II HEROICA
Heroica
✂ M
✂
A NkS 1340, 8°, XV, 86 (udførlige udk. fra 1922)
B Nye Intelligensblade, okt. 1922, p. 24
C
Optr. i katalogen til: De 4.
"Klingen"s Udstilling 29.
12.1923-15.1.1924 z Den frie Udstillings
Bygning.
U. å. I NkS 2732, 2°, IV befinder sig et af
SC selv rettet eks.
L-F. F. 9.5.1925
✂ V
✂
C III, 1: store > svære
III, 3: kæmpestærke: slettet
III, 4:
Og (...) Mulden: slettet
III, 4:
- lige meget: føres op i 1. 3
III, 5: stiger, skabt > svulmer frem
IV, 2: svære > stærke
IV, 4-7 slettet
V, 1 > Og det er Dyst at have
(<, naar vi har) Mod som Aand
V, 2: taale > taaler
Rettelserne er altså ikke benyttet i He
✂ K
✂ Heroica, se varianter til Indledning. Thorkild Bjørnvig har en anden opfattelse af ordets betydning i E&H 39 (indledningen)
✂ L
✂ GM 141 f.
Jeg gav den unge Gud mit Hjerte
✂ M
✂
A NkS 1340, 8°, XV, 86 (udførlige udk., bl. og bly. fra
1922)
B Nye Intelligensblade, aug. 1922.
Dat. Frederiksberg, Juni 1922.
C Optr. i
En Stambog. 27 Digte. Til
Rasmus Naver.(1923) p. 23-24. Dat. som B
✂ V
✂ Notat i NkS 1340, 8°, XV, 88: Ikke Ladhed, men Koncentration (cit. in extenso EF II 232) parafraserer digtets tankegang
✂ K
✂
Tilje, jordoverflade, græstæppe o. l.
En kølig Ranke (...), jf. Va 10
Bajadere, indisk tempeldanserinde og
-tjenerinde; også "glædespige"
✂ L
✂
GM 143 ff.
Helge Rode: Det sjælelige Gennembrud.
Udvalgte Kritiker II (1938) p. 66-68
Torben Brostrøm: Versets Løvemanke (1960) p. 12
Erobrere
✂ M
✂
NkS 1340, 8°, VIII, 38 (udk. fra dec. 1897)
NkS 1340,
8°, XVI, 93 (renskr. af VII)
A NkS 2172, 2°, I, i,
18 (udat., usign. udk. og renskr., bl. og bly.)
B NkS 2172,
2°, I, 1, 19 (udat., usign. renskr. af VI-XI, bl.)
C Ill. Tid. 2.7.1899
Str. VIII optr. Ft 31
✂ V
✂
A I,2: vi < de(+ C)
IV, 3 < d.
s. < der ser man, at Feltherren længe spånker
VI, 3 < d. s. /var.: Her er Hjerternes
Højmod, Forsoningens Ælte.
De to 1. tilføjet på åben plads
m. bly. 169 De øvrige str. foreligger i
forskellige udk.
✂
BVII < Og én, som har raget sit Skæg paa en
Studs,
spaserer med Damer i nyanlagt Puds.
Før Solen gaar ned og før nogen har sovet,
er han for Livstid forlibt og forlovet.
✂
X, 2 < som om tusinde Aar med et Slag gaar
forbi!
XI er sammensat af to strofer. XI, 1-2 fortsættes m.:
✂
Og endnu før Nat maa en Krigsret sættes,
en Desertør skal af Livslisten slettes.
✂ Den opr. str. XII indledes m. :
✂
Dommen blev fuldbragt, da Klokken slog ni.
En Desertør har intet Parti.
✂
Og afsluttes m. XI, 3-4
C Titlen < Den
erobrede Stad
Efter str. I: Rør Trommerne! Fjenden er rømt,
men Voldene er grønne.
II, 1: vi
< de
✂
II, 3-4 < den fjendtlige Stad!
- Hvor de drager forbi,
kun Mursten og Ansigter uden Parti!
