ringetøi.
- ✂
- KLATTERUP og TROP
- Saa har enhver sit Fag:
{De/Jeg} har Kritik og Smag,
Men Ledermann paatager ....
- ✂
- LEDERMANN
- Hvad beha-ha-ha- hvad behager?
- ✂
- KLATTERUP og TROP
-
(høiere.)
Men De Dem helst paatager
Vor Borgerfriheds Sag.
- ✂
- KLATTERUP
-
Begge Forfatterne leve! Herr Literatus! (klinker med ham) . - Herr Trop! (klinker med ham.)
- ✂
- LEDERMANN
-
Tak, Herr Klat-Klat-Klatterup!
- ✂
- TROP
-
Meget forbunden.
- ✂
- LEDERMANN
-
Gid der dog vilde pa-pa-pa-pa-passere nogen Uorden herude, for at vi kunde faae no-noget at kla-klage over i Bla-Bla-Bladet.
- ✂
- KLATTERUP
-
(til Trop.)
Har De ingen løbske Heste seet?
- ✂
- TROP
-
Nei, ingen andre end min Pegasus.
- ✂
- KLATTERUP
-
Ingen Luxus i Tjenestepigernes Dragt?
- ✂
- TROP
-
Nei, jeg synes de har snarere for lidt end for meget paa.
- ✂
- LEDERMANN
-
Hvad-hvad er det?
- ✂
- KLATTERUP
-
(høiere.)
Vi tale om Luxus i Klædedragten.
- ✂
- LEDERMANN
-
Ja den st--stiger bety-bety-betydelig.
FEMTENDE SCENE
DE FORRIGE. NONPAREIL.
- ✂
- NONPAREIL
-
Ah bon jour, Mr. Troppe! Aben Sie mein Affiche?
- ✂
- TROP
-
Ja wohl, ja wohl!
- ✂
- NONPAREIL
-
C'est charmant! Was trink Sie?
- ✂
- TROP
-
Das ist Wein.
- ✂
- NONPAREIL
-
Ah! c'est du vin. Ik will Sie jetz mak en en tour mit den Wein.
(sætter sig hos dem.)
- ✂
- KLATTERUP
-
Vil han gjøre en Tour med vor Viin? Hvad er det for en Snak?
- ✂
- TROP
-
De skal vide, det er den store Taskenspiller Nonpareil. Han vil gjøre et Kunststykke med Vinen.
- ✂
- KLATTERUP
-
Ja saa! ja saa!
- ✂
- LEDERMANN
-
Hva-hva-hvad er det?
- ✂
- KLATTERUP
-
(høit.)
Det er Taskenspilleren, han vil gjøre et Kunststykke med Vinen.
- ✂
- NONPAREIL
-
(seer paa Flasken.)
Jer is wenik Wein, wenik Wein. Voyons un peu. Erlaub Sie, dasz ik ab die Ehr? (han skjænker for dem alle tre) Trois verres, drey Glas, au juste. Ik sets sie Fun à côté de l'autre, gans nah. Attention! (smøger Ærmerne op) Un, deux, trois. (han drikker dem alle tre meget hurtig ud) Verstehn Sie das?
- ✂
- KLATTERUP
-
Ja det kan jeg sandelig ogsaa gjøre. Das ist leicht, ich kann es auch.
- ✂
- NONPAREIL
-
Eh bien! Woll Sie parir, Sie könn es nix.
- ✂
- KLATTERUP
-
Ja, ich will.
- ✂
- NONPAREIL
-
Une bouteille de vin?
- ✂
- KLATTERUP
-
Um eine Bouteille Wein.
- ✂
- NONPAREIL
-
D'accord. (De give hinanden Hænder) A présent, voyons.
- ✂
- KLATTERUP
-
(vil skjænke.)
Men han har jo drukket hele Flasken op.
- ✂
- NONPAREIL
-
Sehn Sie? Sie könn es nix. Ik abs Ihn gesagt.
- ✂
- KLATTERUP
-
Ja, det troer jeg nok.
- ✂
- NONPAREIL
-
Sie ab verlor. Nun lasz Sie komm en ander bouteille; so könn Sie versuck.
- ✂
- KLATTERUP
-
Nei, mange Tak! Jeg er ikke gal.
- ✂
- NONPAREIL
-
Woll Sie nik besahl, so ist das einerley. Cela me revient au même. Sie ab kein point d'honneur.
(reiser sig.)
- ✂
- KLATTERUP
-
Und Sie haben kein Lebensmaasz.
- ✂
- LEDERMANN
-
(trykkende den tomme Flaske.)
Det er uf-uf-uf-uforskammet.
- ✂
- KLATTERUP
-
Det skal komme i Bladet.
- ✂
- LEDERMANN
-
Det var den første Mis-Mis-Misbrug herude.
- ✂
- NONPAREIL
-
(til Trop.)
Eh bien Monsieur, l'affiche.
- ✂
- TROP
-
(reiser sig, og henter et Papir ved det andet Bord.)
Hier ist der Placat.
- ✂
- NONPAREIL
-
Is gut geschrieb?
- ✂
- TROP
-
Sehr gut
- ✂
- NONPAREIL
-
Steht darin von der surprise surprenante des surpris?
- ✂
- TROP
-
Ja hier. »De Overraskedes overraskende Overraskelse.«
- ✂
- NONPAREIL
-
Von den Empereurs et Rois, Princes et Princesses, la haute noblesse und verehrungswürdig public, qui m'ont comblé de leurs éloges?
- ✂
- TROP
-
Hier. »Keisere, Konger, Fyrster.....«
- ✂
- NONPAREIL
-
Ah! das is en misérable Sprak! Keiser, Kongo, das kling wie nix.
- ✂
- KLATTERUP
-
(som imidlertid har reist sig.)
Den Placat skal vist trykkes. Maaskee kunde jeg faae det Arbeide. (til Nonpareil.) Ist das wahr, dasz Sie auch das Kopf von einen lebendigen Mensch abhauen kann und wieder aufsitzen?
- ✂
- NONPAREIL
-
Oui, Monsieur. Soli ik Ihn vielleick den alten abschlag, und einen neuen aufsetz? Das wär gut für Sie; den Sie aben, taug nix.
- ✂
- KLATTERUP
-
Det er en Stud.
- ✂
- LEDERMANN
-
(reiser sig.)
Hvad er det, Herr Klat-Klat-Klatterup ?
- ✂
- KLATTERUP
-
(høit.)
Det er en Stud, Herr Literatus!
- ✂
- LEDERMANN
-
Den maa i Bl-Bladet.
SEXTENDE SCENE
DE FORRIGE. MADAM VOLTISUBITO med en Pidsk i Haanden og en Guitar om Halsen.
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
La riverisco, Signor Troppo! O Troppo caro! (omfavner ham) Sin Sie bös? Perché il portogallo l'é caduto sulla testa? Verstehn Sie? Die Apelsine auf den Kop gefallen?
- ✂
- TROP
-
Sagt nichts, sagt nichts.
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
II Signor Voltisubito, il mio marito, kann sick nik consolir darüber. Er mir gesag, dasz ick soll andar da lei, e pregarla di scusarlo, ed offrirle un biglietto per la quinta representazione di questa sera.
- ✂
- TROP
-
(tager Billetten og kysser hendes Haand.)
Tausend Dank, tausend Dank!
- ✂
- NONPAREIL
-
Ah la charmante personne! Quelle tournure! Que de grâces! Bien votre serviteur. Madame!
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
Ah bonne giour, Monsignor Nonpariglio!
- ✂
- TROP
-
Was wird heute gegeben?
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
II flauto magico.
- ✂
- NONPAREIL
-
Die Sauberflöte.
- ✂
- TROP
-
Tryllefløiten! Das ist prächtig!
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
C'est oune nouvelle pantomime à grand spectacle, mit Pferden und Löwen.
- ✂
- TROP
-
Haben Sie auch Löwen?
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
Si, signor. Sie sin nik naturlich, sie sin künstlich fabriquirt.
- ✂
- TROP
-
Ja so! (afsides) Nei, saa er et naturligt Dyr dog bedre end et kunstigt.
- ✂
- NONPAREIL
-
Je suis étonné, Madame, de vous voir portant une guitare? Chantez vous, par hazard?
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
Si par hazard. Je viens de chanter oun tema con variazioni, étant debout sour deux cheveux.
- ✂
- NONPAREIL
-
Sur deux chevaux.
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
J'avais oun pied sour l'oun, et l'altro sour l'altro.
- ✂
- NONPAREIL
-
Sacristie! Quelle attitude!
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
Vous ne m'avez pas entendou chanter? Tenez, je vais chanter tout de suite.
- ✂
- NONPAREIL
-
Ah! j'en serai charmé.
- ✂
- TROP
-
(til Klatterup og Ledermann.)
Hør efter, hør efter, det er den smukke Beriderske. Hun vil synge en Arie for os.
(Klatterup hvisker det til Ledermann.)
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
Prenez le fouet, Monsignor (giver ham Pidsken,) et claquez bien pendant que je chante.
- ✂
- NONPAREIL
-
Pourquoi cela, Madame?
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
Je suis accoutoumé à voir le fouet et entendre ce son. Sans cela je ne poux rien faire.
- ✂
- NONPAREIL
-
A la bonne heure.
(smælder med Pidsken.)
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
A présent ça va bien.
- ✂
- TROP
-
(til Klatterup.)
Hun synger aldrig uden til Hest, hun er vant til at høre Pidsken, og uden den kan hun ingen Ting gjøre.
- ✂
- LEDERMANN
-
Hva-hva-hvad skal det sige?
(Klatterup hvisker det til ham.)
- ✂
- TROP
-
(til Madam Voltisubito.)
Ja, ich kann das gut begreifen. Ich habe ein Mann gekannt, der hatte Tansen gelernt in eine Stube wo en Koffert stand. Nachher kam er auf en Ball. Es wollte aber gar nicht gehen. Endlich sagte er: bringt mal en Koffert in die Stube. Man that es, und gleich konnte er tansen.
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
E l'usanza, l'usanza.
- ✂
- NONPAREIL
-
C'est l'habitude qui fait tout.
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
Si, c'est l'habitoude.
- ✂
- NONPAREIL
-
Silence, Messieurs!
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
Thema.
Mel. af Jægerbruden: Vi binde Dig Din Jomfruekrands. Di primavere un fiore,
Gentil donzella, prendi,
E sul tuo crm l'appendi;
Raviva lo splendore,
Del gelsomino il bel candore oscura!
Tanto di dié Natura,
Beltà, innocenza e amore.
Fem Variationer.
(til Nonpareil.)Mais, Monsieur, vous avez oublié de claquer. A présent que je suis à la fin, claquez bien fort, et en mesure.
Sjette Variation,
(under hvilken Nonpareil smælder paa de i Compositionen betegnede Steder.)Coda.
Ancora un poco ascoiti, o mio Signor:
La biondina in gondoletta
L' altra sera io menava,
E la barca che nanava,
Si la fece indormentar.
La dormiva su sto braccio,
Ed io intanto la guardava,
Ma la barca dondolava,
E la fece risvegliar.*)
- ✂
- NONPAREIL
-
Bravo! bravo! Quel charme dans votre voix! quelle expression! Oh c'est délicieux!
- ✂
- TROP
-
Tausend Dank, tausend Dank! Das ist das Schönste was ich noch von Gesang gehört habe.
(de kysse hende begge to paa Hænderne.)
- ✂
- LEDERMANN
-
Jeg sy-synes, de bæ-bærer dem begge to ad, som om de vare slup-slup-slupne lige ud af Daa-Daareki-kisten.
- ✂
- KLATTERUP
-
Det er et Par udenlandske Gjøglere, som trække os Pengene ud af Landet.
- ✂
- LEDERMANN
-
Det maa i Bla-Bladet.
- ✂
- KLATTERUP
-
Det er en Uorden.
- ✂
- TROP
-
(kommer hen til dem.)
Tag dem iagt, tal ikke for høit, de To kunde let forstaae noget af hvad De siger.
- ✂
- KLATTERUP
-
Det er det samme. Vi ere besjælede af Borgersands og gaae vor lige Vei uden at see frem eller tilbage. Vi ere frimodige.
- ✂
- LEDERMANN
-
Frimu-murere?
- ✂
- KLATTERUP
-
(høiere.)
Frimodige! -
- ✂
- NONPAREIL
-
(til Madam Voltisubiio.)
Mel. Ah que Farnour aurait pour moi des charmes.
Ah qu'il est doux de vous voir de la sorte!
Je deviens fou de bonheur, de plaisir.
Flamme d'amour est bientot, dit-on, morte,
Mais celle-ci, c'est à n'en plus finir.
Ah qu'il &c.
- ✂
- TROP
-
(til Madam Voltisubiio.)
Ny Melodie.
Schönstes Weibsbild, dasz, ich's dir gestehe,
Du hast mich zum Corydon gemacht.
O verzeihe, wenn ich schier vergehe
In der Flamme, die du angefacht.
Das Billett, das du mir gütig schenkest,
Dein Gesang, dein Wesen mich entzückt.
Seh' ich dich, wenn du die Rosse lenkest,
Wird mir gänzlich das Gehirn verrückt.
- ✂
- NONPAREIL
- Ah qu'il, &c.
- ✂
- TROP
- Schönstes &c.
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
Mel. Smukke Pige med det brune Haar.
Se il mio nome é Voltisubito,
Perdonate, Signori,
Che ben subito mi volgeró
Zefiretto frà i fiori.
Ecco un cuor di quà,
Ecco un cuor di là,
Geme amor di quà,
Piange amor di là.
Ché pensar di questo? Ché faró
Con duplici cuori?
- ✂
- NONPAREIL
- Ah qu'il &c.
- ✂
- TROP
- Schönstes &c.
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
- Se il mio &c.
- ✂
- KLATTERUP
-
Mel. Thema af Amor marinaro.
I patriotisk
Retfærdig Iver
Jeg blot kan elske
Mit gode Dansk.
Jeg erkegothisk
Paa Flugten driver
Det Pluddervelske
Med Tydsk og Fransk.
En Taskenspiller,
En saadan Rytter,
Hvad de bestiller,
Til intet nytter.
Og slutteligen
Er siden Krigen
Vor hele Higen
Kun udenlandsk.
- ✂
- NONPAREIL
- Ah qu'il &c.
- ✂
- TROP
- Schönstes &c.
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
- Se il mio &c.
- ✂
- KLATTERUP
- I patriotisk &c.
- ✂
- LEDERMANN>
-
Mel. O mein lieber Augustin.
Hvilket uf-uf-uf-uforskammet Sny-Sny-Sny-Snyderi!
At den go-go-gode Vi-Vi-Vi-Viin er fo-fo-forbi.
Vindsa-sa-sa-sak!
Grovt Pa-Pa-Pa-Pak!
Den Krab a-b a-bat
Faaer en Drava-va-vat
Af vor Po-Po-Po- vor Po-Po- vort Politi.
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
A présent je m'en vais, nous allons cominciar notre quatriéme representazione. C'est à la quinta che je vous attend, Monsignor Troppo. (Trop bukker, hun giver Nonpareil Armen for at gaae.) Il y a tant de monde dans la boutique, passons par ici, Signor Nonpariglio.
(De gaae ud paa Siden.)
SYTTENDE SCENE
TROP. LEDERMANN. KLATTERUP. KEISER og VIVA komme fra Teltet.
- ✂
- TROP
-
(afsides.)
Den Hansqvast betalte mig ikke Placaten. O det er forskrækkeligt! Arbeide har jeg nok af den hele Dag, men Penge! Alle binde Munden til paa Oxen som tærsker. (Til de Kommende) Ih velkommen tilbage! Naa? den Gamle er ikke med? det er nok en Slags Bortførelse?
- ✂
- KEISER
-
O det gik fortræffeligt!
Mel. Der staaer et Træ i min Faders Gaard. Jeg stod i Trængsel
Paa grønne Plads,
Min Viva nær i Kildelunden,
Og saae med Længsel
I fyldte Glas
Den Elsktes Billed dybt paa Bunden.
Men da jeg over hendes Skulder saae.
Mit eget Billed tæt ved hendes laae,
Smiilte derved,
Hvergang hun hed
Med Vellyst førte det til Munden.
Mens det passerer,
Hist paa sin Stol
En Bondemand med Pryssing snakker,
Og barsk tracterer
Sin Stokfiol,
Og synger Visen nok saa vakker
Om Helten som paa Sanct Helena døer.
Nu skreg en Galning: Vive l'Empereur!
Og strax en Ven
Skreg til mig hen:
»Ja, Viva Keiser! Jo jeg takker!«
Men min Veninde
Forfærder nu
Det Ægteskab af vore Navne.
Jeg spørger hende:
Forbyder Du
To Luftgestalter sig at favne?
I Bølgen kyssed jo min Skygge Dig,
Et Navn er ogsaa kun en Skygge lig.
Nei, skreg hun, nei!
Løb bort sin Vei,
Tilsidst vi her i Teltet havne.
- ✂
- TROP
-
Ja Kirsten Piil hun smedder Aar for Aar flere og flere sammen. Skal det tage saadan til, saa kan hun herefter med større Ret komme til at hedde Kirsten Giftekniv.
- ✂
- VIVA
-
Mel. Madame Gails Tyrolervise.
Intet, min Ven, jeg frygter meer
End naar den store Mængde mig seer.
Selv under Vrimlens larmende Spil
Amor os ene finde vil.
Et Navn, et Navn kan røbe de To,
Og fra dem flyer den kjærlige Ro.
Nylig ved Kilden fri og glad
Drak jeg med Dig af kjølige Bad;
Kildegudinden skued os kun,
Taus os forened i sin Lund.
Et Navn, et Navn har røbet de To,
Nu flye de hid til Kjærligheds Ro.
- ✂
- KLATTERUP
-
(til Keiser.)
Min Herre, De nævnede jo Pryssing. Er han herude?
- ✂
- KEISER
-
Til Tjeneste.
- ✂
- TROP
-
(afsides.)
Saa! Nu er Fanden løs.
- ✂
- KLATTERUP
-
(til Ledermann.)
Det er som jeg siger, han er herude.
- ✂
- LEDERMANN
-
Pr-Pr-Pryssing?
- ✂
- KLATTERUP
-
Ja netop.
- ✂
- LEDERMANN
-
Det er utroligt.
- ✂
- KEISER
-
Hvad er det for et Par Karle?
- ✂
- TROP
-
Det er to Matadorer som vil stikke Pryssing.
- ✂
- VIVA
-
Hvorledes? Hvad vil det sige?
- ✂
- TROP
-
Creditorer, Jomfrue!
- ✂
- KEISER
-
Fy for en Ulykke!
- ✂
- VIVA
-
Gud! jeg bliver ganske bange.
- ✂
- ROSE
-
(raaber ud.)
Herr Pryssing er der.
- ✂
- KLATTERUP
-
Ha ha! Der har vi ham.
- ✂
- KEISER
-
Jeg lader som ingen Ting.
(trækker sig lidt tilbage.)
ATTENDE SCENE
DE FORRIGE. PRYSSING kommer fra Teltet
- ✂
- PRYSSING
-
Naa, er Du der, Viva? Hvor i al Verden var Du bleven af?
- ✂
- VIVA
-
Jeg kom fra Dem i Trængselen, Papa, og kunde slet ikke finde Dem igjen.
- ✂
- PRYSSING
-
Ih Snak! Jeg stod jo og hørte paa Bondemandens Fiol. (til Trop.) Veed han hvad? En Kritik derover vilde være paa sit rette Sted i Bladet.
- ✂
- TROP
-
Tys! tal ikke om Bladet! Her er Spioner ude.
(peger paa Ledermann og Klatterup.)
- ✂
- PRYSSING
-
(seer dem.)
Naa, saa gid da ....
(Vil gaae; Klatterup og Ledermann stoppe ham, og tage hver sin Obligation op af Loms men og præsentere ham den.) Mel. Fryd Dig ved Livet.
- ✂
- KLATTERUP
- Vil De betale?
Eller vil De ikke? Hvad?
De har at befale,
Jeg er lige glad.
- ✂
- LEDERMANN
- Imo-morges var jeg alt ho-hos Dem,
Og ve-ve-ve-vented, men De ko-ko-ko kom ei hjem.
Nu træ-træffer jeg Dem her til-til-tilsidst,
Og gi-gi-giver Dem ei Fr-Fr-Frist.
- ✂
- PRYSSING
- Tie De kun stille!
Jeg nok gjøre skal min Pligt.
Men ved Kirstens Kilde
Er ei Sted til sligt.
- ✂
- KLATTERUP
- Jo Dyrehaven passe kan
Til Børs for slig en Handelsmand,
Slig Criticus, dramatisk Nar,
Som ingen Penge har.
- ✂
- PRYSSING
- Bliv mig fra Livet
Med den Vexel-Obligation!
- ✂
- KLATTERUP
- Ja naar De har givet
Sikkerhed.
- ✂
- LEDERMANN
- Og Ca-Ca-Caution.
- ✂
- PRYSSING
- Ifald ieg Dem ei bliver qvit,
Erklærer jeg mig strax Fallit.
- ✂
- KLATTERUP
- Ja vær saa. god, geneer Dem ei!
- ✂
- LEDERMANN
- Just derpaa lu-lu-lu-lurer jeg!
- ✂
- PRYSSING
- Tag Dem ivare!
Jeg faaer Moratorium.
- ✂
- KLATTERUP
- Det har ingen Fare,
Man er ei saa dum.
- ✂
- PRYSSING
- Halvtredsindstyve smaa Procent,
Kan De vel dermed være tjent?
Meer giver intet Handelshuus;
Forresten ei en Snuus.
Tænk nu paa Tingen,
Og om De mig drille tør.
Gaaer De mig paa Klingen,
Veed jeg hvad jeg gjør.
- ✂
- KLATTERUP og LEDERMANN
-
(den sidste stammende.)
Ja det er Tingen!
Mon jeg vel ham drille tør?
Gaaer jeg ham paa Klingen,
Veed jeg hvad han gjør.
- ✂
- PRYSSING
-
Ja, som sagt, dersom man tvinger mig til Fallit just i dette Øieblik, da min Handel er i Opkomst, og jeg har grundet Haab om at betale enhver Sit inden kort Tid, saa er det ikke andet end Malice af mine Creditorer, og saa skal Fanden tage mig om jeg ikke ....
- ✂
- KLATTERUP
-
Er Deres Handel i Opkomst? Hvad mener De med det?
- ✂
- PRYSSING
-
Jeg mener, at jeg har begyndt paa et Ugeblad, det første Nummer er allerede under Pressen; naar det kommer ud, saa skal De bare see.
- ✂
- LEDERMANN
-
Hvad-hvad-hvad er det?
- ✂
- KLATTERUP
-
(høit)
Han vil give et Ugeblad ud.
- ✂
- LEDERMANN
-
Nu skal han just gjø-gjøre Fa-Fa-Fallit.
- ✂
- PRYSSING
-
Ja, ja! Dersom I to Pralhanse tvinger mig dertil, saa accorderer jeg, og dersom jeg giver saameget som et Sandskorn mere, saa maae I ....
- ✂
- KLATTERUP
-
Det vil vise sig.
- ✂
- PRYSSING
-
Ja Gu' skal det vise sig, troe mig nu! Ikke blot I, men enhver anden af mine Creditorer skal ikke faae en Skilling meer end de 50 pCt.
- ✂
- TROP
-
Hvad var det De sagde, Herr Pryssing?
- ✂
- PRYSSING
-
Har han ikke hørt det?
- ✂
- TROP
-
Aa Gud hjelpe mig! Jeg som har Penge tilgode hos Dem! Saa faaer jeg jo kuns tre Mark om Ugen istedenfor en Rigsdaler.
- ✂
- KLATTERUP
-
Det skader Dem ikke noget.
- ✂
- PRYSSING
-
Ja ikke blot det, men selv af Menneskeslægtens Ødelæggelse faaer han ikke meer end efter Accorden.
- ✂
- TROP
-
Herr Pryssing! De tager Livet af mig.
- ✂
- PRYSSING
-
Ja det er mig det samme. Nu er jeg desperat.
(Trop river sig i Haaret,)
- ✂
- KEISER
-
(nærmende sig.)
Maa jeg sige et Ord?
- ✂
- PRYSSING
-
Hvad vil De?
- ✂
- KEISER
-
Forebygge, om muligt, en Fallit, som truer med at drage saa mange gamle Huse ned i Afgrunden.
- ✂
- KLATTERUP
-
Hvem er De?
