Indhold
-
AF GRUNDTVIGS DAGBØGER
- I. Den omarbejdede Dagbog (1802-4).
- II. Af den oprindelige Dagbog (1802-3).
- III. Af Dagbogen fra 1804.
- DEN første Optegnelse fra Aare...
- Martii Maaned.
- Næste Dagbogsoptegnelse, som e...
- Den 25 Maj skriver Gr. efter a...
- I Gaar læste Jeg Heinses Overs...
- Den 31 Maj indeholder Dagbogen...
- Juni 16. Endelig er Jeg da - a...
- Samme Dag og de følgende anfør...
- Blandt de islandske Digte, som...
- Den 26 Juni indeholder Dagboge...
- Fra den 2 Juli til 15 Juli læs...
- Her mangler et Ark af Dagbogen...
- 31 te Desember. Atter et Aar e...
- IV. Dagbogen for 1805. Dagbog for Aaret 1805 af Nikolay Frederik Severin Grundtvig , begyndt d: 2den Januar 1805 i Torkilstrup Præstegaard paa Falster .
- V. Dagbogen for 1806.
- DE 11 første Blade af denne Da...
- »Min Aand er oplyst nok til at...
- [ Maj 6 te] ..... Dog hvad kal...
- Septbr 8 de Atter saa Jeg Sole...
- Hvad skal Jeg svare Mig selv p...
- Borte herfra kunde Jeg helbred...
- Man har desuden Ret til at paa...
- Intet Menneskes Liv er saa ube...
- Dog det var hverken Klagesange...
- Tillæg .
- LIDET OM SANGENE I EDDA.
-
OM RELIGION OG LITURGIE.
-
OM VIDENSKABELIGHED OG DENS FREMME.
- OM ASALÆREN
- MASKERADEBALLET I DANNEMARK
-
NORDENS MYTOLOGI. (1808.)
- I Foraaret 1808 brød Grundtvig...
- Til Justitsraad Pram .
- Fortale .
- Indhold .
- Asalæren er en omstyrtet Bygni...
- Indledning .
- Første Afdeling . Om Guddommenes Mængde, Navne og Forholde.
- Anden Afdeling
.
Asalæren.
- Nornernes Fødsel . 1
- Mjølners Tab og Generobring .
- Thors Reise til Geir[r]odsgaard .
- Thors Kamp med Hrungner .
- Fenrirs Fængsling .
- Freis ulykkelige Kærlighed.
- Freis Kærlighed . 1
- Thors Reise til Utgardeloke.
- Kedelens Hentelse, og Thors Strid med MIdgardsormen.
- Gæstebudet hos Æger.**)
- Jordelivet.
- Det visnende Jordliv.
- Ragnaroke.
- Det evige Liv.
- Tilbageblik.
- Tredie Afdeling
.
- Fabellæren.
- Asken Ygdrasill.
- Himlen og dens Lys, Dag og Nat.
- Hrimthurser og Jetter.
- Alfer og Dværge.
- Jorden.
- Fabler om Gudelivet.
- Gudernes Symboler og Eiemon.
- Mytisk Beskuelse af Jordlivet.
- Heltelivet.
- Valhal.
- Valhals Møer .
- Niflheim .
- Naturmyter.
- Duggen 1 .
- Honningduggen.
- Det høiere Livs Frembrud gennem Individet .
- Skjaldskab.
- Odins Kvad 1 ( Om Skjaldskabs Ophav .)
- Guders og Gudinders Tilnavne.
- INDBYDELSE TIL GAMLE NORDENS VENNER.
- OPTRIN AF KÆMPELIVETS UNDERGANG I NORD. (1809)
- OPTRIN AF NORNERS OG ASERS KAMP. (1811.)
- MINDESANGE OM WILLEMOES
Alle forekomster
↩ Jeg ved vel, Man herimod vil indvende, at efter Døden betragte Menneskene ikke Livet eller dets Glæder fra den Synspunkt som her paa Jorden; men dette er en Gisning, som mangler al Grund, thi deri bestaar netop de Godes Triumf, at de i Evigheden finde deres Anskuelse af Tiden stadfæsten, og de erkende Realiteten af deres Ideer, se Virkeligheden knyttet til den Mulighed, hvori De levede. - Hvorfor skulde nu det Modsatte have Sted med de Onde? Fordi, vil Man svare, deres Anskuelse var vrang; men beviser ikke de Godes renere Anskuelse, at deres ogsaa kunde været det i Livet, men at de modtvillig have bortskudt den. Følger deres Gemyt dem ikke, da ere de ej længere de samme Væsener; men følger det dem, maa de ogsaa hisset lukke Øjet for den rigtigere Anskuelse. - Kun den umiddelbare Følelse af et positiv sørgeligt Resultat kan aabne deres Øje saavidt, at De indse, deres Gang i Livet var beregnet paa et ganske andet Maal end de Gudfrygtiges; men dette er ikke noget Nyt, det vidste de allerede i Livet, men vilde ikke have andet Maal, end det der kunde naaes uden Opofrelse af deres Glæder. - Da De i Livet ej havde Sands for de højere Glæder, kan de ikke medbringe nogen anden Forestilling om Glæde end den, der passer sig, paa hvad De her gave dette Navn. -