Grundtvig, N. F. S. N. F. S. Grundtvigs udvalgte Skrifter

UDGIVERENS FORORD .

NIKOLAI FREDERIK SEVERIN GRUNDTVIG, født den 8. September 1783 og død den 2. September 1872, er den mest fremragende danske Mand, der har levet i det nittende Aarhundrede, en aandelig Høvding med meget faa Ligemænd i NorG dens Historie. - Naar Samtiden trods dette ikke har ydet hans mange indholdsrige Skrifter den Opmærksomhed, man skulde vente, skyldes det for en stor Del den ejendommelige Særstilling, han fra første Færd kom til at indtage i vort hjemlige Aandsliv. Grundtvig var en Kæmpenatur, der gav sin Tro og sine Meninger saa kraftige Udtryk i alt, hvad han skrev, at enhver Læser blev tvungen til at tage Parti - for eller imod det Livssyn, som han forkyndte.

En Kæmpe han var i al sin Færd,
Hvem Frygten aldrig lammed;
To Menneskealdre fuldt hans Sværd
I Nørreleden har flammet.
Et Stridens Emne endnu han staar,
Og bli'r han det end i Hundredaar,
Det viser, hvor dybt han rammed.
C. Hostrup , den 8. September 1883 .

Fra sin Ungdom viede han sine Evner til Kamp for gammeldags Kristendom og Danskhed og kom derved i Modsætning til næsten hele det dannede Publikum, der hyldede Rationalismen og det attende Aarhundredes franske Oplysning. Selv hans drøje danske Sprog med dets Tonestrømme fra de oldnordiske Sagaer og Israels profetiske Taler maatte frastøde Læserne, der kun var vante til Tidens almindelige farveløse Stil i Drøftelsen af 8 aandelige Spørgsmaal. - I Begyndelsen vakte hans Stridsskrifter en Storm af Modvilje; men snart afløstes denne Stemning af en saa dræbende Ligegyldighed, at »Bibelens ensomme Kæmpe« næppe kunde bære dens Tryk.

Da var det, at han gennem en mærkelig aandelig Oplivelse, der afspejler sig i Digtet Nyaars-Morgen fra 1824, fik Mod og Kraft til at begynde et nyt »Dagværk«. Fra den gamle Dannelses sluttede Selskab vendte han sig til Folkets brede Lag, som hidtil havde levet udenfor Literaturen, og i Aarenes Løb lykkedes det ham ved Venners Hjælp at fylke en Hær af oplyste Mennesker ud over Landet, hvor der før kun havde siddet en uvidende Almue. Tidsaanden blev ham mere gunstig, og paa sine gamle Dage blev han hyldet af Tusinder, som ved hans Ord og Sange var vakte til Deltagelse i »det historiske Menneskeliv«. - Medens Hovedstadens dannede Verden, der lod sig beherske af Heibergs Æsthetik, fremdeles forholdt sig ligegyldig overfor Grundtvig som et sært »Guds Ord fra Landet«, blev vide Kredse af Folket i det øvrige Danmark ham stadig mere hengivne, og saaledes blev hans Navn, meget imod hans Vilje, et Bannermærke, der satte Skel mellem »Bønder og Borgere«, ja tilsidst et Stridsemne i den politiske Kamp mellem Højre og Venstre.

Grundtvig vilde paa ingen Maade være Partifører, thi han mente med fuld Ret, at hans Ord havde Ærinde til alle Danske. Men det lod sig ikke undgaa, at de, som inderligt sluttede sig til hans ejendommelige Anskuelse af Kirke- og Folkelivet, kom til at danne en særlig Vennekreds om ham og snart blev almindelig stemplede med Navnet Grundtvigianere. Med lidt spottende Forundring saa' Københavnerne disse Folk med deres lange Skæg og bløde Hatte flokkes om »den Gamle« ved de Vennemøder, der holdtes fra 1863 til 1871, og mange blev vel ogsaa et Øjeblik grebne, da de i September 1872 blev Vidne til hans mærkelige Jordefærd, hvorved der lød en tusindstemmig Salmesang paa aaben Gade udenfor den lille Vartovkirke. Men det almindelige Indtryk var og blev, at denne Mand havde sin særskilte Tilhængerkreds, hvem det, næsten af Taktfølelse, maatte overlades at hædre hans Minde og fortsætte hans Værk.