- ✂
- KEISER
-
Ingen Kapitalist.
- ✂
- PRYSSING
-
Uden Kapitaler er her intet at udrette.
- ✂
- KEISER
-
Tør jeg spørge, hvor stor Summen er?
- ✂
- KLATTERUP
-
Herr Literatussens Obligation er 15 Rigsdaler 2 Mark, og min beløber sig til 23, Rigsdaler 8 Skilling, ialt 38 Rigsdaler 2 Mark 8 Skilling. ...
- ✂
- KEISER
-
Det gjør mig ondt; thi denne Sum overstiger mine Evner. Jeg havde haabet med en fem, sex Rigsdaler at kunne jevne det Hele.
- ✂
- KLATTERUP
-
Hvad skal det sige?
- ✂
- PRYSSING
-
Vil De gjøre Nar af mig?
- ✂
- KEISER
-
Det er jeg saa langt fra, at jeg tvertimod vil skaffe Sikkerhed for Herr Pryssings Gjæld.
- ✂
- PRYSSING
-
Hvorledes?
- ✂
- KLATTERUP
-
Er det Alvor?
- ✂
- TROP
-
O Gud velsigne Dem!
- ✂
- KEISER
-
Men maa jeg først tale et Ord med Dem, Herr Pryssing?
- ✂
- PRYSSING
-
Hjertelig gjerne.
(De gaae lidt afsides.)
- ✂
- KEISER
-
Herr Pryssing, De har behandlet mig haardt. Dersom jeg nu saa ganske uegennyttig redder Dem ud af Deres Forlegenhed, hvad Sikkerhed har jeg saa for, at De ikke siden vil sætte Dem imod mit og Deres Datters Ønske?
- ✂
- PRYSSING
-
O intet andet! Det skal vi nok blive enige om. De er jo et vakkert ungt Menneske, Student, kan faae et Embede. Hør, giv mig Deres Haand; har jeg fornærmet Dem, saa har jeg, min Sjæl, ikke meent noget ondt med det.
- ✂
- KEISER
-
Altsaa Viva er min?
- ✂
- PRYSSING
-
Ja, naar De hjelper mig ud af min Knibe.
- ✂
- KEISER
-
Top! Lad mig nu tale et Ord med Deres Recensent.
- ✂
- TROP
-
Med mig?
- ✂
- KEISER
-
Ja med Dem. (afsides til Trop.) Hør, De kan ikke være tjent med Pryssings Fallit.
- ✂
- TROP
-
Nei, det veed Gud.
- ✂
- KEISER
-
Det staaer til Dem at redde ham.
- ✂
- TROP
-
Til mig?
- ✂
- KEISER
-
Overlad ham det Dyr, som De vil fremvise.
- ✂
- TROP
-
Dyret?
- ✂
- KEISER
-
Ja Dyret. De betænker Dem? O kjære Collega! skulde jeg have taget feil af Deres Characteer? Er en dyrisk Tilbøielighed stærkere hos Dem, end den Drift at hjelpe et Medmenneske? Betænk hvor høit Mennesket staaer over Dyret.
- ✂
- TROP
-
De har Ret, De har Ret! - Ja, jacta est alea. Dyret er hans.
- ✂
- KEISER
-
Ædle Mand! (trykker hans Haand.) Herr Pryssing!
- ✂
- PRYSSING
-
(kommer hen til dem.)
Naa da?
- ✂
- KEISER
-
De er reddet. Denne sjældne Mand afstaaer Dem sit sjældne Dyr til fri Afbenyttelse.
- ✂
- TROP
-
(giver ham Skiltet.)
Det er Deres.
- ✂
- PRYSSING
-
O Himlen lønne ham, jeg kan ikke! (omfavner ham. Til Klatterup og Ledermann) See her! Dette skal nu i Øieblikket skaffe Dem Deres Penge, og mig en lille Skilling tilovers. Lad os strax slaae det op. - Rose!
NITTENDE SCENE
DE FORRIGE. ROSE. Klatterup seer paa Skiltet, viser Ledermann det, og taler sagte med ham.
- ✂
- PRYSSING
-
Vi vil nu slaae Skiltet op uden for Teltet. Ryd imidlertid op her, min Pige, og træk Gardinet for Teltet, at Publikum ikke skal see os.
- ✂
- ROSE
-
Strax, Herr Pryssing!
(hun tager Glas, Flasker, Tallerkener, o. s. v. bort fra Bordene, og bærer det ind i Teltet.)
- ✂
- PRYSSING
-
(til Trop.)
Lad os da nu gaae ud og slaae Skiltet op!
- ✂
- TROP
-
Ja kom.
(Gaaer med Pryssing ind i Teltet.)
- ✂
- KLATTERUP
-
Det er en artig Begivenhed.
- ✂
- LEDERMANN
-
Den Tro-Trop har mange Resou-sou-sourcer.
- ✂
- KLATTERUP
-
Hør, veed De hvad? Lad os benytte os af Leiligheden. Vi vil gaae ind og see, om det tegner til at Pryssing skulde faae en stor Indtægt, og hvis saa er, saa vil vi see at tilhandle os Dyret, imod at afstaae ham Obligationerne; maaskee kan vi profitere derved.
- ✂
- LEDERMANN
-
Ja det har De saagu-gu-gu Ret i.
(De gaae ind i Teltet. Rose er imidlertid bleven færdige og gaaer ligeledes ind; Teltet tillukkes med Gardinet.)
TYVENDE SCENE
VIVA. KEISER.
- ✂
- KEISER
-
O min Viva! det kan man kalde et heldigt Indfald. Det er dog et sandt Ordsprog, at i oprørt Vand er godt at fiske.
Mel. af en Alessandrina. Vel har ei Amor Kræfter,
Han er et Barn forvist;
Men han sig lægger efter
At narre Folk ved List.
Det er et stort Mirakel
At han kan holde Stand,
Men derfor maa den Stakkel
Sig hjelpe som han kan.
Enhver som er herude,
Gaaer jo med Kjærest sin.
Nu blandt de mange Brude
Jeg kneise skal med min.
Og naar saa Kildens Gammen
Er endt i Aftnens Stund,
Paa ny vi træffe sammen
Hist i Charlottenlund.
EEN OG TYVENDE SCENE
DE FORRIGE. ROSE.
Mel. Valsen af Baccanali di Roma.
- ✂
- ROSE
- Jo jo, jeg takker!
De staaer og snakker;
Det hele Telt er fuldt af Fremmede.
Som give Penge,
Og frem sig trænge,
For det vidunderlige Dyr at see.
- ✂
- VIVA
- Lad kun Teltet sig fylde!
See hvor Skyerne her
Sig om Kanten forgylde
Over eensomme Træer!
- ✂
- KEISER
- Hør den muntre Støi!
Hist en Krage fløi,
Svang med hæse Skrig sig over Skoven væk.
Over Træers Top
Stiger Gyngen op,
Hvor de hvide Piger skrige høit af Skræk.
- ✂
- ALLE TRE
- O salige Lyst, under Støien og Vrimlen
I Eenrum at mødes fortrolig og øm,
At sværme med Zephyr, at kjøles af Himlen,
At drømme med Skyerne Kjærligheds Drøm!
- ✂
- VIVA
- Hist i det Fjerne
Glimter et Lys.
- ✂
- ALLE TRE
- Det smiler paa Himlen saa høit over Træer.
- ✂
- KEISER
- Kjærligheds Stjerne
Tændte sig nys.
- ✂
- ALLE TRE
- Den vinker os fjernt, men dens Glands er os nær.
- ✂
- ROSE
- Det maa jeg sige,
Lyksalig Pige
Er den som kjærlig med sin Brudgom gaaer.
Men De kan troe mig,
At jeg skal snoe mig,
Saa jeg mig ogsaa snart en Kjærest faaer.
- ✂
- VIVA
- See hvor Aftenen trækker
Hver en Skygge saa lang!
See de Kjørendes Rækker!
Hør den lystige Sang!
- ✂
- KEISER
- Snart vi skal paany
Hist ved Bellevue
Kjøre langsomt med hverandre, glad i Sind,
Gjennem tunge Sand
Med sit Skum paa Strand,
Hvor vi see den svenske Kyst i Maaneskin.
- ✂
- ALLE TRE
- O salige Lyst, under Støien og Vrimlen
I Eenrum at mødes fortrolig og øm,
At sværme med Zephyr, at kjøles af Himlen,
At drømme med Skyerne Kjærligheds Drøm!
- ✂
- VIVA
- Tæt skal jeg klynge
Mig til din Barm.
- ✂
- ALLE TRE
- O kjærlige Længsel som fylder mit Bryst!
- ✂
- KEISER
- Tæt skal jeg slynge
Om Dig min Arm.
- ✂
- ALLE TRE
- O mægtige Guddom, jeg lyder Din Røst!
TO OG TYVENDE SCENE
DE FORRIGE. KLATTERUP.
- ✂
- KLATTERUP
-
(meget geskjæfiig.)
O det gaaer fortræffeligt! Hele Teltet er fuldt af Tilskuere. Vi faae en styrtende Indtægt. Tænk engang hvad jeg og Literatussen have en fim Næse. Saasnart vi lugtede Lunten, saa fik vi Pryssing til at afstaae os Indtægten, imod at vi udleverede ham Obligationerne. Nu er han nær ved at gaae ud af sit gode Skind, over at han har gjort den Handel.
- ✂
- KEISER
-
For mig derimod er det en yderst kjærkommen Efterretning; thi nu er han ude af sin Forlegenhed; jeg har følgelig opfyldt mit Løvte, og tør nu stole paa at han ogsaa vil holde sit.
TRE OG TYVENDE SCENE
DE FORRIGE. TROP
- ✂
- TROP
-
O jeg dumme Fæ, som har gjort saadan en Handel! Der seer man hvad Dyret trækker. Det er en reen spansk Flue.
- ✂
- KLATTERUP
-
Ja min gode Herr Trop! Gjort Gjerning staaer ikke til at ændre. Hør, lad mig nu see, at De i al Hast gjør Skuepladsen istand, og stiller Dyret frem.
- ✂
- TROP
-
Det kan De gjøre selv. Dyret skal De faae strax.
- ✂
- KLATTERUP
-
(til Keiser.)
Kjære Herr Student! De har været saa god at bringe Sagen i Gang; vil De ikke ogsaa besørge Resten; Dyret opstillet, og saa videre. De veed Besked. Jeg maa tilbage og passe paa ved Indcasseringen.
(løber tilbage i Teltet.)
- ✂
- KEISER
-
(raaber efter ham.)
Nei, hør dog, hør! - Han er allerede væk. Det er en Ting, jeg ikke kan befatte mig med.
- ✂
- ROSE
-
Jeg maa sandelig ind til Gjæsterne.
(gaaer.)
FIRE OG TYVENDE SCENE
VIVA. KEISER. TROP.
- ✂
- TROP
-
Ja hvad mig angaaer, saa ønsker jeg at trække mig ud af det hele. Indret De nu Skuepladsen, gode Herr Keiser! gjør det for Pryssings Skyld! lad mig være fri! Seer De, det er en let Sag; De indretter tre Pladser, og afdeler dem ved Seglgarnssnore.
- ✂
- KEISER
-
Ja, det er ikke saadan at løbe til. Hvorfor lader De Folk komme, inden Skuepladsen er istand?
- ✂
- TROP
-
Ja, det kan jeg ikke gjøre ved. Pryssing havde jo ingen Ro paa sig.
- ✂
- KEISER
-
Men saa hent da Dyret frem; før kan jeg intet gjøre.
- ✂
- TROP
-
Dyret? Ja det er sandt! Det har jeg her.
- ✂
- KEISER
-
Hvor?
- ✂
- TROP
-
Her.
(søger i Vestelommen.)
- ✂
- KEISER
-
Har De Dyret i Vestelommen?
- ✂
- TROP
-
(tager en meget lille Æske op, og leverer den til Keiser.)
Vær saa god! - Jeg begyndte ordentlig at svede Angstens Sveed, jeg var bange det var blevet borte.
- ✂
- KEISER
-
Er det Dyret?
- ✂
- TROP
-
Ja gu er det saa, ja! Luk op, saa skal De see, det er meget sjeldent.
- ✂
- KEISER
-
(aabner Æsken og stirrer i den.)
Det er jo ikke andet end et lille Insect.
- ✂
- TROP
-
Ja, det veed jeg nok.
- ✂
- KEISER
-
Kalder De det et Dyr?
- ✂
- TROP
-
Det skulde jeg troe. Er et Insect ikke et Dyr? Har De lært Naturhistorie?
- ✂
- KEISER
-
Ja, men er det passende til at vise frem for Penge?
- ✂
- TROP
-
Hvorfor ikke? Gjør Størrelsen noget til Sagen? Er Naturen ikke ligesaa beundringsværdig i det Smaa som i det Store? Det er ikke noget for den raa Hob, det veed jeg nok, men det er for dannede, for fiint følende Mennesker. Vil De behage at see, det har tre Been.
- ✂
- KEISER
-
Det er muligt, men saa maa det være et defect Exemplar.
- ✂
- TROP
-
Aa Snak! det er i en meget god Stand. Naa, kan De nu sige mig, hvad det hedder?
- ✂
- KEISER
-
Nei, jeg er ikke Entomolog. Men tillad mig, hvor meget har Tilskuerne paa tredie Plads betalt?
- ✂
- TROP
-
De gaae jo gratis.
- ✂
- KEISER
-
Naa ja, saa har de ikke noget at klage over. Maaskee bringe de Kikkerter med.
- ✂
- TROP
-
Naa, jeg gaaer min Vei; lad mig nu see, De indretter alt paa det Bedste.
- ✂
- KEISER
-
Nei mange Tak! Jeg ønsker ikke at befatte mig hermed.
(lægger Æsken paa Bordet tilhøire.)
FEM OG TYVENDE SCENE
DE FORRIGE. PRYSSING.
- ✂
- PRYSSING
-
Men Herre Jemini! Staaer I her og holder Faddersladder, istedenfor at gjøre alting istand?
- ✂
- TROP
-
Jeg har afleveret Dyret til Herr Keiser. Meer har jeg ikke at gjøre.
- ✂
- KEISER
-
Og jeg har lagt det paa Bordet, til Herr Pryssings Disposition. Meer har jeg ikke at gjøre.
- ✂
- PRYSSING
-
Paa Bordet? hvor?
- ✂
- KEISER
-
Der! I den lille Æske.
- ✂
- PRYSSING
-
(seer paa Keiser, og gaaet derpaa hen og titter i Æsken.)
Er det Dyret?
- ✂
- KEISER
-
Ja det er.
- ✂
- PRYSSING
-
Er det Spøg eller Alvor?
- ✂
- KEISER
-
Alvor.
(Pryssing seer spørgende paa Trop.)
- ✂
- TROP
-
Alvor. Det er et meget godt Dyr.
- ✂
- PRYSSING
-
Gud skee Lov, jeg har mine Obligationer i min Lomme!
- ✂
- KEISER
-
Gud skee Lov, jeg har min Viva under Armen! (giver hende Armen.) Nu er der ikke andet for, end at De afleverer Skatten til de to Herrer, som har kjøbt den, og at vi saa itide ere betænkte paa en passende Retirade.
- ✂
- TROP
-
Retirade?
- ✂
- KEISER
-
Ja hvad mig angaaer, saa har jeg ikke Lyst at blive her og faae Prygl.
- ✂
- TROP
-
Prygl? Er De gal? hvem skulde fordriste sig dertil?
- ✂
- KEISER
-
Tilskuerne, ifald de ikke finde sig tilfredse med Dyret.
- ✂
- TROP
-
Men hvor kan De nu troe, at der skulde være saa lidt Smag, saa lidt høiere Dannelse mellem Folk, at de ikke skulde beundre et Naturens Mesterværk?
- ✂
- PRYSSING
-
Han er en Nathue! Jeg for min Part vil ikke have noget at bestille dermed, men mener ligesom Herr Keiser, at vi gjøre bedst i at see at komme herfra. Har han Lyst at blive her og tage sine Prygl, saa for mig gjerne!
- ✂
- TROP
-
Nei, for Pokker! hvis De troer, at der vanker Prygl, saa skjøtter jeg ikke om at blive. Men jeg kan dog aldeles ikke begribe Folks Domme og Meninger.....
- ✂
- PRYSSING
-
Ja saadan gaaer det saa mangen Recensent.
(Tummel i Teltet.)
SEX OG TYVENDE SCENE
DE FORRIGE. ROSE
- ✂
- ROSE
-
Skynd Dem dog! Skynd Dem! Det er ikke muligt at styre Tilskuerne. De vil endelig herud.
- ✂
- KEISER
-
Gesvindt! Lad os lægge Dyret i Bordskuffen.
(Lukker Æsken i, og lægger den i Skuffen i Bordet tilhøire.)
- ✂
- ROSE
-
I Bordskuffen!
- ✂
- PRYSSING
-
Der har vi dem! Lad os smutte tilside!
(Pryssing, Keiser, Viva, Trop smutte hen i Krogen, saa af de komme til at staae bag ved det indtreedende Chor. Gardinet i Teltet bliver trukket tilside.)
SYV OG TYVENDE SCENE
DE FORRIGE. CHOR AF TILSKUERE (Herrer, Damer, Børn.) FØRSTE HERRE. ANDEN HERRE. EN DAME.
LEDERMANN og KLATTERUP træde tilsidst ind. De Fire, som havde skjult sig, træde lidt efter lidt frem og blande sig i Choret.
Mel. af Bellmann: Undan ur vägan! si hur Profossen med plumager.
- ✂
- CHOR
- Det er dog skammeligt os at lade staae saalænge!
Troer De, vi Tid har, til Morgenen den gryer?
Vi har jo givet vore Penge,
Lad os da see nu det mærkelige Dyr!
Af alle Kræfter
Vil vi til Charlottenlund,
Og til Slukefter
Før Midnatsstund.
Hille den Slemme! Hvad er det for en lumpen Maade?
Her knap en Bænk er, som man kan sidde paa.
Det lader, som det var af Naade
At for Betaling vi smukt faae Lov at staae.
- ✂
- KEISER
-
(til Pryssing og Trop.)
Jo kjære Venner!
Her vil vanke tørre Hug.
- ✂
- PRYSSING
- Ingen os kjender.
- ✂
- TROP
- Ei mindste Muk!
- ✂
- CHOR
- Hvor er nu Dyret? Maaskee det er her heller ikke!
Hvor er da Manden som skal det vise frem?
Vi vide vil til Punkt og Prikke
Hvordan det kaldes, og derpaa gaae vi hjem.
- ✂
- KLATTERUP
- Hvad er dog dette?
Har man ei endnu begyndt?
- ✂
- LEDERMANN
-
(slaaer sig paa Lommen.)
Her er det Re-Rette,
Vor Ski-Ski-Skillemy-mynt!
- ✂
- CHOR
- Men saa for Pokker! hvor er det sjeldne Dyr da henne?
Hvis man os driller, vi blive vred i Aand.
Jeg mærker det faaer ingen Ende,
Dyr seer jeg ikke meer end bag paa min Haand.
Hvor er dog Manden
Som med Dyret trækker om?
Skaf ham, for Fanden!
Saa kom da, kom!
- ✂
- KLATTERUP
-
Ja jeg beder Dem meget undskylde at det har varet saalænge, men nu skal vi strax have den Ære at begynde.
- ✂
- FØRSTE HERRE
-
Saa det er Dem, som fremviser Dyret?
- ✂
- KLATTERUP
-
(forskrækket.)
Ja jeg er ikke ene derom, jeg har en Collega.
(Peger paa Ledermann.)
- ✂
- FØRSTE HERRE
-
Da skulde De med samt Deres Collega skee en Ulykke ....
- ✂
- KLATTERUP
-
Jeg beder tusinde Gange om Forladelse. Nu skal Dyret strax have den Ære. (afsides, idet han seer sig om) Jeg kan min Sjæl ikke begribe .... (til Ledermann) Veed De ikke, hvor det er ....
- ✂
- LEDERMANN
-
Hvad beha-ha-hager?
- ✂
- KLATTERUP
-
Det er da ogsaa fordømt, at det Menneske skal være døv. Jeg kan jo dog ikke raabe det ud. Og jeg troer at baade Trop og Pryssing og Studenten er fløiten.
- ✂
- EN DAME
-
Er det et stort Dyr?
- ✂
- KLATTERUP
-
O ja saamæn. (til Ledermann) Veed De hvad det er for et Dyr?
- ✂
- LEDERMANN
-
Nei jeg vee-veed ikke. Jeg troe-troede at De havde seet det.
- ✂
- KLATTERUP
-
Nej for Fanden! Jeg troede, De havde seet det.
- ✂
- DAMEN
-
Det er dog vel ikke saa stort som en Elephant?
- ✂
- KLATTERUP
-
Nei! Nei det er det ikke.
- ✂
- DAMEN
-
Maaskee som en Oxe?
- ✂
- KLATTERUP
-
Hm .... ja, ja omtrent; ja, jeg troer, det kan vel være som en Oxe - eller dog maaskee lidt mindre. Ja, seer De, jeg er ikke den Mand som praler; De skal ikke sige om mig at jeg har lovet for meget. Hvad Oxer angaaer, saa har man dem af forskjellig Størrelse.
- ✂
- DAMEN
-
Men det er dog vel større end en stor Hund?
- ✂
- KLATTERUP
-
Ja Gud bevares! Meget større end den største Hund. (afsides.) Aa gid jeg var sluppen vel herfra!
- ✂
- ANDEN HERRE
-
Er det maaskee en stor Fisk?
- ✂
- KLATTERUP
-
Ja, seer De, hvad Størrelsen angaaer, det er nu virkelig et overmaade ubestemt Begreb ....
- ✂
- ANDEN HERRE
-
Nei, jeg mener blot om det er en Fisk?
- ✂
- KLATTERUP
-
Ja det er ikke saa let at bestemme. Dyret har vel en Deel af en Fisks Natur -
- ✂
- ANDEN HERRE
-
Maaskee en Vandfugl?
- ✂
- KLATTERUP
-
Ja seer De, forsaavidt som det ligner en Fisk, har det rigtignok adskilligt af en Fugl.
- ✂
- DAMEN
-
Saa det hører ikke til de fiirføddede Dyr?
- ✂
- KLATTERUP
-
Ja, jeg skal have den Ære at sige Dem, hvad Fødderne anbelanger, saa ....
(betænker sig.)
- ✂
- ANDEN HERRE
-
Nu vel?
- ✂
- KLATTERUP
-
Hvad det var jeg vilde sige? .... Nei, det var dog ikke om Fødderne jeg vilde tale.
- ✂
- FØRSTE HERRE
-
Saa for en Ulykke! hold op at tale i Gaader, og lad os see Dyret.
- ✂
- KLATTERUP
-
Aa Herre Gud! jeg skal gjøre alt hvad der staaer i min Magt; men jeg troer - jeg troer at det er fløiet lige ind i Laxegaden.
- ✂
- DAMEN
-
Kan det da flyve?
- ✂
- KLATTERUP
-
Ja, ifald det er fløiet bort, saa maa det kunne flyve.
- ✂
- ROSE
-
Søger De om Dyret?
- ✂
- KLATTERUP
-
Ja gu søger jeg.
- ✂
- ROSE
-
Det ligger i Bordskuffen.
- ✂
- ADSKILLIGE
-
I Bordskuffen?
- ✂
- FØRSTE HERRE
-
(vil aabne Skuffen.)
Men det bider dog vel ikke?
- ✂
- KLATTERUP
-
Ja, det kan jeg sandelig ikke staae inde for.
- ✂
- DAMEN
-
Aa lad os tage os iagt. Jeg beder Dem, luk ikke op.
- ✂
- KLATTERUP
-
Nei, det er meget sandt. Det er bedre, vi ikke lukke op.
- ✂
- FØRSTE HERRE
-
Ih Snak! Troer De, vi ere komne her, for at lade os gjøre Nar af?
(vil aabne.)
- ✂
- ADSKILLIGE
-
Aa tag Dem i vare!
- ✂
- ANDRE
-
Ih Snak!
(De stimle om Bordet. Een vælter det, saa Skuffen falder ud med Æsken og Trops Paa pirer og Skrivertøi. Alle fare med et Skrig tilbage.)
- ✂
- FØRSTE HERRE
-
(nærmer sig.)
Men hvad er det? Der er jo slet ikke noget i Skuffen uden Papirer.
