Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra AF GRUNDTVIGS DAGBØGER

↩ Vel sandt, Man kan sige med Steffens, at just denne Synspunkt, hvorfra de almindelige Mennesker betragte Poesien, at just denne er et Bevis for den i Mennesket dybt liggende Trang til bedre Væren, Ahnen om og Higen efter den. Saa er det upaatvivlelig, og hvad der gives den for Poesi, maae absolut fremtrylle en skønnere Eksistents end den, hvori de daglig dreye sig, men den maae ligesaavist kunne betragtes fra en blot endelig Standpunkt, den maae være en opadgaaende Kæde, hvis første bestemmende Led ligger inden for Erfaringens Grændser; thi er det ikke saa, da forfeyles nødvendig Hensigten. Hverdagsmennesket kan ikke trænge ind i den høyere Poesies Aand, og den er da spildt for ham. -