Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra AF GRUNDTVIGS DAGBØGER

↩ Jeg ved vel, Man herimod vil indvende, at efter Døden betragte Menneskene ikke Livet eller dets Glæder fra den Synspunkt som her paa Jorden; men dette er en Gisning, som mangler al Grund, thi deri bestaar netop de Godes Triumf, at de i Evigheden finde deres Anskuelse af Tiden stadfæsten, og de erkende Realiteten af deres Ideer, se Virkeligheden knyttet til den Mulighed, hvori De levede. - Hvorfor skulde nu det Modsatte have Sted med de Onde? Fordi, vil Man svare, deres Anskuelse var vrang; men beviser ikke de Godes renere Anskuelse, at deres ogsaa kunde været det i Livet, men at de modtvillig have bortskudt den. Følger deres Gemyt dem ikke, da ere de ej længere de samme Væsener; men følger det dem, maa de ogsaa hisset lukke Øjet for den rigtigere Anskuelse. - Kun den umiddelbare Følelse af et positiv sørgeligt Resultat kan aabne deres Øje saavidt, at De indse, deres Gang i Livet var beregnet paa et ganske andet Maal end de Gudfrygtiges; men dette er ikke noget Nyt, det vidste de allerede i Livet, men vilde ikke have andet Maal, end det der kunde naaes uden Opofrelse af deres Glæder. - Da De i Livet ej havde Sands for de højere Glæder, kan de ikke medbringe nogen anden Forestilling om Glæde end den, der passer sig, paa hvad De her gave dette Navn. -