- ✂
- KLATTERUP
-
Jeg beder om Forladelse! Dyret fløi bort.
- ✂
- DAMEN
-
Ja det saae jeg tydelig.
(Trop trænger sig hen igjennem Mængden; Pryssing og Keiser trække ham i Kjoleskjøderne, og gjøre sig Umage for at holde ham tilbage.)
- ✂
- PRYSSING
-
Lad det være, siger jeg ham.
- ✂
- KEISER
-
Det gaaer ikke godt.
- ✂
- TROP
-
Slip mig dog, for Pokker! (kommer frem.) Troer De at jeg kan taale at see mine Recensioner og mit Dyr saaledes blive maltracterede? Disse to Personer vil her fremvise for det store respective Publikum Ting, som de aldeles ikke kjende eller forstaae.
- ✂
- KLATTERUP
-
Er De gal?
- ✂
- ADSKILLIGE
-
Lad høre!
- ✂
- ROSE
-
De skal vide, jeg er Recensent og Criticus. Her har De nu spildt mig alle mine Recensioner og Kunstkritiker, og hvis jeg ikke samlede dem op igjen, saa gik de tabt for Efterverdenen.
(bukker sig og sanker Papirerne op.)
- ✂
- FØRSTE HERRE
-
Aa hvad! Vi komme ikke her for at læse Recensioner, men for at beundre Naturen og Kunsten. Hvor er Dyret?
- ✂
- TROP
-
(søgende paa Gulvet.)
Det ligger her imellem mine kritiske Blade.
- ✂
- DAMEN
-
Fløi det da ikke bort?
- ✂
- TROP
-
(stedse søgende.)
Det veed jeg ikke, men naar De saadan lader mine Flyveskrifter flyve, saa er det intet Under om ogsaa Dyret er gaaet fløiten.
- ✂
- ANDEN HERRE
-
Det maa da være forbandet lille.
- ✂
- TROP
-
Det var et pænt Dyr; det laae i en lille bitte Æske, som jeg havde havt Snuustobak i. Det var ikke 195 større end at man kunde tage det som en Priis mellem to Fingre.
- ✂
- FØRSTE HERRE
-
Kan de gode Herrer og Damer da nu endelig mærke, at disse Folk holde os alle for Nar? (løfter Stokken mod Klattern?.) Hvor tør Din Hund understaae Dig ....
- ✂
- KLATTERUP
-
Rolig, rolig! Siig det til min Collega!
- ✂
- LEDERMANN
-
Hva-hvad behager?
- ✂
- FØRSTE HERRE
-
(til Ledermann.)
De fortjente, at man skulde.....
- ✂
- KLATTERUP
-
De maa tale høiere, han er tunghør.
- ✂
- FØRSTE HERRE
-
(høit.)
Veed De vel, at Deres Adfærd skal ikke gaae ustraffet af? Jeg agter at skrive en nøiagtig Beretning om hvad her er passeret, og lade den indrykke i den patriotiske Stormklokke.
- ✂
- LEDERMANN
-
Ja det er ju-just mig, som er Udgi-giver deraf.
- ✂
- KLATTERUP
-
Og jeg har den Ære at trykke den.
- ✂
- FØRSTE HERRE
-
Saa for en Ulykke! - (til Ledermann.) Naa da, kan jeg ikke faae det i Bladet, saa skal jeg i det mindste faae det i Dig selv.
(Løfter Stokken imod ham; adskillige andre gjøre det samme.)
- ✂
- LEDERMANN
-
Vi-vi-vil De nu ba-bare hø-hø-høre? vi har faa-faaet Dy-Dyret af Herr Pr-Pr-Pryssing.
- ✂
- KLATTERUP
-
Der staaer han!
(trækker ham frem.)
- ✂
- FØRSTE HERRE
-
(til Pryssing.)
Og De?
- ✂
- PRYSSING
-
Jeg har faaet det af Herr Keiser.
(Trækker Keiser frem.)
- ✂
- FØRSTE HERRE
-
(til Keiser.)
Og De?
- ✂
- KEISER
-
Af Herr Trop.
(Peger paa ham.)
- ✂
- FØRSTE HERRE
-
(til Trop.)
Og De?
- ✂
- TROP
-
(forskrækket.)
Jeg har selv opfundet det.
- ✂
- FØRSTE HERRE
-
Opfundet det?
- ✂
- TROP
-
Nei jeg fortalte mig; jeg mener, jeg har fundet det og opdaget det.
- ✂
- FØRSTE HERRE
-
(med opløftet Stok.)
Naa, saa skal Du da ogsaa skee en Ulykke!
- ✂
- TROP
-
(falder paa Knæ.)
Naade! Naade!
OTTE OG TYVENDE SCENE*)
DE FORRIGE. MADAM VOLTISUBITO og NONPAREIL (komme fra Teltet, den sidste med Klokkespillet fra Tryllefløiten.)
- ✂
- NONPAREIL
-
Platz! Platz!
(de trænge sig igjennem.)
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
Ah Troppo caro! Ik komme um Sie absuholen sur Comödie.
- ✂
- TROP
-
(reiser sig.)
Jo jeg er rigtignok i Humeur til at gaae paa Komedie.
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
Qu'avez vous donc? Wie geht's Ihn?
- ✂
- TROP
-
Sehr schlecht, Madam! Die Leute wollen mich prügeln, weil ich ein seltenes Thier verloren habe, das ich flir Geld zeigen wollte.
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
Nix wie das? (til de Omstaaende.) Wenn le public mitgehen will, um meine neue Patomine su sehen, so sollen Sie viel seltene Thiere darin sehen: eine Schlange, zwey Löwen und viele Vögel. Das Billet kost aüszerst wenig, und Sie alle soll heute su halb Preis hineingehen.
- ✂
- ADSKILLIGE
-
Ja nok da! lad os tage det med!
- ✂
- TROP
-
Tausend Dank, süsze Madam! Sie haben mich gerettet.
(kysser hendes Haand.)
- ✂
- MADAM VOLTISUBITO
-
(til Nonpareil.)
Jouez, Monsieur, jouez; et allons nous en au son des cloches.
(Nonpareil slaaer Klokkespillet; alle bevæge sig derefter i Takten.)
SLUTNINGSSANG
Mel. af Tryllefløiten:
Det klinger saa herligt, at dandse jeg maa.
- ✂
- CHOR
- Det klinger saa herligt, at dandse jeg maa, Tralala!
Nei Mage til Klokker vist aldrig man saae, Tralala!
Mel af samme: Kunde stedse Klokkens Magt. Allegro.
- ✂
- KEISER og VIVA
- Her har Kildenymphens Smiil
Kronet Elskovs Drømme;
Her vi skal for Kirsten Piil
Aarlig Glasset tømme.
- ✂
- NONPAREIL og MADAM VOLTISUBITO
- Mes amis, allons, allons!
Vous verrez deux beaux lions.
- ✂
- TROP
-
(med sine Manuskripter i Haanden, til Publikum:)
Om en Tour til Kirstens Lund
Her De mindes skulde,
Glemme for en liden Stund
Vintrens lis og Kulde.
Men som Recensent jeg her
Mærker, jeg tilovers er.
Hvis jeg dog, mig selv tiltrods,
Kan Dem Moerskab skjænke,
Lad i Dyrehaven os
Paa Kritik ei tænke!
(Kaster Papirerne.)
- ✂
- CHOR
- Lad i Dyrehaven os
Paa Kritik ei tænke!
DE UADSKILLELIGE
VAUDEVILLE
✂ Opfort første Gang ved Vaudeville-Selskabets Forestilling paa det kongelige Theater, d. 11. Juni 1827
PERSONERNE
- Buurmann, Materialhandler.
- Madame Buurmann, hans Kone.
- Amalie, Henriette og Caroline, deres Døttre.
- Klister, Volonteur i Toldkammeret.
- Georg v. Stein, Officier i Landetaten.
- Poul Falkenberg, Søcadet.
- Hummer, Retsbetjent.
✂ Handlingen foregaaer udenfor Skovløberhuset i Charlottenlund.
Skuepladsen forestiller Pladsen udenfor Skovløberhuset, saaledes beliggende for Tilskuerne, at Huset sees tilhøire i Forgrunden, og Kjøreveien antages af være bag ved Tilskuerne. I Mellemgrunden af Theatret er ophængt en Gynge mellem to Træer. I Forgrunden og Baggrunden til begge Sider ere Borde og Bænke.
FØRSTE SCENE
CAROLINE i Gyngen. AMALIE og HENRIETTE hver paa sin Side, gyngende hende. KLISTER sidder ved Bordet tilhøire, udenfor Huset, ryger paa en Pibe og drikker Øl. GEORG staaer foran ham og seer paa de Gyngende.
Mel. Af den lille Rødhætte: Dis moi pourquoi, gentille Annette.
- ✂
- GEORG
- See dog, o see!
Gratier tre!
Hvor hun sig hæver!
Hvilken Dands!
Yndige Flugt!
See kun, hvor smukt
Over dem svæver
Træets Krands!
Med Zittren fra Toppen til Roden,
Det kysser den Skjønne paa Foden.
Sylfernes Flok
Hæver din Lok.
- ✂
- CAROLINE
-
De maae gjerne gynge mig høiere endnu.
- ✂
- GEORG
- En Vind
Bølger om Kinden;
Din Kind
Kjøles af Vinden.
O gid, o gid jeg var Fuglen paa Qvist!
Jeg fløi, jeg fløi dig i Haanden vist!
- ✂
- CAROLINE
-
Det er nok! det er nok! Jeg vil ikke saa høit.
(Georg løber hen og standser Gyngen og giver Caroline Haanden; hun stiger ud; de træde alle hen i Forgrunden.)
- ✂
- KLISTER
-
(reiser sig, og gaaer hen til Amalie.)
Jeg veed ikke hvad den tossede Gyngen skal til. Du morer Dig med de andre, og lader mig sidde ganske alene.
- ✂
- AMALIE
-
Søde Klister! er Du nu vred igjen?
- ✂
- KLISTER
-
Aa nei vist ikke! jeg er ikke vred, men jeg kan ikke taale, at Du bestandig foretrækker enhver anden Fornøielse for den at tale med mig.
- ✂
- AMALIE
-
Søde Klister! det var slet ikke for min Fornøielses Skyld, at jeg forlod Dig; men Jette havde Lyst til at see om hun og jeg havde Kræfter til at gynge Line.
- ✂
- HENRIETTE
-
Er der nu igjen noget iveien?
- ✂
- KLISTER
-
Aa iveien, iveien! - Der er slet ikke noget iveien, men det er høist ubehageligt for mig, som nu i tolv Aar har været forlovet med Malle, at jeg aldrig kan faae Lov til at tale med hende alene.
- ✂
- AMALIE
-
Søde Klister! her er jeg; nu kan vi jo tale sammen.
- ✂
- GEORG
-
Vi har jo Tiden for os idag. De kan saamæn nok faae udtalt.
- ✂
- CAROLINE
-
(afsides.)
Jeg troer, de har udtalt for ti Aar siden.
- ✂
- KLISTER
-
Ja, det er nu meget godt. Men enhver maa dog kunne sætte sig ind i mit Sted og føle hvor gyselig det maa bedrøve mig, at Malle har saa liden Opmærksomhed for mine Ønsker.
- ✂
- AMALIE
-
Søde Klister! hvor kan Du nu sige saadant noget!
- ✂
- KLISTER
-
Hjemme i Byen søger jeg hendes Selskab i al den Tid, mine Forretninger i Toldkammeret tillade det.
- ✂
- AMALIE
-
(kjælende for ham.)
Ja, det veed Gud! det gjør Du ærligt!
- ✂
- KLISTER
-
Men altid finder jeg nogen hos hende, snart Faderen, snart Moderen, snart Søsteren; ah! det er ækelt!
- ✂
- AMALIE
-
Kom, lad os nu spadsere lidt i Skoven; saa kan vi ret tale med hinanden.
- ✂
- KLISTER
-
Nu glædede jeg mig saa inderligt til den Tour vi idag skulde gjøre til Charlottenlund. Der, tænkte jeg, at jeg ret skulde tilbringe en behagelig uforstyrret Dag med hende.
- ✂
- CAROLINE
-
De skulde gifte Dem, Herr Klister, saa kunde De faae det, som De vilde have det.
- ✂
- KLISTER
-
Tie Du bare stille! Jeg taler ikke til Dig!
- ✂
- HENRIETTE
-
Ja, men Caroline har Ret Naar De først er gift, saa kan De lukke Deres Døre i, og blive befriet fra al Paatrængenhed.
- ✂
- KLISTER
-
Da er det i Sandhed tungt, om det er den sidste Ressource.
- ✂
- AMALIE
-
Gifte os! nei det vil vi ikke tænke paa endnu.
- ✂
- KLISTER
-
Man skulde dog først nyde sine Forlovelsesdage; det er den behageligste Tid.
- ✂
- HENRIETTE
-
(afsides.)
Ja, det kan man rigtignok mærke.
- ✂
- GEORG
-
Saa nyd dem da, kjære Ven! nyd dem. Gaae nu, og gjør en Spadseretour med Amalie.
- ✂
- AMALIE
-
Ja kom, men vi vil ikke skjændes underveis.
- ✂
- KLISTER
-
Ja, der har vi det. Naar jeg først har opnaaet den Lykke at faae en Samtale med Dig i Eenrum, saa er der stedse forefaldet saameget, at vi maae tilbringe Tiden med at skjændes.
- ✂
- AMALIE
-
Nei, søde Klister! Lad os ikke mere tænke derpaa. Kom nu!
(Hun tager ham under Armen og kjæler for ham; han gaaer skjændende ud med hende.)
ANDEN SCENE
HENRIETTE. CAROLINE. GEORG.
- ✂
- CAROLINE
-
Ha ha ha!
- ✂
- HENRIETTE
-
Ha ha ha!
- ✂
- GEORG
-
Ha ha ha!
- ✂
- CAROLINE
-
Det er de sande Uadskillelige!
- ✂
- HENRIETTE
-
I Liv og Død!
- ✂
- GEORG
-
I Vrøvleri og Kjedsommelighed!
- ✂
- HENRIETTE
-
Men han er ogsaa bleven værre paa nogen Tid, og det er Du Skyld i.
- ✂
- GEORG
-
Hvem? jeg?
- ✂
- HENRIETTE
-
Han er bestemt jaloux paa Dig.
- ✂
- GEORG
-
Paa mig? Umuligt!
- ✂
- CAROLINE
-
Jo, det kan jeg forsikkre Dem.
Mel. af Fruentimmerhaderen: Lad dadle Qvinderne hvo vil.
✂ l.
- ✂
- CAROLINE
- Han seer at Herr von Stein saa tidt
Besøger os, og man fortæller
At slig en Officiers Visit
Tidt een af Husets Døttre gjælder.
209Nu veed han nok, det er ei mig,
Thi det var sagtens et Mirakel,
Om nogen gjorde Cour til slig
Uconfirmeret Stakkel.
- ✂
- CAROLINE. HENRIETTE. GEORG.
- Om nogen, etc.
✂ 2.
- ✂
- CAROLINE
- Saa meget kan han ogsaa see,
At det er ikke Henriette.
- ✂
- HENRIETTE
- Og hvorfor ei?
- ✂
- GEORG
- Nu maa jeg lee!
- ✂
- CAROLINE
- O det er ikke svært at gjætte:
Da De Dem ei forlovet har,
De elsker hende mindst af alle;
Saaledes er den Ting ham klar
At De tilbeder Malle.
Saaledes, etc.
- ✂
- HENRIETTE
- Saaledes er den Ting ham klar
At Du tilbeder Malle.
- ✂
- GEORG
- Saaledes er den Ting ham klar
At jeg tilbeder Malle.
✂ 3.
- ✂
- CAROLINE
- Derfor, saavidt som jeg kan see,
De bør for Verden Dem forlove.
Det kan jo ret beleiligt skee
Nu strax i disse grønne Skove.
Naar først man har det declareert -
- ✂
- HENRIETTE
- Hvad saa?
- ✂
- GEORG
- Hvad saa?
- ✂
- CAROLINE
- Vil De tillade? - -
Saa har man Elskov assureert
Mod al udvendig Skade.
- ✂
- CAROLINE. HENRIETTE. GEORG.
- Saa har man, etc.
- ✂
- CAROLINE
-
Jeg vil strax springe ind og hente Papa og Mama herud.
- ✂
- HENRIETTE
-
Aa Snak! jeg veed nok, Du spøger. Du vil ikke røbe den Fortrolighed jeg viser Dig.
- ✂
- CAROLINE
-
Nei, det er ligefrem. Men jeg kan ikke begribe hvad De vente paa. Tingen har jo længe været afgjort mellem Dem, hvorfor vil De da ikke gjøre den bekjendt? Det skulde være mig! jeg kunde ikke vente en halv Time, inden jeg havde declareret det for hele Verden. Og De! De venter et halvt Aar!
- ✂
- GEORG
-
Ja, min elskede Henriette! Du veed, at jeg fra først af har villet bede Dine Forældre om deres Samtykke. Jeg smigrer mig med det Haab, at de ikke ville nægte mig det.
- ✂
- HENRIETTE
-
Jeg ligeledes, og netop denne Omstændighed har givet mig Mod til at holde vor Forbindelse hemmelig for dem. Men Du veed ogsaa, at jeg har givet Dig gode Grunde derfor.
- ✂
- CAROLINE
-
O de Grunde have ingensteds hjemme!
- ✂
- GEORG
-
Det vil jeg ikke paastaae.
- ✂
- HENRIETTE
-
Du selv, min Ven, har bifaldet dem. Du veed, at den ulykkelige Stilling, hvori min ældre Søsters lange Forlovelse har ført hende, havde gjort mig dette Forhold saa modbydeligt, at jeg aldeles ikke vilde høre paa Dine kjærlige Forsikkringer, førend Du lovede at lade være at forlove Dig med mig.
- ✂
- CAROLINE
-
Naa, det maa jeg tilstaae!
- ✂
- GEORG
-
Og jeg indvilligede deri, og jeg lovede at elske Dig lige saa trofast, ligesaa oprigtigt, som om vor Forbindelse havde været declareret for Familien.
- ✂
- HENRIETTE
-
Og netop denne Omstændighed har gjort den inderligere.
- ✂
- GEORG
-
Og jeg vil tilføie: interessantere for os begge.
- ✂
- HENRIETTE
-
Fra denne Synspunkt har jeg ikke betragtet den.
- ✂
- GEORG
-
Ligemeget! I min Stilling kunde jeg ikke andet end give Dig Ret. Som Officier kunde jeg dog ikke gifte mig.
- ✂
- HENRIETTE
-
Og hvorfor skulde Du da forlove Dig?
- ✂
- GEORG
-
Vel har jeg Udsigter. Min rige Onkel ....
- ✂
- HENRIETTE
-
O tænk ikke derpaa! Han befinder sig vel, og kan overleve os begge.
- ✂
- GEORG
-
Jeg er ogsaa langt fra at ønske ham Døden.
- ✂
- CAROLINE
-
Stille! der komme Papa og Mama!
TREDIE SCENE
DE FORRIGE. BUURMANN og MADAMEN komme ud fra Skovløberhuset. Den første har en Tobakspibe i Munden.
- ✂
- MADAMEN
-
Naa, ere I nu ogsaa ret fornøiede, Børn?
- ✂
- HENRIETTE og CAROLINE
-
Ja, meget fornøiede.
- ✂
- MADAMEN
-
Og De ogsaa, Herr von Stein?
- ✂
- GEORG
-
I saa behageligt Selskab ....
- ✂
- BUURMANN
-
Naa, det er mig kjært at høre; thi hvis I ikke vare glade, saa maatte Fanden betale de mange Penge som saadan en Skovtour koster.
- ✂
- MADAMEN
-
Aa, snak nu ikke om Pengene, lille Mand! Det fordærver strax Glæden.
- ✂
- BUURMANN
-
Ja, det er en anden Sag, saa faaer jeg tie stille; thi glade skal I tilforladelig være, ellers bliver jeg vred. Hvor er Klister og Malle?
- ✂
- MADAMEN
-
Aa det er ikke at spørge om! Kjærestefolk maa skjøtte sig selv.
- ✂
- BUURMANN
-
Jeg synes dog, man kunde gjerne vide, hvor de opholde sig.
- ✂
- HENRIETTE
-
De er gaaet en Tour ind i Skoven.
- ✂
- MADAMEN
-
Det behøver Du slet ikke at vide. Idag skal alle være fornøiede, og Kjærestefolk, veed man nok, ere aldrig fornøiede, uden de ere alene. Det er noget, Du ikke forstaaer Dig paa, lille Mand!
- ✂
- BUURMANN
-
Ja ja! jeg lader mig jo gjerne sige. Men jeg mener kun, at naar jeg saadan ret skal nyde det man kalder den huuslige Lyksalighed saadan midt i det man kalder Naturens Skjød, saa maa jeg have alle mine Børn om mig.
- ✂
- MADAMEN
-
Naa, slaae Dig nu bare tiltaals ....
- ✂
- BUURMANN
-
Ih men saa hør dog først hvad jeg vil sige. Naar jeg undertiden søger min Lyksalighed i. Klubben, saa bliver Du vred, og siger, jeg har ikke Sands for de huuslige Glæder. Nu vil jeg bare spørge: hvorledes kan en Huusfader bedre nyde den huuslige Glæde end naar han saadan sidder ved sin Pibe Tobak og med sin Familie omkring et Bord i Skoven?
- ✂
- MADAMEN
-
Ja det har Du Ret i! Klister og Malle komme nok; de veed jo, vi vente paa dem med Middagsmaden. Kaffen koger allerede derinde paa Skorstenen, og Bordet er dækket ude paa det velsignede Sted ud ad Dyrehavsveien til. O hvilken Udsigt! hvilken Udsigt! De grønne Marker, og Køerne og Lammene derpaa, langt borte Dyrehaven, og saa alle de mange Kjøbenhavnere som kjøre os tæt forbi! - Men hør, Jette, Du maa rigtig gaae og pakke Sukkeret og Fløden ud, og Hvedebrødet, som vi kjøbte paa Broen hos Bageren. Du har ingen Kjæreste, min Tøs, Du maa tilforladelig rappe Dig i Huusholdningen.
- ✂
- HENRIETTE
-
Ja, lille Mama, med Fornøielse!
- ✂
- GEORG
-
Jeg skal hjelpe Dem, Jomfrue, ifald De tillader.
- ✂
- HENRIETTE
-
O det behøves saamæn ikke, Herr von Stein! Jeg er ikke vant til saadan Hjelp. Kom Du, Caroline, og gaae med!
- ✂
- MADAMEN
-
Nei, lad Line blive her, jeg vil tale med hende. Gaae De kun, Herr von Stein, og hjelp min Jette, saa gaaer Arbeidet lystigere fra Haanden.
- ✂
- GEORG
-
De hører, Jomfrue, at Deres Moder befaler mig det.
- ✂
- HENRIETTE
-
Saa kom da!
(Henriette og Georg gaae ind i Huset.)
FJERDE SCENE
BUURMANN. MADAMEN. CAROLINE.
- ✂
- CAROLINE
-
Vil Mama tale med mig?
- ✂
- MADAMEN
-
Ja jeg vil, min Tøs! - Hør, Du er en fornuftig lille Pige. Siig mig, hvad bestilte Jette og Herr von Stein herude, inden jeg kom?
- ✂
- CAROLINE
-
Hvad de bestilte?
- ✂
- MADAMEN
-
Ja, jeg mener, hvad talte de om?
- ✂
- CAROLINE
-
De talte om Veiret?
- ✂
- MADAMEN
-
Om Veiret?
- ✂
- CAROLINE
-
Ja, Herr von Stein sagde, at det saae ud til Torden.
- ✂
- MADAMEN
-
Sagde han ellers ikke noget?
- ✂
- CAROLINE
-
Jo meget andet endnu, men jeg kan ikke rigtig huske det.
- ✂
- MADAMEN
-
Sagde han ikke saadant noget - Du forstaaer mig nok, - nogle smukke Ting til Jette?
- ✂
- CAROLINE
-
Nei, det troer jeg ikke.
- ✂
- MADAMEN
-
Talte han ikke om Malle?
- ✂
- CAROLINE
-
Jo!
- ✂
- MADAMEN
-
Hvad sagde han om hende?
- ✂
- CAROLINE
-
Han sagde, han kunde godt lide hende, og at det var Skade at hun havde saadan en kjedelig Kjæreste.
- ✂
- MADAMEN
-
Kjedelig Kjæreste!