✂
Efter str. II: Rør Trommerne og frygt ikke, at en
fornærmet Bjælke skal falde ned paa eders Kokarder. Kun Mure og
Stene, som ingen Ting mene! Hvor er nu de Kvinder, som sydede Beg?
Her ser man det bedst, at Krig er en Leg!
III, 3-4 < Og Mandskabet spreder sig
hurtig ad,
én til et Værtshus og én til et Bad.
Efter
str. III: Rør den muntre Tromme! Vandet og Vinen og
Brødet - alle gode Ting i Verden
- har intet Parti -
Dernæst følger en
str., der svarer til str. VI, dog m. flg. ændringer:
VI, 3 <
Ja Dagsbefaling blev udstedt, som meldte:
VI, 4: I Dag er der < der findes
Efter flg. prosaindskud: Hæng eders Tromme op
paa deres Knage, Tamburer! fortsættes m. str. IV:
IV, 1:
Rytterstøtten < Rytterbilledet
170 IV, 3 < til sildig Aften Feltherren spanker
Efter str. IV: Og alle de andre Erobrere af
ringere Grader og forskellig Betydning ile til Stævnemøder, enhver
efter sin Smag og Art: én, som har raget sig paa en Studs, spadserer
med Damer i sirligste Puds. Før Solen gaar ned, og før Helten har
sovet, er han for Livstid forlibt og forlovet. - Og det er ikke blot unge, uerfarne Korporaler; det er
ogsaa Officerer, hvem der beredes en Glædesdag. Thi
✂
fra høje Vinduers brede Karme
kasted Patriciernes Døtre en Blomst.
Et Virvar af bølgende Farver og Barme,
der jubled ved Fjendens Tilsynekomst.
✂ Hvor er der en Fjende? Jeg spørger Jer ad. En Hævnerinde med Stolthed og Had.
✂
De indfødte Piger og Krigerstanden,
de kappes om at fordærve hinanden.
Lokkende slaar sig for Brystet den skønne:
"Tropperne er rømt . . . men
Voldene er grønne!"
✂ Forarges ikke, I vredagtige. Lad Kirkeklokkerne nu ringe Fyraften. Gud har saaledes indrettet alt til Ære for den store Fred. Og Byen er jo tagen.
✂
Men rør eders Trommer. En Krigsret skal
sættes,
en Desertør bør af Livslisten slettes.
Dommen blev fuldbragt, da Klokken slog ti.
En Mand, som flygter, har intet Parti.
✂ Og lad os ikke være dumme, Tamburer! Lad os slutte denne Tekst med et Suk, men som forstandige Mænd!
171✂
Der kommer en Dag, da vi selv er forbi,
alle vi her, som har taget Parti.
Og Byen staar aaben med Slot og med Rønne
"Tropperne er rømt . . . men
Voldene er grønne!"
✂ K
✂ Maskepi, hemmelig forståelse
Drømt en Morgenstund -
✂ M
✂
NkS 1340, 8°, VIII, 38 (udk. fra dec. 1897)
A Nye Intelligensblade, 1923, p. 51. Dat. 1923
✂ K
✂
Sheherezade, navnet på den prinsesse i Tusind og én Nat,der fortæller eventyrene
Livorno, ital. havneby (Toscana)
Raa, se note Pi II 148 opkiltrede. A har opkiltede
✂ L
✂ BHJ 94 f.
Don Luis de Góngoras Sonet om Madrid
✂ M
✂
NkS 1340, 8°, XV, 84 (udførlige udk. fra 1922)
Nye Intelligensblade, sept. 1922, p. 16.