I vore Dage erkendes det vel af alle, at Grundtvig har ydet et 9 mægtigt Bidrag til Udviklingen af det danske Aandsliv; men ikke desto mindre er det saare faa, udenfor hans egentlige Discipelkreds, der har gjort et grundigt Studium af hans indholdsrige Værker. Man fristes til at sige, at Grundtvigianernes Skjoldborg har skjult Høvdingen for det øvrige Folks Øjne. - Imidlertid turde det Øjeblik nu være kommet, da den unaturlige Indhegning om Grundtvigs Kæmpeskikkelse kan fjernes, og Dækket borttages fra hans dybsindige Aasyn, saa at enhver Dansk kan se dets alvorsfulde og dog saa milde Træk i deres ærværdige Skønhed.

I dette Haab udsendes nærværende Samling af N. F. S. Grundtvigs udvalgte Skrifter, hvori der er medtaget saa meget af hans Forfatterskab, som er nødvendigt, for at almindelige Læsere derigennem kan faa et grundigt Kendskab til hans Person og Livsgerning.

Grundtvig har selv sagt i Fortalen til sin Haandbog i Verdenshistorien fra 1833, at hans Skrift »bestandig har været et vel maadelig korrigeret, men derfor des troere Aftryk« af hans Liv. Og han har Ret deri; thi der er næppe nogen anden dansk Forfatter, hvis Liv og Skrift har været saa nøje sammenknyttede som hans. Hele den lange Række af hans Værker - lyriske Digte, mythologiske Studier, dramatiske Scener, historiske Skrifter og Skolebøger, filosofiske, pædagogiske og politiske Afhandlinger, folkelige Foredrag, Prækener og Salmer - udgør under eet en Samling Aktstykker, der, med endnu større Nøjagtighed end hans hyppige personlige Tilbageblik, skildrer hvert Træk i hans bevægede Livsførelse og giver den paalideligste Levnedstegning af ham, som overhovedet kan tænkes. Og da nu Grundtvig paa hele sin lange Løbebane stod i det mest levende Forhold til det danske Folks aandelige Udvikling, saa vil hans samlede Værker yde et værdifuldere Bidrag til Danmarks Historie i det nittende Aarhundrede end noget andet Skrift af Enkeltmand.

For at sikre den grundige Læser dette Udbytte er nærværende Udgave helt igennem ordnet efter Tidsfølgen , og i samme Hensigt er hvert enkelt Skrift forsynet med en ganske kort historisk Indledning, der oplyser de Omstændigheder, hvorunder det er fremkommet.

10

Da Grundtvigs flittige Pen i henved 70 Aar næsten daglig løb i adskillige Timer, vilde det være uoverkommeligt at udgive en fuldstændig Samling af hans efterladte Skrifter, som vilde fylde langt over 30,000 tættrykte Sider. Det har derfor været nødvendigt at gøre et Udvalg og at udelukke visse Grupper af hans Værker, der paa anden Maade er gjort let tilgængelige for Læseverdenen. - Af hans henved 3000 Prækener og halv saa mange Salmer er kun saadanne enkelte medtagne, som spiller en særlig Rolle i Forfatterens personlige Liv. Alle Grundtvigs Salmer er, som bekendt, udgivne paa et særligt Fonds Bekostning og foreligger desuden i et godt Udvalg ved C.J. Brandt. - Af de øvrige poetiske Skrifter har Digterens Søn, Professor Svend Grundtvig, i sin Tid besørget en fuldstændig Udgave, hvoraf dog kun de syv første Bind - indtil Aaret 1851 - er trykte. De vigtigste Stykker af denne Samling vil genfindes i nærværende Udgave, som dertil føjer et Udvalg af de Digte fra 1851 til 1872, som hidtil ikke har foreligget i Bogform, deriblandt det mærkelige Ravnegalder , som aldrig før har været trykt. - Af Grundtvigs prosaiske Skrifter bydes her for første Gang en nogenlunde fuldstændig Samling. Foruden alle de berømte Hovedværker vil Læseren finde en lang Række mindre Afhandlinger og Bladartikler, der næsten har været lige saa sjældne som utrykte Haandskrifter. - Og endelig er der fra Grundtvigs efterladte Papirer hentet en Del vigtige Bidrag til hans personlige Historie, hvoraf jeg særlig vil fremhæve hans Dagbøger fra de unge Aar, som meddeles i Begyndelsen af første Bind, fordi de danner den naturlige Indledning og Overgang til hans offentlige Forfattervirksomhed.

Hvert Skrift bliver trykt med sin oprindelige Retskrivning, og i det hele vil jeg stræbe at gøre denne Udgave saa nøjagtig som muligt, for at den ved Siden af sin Betydning som Folkelæsning skal kunne hævde sin Værdighed som et literært Hovedværk, der taaler en videnskabelig Prøvelse.

Maatte nu Arbejdet lykkes og finde en venlig Modtagelse, da skal det nok kendes, at Grundtvigs Skrifter fremdeles er egnede til at vække mange frugtbare og glædelige Tanker hos det danske Folk.

Holger Begtrup .