- ✂
- CAROLINE
-
Ja, saadan synes mig han sagde, men det kan gjerne være, jeg har hørt feil.
- ✂
- MADAMEN
-
(til Buurmann.)
Er det ikke, som jeg siger? Det gaaer aldrig godt! Saadanne ere de Herrer Officierer.
- ✂
- BUURMANN
-
Aa hvad!
- ✂
- MADAMEN
-
Ja snak Du kun! Jeg kjender nok Officiererne, De har ved Gud aldrig reelle Hensigter. De gjøre Cour til gifte Koner og forlovede Piger; men de uforsørgede, jo dem tage de sig nok iagt for!
- ✂
- CAROLINE
-
Vil Mama ellers noget?
- ✂
- MADAMEN
-
Nei, mit Barn! Men siig nu ikke noget til de andre om det jeg har talt med Dig.
- ✂
- CAROLINE
-
Nei det skal jeg nok vogte mig for.
(vil gaae ind i Huset.)
- ✂
- MADAMEN
-
Hvor skal Du hen?
- ✂
- CAROLINE
-
Jeg vil gaae ind og hjelpe Henriette.
- ✂
- MADAMEN
-
Aa nei vist ikke! det behøves ikke. Du skal ikke altid være til Uleilighed. Lad nu Henriette og Herr von Stein være lidt alene.
- ✂
- CAROLINE
-
Det er da ogsaa kjedsommeligt! Alle Mennesker skal her være alene. Dersom jeg ikke ogsaa faaer en Kjæreste, saa veed jeg ikke hvad jeg skal tage mig til.
- ✂
- MADAMEN
-
Hvad siger Du? Ja lad mig høre saadant noget igjen! Vil Din tossede Tøs tænke paa Kjærester?
- ✂
- HENRIETTE
-
(indenfor.)
Caroline!
- ✂
- MADAMEN
-
Naa da! Nu ere de allerede kjede af at være sammen.
- ✂
- HENRIETTE
-
Caroline!
- ✂
- MADAMEN
-
(raaber.)
Nu kommer hun.
- ✂
- CAROLINE
-
Maa jeg da nu gaae?
- ✂
- MADAMEN
-
(stamper i Jorden.)
Aa ja, saa gaae da!
(Caroline gaaer ind i Huset.)
FEMTE SCENE
BUURMANN. MADAMEN.
- ✂
- MADAMEN
-
Naa, hvad siger Du hertil? Er det ikke net? - Aa Du er en Nathue, og lader fem være lige, bare Du kan faae Lov at gaae og tygge paa Din Pibe.
- ✂
- BUURMANN
-
Ja Kone, hvad skal jeg sige? Jeg begynder at blive noget kjed af den huuslige Lyksalighed i Naturens Skjød, og vilde ønske jeg sad i Klubben.
- ✂
- MADAMEN
-
Ja, der har vi det.
- ✂
- BUURMANN
-
Jeg taler ikke saameget som Du, men jeg tænker desto mere.
- ✂
- MADAMEN
-
Ja det er vist gode Tanker.
- ✂
- BUURMANN
-
Jeg har længe været inderlig kjed af at see paa min Malles Forlovelse. Jeg troer, det er bestemt at den skal vare evig.
- ✂
- MADAMEN
-
Evig? Tolv Aar er dog endnu ikke nogen Evighed. Klister avancerer nok i Toldkammeret; saa kan han holde Bryllup.
- ✂
- BUURMANN
-
Ja, det har jeg nu saa længe ventet paa.
- ✂
- MADAMEN
-
Hvad har det da ogsaa for Hast? hvorfor skulde vi saa snart have den Sorg at miste vor Datter? Og hvad er lyksaligere for de unge Mennesker, end denne Forlovelsestid, hvori de kan sværme med hinanden i uskyldige Glæder?
- ✂
- BUURMANN
-
Og skjændes og kysses, mundhugges og næbbes, det ene ovenpaa det andet, og saa lang som Dagen er.
- ✂
- MADAMEN
-
Ja, lad Du det være godt! Det er saamæn af bare Kjærlighed de skjændes.
- ✂
- BUURMANN
-
Gid Fanden havde saadan en Kjærlighed!
- ✂
- MADAMEN
-
Og desuden, hvor gavnligt er det ikke, at de ret lære hinanden at kjende, inden de gifte sig?
- ✂
- BUURMANN
-
Det synes jeg, de burde have gjort, inden de forlovede sig.
- ✂
- MADAMEN
-
Nei, lille Mand! det forstaaer Du ikke. Det er umuligt at en ung Mand kan lære at kjende en ærbar Pige, saalænge han ikke er hendes Kjæreste, thi han har næsten aldrig Leilighed til at tale med hende.
- ✂
- BUURMANN
-
Jeg synes, man kan meget bedre komme efter en Piges Characteer ved at see hende mellem hendes Forældre og Sødskende og mellem andre Folk, end ved at være ene med hende.
- ✂
- MADAMEN
-
Nei min søde Ven, det tager Du igjen feil i. Først under fire Øine aabne Hjerterne sig for hinanden i en øm Sympathie.
- ✂
- BUURMANN
-
Ja det er saagu meget muligt; jeg har reent glemt hvordan det gaaer til.
- ✂
- MADAMEN
-
Ja men jeg har ikke glemt det. Seer Du, derfor forlover man sig, fordi man først derved faaer Leilighed til at studere hinandens Characteer, og til at lære at indsee om man kan være tjent med hinanden.
- ✂
- BUURMANN
-
Men paa den Maade er jo Forlovelsen Ægtestandens Prøveklud.
- ✂
- MADAMEN
-
Ja forsaavidt. Men det er ingen smuk Lignelse, lille Mand!
- ✂
- BUURMANN
-
Og naar man saa efter tolv Aars Forløb endelig er kommen til den Overbeviisning at man ikke passer for hinanden, skal man saa ophæve Forlovelsen?
- ✂
- MADAMEN
-
At slaae op, kaldes det.
- ✂
- BUURMANN
-
Aa, det er mig det samme hvad det kaldes.
- ✂
- MADAMEN
-
Nei det er tilforladelig ikke det samme. Alt hvad der hører til Forlovelse har sine egne bestemte Udtryk.
- ✂
- BUURMANN
-
Det vil sige, det har sin egen Terminologie, ligesom Botanik og andre Videnskaber og Kunster, som ere bragte i et System.
- ✂
- MADAMEN
-
Ganske rigtig! Forlovelserne have deres eget System.
- ✂
- BUURMANN
-
Ja, nu spørger jeg altsaa: Skal man i det Tilfælde slaae op med hinanden?
- ✂
- MADAMEN
-
Ih Gud bevares! det var jo en gruelig Tort.
- ✂
- BUURMANN
-
Skal man da gifte sig, uagtet man ved tolv Aars Erfaring veed at man ikke passer sammen?
- ✂
- MADAMEN
-
Ja, det fordrer Pligt og Ære.
- ✂
- BUURMANN
-
Men hvortil nytter da den lange Forlovelse?
- ✂
- MADAMEN
-
Til at lære at kjende hinanden.
- ✂
- BUURMANN
-
Men saa var det jo bedre, man aldrig lærte det.
- ✂
- MADAMEN
-
Aa Snak! det forstaaer Du ikke.
- ✂
- BUURMANN
-
Nei det veed Gud! jeg forstaaer det ikke.
Mel. af Joconde: Imellem Egnens Piger her.
✂ 1.
- ✂
- MADAMEN
- Man sig forlover, bytter sin Ring,
For at fatte stadige Tanker.
Naar man er fri, man drives omkring,
Men forlovet kaster man Anker.
Frihedens Hav er kun Længsel og Savn,
Truer med Død og tusinde Farer;
Men i den stille rolige Havn
Der er man sikker nok for Corsarer.
✂ 2.
Man sig forlover, sødeste Ven!Som en Plads man ellers marquerer:
Naar man faaer Tid, saa tager man den;
Indtil da man den conserverer.
Ellers enhver kan snappe den bort,
Og man, maa flau tilbage sig trække.
Altsaa, for ei at komme tilkort,
Bør man den snildt itide belægge.
224
✂ 3.
Man sig forlover, syvende sidst,Som man alt proberer og prøver.
Ægteskab er en Kunst, det er vist,
Derfor først man i Kunsten sig øver.
Siig mig, min Ven, siig, er det ei sandt,
Ingen sig strax af Mesterskab roser?
Hver en Forlovet er Dilettant,
Manden og Konen er Virtuoser.
- ✂
- BUURMANN
-
Ja hvorom alting er, saa skulde jeg allerede for elleve Aar siden have gjort min Datters Bryllup, ifald jeg ikke havde to Børn endnu, paa hvis Udstyr jeg ogsaa er nødt til at tænke.
- ✂
- MADAMEN
-
For elleve Aar siden! O det havde jo været en Grusomhed uden Lige!
- ✂
- BUURMANN
-
Een Datter kunde jeg udstyre, og spæde aarlig nogle Hundreddalersedler til, indtil hendes Mand fik Gage, men jeg tør ikke af Kjærlighed til den ene være uretfærdig mod de andre.
SJETTE SCENE
DE FORRIGE. KLISTER. AMALIE.
- ✂
- MADAMEN
-
Naa, see, der har vi dem jo. Der har været saadan Efterspørgsel efter jer, saa det halve er nok.
- ✂
- KLISTER
-
Herre Gud! Vi vare jo kun gaaet et Øieblik bort. Man maa jo dog engang imellem have Lov til at tale et Par Ord sammen.
- ✂
- MADAMEN
-
Ja, det forstaaer sig! Intet er billigere. Det har jeg ogsaa allerede sagt. Ja Middagsmaden er ikke færdig endnu. Imidlertid kan I nu blive her ganske uforstyrret. - Kom, lille Mand, lad os gaae vor Vei.
SYVENDE SCENE
DE FORRIGE. GEORG.
- ✂
- MADAMEN
-
Hvad vil De, Herr von Stein? her har De ikke noget at bestille. Kom De nu bare med os, og lad Kjæresterne være alene.
- ✂
- GEORG
-
Jeg kommer ikke for at være til Uleilighed. Men jeg ønsker at tale et Par Ord i Eenrum med Herr Klister.
- ✂
- KLISTER
-
Naar det ikke kan være andet. Lad os være et Øieblik alene. Gaae kun, lille Malle; jeg skal kalde paa Dig, naar vi ere færdige.
- ✂
- MADAMEN
-
(afsides.)
Hvad kan det være? (sagte til Amalie.) Veed Du ikke hvad det er?
- ✂
- AMALIE
-
Nei jeg veed ikke.
- ✂
- MADAMEN
-
(til Buurmann.)
Bare de ikke komme op at skjændes! Maaskee en Udfordring ....
- ✂
- BUURMANN
-
Aa hvad!
(Gaaer ind i Huset.)
- ✂
- MADAMEN
-
(til Amalie, idet de følge efter.)
Det er ogsaa Din Skyld, Malle!
- ✂
- AMALIE
-
Min?!
- ✂
- MADAMEN
-
Jeg vil holde Øie med dem.
(De gaae.)
OTTENDE SCENE
KLISTER. GEORG.
- ✂
- GEORG
-
(seer efter de andre, for at overtyde sig om, at de ere borte; afsides.)
Nu vil jeg dog see om jeg kan sætte ham i godt Humeur ved min Efterretning.
- ✂
- KLISTER
-
Hvad er til Deres Tjeneste?
- ✂
- GEORG
-
Jeg har den hele Dag forgjæves ventet paa at faae talt blot to Ord med Dem i Eenrum, men det har ikke været muligt, eftersom Jomfrue Amalie og De have været ganske uadskillelige.
- ✂
- KLISTER
-
Dersom De kommer for at sige mig Ubehageligheder, saa lad os heller afbryde.
- ✂
- GEORG
-
Ingenlunde! hvad jeg har at sige Dem, troer jeg endog at maatte være Dem behageligt. Min Indledning var kun en Undskyldning fordi jeg havde udbedet mig denne Samtale.
- ✂
- KLISTER
-
Til Sagen, om jeg tør bede.
- ✂
- GEORG
-
Herr Klister, De er i et kjendeligt slet Humeur.
- ✂
- KLISTER
-
Og om saa er?
- ✂
- GEORG
-
Saa er det baade for Deres egen og for Amalies Skyld paa Tiden at opspore Grunden dertil, og om muligt forandre denne.
- ✂
- KLISTER
-
Ihvad De har at sige mig, Herr von Stein, saa beder jeg Dem, at De vil lade Malle blive udenfor vor Samtale.
- ✂
- GEORG
-
Ogsaa det vil jeg tjene Dem i, og jeg vil ogsaa fatte mig kort, thi jeg seer nok, at De er ikke oplagt til nogen lang Samtale.
- ✂
- KLISTER
-
Jeg tilstaaer Dem, at jeg længes efter at komme til Resultatet, thi min stakkels Malle gaaer og venter paa mig.
- ✂
- GEORG
-
Velan, De lod for nogen Tid siden et Ord falde om en gammel Gjæld som trykkede Deres Sind, og berøvede Dem Deres gode Lune. De nævnede en Sum af henved tusinde Rigsdaler ....
- ✂
- KLISTER
-
Det slap mig uforvarende ud af Munden.
- ✂
- GEORG
-
Om De sagde det i Spøg eller i Alvor, veed jeg ikke, og det er mig ogsaa det samme. Kun dette vil jeg sige Dem, at denne Sum er til Deres Tjeneste.
- ✂
- KLISTER
-
Hvorledes?
- ✂
- GEORG
-
For at betage Dem al Forundring, maa jeg sige Dem, at min Onkel har i denne Tid gjort mig en betydelig og uventet Foræring. Men jeg ønsker ikke at det skal blive bekjendt, og De maa love mig at tie dermed, saalænge som jeg selv ikke taler derom. Men tusind Rigsdaler kan jeg for Øieblikket afsee. De kan faae dem, paa hvad Vilkaar De forlanger.
- ✂
- KLISTER
-
Herr von Stein! ....
- ✂
- GEORG
-
Fra imorgen tidlig ere de til Deres Tjeneste, og De behøver da blot at lade mig vide, om De vil gjøre Brug af mit Tilbud.
- ✂
- KLISTER
-
Men jeg beder Dem ....
- ✂
- GEORG
-
Jeg har lovet at fatte mig i Korthed; det har jeg gjort, og vil nu ikke opholde Dem længer.
(gaaer ind i Huset.)
NIENDE SCENE
- ✂
- KLISTER
-
alene.
Er det muligt! En saadan uventet Lykke! Og det just i et Øieblik, da jeg er i den skrækkeligste Forlegenhed, da min Creditor har faaet en Dom over mig, og jeg hvert Øieblik kan vente mig de største Ubehageligheder! (seer sig om.) Tys! Ingen veed det endnu, og nu behøver lykkeligviis ingen at erfare det. - O min Malle! fra nu af skal jeg blot leve for min Kjærlighed og for mit Avancement i Toldkammeret. - Men denne unge Mands Adfærd forundrer mig, henrykker mig, - men forfærder mig tillige! - Mon det ikke snarere er for Malles end for min Skyld, at han tilbyder mig denne overordentlige Tjeneste? Men skulde jeg da tage imod den? Og dog - paa den anden Side min store Forlegenhed! Hvad skal jeg dog gjøre?
TIENDE SCENE
KLISTER. AMALIE.
- ✂
- AMALIE
-
Naa Gud skee Lov, min Ven! Du seer jo ganske opmuntret ud. Hvad vilde Herr von Stein Dig?
- ✂
- KLISTER
-
Aa, det var ingen Ting! - En Bagatel -
- ✂
- AMALIE
-
Saa det er altsaa mine fornuftige Ord som have opmuntret Dig?
- ✂
- KLISTER
-
Aa ja saamæn!
- ✂
- AMALIE
-
Er Du nu overbeviist om at det ikke var i nogen ond Hensigt at jeg gav mig ifærd med den tossede Gynge?
- ✂
- KLISTER
-
Ja, jeg haaber det!
- ✂
- AMALIE
-
Og nu er Du heller ikke længer jaloux paa Herr von Stein?
- ✂
- KLISTER
-
Jeg vil see at glemme det. Men siig mig dog blot: naar han virkelig, som Du troer, er forelsket i Jette, hvorfor forlover han sig da ikke med hende?
- ✂
- AMALIE
-
Ja, det er det eneste, jeg ikke forstaaer.
- ✂
- KLISTER
-
Ja, seer Du, Malle, den Ting er ikke rigtig. Min gamle Mistanke vaagner dog bestandig igjen. Han søger Dit Selskab i det mindste ligesaa meget som Jettes, og gjør sig tidt en Glæde af at forstyrre vore Sammenkomster.
- ✂
- AMALIE
-
Søde Klister! det bilder Du Dig ind.
- ✂
- KLISTER
-
Han spotter os fordi vi finde saa stort Behag i hinandens Selskab, og kalder os de Uadskillelige.
- ✂
- AMALIE
-
O det er kun et Spøg!
- ✂
- KLISTER
-
Og endelig, naar han elsker hende, hvorfor giver han hende ingen Foræringer?
- ✂
- AMALIE
-
Han har ingen Penge.
- ✂
- KLISTER
-
Han har dog en rig Onkel.
- ✂
- AMALIE
-
Men som han først skal arve.
- ✂
- KLISTER
-
Jeg havde heller ingen Penge, da jeg friede til Dig, og dog gjorde jeg Dig dengang mange smukke Foræringer.
- ✂
- AMALIE
-
Men Du satte Dig ogsaa i Gjæld.
- ✂
- KLISTER
-
Det plejer man jo altid at gjøre, naar man forlover sig.
- ✂
- AMALIE
-
Men siden svider det. Du veed selv, Du har havt mange slemme Bryderier.
- ✂
- KLISTER
-
Ja, lad os ikke tænke paa dem. De ere ikke af saa alvorlig Natur, og jeg haaber, jeg vil snart faae Ende paa dem.
- ✂
- AMALIE
-
Naa Gud skee Lov! Saa lad os da nu blot tænke paa vor Kjærlighed og paa Naturen!
- ✂
- KLISTER
-
Men at Du saadan kunde gaae hen og gynge, og lade mig sidde her alene! - det kan jeg endnu ikke rigtig forvinde.
- ✂
- AMALIE
-
Søde Klister! lad os nu sætte os ned her og tale om vor Kjærlighed og om Naturens Skjønhed.
- ✂
- KLISTER
-
Naa saa kom da!
(De sætte dem paa Bænken tilhøire i Forgrunden.)
- ✂
- AMALIE
-
Giv mig Din Haand!
- ✂
- KLISTER
-
Der! (de sætte sig begge i en magelig Stilling. Pause.) Dikkedikkeda!
- ✂
- AMALIE
-
Det er saa lummert idag. (gaber.)
- ✂
- KLISTER
-
(gaber.)
Naar jeg seer andre gabe, saa maa jeg gabe med. Det er saamæn ikke fordi jeg er søvnig.
- ✂
- AMALIE
-
Min Klister!
- ✂
- KLISTER
-
Min Malle!
(De falde i Søvn medens Orchestret spiller en Ritournelle til den følgende Sang.)
ELLEVTE SCENE
DE FORRIGE. HUMMER og to andre Retsbetjente. (Hummer bærer en gammel Parapluie. De andre to have Stokke.)
Mel. af Don Juan: Sjelden Penge, Prygl desfleer.
- ✂
- HUMMER
- Sjelden Penge, Prygl desfleer
Faaer man mangen Gang saa Skam,
Naar sin Debitor man seer,
Og om Penge minder ham.
Stille!
Vi ham tage ville!
Her i Huset er han jo,
Hvis man blot kan Rygtet troe.
234Afsted! afsted! Men sagte! tys!
Han var her nys.
(seer Klister.) Men for Djævlen! hvad er dette?
(nærmer sig.) Det er ham! det er den Rette.
Hvor han sig i Søvne strækker!
Jeg strax ham vækker.
(slaaer Klister paa Skulderen.) Kjære!
Tør jeg Dem besvære?
Maa jeg tale lidt med Dem?
- ✂
- KLISTER
- Hvem er De?
- ✂
- HUMMER
- Tillad ....
- ✂
- KLISTER
-
(reiser sig.)
Siig frem!
- ✂
- HUMMER
- Tillad ....
- ✂
- KLISTER
- Saa tal!
- ✂
- HUMMER
- Paa Timen, ja!
Saa hør mig da!
- ✂
- KLISTER
- Saa siig det da!
- ✂
- HUMMER
-
Altsaa med Deres Tilladelse.....
- ✂
- KLISTER
-
Jeg veed ikke om jeg drømmer endnu, men Deres Ansigt forekommer mig bekjendt.
- ✂
- HUMMER
-
Ja, uden at rose mig selv, mit Ansigt er jo paa en Maade et offentligt Ansigt.
- ✂
- KLISTER
-
Ja jeg siger jo ikke andet end at det er et ordentlig Ansigt.
- ✂
- HUMMER
-
Jeg siger: offentligt. Men ogsaa privat har jeg maaskee den Ære at være Dem bekjendt. Jeg veed ikke om De erindrer at vi stode Fadder til et Skrædderbarn i Petri? det var engang i Vinter.
- ✂
- KLISTER
-
Nu vel! - Er Barnet maaskee død?
- ✂
- HUMMER
-
Ak nei! det er saamæn ikke paa Barnets Vegne jeg denne Gang har den Ære at komme! det er paa Faderens.....
- ✂
- KLISTER
-
For Pokker! er De ikke.....
- ✂
- HUMMER
-
Betjent i Underfogdens Comptoir, ganske til Deres Tjeneste. Mit Navn er Hummer.
- ✂
- KLISTER
-
Men jeg beder Dem!..... her ude i Skoven.....
- ✂
- HUMMER
-
Kan ikke hjelpe, Høistærede! Jeg beder Dem at være overbeviist om, at det kun er paa den strængeste Ordre, jeg handler. Men Embedspligt gaaer for alt. Hvad mit Hjerte lider derunder.....
- ✂
- KLISTER
-
Til Sagen, om jeg maa bede Dem!
- ✂
- HUMMER
-
Jeg er ganske til Deres Tjeneste, (til de andre Retsbetjente.) Gaae en lille Smule tilbage! (de træde hen i Baggrunden.) Seer De, min Herre! Jeg veed ikke, om De maaskee gav en altfor ringe Faddergave, eller hvad det ellers kan være.....
- ✂
- KLISTER
-
Jeg gav slet ingen.
- ✂
- HUMMER
-
Ja, men seer De, det var ogsaa en stor Feil, om jeg maa være saa dristig at sige det. Nok er det, at Skrædderen er yderst forbittret paa Dem; enten det nu er derfor eller af andre Grunde, det skal jeg lade være usagt.
- ✂
- KLISTER
-
Det veed jeg nok.
- ✂
- HUMMER
-
Kort at fortælle, han har ikke blot gjort sin egen Fordring gjældende, men har tillige for at hævne sig, opkjøbt endeel andre Fordringer paa Dem, nemlig: een hos en Juveleer, een hos en Galanteriehandler, een hos en Modehandlerinde, een hos en Tobaksspinder, en hos.....
- ✂
- KLISTER
-
Forskaan mig for alle disse Vidtløftigheder, som ingen kjender bedre end jeg selv.
- ✂
- HUMMER
-
Jeg er ganske til Deres Tjeneste. Siden De veed Resten, saa veed De ogsaa at han har Dom over Dem, og at den er udløben.
- ✂
- KLISTER
-
O ja vist! Videre!
- ✂
- HUMMER
-
Nu, ja saa er jeg færdig. Behager De at følge med?
- ✂
- KLISTER
-
Hvorhen?
- ✂
- HUMMER
-
Til Hestemøllestræde.
- ✂
- KLISTER
-
Hvorledes?
- ✂
- HUMMER
-
Det er en meget vakker Bygning; det er een af dem som allermeest pryde og forskjønne Staden.
- ✂
- KLISTER
-
Det er dog ikke Alvor?
- ✂
- HUMMER
-
Jeg beder Dem være overbeviist om, at jeg i alting er ganske til Deres Tjeneste. Men Ordren er strix. De kan troe, det er ikke for vor Fomøielses 238 Skyld at jeg og Folkene ere travede ud til Slottenlundskov.
- ✂
- KLISTER
-
Nu vel, Herr Hummer, alting kan blive godt endnu. Jeg har Pengene til Dem.
- ✂
- HUMMER
-
Ja saa er der intet iveien.