Sonetten trykkes her i forb. m. en introduktion til Gongora. Det hedder
- efter en jævnføring m. fr. symbolisme - at det da intet Tilfælde [er], at
Hr. Sophus Claussen, til hvis Ungdoms Læremestre jo ogsaa Mallarmé
hørte, har kastet sin Kærlighed paa "Svanen fra
Toledo", hvem han for Tiden ikke blot studerer, men
tillige oversætter. Den er dat. København 1922. He's tidsangivelse mangler
✂ K
✂
Don Luis de Góngora y Argote (1561-1627), sp.
præst og lyriker, hvis metaforisk bestemte poesi blev genopdaget af
symbolisterne pga. tydeligt modernistiske træk. Gongorisme er en af
betegnelserne for manierismen
SC's gendigtning forholder sig meget
frit til forlægget: nr. 99 af Sonetos Completos
(1588), se f. eks. Edición de Biruté Ciplijauskaité,
Cldsicos Castalia, Madrid (1969) p. 172 157. Digtet er skrevet i anledning af G.'s
første møde med Madrid
Megære, gr. hævngudinde; arrig kvinde; skøge
Der er intet saa yndigt i Foraarets Gry
✂ M
✂
NkS 1340, 8°, XVI, 90 (udførligt udk. til str. I)
A NkS
1340, 8°, XVI, 91 (usign., rettet renskr., bl., af str. I, dat.
1924)
B NkS 1340, 8°, XVI, 91 (udk. og usign. renskr., bl,
af str. II, dat. 7.12.24)
NkS 2172, 2°, I, i, 20 (usign.
renskr., bl., dat. Jan-Dec 1924. U. t.)
Berl. Tid., Tillægget, 28.3.1925
✂ V
✂
A Titlen < Den ventende
I, 3: den Elskende < d. s. <
min Kæreste
I, 11: den < min
I, 11: blæstkolde Pige < d. s.
< Kærest, der vandrer
I, 12: der (...) Foraar < d. s. < der blæser sin
Medvind < og frysende venter
B II, 6: det < I
II, 6: ivrer < d. s. < mener
II, 10: Og (...) gør < Der findes ej Stolthed mer
II, 11: som < end
H, 12: Sten < svære Sten
✂ L
✂ E&H 15 (Thorkild Bjørnvigs indledning)
Flyveren og Pigen
✂ M
✂
A NkS 1340, 8°, XVI, 92 (udk. samt usign. renskr., bl., dat. 21.9.24)
Sirius, jan. 1925, p. 166-167
✂ V
✂
A II, 2: Hjerte < d. s. /overstreget var.
Higen
II, 3: Kniven < d. s. /var. Staalet
Efter II, 4: styrter som en Kniv, hvis Taget
glipper.
Tilegnelse tilføjet m. bly.
V, 1: Flyveren < d. s. < Englen
V, 3 < d. s. < Fornægt ej
Himlen
✂ K
✂
Oliebladet, blad af oliventræet. Duen bragte
- if. 1. Mos. 8,10-11 - et frisk olieblad til Noah i
Arken v. Syndflodens ende
Jakobsstige, himmelstige; den stige patriarken
J. så i sin drøm, jf. 1. Mos. 28,12
Skumringsbillede
✂ M
✂
A NkS 1340, 8°, VIII, 38 (udat., usign. renskr., bl., af str.
I-III samt div. udk. - også til B's anden del. 1897)
B
NkS 2172, 2°, I, 1, 21 (udat., usign. renskr., bl.)
C Pol, 4.12.1923 (m. kort - digtet
irrelevant - introduktion)
Overs. t. sv. i: Hundra dikter ur svensk, dansk, norsk och
finlandssvensk lyrik v. Olle Holmberg (1929) p. 20-22
✂ V
✂
B U. t.
III, 7 ej i ms. og C
IV, 4: der
aldrig var < d. s. < et
grublende
Digtet fortsættes m. en anden del:
II
✂
Det var de Aar, da Sigmund
gik ud til sit Folk for at lære
og bar som en uset Tryllevaand
Landet til Lykke og Ære...
✂
Men dette unge Pigesind
maatte han ikke begære.
For den, der kender den varsomme Skæmt
og dybe Klokkers Spil,
✂
er intet Hjerte helt gemt og forstemt.
Det hænder, som Hjerterne vil.
Man gør ej Fortræd ved en lille Dør
som nidkær har lukket sig til!
✂
Det var de Tider, da
Sigmund
af (< ved < af) Drømme og lønlige Bud
tog Varsel om (< gav Agt paa <
fornam, hvilke) skønne Døre
der gaar mellem Folket og Gud
kun aabn for dem, der har hjemme (< og
aabner for Vaarens Under)
i Vinterens Kulde og Slud.
