Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra OM RELIGION OG LITURGIE.

↩ Med Hensyn til Sproget i Stykket »Om Religion og Liturgie« bemærker Gr. i nogle utrykte Optegnelser fra 1815: »Man kan [af mine Dagbøger] lære, hvorlidet den storagtige Stil og de brammende Konstord, hvormed jeg udsmykkede min første Afhandling, stemmede med min Tankegang , at de vare fremmede Fjere, hvormed Forfængeligheden brystede sig. Jeg blev af den ærlige Fallesen mindet derom, mindet om, at det var en Gienlyd af Steffens; for stolt var jeg til at til staa Feilen, ogjeg trøstede mig ved den Bevidsthed, at jeg i Hovedsagen, om Moralitet, med Flid havde skilt mig aldeles fra al Pantheisme. Imidlertid hjalp dog vist denne Paamindelse, som jeg her ærlig takker for, til, at jeg aflagde hardtad alle de sesquipedalia verba [d. e. de alenlange Kunstord], og i min næste Afhandling, om Videnskabeligheds Fremme, er neppe Sporafdet Daarskab. Hvad som ellers meget gjorde mig kied af den Slags Tale, var min gamle, just nu oplivede Kiærlighed til det gamle Norden og det rene danske Tungemaal -«.