(Tager nogle Documenter op af Lommen.)
- ✂
- KLISTER
-
Ja, men jeg har dem ikke hos mig.
- ✂
- HUMMER
-
Det gjør mig ondt; thi saa maa jeg dog uleilige Dem ind til Deres Logis i Byen, og selv følge med Dem.
- ✂
- KLISTER
-
Nei De forstaaer mig ikke, i mit Logis har jeg dem heller ikke.
- ✂
- HUMMER
-
Hvor da, om jeg maa være saa dristig?
- ✂
- KLISTER
-
Jeg veed, hvor jeg kan hente dem.
- ✂
- HUMMER
-
Nu, saa gaae vi derhen.
- ✂
- KLISTER
-
I Morgen tidlig skal De have dem.
- ✂
- HUMMER
-
Jeg er ganske til Deres Tjeneste, men jeg tør ikke vente saalænge.
- ✂
- KLISTER
-
Nu vel, jeg skaffer Caution.
- ✂
- HUMMER
-
Caution? her ude i Skoven? Af hvem?
- ✂
- KLISTER
-
Af en Ven, som har Formue.
- ✂
- HUMMER
-
Tør jeg spørge hvem det er?
- ✂
- KLISTER
-
En Lieutenant, som.....
- ✂
- HUMMER
-
Naa saaledes? - Ja jeg er ganske til Deres Tjeneste, men jeg kommer dog til at uleilige Dem med at gaae til Hestemøllestræde. Naar De kan skaffe Pengene imorgen tidlig, saa skal jeg med Fornøielse ledsage Dem derfra, thi jeg er ganske til Deres Tjeneste.
- ✂
- KLISTER
-
Fordømt! (afsides.) Hvad skal jeg gjøre? skal jeg aabenbare det Hele for Herr von Stein, og kjøre ind til Byen med disse Gripominusser, og faae Pengene? Men det vil gjøre Opsigt. Hvad vil mine Svigerforældre tænke? Og Malle, min stakkels Malle! skal jeg forlade hende? skal jeg gjøre hende den Sorg paa en Dag som er bestemt til Glæde? Det vilde ogsaa være mig høist ubehageligt at gaae til Bekjendelse for Herr v. Stein.
- ✂
- HUMMER
-
(til de andre Betjente.)
Kom hid!
(de nærme sig.)
- ✂
- KLISTER
-
For alting! gjør ingen Støi! Min stakkels Kjæreste ligger der og sover, og veed af ingen Ting.
- ✂
- HUMMER
-
See see! er det Deres Kjæreste? Ret en vakker Pige!
- ✂
- KLISTER
-
Lad mig blot tale et Ord endnu med Dem. (Hummer giver Betjentene et Tegn; de frække sig igjen tilbage.) Bliv her ude, her i Nærheden; De kan jo passe paa mig hele Dagen.
- ✂
- HUMMER
-
Hvor vil De hen, Herr Klister!
- ✂
- KLISTER
-
Jeg vil saagu ingensteds hen. Jeg løber ikke fra Dem.
- ✂
- HUMMER
-
Nei, forstaae mig ret, jeg mener, hvor troer De, at jeg tør gjøre saadant noget? Om nu Fanden fristede Dem til at gjøre en Afstikker, hvad blev der saa af mig?
- ✂
- KLISTER
-
Nu vel, saa send blot de andre To bort, og De skal blive hele Dagen her i min Nærhed, i dette Selskab selv; De skal kjøre ind med mig til Byen, 241 og De skal ikke forlade mig, førend De har faaet Deres Penge.
- ✂
- HUMMER
-
Jeg er ganske til Deres Tjeneste, men det gaaer saa tilforladelig ikke an.
- ✂
- KLISTER
-
Betænk, vi kjende jo hinanden, vi have jo staaet Fadder sammen.
- ✂
- HUMMER
-
Ja, det er godt nok.....
- ✂
- KLISTER
-
Jeg betaler Dem 100 Rigsdaler for Deres Uleilighed.
- ✂
- HUMMER
-
100 Rigsdaler?
- ✂
- KLISTER
-
Som De faaer i Morgen tidlig, til samme Tid som de andre Penge.
- ✂
- HUMMER
-
Hør, veed De hvad, jeg er ganske til Deres Tjeneste; jeg vil tale et Ord med Folkene.
(gaaer hen og taler sagte med dem.)
- ✂
- KLISTER
-
(sagte,)
Ja det gaaer an. Jeg vil udgive ham for en gammel Bekjendt, for en intim Ven af mig.
- ✂
- HUMMER
-
(til Betjentene.)
Seer I, Herren betaler mig 15 Rigsdaler for min 242 Uleilighed; dem vil vi dele, det gjør akkurat 5 Rigsdaler til Mands.
- ✂
- KLISTER
-
Nu Herr Hummer, hvad siger De?
- ✂
- HUMMER
-
(til Klister,)
Tingen kommer i Orden, men det kniber. (Til Betjentene.) Nu saa gaae da, men holder reen Mund, thi ellers faae I ikke fem Skilling, end sige fem Rigsdaler.
(De to Betjente gaae.)
- ✂
- KLISTER
-
Naa, Gud skee Lov!
- ✂
- HUMMER
-
(farer hen, og tager Klister under Armen.)
Men nu, Herr Klister, maa De tillade at jeg tager Dem under Armen, og ikke viger et Haarsbred fra Dem.
- ✂
- KLISTER
-
Det er en Skjæbne, jeg faaer at finde mig i.
TOLVTE SCENE
DE FORRIGE. MADAME BUURMANN.
- ✂
- MADAMEN
-
Nu, Børn, nu kommer Maden paa Bordet..... (hun seer Hummer og neier.) Tjenerinde!
- ✂
- KLISTER
-
Tillader De at jeg maa forestille Dem en gammel Bekjendt af mig.
- ✂
- HUMMER
-
(bukker.)
Ja vist, en gammel Bekjendt. Vi har saamæn staaet Fadder med hinanden.
- ✂
- MADAMEN
-
Staaet Fadder!
- ✂
- HUMMER
-
Ja ganske til Deres Tjeneste, Madame! Hvem veed om vi ikke endnu komme med hinanden til Bryllup?
- ✂
- KLISTER
-
(til Hummer.)
Tie dog stille!
- ✂
- HUMMER
-
(til Klister.)
Jeg forstaaer nok, jeg forstaaer nok. Jeg mener kun, at da vi alle ere Mennesker, idetmindste for vor Herre, saa kunde det jo nok hænde, at der ogsaa ved Deres Bryllup indtraf Fataliteter med en Skrædder eller en anden, og saa blev jeg jo nødt til..... De forstaaer mig. Jeg er ganske til Deres Tjeneste.
- ✂
- KLISTER
-
(til Hummer.)
Men saa tag Dem dog iagt, at De ikke røber os.
- ✂
- HUMMER
-
Bevares!
- ✂
- MADAMEN
-
Altsaa en gammel Bekjendt?
- ✂
- KLISTER
-
En Ven, Madam Buurmann! en kjær Ven.
- ✂
- HUMMER
-
(som bestandig holder ham i Armen.)
Særdeles intim.
- ✂
- MADAMEN
-
Og som De aldrig har talt om?
- ✂
- KLISTER
-
Han er kommen hertil i dette Øieblik.
- ✂
- HUMMER
-
Og fra nu af ere vi uadskillelige.
- ✂
- MADAMEN
-
Deres Navn?
- ✂
- HUMMER
-
Hummer, ganske til Deres Tjeneste.
- ✂
- MADAMEN
-
Tør jeg spørge, hvad De er?
- ✂
- HUMMER
-
Jeg er ....
- ✂
- KLISTER
-
(til Hummer.)
Lad mig svare! (afsides,) Han er istand til at sige alting reent ud. (høit.) Han er -
- ✂
- MADAMEN
-
Hvorledes?
- ✂
- HUMMER
-
Jeg er -
- ✂
- KLISTER
-
Han er -
- ✂
- MADAMEN
-
Hvad behager?
- ✂
- KLISTER
-
Ja, ikke sandt? De er jo endnu bestandig hvad De er,..... hvad jeg vilde sige, hvad De har været?
- ✂
- HUMMER
-
Ja, jeg avancerer ikke saa snart.
- ✂
- KLISTER
-
De har Embede i Laaland.
- ✂
- HUMMER
-
Ja ganske rigtig.
- ✂
- KLISTER
-
De er -
- ✂
- MADAMEN
-
Hvorledes siger De?
- ✂
- KLISTER
-
Han er Præst.
- ✂
- HUMMER
-
Præst?
- ✂
- KLISTER
-
Ja, jeg mener Landsbypræst.
- ✂
- HUMMER
-
Ja, det er rigtigt.
- ✂
- MADAMEN
-
Saa De er Præst?
- ✂
- HUMMER
-
Ganske til Deres Tjeneste.
- ✂
- MADAMEN
-
O hvor det glæder mig! Den geistlige Stand har altid været mig den kjæreste. Hvor jeg længes efter at tale med Dem i Eenrum! Jeg har faaet i den senere Tid nogle religiøse Skrupler, for De veed nok man hører nu saa meget snakke i disse Tider baade for og imod Præstestanden.
- ✂
- HUMMER
-
Tør jeg spørge Dem, ere Deres Betænkeligheder ikke af den Natur, at De kunde forelægge mig dem i min Vens Nærværelse?
- ✂
- MADAMEN
-
Sligt afhandler man dog helst under fire Øine.
- ✂
- HUMMER
-
Jeg ikke, Madame, jeg ikke! Jeg skal have den Ære at sige Dem.....
- ✂
- KLISTER
-
Ja vist, min Ven har altid havt Kirken fuld, naar han prækede, og nu staae hans Talegaver ham ikke bi, undtagen naar han taler for flere Personer.
- ✂
- HUMMER
-
Ganske rigtigt! (til Klister.) Hør, De trækker Dem jo forbandet godt ud af det.
- ✂
- MADAMEN
-
Naar kom De her til Staden?
- ✂
- HUMMER
-
Igaar Aftes Kl. 7, efter en Udpantning paa Dragø.
- ✂
- MADAMEN
-
Udpantning?
- ✂
- KLISTER
-
Han mener, han maatte gaae i Land ved Dragø, fordi Vinden var stik imod.
- ✂
- MADAMEN
-
Kaldes det Udpantning?
- ✂
- KLISTER
-
Ja, det er saadant et Sømandsudtryk.
- ✂
- HUMMER
-
Ganske rigtig! Jeg har lært det paa Reisen.
- ✂
- KLISTER
-
Og nu kom han imorges for at besøge mig, men da han hørte, jeg var taget til Charlottenlund, saa gik han strax efter mig.
- ✂
- HUMMER
-
Ja det er tilforladelig sandt, bogstavelig sandt.
- ✂
- MADAMEN
-
O det var et Venskabsstykke! De er en intim Ven af min Svigersøn; lad mig omfavne Dem.
- ✂
- HUMMER
-
Ganske til Deres Tjeneste!
(Omfavner hende med den ene Arm, uden at slippe Klister med den anden.)
- ✂
- MADAMEN
-
Hvorlænge bliver De hos os?
- ✂
- HUMMER
-
Til i Morgen tidlig.
- ✂
- MADAMEN
-
Saa kort?
- ✂
- HUMMER
-
Aa De er alt for god!
- ✂
- MADAMEN
-
Saa har vi ingen Tid at spilde. Lad mig hurtig gjøre Dem bekjendt med Familien. Hvor er Malle?
- ✂
- KLISTER
-
Malle? - hun er nok falden lidt i Søvn.
- ✂
- MADAMEN
-
I Søvn?
- ✂
- HUMMER
-
Maaskee det er den Frøken, som ligger der?
- ✂
- MADAMEN
-
Hvad seer jeg? (gaaer hen til hende.) Malle! Malle! Vaagn op!
- ✂
- AMALIE
-
(vaagner.)
Hvad er det?
- ✂
- MADAMEN
-
Skammer Du Dig ikke over at falde i Søvn i Din Kjærestes og hans bedste Vens Nærværelse?
- ✂
- AMALIE
-
(reiser sig.)
Hvorledes?
- ✂
- HUMMER
-
Frøkenen sov inden jeg kom, det kan jeg bevidne. Ellers skulde jeg nok have holdt hende munter.
- ✂
- KLISTER
-
(til Hummer.)
Tie dog stille!
- ✂
- MADAMEN
-
Kom hen og hils paa Herr Pastor Hummer fra Laaland, en intim Ven af Klister.
(Amalie og Hummer complimentere hinanden.)
- ✂
- HUMMER
-
(til Klister.)
Det er ret en vakker Kjæreste, De har.
- ✂
- KLISTER
-
Saa? Synes De det?
- ✂
- MADAMEN
-
Ak Herr Pastor! De maa virkelig komme herover til Malles og Klisters Bryllup, og forrette Vielsen.
- ✂
- HUMMER
-
(til Klister.)
Seer De, jeg havde Ret? jeg kommer dog med til Brylluppet.
- ✂
- KLISTER
-
(til Hummer.)
Tie dog stille! (til Madamen) Kom, lad os nu gaae til Middagsbordet.
- ✂
- MADAMEN
-
Ja, det har De Ret i, jeg vil vise Dem Veien.
(gaaer ud tilhøire.)
- ✂
- KLISTER
-
Tag mig under Armen, Malle.
(De følge alle tre efter, Arm i Arm.)
TRETTENDE SCENE
POUL FALKENBERG kommer springende ind fra den modsatte Side, med en Papagenofløife i Haanden.
Mel. af Tryllefløiten: Jeg er en Fuglefænger, ja!
- ✂
- POUL
-
1.
Jeg er en Fuglefænger, ja!
Hop heisa! lystig! hopsasa!
Den Fugl, jeg lokke vil med List,
Jeg skimter den bag Træet hist.
Naar jeg med Fløiten kalder den,
Jeg troer, den flyver strax herhen.
(blæser paa Fløiten.) Nu hopper Hjertet i dens Bryst.
Nu flyver den til mig med Lyst.
(blæser igjen.)2.
Jeg er en Søcadet, o ja!
Hei op i Merset! hopsasa!
Tilveirs jeg klavrer som en Kat,
Indtil jeg faaer i Vimplen fat.
251Kom ned, du Fugl, fra Træets Top!
Jeg klattrer ellers til dig op.
(blæser paa Fløiten.) Thi du er rigtig alt for net;
Du passer for en Søcadet.
(blæser igjen.)3.
Hun kommer ei! hvad er det da?
Af sted til hende! hopsasa!
Dog nei! Taalmodighed er bedst;
Jeg vente vil min Glædes Fest.
Enhver som Søen har probeert,
Er for sin Uro flux cureert.
(blæser paa Fløiten.) Men hør dog nu min Fløites Klang,
Og gjør mig ikke Tiden lang!
(blæser igjen.)
FJORTENDE SCENE
POUL. CAROLINE.
- ✂
- CAROLINE
-
Nei, jeg tog ikke feil? Det er virkelig Dem med Deres Fløite?
- ✂
- POUL
-
Ja, min bedste Caroline! det er mig lyslevende. Jeg vidste nok, De vilde komme, naar De hørte Klangen af Fløiten.
- ✂
- CAROLINE
-
Saa? De mener at jeg har allerede lært at dandse efter Deres Pibe?
- ✂
- POUL
-
Nei, men jeg mener at De elsker mig, og at De tillader mig at give mig tilkjende ved dette Signal.
- ✂
- CAROLINE
-
De er et forskrækkeligt Menneske! De forfølger mig med Deres Fløite. Allerede i Skolen har det gjort Opsigt; man har spurgt mig, hvad den Lyd skulde betyde.
- ✂
- POUL
-
Det har man spurgt Dem om?
- ✂
- CAROLINE
-
Ja netop mig; thi vor Lærerinde siger, at jeg bliver rød, hvergang den lader sig høre.
- ✂
- POUL
-
Sødeste Caroline! Det er for at De skal vide, at jeg gaaer forbi, og at jeg tænker paa Dem.
- ✂
- CAROLINE
-
Ja det har jeg ikke noget imod.
- ✂
- POUL
-
Jeg har aldrig ophørt at tænke paa Dem, siden det lykkelige Bal, hvorpaa jeg første Gang saae Dem.
- ✂
- CAROLINE
-
Men hvorledes gaaer det til, at De er kommen herud?
- ✂
- POUL
-
Jeg stod, som sædvanlig, og ventede paa Hjørnet, for at følge Dem i Skole. Jeg ventede, og 253 ventede; De kom ikke. Ved en lille Intrigue, som jeg ikke behøver at fortælle Dem, fik jeg at vide, at De var taget til Charlottenlund. Jeg vidste, at Caledonia gik herud idag; hurtig var min Beslutning fattet; jeg anbetroede mig til mit Element, og kom herud.
- ✂
- CAROLINE
-
Deres Godhed rører mig. Men om mine Forældre opdagede Deres Nærværelse?
- ✂
- POUL
-
O jeg skal nok tage mig iagt! Jeg underkaster mig enhver Skjæbne heller end forvolde Dem et eneste ubehageligt Øieblik.
- ✂
- CAROLINE
-
De er vist sulten?
- ✂
- POUL
-
Hvor kan jeg tænke derpaa, naar jeg taler med Dem?
- ✂
- CAROLINE
-
Eller tørstig?
- ✂
- POUL
-
Siden De just nævner det, ja, jeg troer virkelig, jeg er tørstig. Jeg kan faae en Drik Vand inde i Kjøkkenet.
- ✂
- CAROLINE
-
Nei for Himlens Skyld! tag Dem iagt! De er alt for hed; De kunde forkjøle Dem. Jeg skal bringe Dem ganske hemmelig en Flaske Viin.
- ✂
- POUL
-
Men gaaer det an?
- ✂
- CAROLINE
-
Vær De kun rolig, ingen skal mærke noget.
(løber ind i Huset.)
- ✂
- POUL
-
Det er en velsignet Glut!
FEMTENDE SCENE
POUL. KLISTER og HUMMER komme fra høire Side Arm i Arm.
- ✂
- HUMMER
-
Det gjør mig ondt, at jeg maa gjøre Dem Uleilighed.
- ✂
- KLISTER
-
Ja mig sandelig ogsaa. De er virkelig ogsaa alt for paahængende. Kunde De nu ikke gjerne gaae og vaske Deres Ansigt, uden at tage mig med?
- ✂
- HUMMER
-
Umuligt, Bedste, umuligt! Jeg er ganske til Deres Tjeneste, men De seer selv, hvor støvet jeg er i Ansigtet. Jeg maa nødvendig vaske mig, inden jeg gaaer tilbords; ellers smager Maden mig ikke, uden at tale om, at min Agtelse for Selskabet fordrer det.
- ✂
- KLISTER
-
Ja for Pokker! men kunde De ikke lade mig være i Ro? Troer De, jeg vilde løbe bort imidlertid?
- ✂
- HUMMER
-
Bevares! Skulde jeg nære saa lav en Mistanke? Jeg er ganske til Deres Tjeneste, men min Embedspligt.....
- ✂
- KLISTER
-
Aa jeg veed hvad De vil sige. Men saa kunde De lade være at vaske Dem. Saae De, hvorledes alle Mennesker loe, fordi jeg maatte følge med Dem?
- ✂
- HUMMER
-
O det skrives paa Venskabets Regning! Der var saamæn ingen der loe. Tvertimod saae jeg, at Taarerne stod Madamen i Øiet, saa rørt var hun over det ømme Venskab.
- ✂
- KLISTER
-
Hvad er det for en Søcadet som gaaer der?
- ✂
- HUMMER
-
Ja Gud veed det! her komme jo saa mange Folk herud; hvem kjender dem alle!
- ✂
- KLISTER
-
Bare han ikke har hørt noget!
- ✂
- HUMMER
-
Aa intet! Lad os nu gaae ind i Kjøkkenet og faae en Taar Vand.
(de vil gaae ind i Huset.)
SEXTENDE SCENE
DE FORRIGE. CAROLINE kommer med en Flaske og et Glas ud fra Huset, og møder Klister og Hummer.
- ✂
- KLISTER
-
Hvor skal Du hen?
- ✂
- CAROLINE
-
Jeg skal ud til Kudsken med en Flaske Viin.
- ✂
- HUMMER
-
Det er Ret, Lille! her er fuldt op med alting. De lever virkelig paa en galant Fod.
- ✂
- CAROLINE
-
Og hvor skal De hen?
- ✂
- HUMMER
-
Jeg skal.....
- ✂
- KLISTER
-
Vi skal ud i Kjøkkenet og vaske os i Ansigtet.
(de gaae.)
SYTTENDE SCENE
POUL. CAROLINE.
- ✂
- POUL
-
Hvad var det for en Fyr, som gik med Herr Klister?
- ✂
- CAROLINE
-
Det er en Præst fra Laaland; han hedder Hummer, og er en intim Ven af Klister.
- ✂
- POUL
-
Intim Ven? Jo, det skal jeg love for; de vare saamæn oppe at skjændes herude.
- ✂
- CAROLINE
-
Det er umuligt!
- ✂
- POUL
-
Klister var vred, fordi han skulde følge med Præsten mens han vaskede sig.
- ✂
- CAROLINE
-
De holde jo saa gyselig af hinanden.
- ✂
- POUL
-
Jeg troer, der stikker noget under.
- ✂
- CAROLINE
-
Ligemeget! Skynd Dem nu at drikke, inden de komme tilbage!
(skjænker for ham.)
- ✂
- POUL
-
(efter at have drukket.)
Ah! Et Glas Viin gjør dog godt, især naar jeg faaer det af Deres Haand.
- ✂
- CAROLINE
-
Behold Flasken herude, for at De kan have noget at styrke Dem paa, thi Dagen er lang.
- ✂
- POUL
-
Jeg vil skjule den.
- ✂
- CAROLINE
-
Hvor?
- ✂
- POUL
-
(seer sig om.)
Jeg gjemmer baade Flaske og Glas i Gyngen.
- ✂
- CAROLINE
-
I Gyngen? Men hvis der kommer nogen?
- ✂
- POUL
-
(idet han sætter begge Dele i Posen paa Gyngestolen.)
Jeg skal nok passe paa.
- ✂
- CAROLINE
-
Jeg kommer vist til at gaae bort, for at ikke Klister og Præsten skal see mig hos Dem, naar de komme tilbage.
- ✂
- POUL
-
(løber hen og seer ind ad Vinduet.)
Vær rolig! Præsten har vasket sig; nu gik de begge den anden Vei.
- ✂
- CAROLINE
-
Længe tør jeg dog ikke bie; man vil savne mig ved Bordet.
- ✂
- POUL
-
O et Øieblik kun! Jeg har tusinde Ting at sige Dem.
- ✂
- CAROLINE
-
Lad mig høre!
- ✂
- POUL
-
Dersom De vidste, hvorledes De beskjæftiger mine Tanker! O Dag og Nat staaer De for mine Øine! Og med alt det, De skulde kun see hvor flittig jeg er tillige.
- ✂
- CAROLINE
-
Virkelig?
- ✂
- POUL
-
Ja, De skal faae Ære af mig! Det skal ikke vare længe, førend jeg bliver Officier. Til den Tid bliver De vel ogsaa confirmeret, og saa behøve vi ikke længer at holde vor Forbindelse hemmelig.
- ✂
- CAROLINE
-
Ja gid det var saa vel! Saa behøvede vi ikke saaledes at stjæle os til at see hinanden.
- ✂
- POUL
-
Saa kunde vi tage imod Gratulationer, og spadsere sammen paa Østergade og i Dyrehaven, ligesom Deres ældste Søster og hendes Kjæreste.
- ✂
- CAROLINE
-
Men uden at skjændes.
- ✂
- POUL
-
Skjændes? Nei tvertimod, vi vil altid være enige. Vi vil elske hinanden næsten ligesaa høit som nu.
- ✂
- CAROLINE
-
Næsten, siger De? Jeg troede, De vilde elske mig snarere meer end mindre.
- ✂
- POUL
-
Meer end jeg gjør nu? i dette Øieblik? Nei det er umuligt. Men ligesaa meget!
- ✂
- CAROLINE
-
Ja, ligesaa meget!
- ✂
- POUL
-
Og saa vil vi sige Du til hinanden.
- ✂
- CAROLINE
-
Ja, det vil vi.
- ✂
- POUL
-
Men endnu tør vi vel ikke gjøre det?
- ✂
- CAROLINE
-
Nei, bevares! Ikke førend De er bleven Officier, og jeg er bleven confirmeret.
