Grundtvig, N. F. S.

Saa medede Duen! -
Til Himmelens, Fader
Dit Haab du har sat;
Han ej dig forfader
I Nöd ellerNat!

Den Fjer, du har fattet,
Behold den til Pen!
Det vorder vel skattet,
Som skrives med den! -

Naar Fjeren mon klinge,
Jeg gav dig til Pen,
Da rörer min Vinge
Den savnede Ven,
Da södt sig forbinder
Paarörende Minder
I Hjerte, i Aand og i Ord !