Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra NORDENS MYTOLOGI. (1808.)

↩ I poetisk Henseende giver Grundtvigs Værk et storslaaet Overblik over »det Asadrama i fem Akter«, som han mente at finde Levninger af i de gamle Kvad, idet han anskuede Eddalæren som »en herlig, betydningsfuld Digtning, oprundet af den uimodstaaelige Trang til at løse Tilværelsens Gaade, som gennem alle Tidsaldere drev, og driver end alle store Siele ud over Sandsernes Kreds«. - Selv om det maa indrømmes, at den Helhed, han anede bag de spredte Sagns Mangfoldighed, kun havde sin Virkelighed i hans eget digteriske Syn, og at han, som Schelling og Steffens, forvekslede de digteriske og videnskabelige Værdier i sit eget aandfulde Værk, og selv om den fortsatte Granskning har omstødt adskillige af hans Betragtnings maader, - saa bliver det lige sikkert, at han i denne lille Bog baade som Videnskabsmand og som nordisk Skjald har ydet noget nyt og udmærket, der fik afgørende Betydning for dansk Aandsliv i den følgende Menneskealder.