- ✂
- POUL
-
Ja, De har Ret, jeg vil lyde Deres Befaling i alt.
Mel. af Die Wiener in Berlin: Mein sagt mir's doch, wer der Herr Cupido gewesen.
- ✂
- POUL
-
1.
Hvis nogen erfared vor kjærlige Flamme,
Da bleve vi sagtens for Verden tilskamme.
Da vilde man sige: See til ham, den Cadet!
Han har alt en Kjærest; det klæder ham net!
✂ 2.
- ✂
- CAROLINE
- Og uden Barmhjertighed vilde man sige:
Hvad gaaer der af hende, den tossede Pige?
Hun gaaer end i Skole, hun er ei confirmeert,
Og har sig dog alt ved sit Forhold blameert.
✂ 3.
- ✂
- POUL
- Men hvorfor er Elskov os Tvende forbuden?
Man siger, et Barn er jo Kjærlighedsguden.
Just derfor vel byder han os ind til sin Fest,
Thi de som er Lige, de lege jo bedst.
✂ 4.
- ✂
- CAROLINE
- Og er vi for unge, hvad siger saa dette?
Den Feil kan vi sagtens med Aarene rette.
Men er man for gammel til Gud Amor at naae,
Man er incurabel, og hvad gjør man saa?
- ✂
- POUL
-
Ja, min bedste Caroline! det har De Ret i. Af to Ulykker er det dog bedre at være for ung end at være for gammel.
- ✂
- CAROLINE
-
Tys! jeg troer, der blev kaldet paa mig. Jeg maa bort.
- ✂
- POUL
-
Seer jeg Dem snart igjen?
- ✂
- CAROLINE
-
Saa snart det er muligt.
(løber ud tilhøire.)
ATTENDE SCENE
- ✂
- POUL
-
alene.
Det er en guddommelig Pige! Og hun elsker mig! O! over al Beskrivelse! Det kan jeg godt mærke. Men jeg skal ogsaa være ret flittig, jeg skal læse Nat og Dag, for at jeg snart maa blive Officier. Og det første jeg saa gjør, ja det skal være at forlove mig med hende. Men der kommer nogen. Det er Madame Buurmann og Præsten og Klister. Lykkeligviis er der ingen af dem som kjender mig. Jeg vil sætte mig herhenne, og lade som ingen Ting.
NITTENDE SCENE
POUL i Baggrunden. Madame BUURMANN, HUMMER og KLISTER komme fra høire Side, de to sidste Arm i Arm. Hummer har sin Parapluie i Haanden.
- ✂
- MADAMEN
-
Jeg er inderlig rørt over Deres Venskab. Et saadant Forhold gjør Dem begge lige megen Ære. Men nu ønskede jeg at være et Øieblik alene med Herr Pastoren. Herr Klister, De talte om at gjøre en Spadseretour med Malle. Jeg kan vide, de unge Folk længes efter at tale lidt sammen. Kjærligheden kræver ogsaa sin Ret. Vi vil ikke forstyrre Dem. Gaae De kun, Herr Klister! Jeg skal imidlertid underholde Deres Ven.
- ✂
- KLISTER
-
Ja jeg ønskede rigtignok at gjøre en Tour med Malle.
- ✂
- HUMMER
-
Jeg er ganske til Deres Tjeneste, men jeg troer ikke, det er værdt at spadsere. Det seer ud til Regn, der er bestemt Torden i Luften.
- ✂
- KLISTER
-
Jeg tager Parapluien med.
- ✂
- HUMMER
-
Ja, jeg er ganske til Deres Tjeneste. Vil De spadsere med Jomfruen, saa spadserer jeg med.
- ✂
- MADAMEN
-
Nei, Herr Pastor! det er at drive Venskabet for vidt! Lad os ikke genere de unge Folk.
- ✂
- HUMMER
-
Ja, dersom jeg generer, saa ....
- ✂
- KLISTER
-
Saa vil De ikke gaae med?
- ✂
- HUMMER
-
Saa tænker jeg, vi lade det begge To være.
- ✂
- KLISTER
-
Jeg siger jo ikke, De generer.
- ✂
- HUMMER
-
For hvis jeg er Dem til Uleilighed.....
- ✂
- KLISTER
-
Nei bevares! langt fra! (afsides.) Gid han sad paa Bloksbjerg!
- ✂
- MADAMEN
-
Deres Venskab, Herr Klister, er næsten stærkere end Deres Kjærlighed.
- ✂
- HUMMER
-
Venskab er den ædleste Følelse. Hvad siger ikke Pontoppidan i sit Atlask ....
- ✂
- MADAMEN
-
De har Ret, og jeg vil ikke sige mere derom. Men maa jeg nu ikke, forinden De spadserer, tale et Ord med Dem?
- ✂
- HUMMER
-
Madame! jeg er ganske til Deres Tjeneste. Men De undskylder, at min Ven er tilstede derved.
- ✂
- MADAMEN
-
Med det Venskab slaaer De mig bestandig af Marken.
- ✂
- HUMMER
-
Min Ven er ogsaa en studeret Person. Naar Talen er om lærde Sager, saa sidder han ikke derved som Nummer Nix.
- ✂
- MADAMEN
-
O det er ikke om lærde Sager jeg ønsker at tale med Dem!
- ✂
- HUMMER
-
Ja, jeg kalder nu saadan disse religiøse Samtaler, som vi begyndte paa før. Men jeg forsikkrer Dem, dersom jeg havde vidst, at Deres Mand var Materialist, saa skulde jeg ikke have talt Religionens Sag saa ivrigen.
- ✂
- KLISTER
-
De er i Vildfarelse; det er ikke saadanne Materialister som Herr Buurmann, der ere farlige for Kirken.
- ✂
- HUMMER
-
Ligemeget! jeg slaaer dem alle i een Bunke, jeg kalder enhver Ting ved sit rette Navn.
- ✂
- MADAMEN
-
Ja Gud bevares! det er netop meget respectabelt for en Mand af Deres Stand. Min Mand blev rigtignok vred, og gik sin Vei; thi Sandheden er aldrig god at høre.
- ✂
- KLISTER
-
Men jeg siger Dem, Herr Buurmann er Materialhandler.
- ✂
- HUMMER
-
Ja, det er just Ulykken.
- ✂
- KLISTER
-
Men han er ikke Materialist i den Betydning som De mener.
- ✂
- HUMMER
-
Aa jeg bryder mig ikke om nogen Betydning. Det er kun Spidsfindighed. Materialist er han, det kan De ikke nægte, og Materialist er Materialist. Har jeg Ret eller Uret?
- ✂
- MADAMEN
-
Ja det har jeg ved Gud ogsaa læst, at Materialisterne ere slemme Folk. Slem er min Mand jo nu rigtignok ikke, men han kunde dog virkelig i mange Stykker være bedre, saa Herr Pastoren har aldeles ikke Uret.
- ✂
- KLISTER
-
Jeg siger Dem, det er en Misforstaaelse.
- ✂
- MADAMEN
-
Jeg har jo selv læst det paa Tryk.
- ✂
- HUMMER
-
Hør, lad os ikke komme i Strid, for det er ikke tjenligt for os to.
- ✂
- MADAMEN
-
Nei forstaaer sig, i det Forhold som De staae i til hinanden. Men hør nu, Herr Pastor, det var ikke det, jeg vilde tale med Dem om; det var en anden Ting. Jeg er rigtig ganske undseelig derover; men siden Herr Klister ikke vil forlade Dem, saa faaer jeg vel nævne det i hans Nærværelse.
- ✂
- HUMMER
-
Tal De kun, Madame!
- ✂
- MADAMEN
-
Herr Pastor! Seer De .... De maa ikke tage ilde op hvad jeg vil sige Dem. De er jo ugift, det er ikke godt for en Landsbypræst. Jeg synes at have bemærket at De kan godt lide min næstældste Datter .... min Jette.
- ✂
- HUMMER
-
Ja tilforladelig.
- ✂
- KLISTER
-
(til Hummer.)
Er De gal?
- ✂
- HUMMER
-
(til Klister.)
Nei jeg er klog.
- ✂
- MADAMEN
-
Jeg vilde kun sige Dem, at hun ikke er forlovet, og at jeg for min Part ikke vilde have noget derimod, ifald .... Herre Gud! Jeg har altid ønsket, at eet af mine Børn maatte blive Præstekone.
- ✂
- HUMMER
-
Jeg er ganske til Deres Tjeneste.
- ✂
- KLISTER
-
(til Hummer.)
Siig nei, siig nei!
- ✂
- HUMMER
-
(til Klister.)
Saa maatte jeg være brav gal.
- ✂
- MADAMEN
-
O hvor det skulde glæde mig, om det kunde komme istand! Endnu idag maatte det skee, for De reiser jo imorgen.
- ✂
- HUMMER
-
Ja jeg saae ogsaa gjerne, om det var muligt at det kunde skee idag, for De veed nok, at den som gjemmer til Natten, han ....
- ✂
- KLISTER
-
(til Hummer.)
Tag De Dem bare iagt for Katten.
- ✂
- MADAMEN
-
Jeg skal see at faae hende herud. Saa vil vi andre gaae vor Vei.
- ✂
- HUMMER
-
Min Ven maa være tilstede.
- ✂
- MADAMEN
-
Ved Frieriet?
- ✂
- HUMMER
-
Ellers har jeg ingen Courage.
- ✂
- MADAMEN
-
Naa! det maa jeg tilstaae! - Og saa har jeg een Ting endnu paa mit Hjerte.
- ✂
- HUMMER
-
Jeg er ganske til Deres Tjeneste.
- ✂
- MADAMEN
-
Jeg saae gjerne, at min yngste Datter, Line, blev confirmeret af Dem, ovre i Deres Sogn.
- ✂
- HUMMER
-
Det skulde være mig en Fornøielse.
- ✂
- POUL
-
(reiser sig.)
Hvad maa jeg høre!
- ✂
- KLISTER
-
(til Hummer.)
Men betænk dog ....
- ✂
- MADAMEN
-
Det Barn har slet ikke godt af at være i Kjøbenhavn. Dersom min Mand vil som jeg, saa følger hun hjem med Dem til Laaland den Dag i Morgen.
- ✂
- HUMMER
-
Jeg er ganske til Deres Tjeneste.
- ✂
- POUL
-
(afsides.)
Nei det er for galt! Min Caroline vil man sende bort? Det skal i Evighed aldrig skee, om jeg saa selv skulde bortføre hende.
(løber ud.)
TYVENDE SCENE
Madame BUURMANN. KLISTER. HUMMER.
- ✂
- MADAMEN
-
Men det kan jeg slet ikke forstaae, at to saa intime Ungdomsvenner siger De til hinanden.
- ✂
- KLISTER
-
Det er saa længe siden vi saae hinanden. For flere Aar siden vare vi Duus.
- ✂
- MADAMEN
-
Da maae De tilforladelig fornye det. Herr Pastor, De maa drikke Duus med Klister, og med mig og mine Børn og min Mand.
- ✂
- HUMMER
-
Jeg er ganske til Deres Tjeneste.
- ✂
- KLISTER
-
(afsides.)
Nei nu gaaer det snart over Skrævet.
EEN OG TYVENDE SCENE
DE FORRIGE. AMALIE, med en Parapluie i Haanden. HENRIETTE.
- ✂
- AMALIE
-
Søde Klister! Vi skulde jo gaae en Tour sammen. Jeg har taget Din Parapluie med, for det seer ud til Regn.
(Klister tager Parapluien.)
- ✂
- MADAMEN
-
Det er vel betænkt. - Naa, saa gaae da nu, Børn, medens det endnu er Tørveir, og lad Venskab og Kjærlighed strøe Roser paa Eders Spadserevei. Og lad mig saa see, at De begge smukt sige Du til hinanden, ligesom i gamle Dage. Og Du ogsaa, Malle, Du maa øve Dig paa at sige Du til Herr Pastoren, han vil ogsaa sige Du til Dig.
- ✂
- AMALIE
-
Hvorledes, Mama?
- ✂
- MADAMEN
-
Forstaaer sig, Malle! Skulde Du ikke være Duus med Din Kjærestes bedste Ven? Det er allerede aftalt, og maa saa være.
- ✂
- AMALIE
-
Ja, det er jo rimeligt, det kan jeg ikke nægte.
- ✂
- MADAMEN
-
I skal være som een Sjæl i tre Legemer. Naar De nu komme tilbage, saa skal der staae Viin paa Bordet, og saa vil vi alle klinke og drikke Duus med Herr Pastoren. Du ogsaa, Jette!
- ✂
- HENRIETTE
-
Hvem? jeg, min Moder?
- ✂
- MADAMEN
-
Ja, det er ligefrem. Du skal ikke være undseelig. (til Hummer.) Jeg gaaer min Vei; De kan gjerne lade falde et lille Ord til Jette, men dog lidt forsigtig, for Herre Gud! De veed nok, hvordan Pigerne er.
- ✂
- HUMMER
-
Ja, Madame, det veed jeg ret godt.
- ✂
- MADAMEN
-
God Fornøielse paa Spadseretouren.
(gaaer.)
TO OG TYVENDE SCENE
KLISTER. HUMMER. AMALIE. HENRIETTE. De tre første gaae Arm i Arm i een Række, Klister i Midten; han og Hummer have hver sin Parapluie i Haanden.
- ✂
- KLISTER
-
(til Hummer.)
For Fanden! træk dog ikke saadan i mig! Vi skal jo denne Vei.
- ✂
- HUMMER
-
Jeg er ganske til Deres Tjeneste, men jeg maa blot tale et Ord med Jomfruen; De hørte jo Madamens Befaling.
- ✂
- KLISTER
-
Det gaaer tilforladelig ikke godt, ifald De ikke bærer Dem ordentlig ad.
- ✂
- HUMMER
-
Lad mig blot sige hende en lille Compliment.
- ✂
- KLISTER
-
Saa skynd Dem da.
- ✂
- HUMMER
-
Ja, men De maa følge med.
- ✂
- KLISTER
-
Ak ja desværre! jeg veed det nok.
- ✂
- HUMMER
-
Naa, saa kom da med det Gode.
(nærmer sig Henriette og trækker de andre med sig.)
Mel. af Fredmanns Epistler: Se, Mowitz, hvi står du och gråter.
✂ 1.
- ✂
- HUMMER
- Min Jomfrue, siig, tør jeg Dem bede
At skjænke mig venlig et Smiil?
O see dog ei paa mig i Vrede!
Jeg lider af Kjærligheds Piil.
Hvis ei De vil see mig crepere,
Saa lov mig at tænke derpaa.
- ✂
- AMALIE
-
(trækker i Klister.)
Saa kom da!
- ✂
- KLISTER
-
(trækker i Hummer.)
Saa kom da!
- ✂
- HUMMER
- Naa naa!
- ✂
- KLISTER og AMALIE
- Kom, lad os spadsere!
✂ 2.
- ✂
- HENRIETTE
- Min Herre, hvad er Deres Mening?
- ✂
- HUMMER
- O Himmel! forstod De mig ei?
En agtbar, en dydig Forening;
De siger dertil ikke Nei.
Jeg maa mig saa kort explicere,
Thi disse vil trække mig did.
- ✂
- AMALIE
-
(som før.)
Saa kom da!
- ✂
- KLISTER
-
(som før.)
Saa kom da!
- ✂
- HUMMER
- Giv Tid!
- ✂
- KLISTER og AMALIE
- Kom, lad os spadsere!
✂ 3.
- ✂
- HENRIETTE
- Jeg end ikke rigtig det fatter.
- ✂
- HUMMER
- Ak Himmel! og Tiden er kort.
De er jo saa lydig en Datter....
(til Klister.) For Satan! saa trask mig ei bort!
(til Henriette.) Jeg tør ikke Tingen pressere,
Men spørg De kun Deres Mama.
- ✂
- AMALIE
- Saa kom da!
- ✂
- AMALIE
- Saa kom da!
- ✂
- HUMMER
- Ja, ja!
- ✂
- KLISTER og AMALIE
- Kom, lad os spadsere!
✂ 4.
- ✂
- HUMMER
- Saa see da, min rareste Dukke,
Her ligger jeg for Dem paa Knæ.
(vil knæle, men kan ikke komme til, fordi han ikke vil slippe Klister.) 274For Fanden! De kan Dem dog bukke,
Jeg veed dog, De er ei af Træ.
- ✂
- KLISTER
- Skal jeg mig nu prostituere?
- ✂
- HUMMER
- At knæle det skader Dem ei.
(tvinger Klister til at knæle ved Siden af sig.)
- ✂
- AMALIE
- Saa kom da!
- ✂
- KLISTER
- Saa kom da!
- ✂
- HUMMER
- Nei, nei!
- ✂
- KLISTER og AMALIE
- Kom, lad os spadsere!
✂ 5.
- ✂
- HENRIETTE
- Jeg veed ikke, hvo af de Tvende
Mig Elskovserklæringen gjør.
- ✂
- HUMMER
- Det er mig, hvis Hjerte maa brænde,
Ifald jeg Dem sige det tør.
Min Ven skal kun her figurere,
Mens jeg Dem begjærer til Brud.
(Henriette giver sig til af lee.)
- ✂
- AMALIE
- Saa kom da!
- ✂
- KLISTER
- Saa kom da!
(nøder Hummer til af reise sig med ham.)
- ✂
- HUMMER
- O Gud!
Hun la'er mig spadsere.
- ✂
- HENRIETTE
- Jeg la'er ham spadsere.
- ✂
- KLISTER og AMALIE
- Kom, lad os spadsere!
(Amalie trækker i Klister, denne trækker i Hummer; de gaae alle tre ud tilvenstre. Paa Veien vender Hummer Hovedet tilbage og kysser paa Fingeren ad Henriette. Denne seer efter ham og leer.)
TRE OG TYVENDE SCENE
HENRIETTE. GEORG kommer med en Parapluie i Haanden.
- ✂
- GEORG
-
Jeg frygter for at vi faae Regn om et Øieblik. Jeg bringer Dig en Parapluie. - Men hvad er det? hvoraf kommer den Latter?
- ✂
- HENRIETTE
-
O det er Skade, Du kommer for sildigt! Du skulde ellers have været Vidne til en Kjærlighed-Ærklæring.
- ✂
- GEORG
-
Hvorledes?
- ✂
- HENRIETTE
-
En Kjærlighed-Ærklæring, som blev gjort mig.
- ✂
- GEORG
-
Dig? Af hvem?
- ✂
- HENRIETTE
-
Ja det vilde Du have ondt for at gjætte. Af den nysankomne Præst fra Laaland.
- ✂
- GEORG
-
Hvad hører jeg?
- ✂
- HENRIETTE
-
Men Du leer ikke, min Ven?
- ✂
- GEORG
-
Nei det gjør jeg rigtignok ikke. Og dog, hvorfor skulde jeg ikke lee med? Ha ha ha! det er jo meget moersomt.
- ✂
- HENRIETTE
-
Han laae saamæn her paa Knæ for mig. Men for at Venskabet ikke skulde staae i Skygge for Kjærligheden, saa maatte Herr Klister knæle ved Siden af ham, og det i Amalies Nærværelse, thi Præsten vilde ingenlunde slippe hans Arm.
- ✂
- GEORG
-
Ha ha ha! Ja nu maa jeg sandelig lee for Alvor! ha ha ha! Klister er da i Sandhed ligesom en Burre.
- ✂
- HENRIETTE
-
Eller som en Magnet.
- ✂
- GEORG
-
Som en Magnet? Nei det tager Du feil i. Før var han en Magnet, thi han tiltrak med den ene Side, og frastødte med den anden, nu derimod trækker han med begge Sider. O disse tre Uadskillelige ere 277 et kosteligt Syn! - Men hvad faldt imidlertid den nye Trediepart ind at kaste sig for Dine Fødder?
- ✂
- HENRIETTE
-
Han friede formelig til mig, og lod sig forstaae med at han havde Mamas Samtykke.
- ✂
- GEORG
-
Skulde det være muligt? Vist er det, at Madame Buurmann synes at gjøre meget af ham. Men jeg kan dog aldrig troe, at hun allerede saa hurtig skulde have truffet slige Dispositioner.
- ✂
- HENRIETTE
-
Ja siig ikke det. Det er noget overordenlig hvad hun gjør af den Præst.
- ✂
- GEORG
-
Ja til Skriftefader troer jeg nok, hun vilde have ham, uagtet jeg maa tilstaae, at alt hvad han før sagde om religiøse Materier, forekom mig som lutter Vaas; men fra Skriftefader til Svigersøn er dog altid et Spring.
- ✂
- HENRIETTE
-
Men dersom Du havde hørt, hvorledes hun paalagde ham og Amalie at sige Du til hinanden, og lovede, at hun selv og alle vi andre siden skulde drikke Duus med ham!
- ✂
- GEORG
-
Hvorledes? Drikke Duus! Ogsaa Du?
- ✂
- HENRIETTE
-
Ja det forstaaer sig, det sagde hun udtrykkelig.
- ✂
- GEORG
-
Nei det er for galt! det gaaer for vidt!
- ✂
- HENRIETTE
-
At drikke Duus, mener Du, det gaaer for vidt. Men derimod, om jeg giftede mig med ham, det var ikke for meget.
- ✂
- GEORG
-
O nei, det er ikke saaledes meent! Men gifte sig .... For Pokker! det er ikke saa snart gjort; det har vist ingen Nød. At drikke Duus derimod, det kan skee strax, uden Kirkelysning, uden Kongebrev. O jeg tager min Død derover, ifald det skeer!
(det begynder at tordne.)
- ✂
- HENRIETTE
-
Bliv dog ikke saa hæftig over den Bagatel.
- ✂
- GEORG
-
Bagatel? Det er ingen Bagatel. Lov mig, at Du vil undgaae det, afslaae det.
- ✂
- HENRIETTE
-
Jeg skal gjøre mit Bedste, men hvorledes kan jeg afslaae det, naar min Moder befaler mig det, og naar hun selv og alle de andre gjøre det?
- ✂
- GEORG
-
Der seer man dog Frugten af at holde sin Kjærlighed hemmelig, saaledes som vi have gjort! Dersom vi havde declareret den, saa kunde slige Ting ikke passere.
(Et stærkt Tordenskrald.)
- ✂
- HENRIETTE
-
Gud! det bliver et skrækkeligt Veir! Jeg maa gaae inden Regnen begynder. Gaaer Du ikke med?
- ✂
- GEORG
-
Til de andre? Nei, det er jeg ikke istand til. Jeg kan ikke holde gode Miner med dem; min Utaalmodighed vil imod min Villie give sig Luft, jeg vilde blive nødt til at tilstaae Dine Forældre hele Sandheden.
- ✂
- HENRIETTE
-
Nei for Guds Skyld! saa bliv heller herude. Naar Uveiret er drevet over, kommer jeg strax ud til Dig.
- ✂
- GEORG
-
Er det vist?
- ✂
- HENRIETTE
-
Ganske sikkert!
(gaaer.)
FIRE OG TYVENDE SCENE
- ✂
- GEORG
-
alene.
Hvilken fatal Begivenhed! hvo kunde ane sligt? Jeg har jo tydelig mærket, at Madame Buurmann ønskede, jeg skulde frie til Henriette. Jeg har saaledes været vis paa, at der ikke vilde være noget iveien saasnart jeg begjærede hende. Hvor kunde jeg drømme om, at dette saa pludseligen ankomne Menneske ligesaa pludselig skulde blive min Rival? Og nu ovenikjøbet saadant et Menneske! Dog - det er det mindste, men denne fordømte Drikken Duus, hvorledes skal jeg dog faae sat en Pind for den? O, jeg holder det ikke ud!
FEM OG TYVENDE SCENE
GEORG. POUL med en Parapluie i Haanden. (Det begynder af regne.)
- ✂
- POUL
-
Nei, det er umuligt! Det skal, det maa ikke skee! Man skulde sende min himmelske Caroline bort? Nei, det kunde jeg ikke overleve! - Den velsignede Pige! - hun græd, da jeg fortalte hende det, og lovede at komme herud, saasnart det blev Tørveir, for at vi i det mindste kunde blande vore Taarer sammen. O det er en Engel af en Pige! hvilken Ømhed har hun ikke for mig! hun skaffede mig Vertens Parapluie tillaans, for at jeg ikke skulde blive vaad, mens jeg ventede paa hende. Jeg troer, det regner allerede. Jeg vil slaae Parapluien ud, see op i dens himmelblaa Kuppel, og tænke paa min elskede Veninde.
(slaaer Parapluien ud.)
