Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra AF GRUNDTVIGS DAGBØGER

↩ »Min Aand er oplyst nok til at fatte Dydens høieste Princip, min Forstand lader sig villig overtyde om, at den moralske Lovgivning har sin forbindende Kraft i sig selv. Men hvorfra henter jeg Kraft til at udføre dens Bud, Kvægelse, naar jeg mattes i Kampen? Det er, som jeg stod mellem Klipper og Afgrunde, en tordnende Stemme byder mig klavre op ad de næsten vandrette Sider paa den nøgne Fjeld, hvis Top er skjult for mit Øie. Skulde det ei her være mig tilladt at skue med Velbehag det Billede af Bjergtoppens smilende Egne, en blid Fører viser (viser) mig? Skulde det ei være mig tilladt af hans Haand at modtage en kvægende Drik, der kan styrke mig paa den møisomme Vei?