Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra AF GRUNDTVIGS DAGBØGER

↩ Af de Skriftens Udtryk: den evige Død, Fraskillelse fra Herrens Ansigt o. s. v., jevnførte med de rigtige Ideer om Menneskets Bestemmelse, ved Moralitet at gøre sig værdig til Genforening med det Evige, kunde Man have Aarsag til at tro, Jesu Religjon satte de Ugudeliges Straf i Tilintetgørelse, eller i en uvirksom pinlig Beskuelse af de Gudfrygtiges Salighed. Dette sidste synes især at passe sig til Skriftens øvrige Forestillinger i Lignelsen om Lasarus og andre Steder. - Ikke heller kan Fornuften have saa synderlig derimod at indvende, da Man kan sige: den Ugudelige slukkede i sit Liv Gnisten af det Evige, som Han skulde næret, for ved den at kunne forenes med det. - Han er da paa en vis Maade død, og lever kun, forsaavidt at det Endelige i sig selv har en Uendelighed.