- ✂
- GEORG
-
(slaaer ogsaa sin Parapluie ud.)
Dersom han dog ikke var Præst, saa skulde jeg udfordre ham og derved nok hindre ham i hans uforskammede Familiariteter.
- ✂
- POUL
-
Dersom jeg bare havde ham i en Jolle paa Søen, saa skulde jeg give ham saadan en Gammel, at Nykkerne nok skulde forgaae ham.
- ✂
- GEORG
-
Thi dette er ikke til at udholde.
- ✂
- POUL
-
Thi dette er mere end et Menneske kan bære.
(De gjøre hver en hæftig Bevægelse og rende med Parapluierne mod hinanden.)
- ✂
- GEORG
-
Hvem der?
- ✂
- POUL
-
En høist ulykkelig og fortvivlet Elsker!
- ✂
- GEORG
-
Hvad hører jeg?
- ✂
- POUL
-
Ja, De kan troe, det er sandt. Men hvem er De, om jeg maa spørge?
- ✂
- GEORG
-
Jeg kunde gjerne give Dem det samme Svar.
- ✂
- POUL
-
Tænk Dem, at man vil bortføre min Elskede.
- ✂
- GEORG
-
Tænk Dem, at man vil drikke Duus med min Kjæreste!
(Tordenen og Regnen tiltager.) Mel. af Don Juan: Kjølige Druer.
- ✂
- BEGGE
- Vil han mig skræmme?
Jeg skal ham tæmme;
Ei skal han glemme,
Jeg er en Mand.
- ✂
- POUL
- Pigen at røve!
- ✂
- GEORG
- Mig at bedrøve!
- ✂
- POUL
- Det skal vi prøve
Om han det kan!
- ✂
- GEORG
- Det skal vi prøve,
Om han det kan!
- ✂
- BEGGE
- Om han det kan!
- ✂
- POUL
- Om Caroline.....
- ✂
- GEORG
- Om Henriette.....
- ✂
- BEGGE
- Blot med en Mine
Samtykke dette .....
- ✂
- POUL
- Det skal vi prøve,
Om det gaaer an!
- ✂
- BEGGE
- Det skal vi prøve,
Om det gaaer an!
- ✂
- POUL
- Men lad os nu begge,
Skjøndt under Dække,
Hinanden række
Oprigtig Haand!
- ✂
- GEORG
-
(giver ham Haanden.)
Oprigtig Haand!
- ✂
- BEGGE
- Oprigtig Haand!
Begge til Nytte
Vil vi det knytte,
Vil vi beskytte
Venskabets Baand.
- ✂
- GEORG
- Tordenen ruller.
- ✂
- POUL
- Hør hvilket Bulder!
- ✂
- GEORG
- Lynene knittre.
- ✂
- POUL
- Ha! hvilket Vær!
- ✂
- BEGGE
- Men i mit Hjerte
Raser min Smerte,
Pulsene zittre
Frygteligt her!
- ✂
- POUL
-
Velan, det er afgjort, vi vil gjøre fælleds Sag for at befrie os fra vore Rivaler.
- ✂
- GEORG
-
Ja, det have vi indgaaet. Men tillad mig, Deres Ansigt er mig meget bekjendt.
- ✂
- POUL
-
Ja, jeg maa bestemt ogsaa kjende Dem. Er det ikke Herr Lieutenant von Stein?
- ✂
- GEORG
-
Ganske rigtig.
- ✂
- POUL
-
Vi have truffet hinanden paa et Bal i Vinter.
- ✂
- GEORG
-
Det er ogsaa sandt! Nu husker jeg det. Men Deres Navn har jeg i Sandhed glemt.
- ✂
- POUL
-
Poul Falkenberg.
- ✂
- GEORG
-
Det er rigtigt. Men hvorledes? De er jo Søcadet?
- ✂
- POUL
-
Som De seer.
- ✂
- GEORG
-
Og har allerede Kjærlighedshistorier?
- ✂
- POUL
-
Hvor kan De dog spørge saaledes? Nu da vi have indgaaet en Venskabspagt med hinanden, vil De da nu komme med forslidte moralske Betragtninger? Spørger Kjærligheden vel efter Rang og Stand? hvorfor skulde den da spørge efter Alderen? Jeg troede, De havde en mere oplyst Tænkemaade.
- ✂
- GEORG
-
Undskyld mig! det var et Ord i urette Tid. Men nu vil jeg heller ikke være saa udelicat at spørge Dem, hvem De elsker.
- ✂
- POUL
-
Jeg vil ligesaalidet gjøre Dem et saadant Spørgsmaal.
- ✂
- GEORG
-
Men jeg maa vide, hvem Deres Rival er.
- ✂
- POUL
-
Min Rival er han ikke saa meget, som han snarere vil tage min Elskede i Skole, og føre hende bort herfra. Med eet Ord, det er en Præst.
- ✂
- GEORG
-
En Præst? Min Rival er ogsaa Præst. Og jeg kunde ligeledes tilføie, at han er ikke saa meget min Rival, som han snarere vil drikke Duus med min Kjæreste, og det kan jeg ikke lide for min bittre Død.
- ✂
- POUL
-
Men det træffer sig jo høist besynderligt. Lad mig høre hans Navn.
- ✂
- GEORG
-
Stille! Der kommer nogen; det er Herr Buurmann. Lad ham for alting intet mærke, og lad os see at dæmpe vor Hæftighed.
SEX OG TYVENDE SCENE
DE FORRIGE. BUURMANN med en Parapluie over Hovedet. (Under denne Scene hører Tordenen op, og Regnen tager af.)
- ✂
- BUURMANN
-
Det er da ret et Guds Veir! Det er ogsaa forbandet! hvergang jeg tager i Skoven, saa skal det altid blive Regnveir. (seer Georg.) Er det Dem, Herr Lieutenant?
- ✂
- GEORG
-
Ja, Herr Buurmann! Jeg staaer og sympathiserer med det Oprør hvori Naturen er.
- ✂
- BUURMANN
-
Det er en god Fornøielse.
- ✂
- GEORG
-
Hvis det ikke behager Dem, hvorfor vil De da vove Dem herud?
- ✂
- BUURMANN
-
Jeg er vel nødt dertil. Min Kone vilde at jeg skulde gaae ud og see efter Malle og Klister og Pastoren. De ere gaaet ud at spadsere. Hvad ogsaa det skulde til! Enhver kunde jo see, at det vilde blive Regn. Og de tre Mennesker har kun to Parapluier med; saa vilde min Kone, jeg skulde gaae dem imøde med min Parapluie.
- ✂
- GEORG
-
Hvad kan det hjelpe? Saa blive de jo fire, og have kun tre Parapluier.
- ✂
- BUURMANN
-
Det er saagu ogsaa sandt. Saa kan jeg jo ligesaa gjerne blive hvor jeg er.
- ✂
- GEORG
-
I Deres Sted vilde jeg søge Ly i Huset.
- ✂
- BUURMANN
-
Jeg tør ikke komme ind, førend jeg bringer Kjæresterne og Præsten med; ellers skeer jeg en Ulykke. Men hvorfor gaaer De ikke ind?
- ✂
- GEORG
-
Jeg finder Behag, som sagt, i denne Naturscene. Desuden, siden De bliver herude, saa vil jeg holde Dem med Selskab.
- ✂
- BUURMANN
-
De er meget artig; det er godt at mærke, at De ikke er forlovet, idetmindste ikke med nogen af mine Døttre. Men hvem er den unge Fyr?
- ✂
- GEORG
-
Det er en Ven og Bekjendt af mig, en ung Søcadet, ved Navn Falkenberg, som heller ikke er forlovet med nogen af Deres Døttre, og følgelig vist vil vise Dem samme Opmærksomhed.
- ✂
- BUURMANN
-
Det træffer sig heldigt.
- ✂
- POUL
-
Veiret sagtnes, Regnen er snart forbi.
- ✂
- BUURMANN
-
Og imidlertid skal man staae her og blive vaad! Gid Fanden havde saadanne Anstalter!
Mel. O pescator dell' onda, fidelin.
- ✂
- ALLE TRE
-
1.
Nu Tordenskyen trækker
Ad den Kant.
Ei meer den os forskrækker;
Den forsvandt.
Med fjerne Brag og Lyn
Hen ad Sverrig til den driver,
Himlen aabner sine Bryn,
Og opliver
Sit Syn.
2.
O gid jeg flyve kunde
Som en Sky,
Hen over grønne Lunde
Langt fra By!
Var jeg i slet Humeur,
Vilde jeg min Vredes Torden
Slynge ned paa Folk og Køer,
Gjøre Jorden
Lidt ør.
3.
Men nu maa jeg desværre
Visselig
See til at blive Herre
Over mig.
Nu faaer jeg vente her,
Hvor en Tordenregn mig dypper,
Og endskjøndt den standset er,
Det dog drypper
Fra Træer.
2894.
Snart Solen Vand vil drikke
Ud af Sky.
Man snart behøver ikke
Paraply.
Snart aander alting frit;
Ene jeg staaer som i Fængsel,
Lytter efter hvert et Skridt;
Ja min Længsel
Gaaer vidt!
SYV OG TYVENDE SCENE
DE FORRIGE. AMALIE, KLISTER og HUMMER komme Arm i Arm, Klister i Midten, holdende sin Parapluie over dem alle Tre.
- ✂
- BUURMANN
-
Naa, see der har vi dem jo endelig.
- ✂
- AMALIE
-
Aa jeg er saa forskrækkelig vaad!
- ✂
- HUMMER
-
Ja jeg ikke mindre, min bedste Jomfrue! Min Ven har det bedst, for han gaaer i Midten; men vi andre som gaae paa Kanten, vi har faaet Vandet af Parapluien hver paa den ene Skulder.
- ✂
- BUURMANN
-
Men for Satan, Herr Pastor! Bliv ikke vred, jeg bander saa grovt ....
- ✂
- HUMMER
-
Jeg er ganske til Deres Tjeneste.
- ✂
- BUURMANN
-
De har jo selv en Parapluie med; hvorfor Djævelen har De ikke brugt den?
- ✂
- HUMMER
-
Høistærede! bliv ikke hidsig! Jeg skal sige Dem, jeg vilde ikke slippe min Ven, jeg vilde være med ham under samme Tag.
- ✂
- BUURMANN
-
Aa saadant et Venskab er Hansqvasteri!
- ✂
- HUMMER
-
Jeg beder Dem, tal ikke saaledes om de blide Følelser.
- ✂
- BUURMANN
-
Hvorfor Fanden lod De da ikke Malle faae Deres Parapluie? saa havde jo dog hun idetmindste gaaet tørt.
- ✂
- KLISTER
-
Gode Svigerpapa! saa havde jeg jo maattet slippe min Kjæreste, og det vilde hverken hun eller jeg.
- ✂
- BUURMANN
-
Der har vi det! De ere uadskillelige, alle Tre. Deres Venskab, deres Kjærlighed, den yttre de ved at skaffe hinanden Forkjølelser paa Halsen. Ad Helvede til med de blide Følelser!
- ✂
- KLISTER
-
Men tillad dog ....
- ✂
- BUURMANN
-
Aa hold jer Mund, og gaae ind og faae Tørt paa.
- ✂
- KLISTER
-
Jeg er tør, men min stakkels Malle ....
- ✂
- AMALIE
-
Jeg er bare vaad paa den venstre Side.
- ✂
- HUMMER
-
Og jeg bare paa den høire.
- ✂
- AMALIE
-
Gid Du ikke maa have forkjølet Dig, gode Hummer!
- ✂
- HUMMER
-
Velsignede Malle! Gid den Regn maa bekomme Dig. vel!
- ✂
- BUURMANN
-
Ind med jer ved Skorstenen, I Skabhalse! og gid I maae svede jeres Venskab og jeres Kjærlighed ud med det samme!
(driver dem ind i Huset, og følger selv efter.)
OTTE OG TYVENDE SCENE
POUL. GEORG. (Hver under, sin Parapluie.)
- ✂
- GEORG
-
Gud skee Lov! de ere borte!
- ✂
- POUL
-
Regnen er allerede forbi.
- ✂
- GEORG
-
Men det drypper endnu fra Træerne.
- ✂
- POUL
-
Vi maae beholde Parapluierne udslagne.
- ✂
- GEORG
-
(afsides.)
Det er et Tag, hvorunder min Henriette og jeg skulle samles.
- ✂
- POUL
-
(afsides.)
Jeg kan skjule min Caroline derunder.
Mel. af Joconde: Timerne tungt sig snige.
- ✂
- GEORG
- Timerne tungt sig snige,
Naar man venter sin Pige.
Det bange Hjerte troer
At finde Trøst i Ord.
- ✂
- POUL
- Timerne tungt sig snige.
- ✂
- BEGGE
- Naar man venter sin Pige.
Det bange Hjerte troer
At finde Trøst i Ord.
Stille! Stille!
Vi lytte ville.
Der hun er! søde Lyst!
Hendes Ord vil bringe Haab og Trøst
For mit beklemte Bryst.
NI OG TYVENDE SCENE
DE FORRIGE. HENRIETTE.
- ✂
- HENRIETTE
- Tordenen er forsvunden,
Men her er vaadt i Lunden.
Dog vil jeg til ham tye,
Thi han har Paraply.
- ✂
- GEORG
- Nu er min Sol oprunden.
- ✂
- GEORG POUL
- Vel er her vaadt i Lunden.
Dog vil hun til mig tye,
Thi jeg har Paraply.
- ✂
- HENRIETTE
- Vel er her vaadt i Lunden,
Dog vil jeg til ham tye,
Thi han har Paraply.
(Henriette smutter ind under Georgs Parapluie.)
- ✂
- GEORG og HENRIETTE
- Under denne
Kan ingen kjende
Dig, min Elskte! Hvilken Lyst!
Dit Ord vil bringe Haab og Trøst
For mit beklemte Bryst!
- ✂
- POUL
- Ak! men denne
Var ikke hende!
Caroline, du min Lyst,
O bring, o bring dog Trøst
For mit beklemte Bryst!
TREDIVTE SCENE
DE FORRIGE. CAROLINE
- ✂
- CAROLINE
- Tordenen er forsvunden,
Men her er vaadt i Lunden.
Dog vil jeg til ham tye,
Thi han har Paraply.
Jeg under den vil trine.
(smutter ind under Pouls Parapluie.)
- ✂
- GEORG
- Min Jette!
- ✂
- POUL
- Min Line!
- ✂
- HENRIETTE
- O skjul mig!
- ✂
- CAROLINE
- Lad os flye!
(Georg og Poul holde Parapluierne paaskraa ind ad Scenen til, saa at det ene Par ikke kan see det andet.)
- ✂
- CAROLINE
- Nei tys! Kun stille, stille!
Vi her os skjule ville.
Dit Ord vil bringe Haab og Trøst
For mit beklemte Bryst.
- ✂
- HENRIETTE
- Stille! tys! Stille! tys!
Stille! tys! Stille! tys!
Dit Ord vil bringe Haab og Trøst
For mit beklemte Bryst.
- ✂
- POUL og GEORG
- Stille! stille! stille! tys!
Stille! stille! stille! tys!
Dit Ord vil bringe Haab og Trøst
For mit beklemte Bryst.
- ✂
- GEORG
-
Hør, det regner ikke meer. Jeg slaaer Parapluien ned.
- ✂
- POUL
-
Nu er det deiligt Veir. Jeg er kjed af at holde i den Parapluie. Jeg vil slaae den ned.
- ✂
- HENRIETTE
-
Men saa see jo de fremmede Folk os derhenne.
- ✂
- CAROLINE
-
Men der staae jo fremmede Folk paa den anden Side.
- ✂
- GEORG
-
Det er en Person som slet ikke kjender Dig.
- ✂
- POUL
-
Det er en Herre som aldrig har seet Dem før.
(De slaae Parapluierne ned.)
- ✂
- GEORG og HENRIETTE
-
Hvad seer jeg? Caroline!
- ✂
- POUL
-
(til Caroline.)
Hvorledes? Man kjender Dem?
- ✂
- CAROLINE
-
Det er jo min Søster og Herr v. Stein.
- ✂
- POUL
-
Er det ogsaa Deres Søster?
- ✂
- HENRIETTE
-
Hvad bestiller Du her, Caroline?
- ✂
- CAROLINE
-
Ja, hvad bestiller Du?
- ✂
- HENRIETTE
-
Jeg staaer og taler med Herr v. Stein.
- ✂
- CAROLINE
-
Og jeg med Herr v. Falkenberg.
- ✂
- HENRIETTE
-
Som jeg aldrig har seet før.
- ✂
- CAROLINE
-
Men jeg desto oftere; thi han følger mig hver Dag i Skole.
- ✂
- HENRIETTE
-
Hvad hører jeg?
- ✂
- GEORG
-
(til Poul.)
Saa Caroline er den elskede Gjenstand?
- ✂
- POUL
-
Naar Hemmeligheden er røbet, hvorfor skulde jeg da ikke tilstaae den? Men denne Dame er formodentlig hende, som De er bange for at man skal drikke Duus med?
- ✂
- GEORG
-
For Pokker!
- ✂
- CAROLINE
-
Vi Fire, mener jeg, behøve ikke at have nogen Hemmelighed for hverandre. Henriette, jeg har tiet med Din Hemmelighed, Du vil vist heller ikke forraade min.
- ✂
- HENRIETTE
-
Nei, det vil jeg ikke.
- ✂
- POUL
-
(til Georg.)
Vi To have allerede tilsvoret hinanden Troskab og Bistand.
- ✂
- GEORG
-
Det træffer sig saa meget heldigere, som jeg nu begriber at vor Rival er den samme Person, nemlig Præsten fra Laaland.
- ✂
- POUL
-
Saa meget lettere kan vi ramme ham, da vi nu alle sigte efter samme Maal. Jeg tænker, naar vi Fire lægge vore Hoveder sammen, saa maae vi sagtens kunne entre hans Fartøi.
- ✂
- GEORG
-
De har Det, min unge Ven! O jeg aander allerede lettere!
- ✂
- CAROLINE
-
Ja, det er intet Under; thi Luften er i dette Øieblik meget behagelig.
- ✂
- HENRIETTE
-
Og det Grønne dufter saa frisk efter Regnen.
- ✂
- POUL
-
See den store Regnbue!
- ✂
- GEORG
-
Man føler sig oplivet! Hjertet udvider sig til Haab og Glæde.
Mel. Auf! es dunkelt. (Af Spohr.)
✂ 1.
- ✂
- GEORG
- Himlen smiler,
Solen iler
Ned mod Vest bag fjerne Træer,
Mens i Øst en Bro er bygget,
Farvesmykket
I violblaat Aftenskjær.
Mildt det lufter,
Græsset dufter,
Perler dække hvert et Blad,
Blomst til Blomst er kjærlig klynget,
Frisk, forynget
Ved det kolde Styrtebad.
✂ 2.
Efter VarmenAander Barmen
Luften som er sval og ny.
Hjertet haaber paa det Fjerne,
Flagrer gjerne
Mod den lyse Purpursky.
Himlen aaben
For vor Haaben
Er en Udsigt viid og skjøn,
Og dens fjerne Violette
Siger dette:
Haabet selv er Haabets Løn.
✂ 3.
- ✂
- ALLE FIRE
- Efter Varmen, etc.
- ✂
- CAROLINE
-
Der kommer Præsten.
- ✂
- GEORG
-
Det er ikke ham, det er jo Klister in duplo.
- ✂
- POUL
-
Jo, det er Præsten, han har taget en Kavai paa.
- ✂
- HENRIETTE
-
Ja, det er Klisters Kavai, og Klister er selv med ham. Jeg tør ikke blive her.
- ✂
- CAROLINE
-
Jeg heller ikke.
- ✂
- GEORG
-
Forlader Du mig?
- ✂
- POUL
-
Forlader De os?
- ✂
- HENRIETTE
-
Naar jeg ikke er tilstede, saa drikker han i det mindste ikke Duus med mig.
- ✂
- GEORG
-
Ja, det er sandt!
- ✂
- CAROLINE
-
Og naar jeg ikke er her, saa tænker han ikke paa at føre mig til Laaland.
- ✂
- POUL
-
Deri har De Ret.
(Caroline og Henriette løbe ud.)
- ✂
- GEORG
-
Lad os trække os lidt tilbage.
- ✂
- POUL
-
Og overlægge, hvorledes vi skal betage Præsten alle hans Griller.
(De trække dem hen i Baggrunden, og lytte til den følgende Samtale.)
EEN OG TREDIVTE SCENE
POUL og GEORG i Baggrunden. KLISTER og HUMMER træde ind, Arm i Arm; den sidste har en gammel Kavai paa.
- ✂
- KLISTER
-
(meget hæftig.)
Nei, det er ikke til at udholde længer! Jeg vilde ligesaa gjerne være en sammenvoxet Tvilling eller en Kalv med to Hoveder. De prostituerer mig, De gjør mig til Spot for min Kjæreste og for hendes Familie, De ....
- ✂
- HUMMER
-
Glem ikke hvad Du vil sige, men Du maa tilforladelig sige Du til mig, ellers bliver Madamen vred.
- ✂
- KLISTER
-
Ogsaa dette maa jeg taale! At være Duus med saadan en Karl! en Betjent i Underfogdens Comptoir!
(Poul og Georg give hæftige Tegn paa Glæde, ved af høre disse Ord, de trykke hinanden i Haanden, tale undertiden sagte med hinanden, og vise i det Hele levende Deelfagelse i Samtalen.)
- ✂
- HUMMER
-
Men betænk, vi har jo dog staaet Fadder med hinanden.
- ✂
- KLISTER
-
Og saa siger De ovenikjøbet Du til min Kjæreste; De tillader mig ikke at tale et eneste Ord med hende, De frier til hendes ene Søster, De paatager Dem at confirmere den anden, og betænker ikke, at 301 vi imorgen komme til at staae tilskamme for Familien. Siig mig for Himlens Skyld, hvad er Deres Hensigt?
- ✂
- HUMMER
-
Min Hensigt? For det første at fortjene de hundrede Rigsdaler som De har lovet mig.
- ✂
- KLISTER
-
Dem er De sikker nok paa, men hvad skal de andre Optøier til?
- ✂
- HUMMER
-
Madamen forlangte jo at jeg skulde frie til den ene Jomfrue.
- ✂
- KLISTER
-
Men det burde De jo have undveget. Hvad Figur vil De gjøre imorgen tidlig, naar Maskeraden er forbi?
- ✂
- HUMMER
-
En meget god Figur, ifald jeg imidlertid er bleven forlovet med Jomfruen.
- ✂
- KLISTER
-
Men er De da reent fra Forstanden? Troer De da at Madame Buurmann giver sin Datter til en Betjent i Underfogdens Comptoir?
- ✂
- HUMMER
-
Hvorfor ikke? Jeg har jo dog staaet Fadder med Dig.
- ✂
- KLISTER
-
Aa lad det Du være!
- ✂
- HUMMER
-
Jeg er saa bange, jeg skal komme ud af Øvelsen.
- ✂
- KLISTER
-
Fordømte Menneske, som maaskee er Skyld i at min Malle maaskee faaer en Koldfeber eller Typhus!
- ✂
- HUMMER
-
Maaskee og maaskee! Det er De selv Skyld i. Hvorfor lod De hende ikke gaae foran med min Parapluie?
- ✂
- KLISTER
-
Skulde jeg slippe min Kjæreste? Det er jeg ikke vant til.
- ✂
- HUMMER
-
Men skulde jeg slippe Dem?
- ✂
- KLISTER
-
Og saa vil De ikke engang tillade mig at gaae ind til hende, og spørge, hvorledes hun befinder sig!
- ✂
- HUMMER
-
Hvorledes kan jeg det? Jeg er ganske til Deres Tjeneste, men De indseer vel, at da hun nu er ifærd med at tage Tørt paa, saa er det ikke engang passende, at De gaaer ind til hende.
- ✂
- KLISTER
-
Hvad er det for Snak? Skulde jeg ikke kunne gaae ind til min Kjæreste, fordi hun staaer og klæder sig om?
- ✂
- HUMMER
-
Ja, jeg har jo sagt Dem det, De maa gjerne gaae derind, at sige, naar jeg følger med; jeg er ganske til Deres Tjeneste.
- ✂
- KLISTER
-
O Du Helvedes Af sending!
- ✂
- HUMMER
-
See det kan jeg lide, at Du øver Dig paa at sige Du til mig.
- ✂
- KLISTER
-
Spot mig kun ikke! Det raader jeg Dem.
