Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra OPTRIN AF KÆMPELIVETS UNDERGANG I NORD. (1809)

Gardur .

Dygtig alt.
Jeg var der kun en Vinter, siden
Jeg vilde seilet did engang igen,
Men kunde ikke mere Holmen finde.
Da vied Floke Odin trende Ravne
Og fulgte siden efter, hvor de fløi,
Saa fandt han Landet, og jeg mener
Det er et Mærke paa, at Odin end
Har ikke tabt sin Kløgt, at høie Aser
Kanske vil fløtte op til Island nu,
Ifald dem hviden Krist fordriver,
Og Norges Konge med; thi hvad er det
Vel andet Harald gør, den Niding,
Som dræber Norges Fylkekonger, eller
Uddriver dem fra deres Odel, dog
Hel mange af dem ere Odins Ætmænd?
De flygte nu til Island, alt
For Thor og Frei er mangent 2 Hus opbygget.