- ✂
- HUMMER
-
Hvad kan jeg for, at Deres Kjæreste er bleven vaad? Er jeg ikke selv bleven vaad? har jeg ikke maattet trække min Kjole af, og hænge den i Skorstenen? Har De ikke maattet laane mig Deres Kavai, og det skal De have Tak for. Jeg er bange, jeg faaer selv en Koldfeber, jeg føler saadan een og anden Gysen. - Hør, da jeg kom herud med Dem, da forekom det mig som jeg saae en Viinflaske henne i Gyngen. Mon der skulde være noget i den? Jeg har nok Lyst at drikke en Taar, for at jage Forkjølelsen paa Flugten.
(Poul og Georg smutte bort, men blive staas ende paa Luur, hver paa sin Side.)
- ✂
- KLISTER
-
Aa drik til De ligger!
- ✂
- HUMMER
-
Jeg er ganske til Deres Tjeneste. Maa jeg gjøre Dem Uleilighed med at følge mig hen til Gyngen?
- ✂
- KLISTER
-
Ja for Fanden! ligesaa godt derhen som et andet Sted.
(De gaae hen til Gyngen.)
- ✂
- HUMMER
-
(fager Flasken.)
Sagde jeg det ikke nok? (smager paa den.) En udmærket fortræffelig Viin! hvem kan have glemt den her? Hør, veed De hvad? Lad os drikke et Glas sammen paa Venskabets Fornyelse.
- ✂
- KLISTER
-
Lad mig være i Ro.
- ✂
- HUMMER
-
Naa naa! Jeg veed nok hvad jeg siger. Seer De, der ligger et Glas ved Siden af. Lad os faae fat i det.
(Sætter det ene Been ind i Gyngen og famler efter Glasset, uden at slippe Klister. Poul og Georg komme hurtig springende, hver fra sin Side, hen til Gyngen.)
- ✂
- POUL
-
Herr Pastor! holder De meget af at gynge?
- ✂
- HUMMER
-
(som endnu ikke har faaet Glasset, reiser sig halv op, men beholder Benet i Gyngen.)
Hvem? jeg?
- ✂
- GEORG
-
Det skal være os en Fornøielse at gynge Dem.
(De ssette Gyngen i Bevægelse. Hummer, for ei at rives overende, nødes til at sætte det andet Been derind og til at slippe Klister.)
- ✂
- HUMMER
-
(i Gyngen, med Flasken i den ene Haand, og holdende sig
fast med den anden.)
Nei, jeg siger saamange Tak! jeg er ingen Libhaber.
(Gyngen kommer meer og meer i Bevægelse.)
- ✂
- POUL
-
Vil De maaskee heller have en Kande Øl?
- ✂
- HUMMER
-
Nei for Fanden! Lad mig komme ud. Jeg kan ikke taale det, jeg faaer ondt.
- ✂
- GEORG
-
O det er meget behageligt, naar De først bliver vant dertil.
- ✂
- HUMMER
-
Hør, jeg skriger paa Hjelp!
- ✂
- KLISTER
-
Nei jeg kan ikke længer modstaae Fristelsen; jeg iler hen til min Malle.
(løber ud.)
TO OG TREDIVTE SCENE
POUL. GEORG. HUMMER i Gyngen.
- ✂
- HUMMER
-
Aa nu er Fanden løs! Nu løb han sin Vei.
- ✂
- POUL
-
Lad ham løbe.
- ✂
- HUMMER
-
Nei gu gjør jeg ikke. Aa jeg ulyksalige Menneske! Gevalt! Gevalt! Gevalt!
(Poul og Georg sætte Gyngen i saa stærk en Gang som muligt, og løbe bort, medens Hummer bliver ved af skrige Gevalt.)
TRE OG TREDIVTE SCENE
HUMMER i Gyngen. BUURMANN. MADAMEN. CAROLINE. (Caroline har nogle Papirer i Haanden.)
- ✂
- BUURMANN
-
Hvad er paafærde?
- ✂
- MADAMEN
-
Ih Gud! Herr Pastoren gynger!
- ✂
- HUMMER
-
For Himlens Skyld, Herr Buurmann! Hold paa det Bæst! Den løber reent bort med mig.
(Buurmann standser Gyngen, og hjelper ham ud.)
- ✂
- HUMMER
-
Ak, Herr Buurmann! Jeg er ganske til Deres Tjeneste! Men hold paa mig; thi jeg er saa svimmel, at jeg ikke kan staae paa mine Been.
(Buurmann leder ham til Bænken paa venstre Side i Forgrunden.)
- ✂
- MADAMEN
-
Hvorledes gaaer det?
- ✂
- HUMMER
-
(tager sig en Taar af Flasken, som han bestandig har beholdt i Haanden.)
Nu gaaer det over.
- ✂
- MADAMEN
-
Men hvordan er De kommen i Gyngen? og hvem har saaledes fordristet sig til at drive Abespil med Dem?
- ✂
- HUMMER
-
(springer op.)
Det skal jeg siden fortælle Dem. Nu maa jeg bort.
- ✂
- DE ANDRE
-
(idet de holde paa ham.)
Hvorhen? hvorhen?
- ✂
- HUMMER
-
Lad mig gaae, siger jeg Dem! Jeg maa efter Klister, efter min Ven. (fortvivlet.) Aa Herre Gud, kan De ikke sige mig, hvor han er?
- ✂
- MADAMEN
-
Han er inde hos Malle, som klæder sig om.
- ✂
- HUMMER
-
Aa søde Madam! De letter en Steen fra mit Hjerte. Er det vist og tilforladeligt at han er der og intet andet Sted?
- ✂
- MADAMEN
-
Det er ganske vist.
- ✂
- HUMMER
-
Gud velsigne Dem for det! Nu maa jeg derind til ham.
- ✂
- BUURMANN
-
Da veed jeg dog at De vil ikke gaae ind til min Datter, mens hun skifter?
- ✂
- HUMMER
-
Jo, saa sandt jeg lever, det vil jeg gjøre.
- ✂
- BUURMANN
-
Er De gal?
(holder paa ham.)
- ✂
- MADAMEN
-
O det ømme Venskab er altfor rørende!
- ✂
- CAROLINE
-
Vil De ikke først tage imod disse Papirer, som faldt ud af Deres Kjolelomme, da Kjolen blev hængt op i Skorstenen?
- ✂
- HUMMER
-
Papirer?
(løber hen for af tage dem.)
- ✂
- CAROLINE
-
Nei, bie lidt, jeg vil først vise mine Forældre dem.
- ✂
- HUMMER
-
Nei, Lille, nei! giv mig Papirerne.
- ✂
- CAROLINE
-
Min Moder vil have stor Glæde af at læse disse fortræffelige Prækener.
- ✂
- MADAMEN
-
Prækener? O dem maa De tillade mig at see!
(tager Papirerne og blader i dem.)
- ✂
- HUMMER
-
Jeg er ganske til Deres Tjeneste, men jeg beder Dem ....
- ✂
- MADAMEN
-
Hvad seer jeg! (læser.) »Ifølge Dom, Execution og Udlæg - - Hummer, Betjent i Underfogdens Comptoir« - - Hvorledes? Er det muligt! De har narret os? O det forvinder jeg ikke!
(taber Papirerne.)
- ✂
- BUURMANN
-
(snapper dem op.)
Det maa jeg see. (seer i dem.) Hvorledes? De har en Dom over Klister?
- ✂
- HUMMER
-
Nu er alting ude.
- ✂
- BUURMANN
-
Fra en Skrædder?
- ✂
- HUMMER
-
Som vi begge have staaet Fadder hos.
- ✂
- BUURMANN
-
Nei, det gaaer for vidt.
FIRE OG TREDIVTE SCENE
DE FORRIGE. AMALIE. KLISTER. GEORG. POUL.
- ✂
- HUMMER
-
Naa Himlen være lovet. Der kommer det ærlige Skind. Jeg var saaskam ganske bange for at han var løbet bort! (griber Klister under Armen.) Madame! der er de To som gyngede mig.
- ✂
- GEORG
-
Vær De kun rolig, Herr Hummer, og slip De kun Herr Klister; jeg svarer for alting. Vi vil opdage Herr og Madame Buurmann det Hele.
- ✂
- BUURMANN
-
Aa vi veed allerede Besked.
- ✂
- KLISTER
-
Veed De det?
- ✂
- BUURMANN
-
(leverer Klister Papirerne.)
Læs!
- ✂
- GEORG
-
Herr Klister vidste, at jeg havde Pengene til hans Disposition. Derpaa stolede han, og søgte at trække Tiden ud ved at udgive denne Mand for sin Ven.
- ✂
- KLISTER
-
Og for ikke at forlade min Malle.
- ✂
- AMALIE
-
Det var sødt af Dig.
- ✂
- BUURMANN
-
Har De Pengene, Herr Lieutenant?
- ✂
- GEORG
-
Til Herr Klisters Befaling.
- ✂
- MADAMEN
-
Men siig mig, hvorfor gyngede De den Hummer der?
- ✂
- GEORG
-
Han friede til Henriette, han vilde drikke Duus med hende. Det kunde jeg ikke taale.
- ✂
- POUL
-
Han vilde bortføre Caroline.
- ✂
- MADAMEN
-
Kunde det ikke være Dem det samme?
- ✂
- GEORG
-
Nei Madame! jeg elsker Henriette, jeg har længe elsket hende, men vi have holdt det hemmeligt.
- ✂
- POUL
-
Og jeg elsker Caroline, men ingen har vidst det førend nu.
- ✂
- GEORG
-
Jeg har ikke villet erklære det, førend jeg kunde holde Bryllup, men dette Øieblik er kommet. O min Henriette! jeg har endnu ikke sagt dig det. Min Onkel har sørget for vort Udstyr. Jeg har leiet Værelser paa et smukt Sted; de ere elegant meublerede; alt er saaledes indrettet som jeg veed Du 312 ønsker det. Jeg har villet overraske Dig dermed. Om 14 Dage er alting færdigt, og vi kan da holde Bryllup, naar det skal være. Indtil den Tid har jeg villet fortie det for Dig.
- ✂
- MADAMEN
-
Bryllup! Uden Forlovelse?
- ✂
- BUURMANN
-
Just saadan skal det være. (til Klister og Malle.) Og nu sværger jeg høit og dyrt paa, at I To skal holde Bryllup med det samme. Siden Lieutenantens gode Onkel har sørget for Henriettes Udstyr, saa kan jeg nu vel have Raad til at bekoste Eders.
- ✂
- MADAMEN
-
Men er det ikke for hurtigt, lille Mand?
- ✂
- AMALIE
-
Det kommer saa uventet.
- ✂
- KLISTER
-
Saa pludseligt.
- ✂
- BUURMANN
-
Sniksnak! jeg er kjed af at see paa disse Forlovede med deres evige Vrøvlerier og Uadskillelighed. Naar jeg betænker hvad her er forefaldet, saa er den Begivenhed med Hummer pudsig nok. Det er en ypperlig Cuur for to Uadskillelige, at der kommer en tredie med i Complottet. Før vare de ligesom de Pestbefængte, som ingen tør komme nær, men idag fik de en god Doctor med i Ledtog.
- ✂
- POUL
-
Jeg beder Dem, Herr Buurmann, om Caroline snart maa blive confirmeret, thi jeg bliver snart Officier. Vi have længe elsket hinanden. Jeg hedder Falkenberg og er Søcadet.
- ✂
- BUURMANN
-
Det skal skee. Men Forlovelse vil jeg ikke vide af. Naar De kan gifte Dem med hende, saa er det godt. Før vil vi ikke tales ved derom.
- ✂
- MADAMEN
-
Hvad har jeg dog oplevet idag! Begge mine Døttre hemmelig forlovede, uden at jeg har vidst et Ord deraf! Og nu ovenikjøbet saadan en raa Unge!
- ✂
- CAROLINE
-
O Mama! De Unge veed bedre at skikke sig deri, end de Gamle.
SLUTNINGS-SANG
Mel. af Préville et Taconnet: Aux temps heureux de la chevalerie.
✂ l.
- ✂
- MADAMEN
- Nu lad os atter Plads ved Bordet tage;
Punsen curerer efter kolde Bad.
- ✂
- BUURMANN
- Men ingen Kjærest sidde hos sin Mage!
Brudgom og Brud herefter skilles ad.
(adskiller hvert af de tre Par.)
- ✂
- KLISTER
- Hvor kan Papa dog nænne sligt at sige?
- ✂
- AMALIE
- Vi kan os trøste, naar vi komme hjem.
- ✂
- KLISTER
- Vi kan os trøste, naar vi komme hjem.
- ✂
- DE ANDRE
- De kan sig trøste, naar de komme hjem.
- ✂
- HUMMER
- Hvis her endnu er Uadskillelige,
Ganske jeg er til Tjeneste for dem.
- ✂
- CHOR
- Hvis her endnu, etc.
✂ 2.
- ✂
- HENRIETTE
-
(til Georg.)
Men os kan den Befaling ei genere;
Gjerne vi den os underkaste vil.
- ✂
- GEORG
- Visselig kan man herlig conversere.
Langt fra sin Elskte, blot ved Minespil,
- ✂
- POUL
- Enhver Forlovet strax bør Pladsen vige.
- ✂
- CAROLINE
- Saa vil man dem ei meer som Pesten skye
- ✂
- CHOR
- Saa vil man dem ei meer som Pesten skye
- ✂
- HUMMER
-
(til Publikum.)
Gjerne dog vil de Uadskillelige
Være for Dem til Tjeneste paany.
- ✂
- CHOR
- Gjerne dog vil, etc.
BEMÆRKNINGER.
TEXTEN.
✂ Grundlaget for nærværende Udgaves Text er Originaltrykkene fra 1826 og 1827, der er sammenholdt med de senere, af Forfatteren selv besørgede Udgaver: for »Aprilsnarrene« foruden Stykkets 2det uforandrede Oplag (1828) Optrykkene i Skuespil IV (1835) p. 1-121 og Poetiske Skrifter V (1848) p. 155-255; for »Recensenten og Dyret« Skuespil III (1834) p. 185-288 og Poetiske Skrifter V (1848) p. 257-344; for »De Uadskillelige« Skuespil IV (1835) p. 223-348 og Poetiske Skrifter VI (1849) p. 3-106.
✂ Afvigelserne mellem Originaltrykkene og de senere Udgaver er faa og indskrænker sig for det meste til mindre Forandringer i Retskrivning og Tegnsætning.
J. L. HEIBERG.
✂ Nogen sammenfattende monografisk Fremstilling foreligger ikke; en kortfattet, livfuld Karakteristik er givet af Henning Kehler: Overmennesker og andre p. 120-40. Om Heiberg som Kritiker se Paul V. Rubow: Dansk litterær Kritik i det 19de Aarhundrede p. 78-174; om det heibergske Hus se Vilh. Andersen: Litteraturbilleder I p. 57-75. Iøvrigt henvises til den i Carl S. Petersen og Vilh. Andersen: Illustr. dansk Litteraturhistorie IV p. 861 anførte Litteratur.
VAUDEVILLERNE.
✂ Th. Overskou i Danmarks illustrerede Almanak for 1861 p. 86-108; Julius Clausen: Kulturhistoriske studier over Heibergs vaudeviller (1891).
316✂ Teater censurerne over Vaudevillerne hos Edgar Collin: Af Jonas Collins Papirer p. 46-55, 70-79, 84-89, 111-14, jfr. Rahbeks Brevvexling med Collin hos Edv. Collin: H. C. Andersen og det Collinske Huus, Originaludg. p. 626, 633, 635 og 654.
✂ Om Emilie Pohlmann se Brev fra Peter J. Groot 11/10 1825 til C. S. V. Egtved (Hist. Meddel, om København VII p. 558), jfr. Dagbogsoptegnelse af P. V. Jacobsen 18/7 1827 (Personalhist. Tidsskr. 4 R. II p. 63); Portræt i P. Hansen: Den danske Skueplads II p. 449. - Om N. P Nielsen se Brev fra Overskou 1826 til Nielsen hos Th. Overskou: Af mit Liv og min Tid, Neiiendams Udg. II p. 115-16. - Om Frydendals Aftenunderholdning jfr. Johanne Luise Heiberg: Et Liv genoplevet i Erindringen, Originaludg. I p. 53, 56-57. - Om Forestillingen hos Arveprins Ferdinand se Brev fra C. Thorup 29/4 1828 til C. S. V. Egtved (Vor Fortid III p. 151), jfr. Dagbogsopteg. nelse af P. V. Jacobsen 23/2 1828 (Personalhist. Tidsskr. 4 R. II p. 67).
✂ Brev fra J. L. Heiberg 10/11 1825 til Fru Rahbek (Breve fra J. L. Heiberg p. 108); fra Fru Gyllembourg 27/11 1825 til P. A. Heiberg (Johanne Luise Heiberg: Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg, 3. Udg. p. 475); fra A. C. Gjeriew 31/12 1825, 31/1, 29/5 og 11/8 1827 til Irgens-Bergh (Breve fra Danske og Norske udg. af L. Daae p. 139, 148, 152, 156); fra St. St. Blicher 4/3 1826 til A. P. Liunge og 6/2 1827 til B.S.Ingemann (Jeppe Aakjær: St. St. Blichers Livs-Tragedie I p. 176, 182-83); fra E. C. Werlauff 7/3 og 30/10 1826, 7/8 1827 til Vedel Simonsen (G. L. Wad: Fra Fyens Fortid I p. 210, 213, 227); fra P. V. Jacobsen 4/11 og 2/12 1827 til P. C. Adler (Breve fra P. V. Jacobsen p. 3, 9, 11); fra J. P. Mynster 2/10 1829 til P. Hjort (Udvalg af Breve til P. Hjort I p. 157) og 9/11 1831 til W. F. Engelbreth (Kir. kehist. Saml. 4 R. IV p. 727); fra Louise Hegermann-Lindencrone 11/2 og 26/2 1830 til P. Hjort (Udvalg af Breve til P. Hjort I p. 363-76); fra Chr. Molbech 15/8 1831 til J. P. Mynster (Af efterladte Breve til J. P. Mynster p. 165).
✂ Dagbogsoptegnelser 1826 og 1828 af C. H. Holten: Af 317 en gammel Hofmands Erindringer p. 124 og 136; Oehlenschlägers Erindringer IV p. 44-45, jfr. C. L. N. Mynster: Fra den ældre Tid p. 31 og Oehlenschlägers Teateranmeldelser i »Prometheus«, optrykte i Bidrag til den oehlenschlägerske Literaturs Historie II p. 89-91, 138-49. En Skildring af Frederik VTs København har Orla Lehmann givet i sine Erindringer (Efterladte Skrifter I p. 205-33), jfr. iøvrigt J. Davidsen: Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn I-II (1880-81).
MUSIKKEN.
✂ Melodierne til de fleste Sange i Vaudevillerne findes hos Erik Bøgh: Den danske Vaudeville II p. 13-28 (»Aprilsnarrene«), III p. 71-86 (»Recensenten og Dyret«) og p. 158-63 (»De Uadskillelige«).
✂ I overvejende Grad er det italiensk, fransk og tysk Musik, som Heiberg har gjort Brug af, og det har været ham magtpaaliggende at vælge Melodier, der ikke blot var populære, men ogsaa i Forhold til det københavnske Publikum moderne af Forekomst. Dette ses, naar de benyttede Syngestykker og Operaer ordnes i en kronologisk Række efter deres første Opførelse paa det kgl. Teater: 13/12 1803 Solié's »Lønkammeret« (p. 126), 5/5 1807 Mozarts »Don Juan« (p. 233), 30/10 1811 Della Maria's »Fruentimmerhaderen« (p. 208), 20/10 1812 Isoaurds »Cendrillon« (p. 45), 14/10 1817 sammes »Joconde« (p. 223 og 292), 29/10 1819 Boyeldieus's »Den lille Rødhætte« (p. 203), 9/1 1821 Mozarts »Figaros Giftermaal« (p. 52), 26/4 1822 Carl Maria von Webers »Jægerbruden« (p. 160), 20/5 1825 »Die Wiener in Berlin« (p. 67 og 260) og 30/1 1826 Mozarts »Tryllefløjten« (p. 199, 250 og 281), hvortil kan føjes, at Tyrolermelodien til Sangen p. 162 findes anvendt i N. T. Bruuns »Sanct Hansdags-Festen«, der udkom 1820.
✂ Langt færre i Tal er de danske Kompositioner. Fra Kunzens Musik til Enevold Falsens »Dragedukken«, der opførtes første Gang 14/3 1797, og som 12/2 1821 var gaaet 43 Gange over Scenen, er Melodien p. 62 taget. Det øvrige er helt moderne. E. Krøyers Melodi til Chr. Wilsters »De første Prygl vi i Skolen fik«, der er forfattet i 1819, har 318 fundet Anvendelse p. 27; Kuhlaus Opera »Lulu«, der havde Premiere 29/10 1824, er benyttet p. 23, og endelig har to Sange egne Melodier: p. 7 (»O flye for Amors Snare«) komponeret af C. J. Borchorst og p. 162 (»Schönstes Weibsbild«) af Heiberg selv.
✂ Af Bellman, hvis Sange var kendt i Københavns bredere Lag allerede i 1770-erne og 1780-erne (se Hugo Matthiesen i Hist. Meddel, om København 2. R. I p. 106-15), er benyttet to Melodier: én i »Recensenten og Dyret« (p. 187) og én i »De Uadskillelige« (p. 272), hvortil dog maa føjes, at den Pas de deux, som Trine og Tennemann i »Aprilsnarrene« (p. 45) danser til Melodi fra Isouards »Cendrillon«, er i bellmansk Stil (jfr. Fredmans Epist 69). Om Heibergs Forhold til Bellman se iøvrigt Karl Warburg i Samlaren XVI p. 32 ff., O. Schoning: Bellmans digtning og dens indflydelse i Danmark p. 37-41. Fr. Birket-Smith i Ord och Bild XXXVII p. 297 ff.
APRILSNARRENE.
✂ En kommenteret Skoleudgave ved F. Christensen og Axel Sørensen er 1928 udkommet i 5. Oplag. Kr. Langdal Møller i Danske Studier 1924 p. 40-44.
1 2 4 6 8 20 24 27 28 32 33 38 40 43 44 45 49 51 65 67 75 90 106TEXTRETTELSER.
✂ (Originalens Ord er sat efter den skarpe Parentes.)
- Side 27 L. 5 f. o. Tennemann [Tenneman
- » 28 L. 18 f. o. Gaden [Gaden,
- » 39 L. 7 f. n. Religion [Regilion
- » 44 L. 1 f. n. Progresser [Progesser
- » 45 L. 7. f. o. Mamsellen [Mamsellem
- » 45 L. 15 f. o. figurerer [figurer
- » 50 L. 12 f. o. min [men
- » 55 L. 7 f. n. Dem [dem
- » 56 L. 11 f. o. Dem [dem
- » 56 L. 12 f. n. vil jeg [jeg vil
- » 59 L. 7 f. o. Syeposen.) [Syeposen.
- » 62 L. 14 f. o. Grinebider [Grinebidder
- » 63 L. 11 f. o. sin [sine
- » 76 L. 10 f. n. Dig [dig
- » 83 L. 1 f. n. O [Og
- » 90 L. 3 f. n. Dilettant [Dillettant
- » 122 L. 6 f. o. endnu! [endnu?
- » 144 L. 2 f. o. een [een een
- » 166 L. 14 f. n. har [hør
- » 188 L. 11 f. n. blive [bleve
- » 209 L. 10 f. o. Henriette. [Henriette,
- » 212 L. 7 f. n. Skovløberhuset [Skovriderhuset
- » 216 L. 13 f. n. ikke rigtig [rigtig ikke
- » 228 L. 11 f. o. Deres [deres
- » 229 L. 5 f. o. de [De
- » 232 L. 2 f. o. Dig [dig
- » 243 L. 13 f. n. idetmindste [idet mindste 332
- Side 244 L. 2 f. o. Buurmann [Burman
- » 277 L. 5 f. n. ham! [ham
- » 290 L. 7 f. n. deres [Deres
- » 293 L. 16 f. o. tye, [tye
- » 293 L. 1 f. n. for vidt [vidt
INDHOLD
- Side
- Indledning .............................. I
- Aprilsnarrene ............................. 1
- Recensenten og Dyret ..................... 107
- De Uadskillelige .......................... 201
- Bemærkninger ........................... 515
- Textrettelser ............................. 531