✂ L
✂ GM 102 f.
December 1923 / Min Kraft er ikke sprængt . . .
✂ M
✂ NkS 1340, 8°, XVI, 90 (usign. renskr., bl., dat. Dec. 1923)
✂ V
✂
U. t.
II, 4 < d. s. < et Gys fra
Ryg til Hæl
III, 1 < d. s. < Men jeg er kry
og kræsen
IV, 1: alt < mit
✂ L
✂ EAN 163, note nr. 32
I Staden
✂ M
✂ NkS 1340, 8°, XVI, 90 (udat., usign. renskr., bl., u. t. fra 19.2.1924) 175 Job, hovedpersonen i Jobs Bog i GT. Job var en from og retskaffen mand, hvis gudfrygtighed Gud tillod Satan at prøve v. at ramme ham m. en række lidelser
21.2.24 / Hun har saa skønt .. .
✂ M
✂
A NkS 1340, 8°, XVI, 90 (usign., rettet renskr., bl., dat.
21.2.24)
B Smst. afskrift m. fremmed hånd; substantiverne skrevet
m. små begyndelsesbogstaver
✂ V
✂
A U. t.
I, 2: i (...) Drag < i store Tag < uden
Fejl,
I, 6: kold < d. s.
< graa
B Titlen < Kvindepragt < Den store Skønhed Impromptu,
med smaa bogstaver [overstreget:] til en stor kvindes store /var. højeste berømmelse.
Vinterflora
✂ M
✂
A NkS 1340, 8°, XVI, 90 (udat, usign. renskr., bl. fra o. nytår
1924)
B Pol.'s Magasin, 24.2.1924
✂ V
✂
A Titlen < d. s. < Kvinden og
Vinteren.
I, 2: Kraften (...) Sfærer < d. s. < Kraft af Nordens blege Sfærer.
Efter I
flg., overstregede str. :
Man maa spare kønt (< snildt) sit Blodløb sine Nyrer og sin Sjæl - hvis man
skal staa sig mod Vampyrer.
II, 1: store < friske
III, 1: Ungdomsmylder < d. s.
< Blomstermylder
B III, 1: Ungdomsmylder: < Blomstermylder,
Under signaturen: Skrevet til D arne-Tidende, 1924.
✂ L
✂ GM 149
Vaarbebudelse (omkr. nytår 1924)
✂ M
✂ NkS 1340, 8°, XVI, 90 (udk. samt udat., usign. renskr., bly., u. t.)
Kan Sommerfuglevinger tynge -
✂ M
✂
A NkS 1340, 8°, XVI, 89 (usign., rettet renskr., bl., dat.
28.2.23). I forbindelse hermed ses en beskrivelse af et telepatisk møde
ml. digteren og den afdøde veninde
B NkS 1770, 2° (sign.
renskr., bl., dat. 28. Februar 1923)
C Pol. 1.3.1923 (dat. som B)
✂ V
✂
A Titlen < Alma Kalckar (+ B og C)
II, 1: maa < d. s. < kan
II, 2: Moderømhed (...) Hvil. < d. s. < Moderhjertets
Hast maa have Hvil
II, 3 < d. s. < og vaagne ungt og
nyt af Vintertaage
Et overstreget udk. har flg. varianter:
I, 2-3: ej i udk.
✂
II < og mon (< kan) de lette Dansesko
kan (< mon) snære
og Moderhjært ets /var. [-]smilets Hast maa finde Hvil
og vende styrket hjem fra Vintertaage
og samle Kræfter for paa ny at vaage
Her sov det ind før Vaarens første Smil
✂
III, 1: ej i udk.
III, 2: staar altså alene
C har flg.
tilføjelse: Fru Alma Kalckar, der i Gaar under stor
Deltagelse blev begravet paa Frederiksberg Kirkegaard, var født
Schack-Schou og færdedes sammen med sin Mand, Marcus Kalckar, i
yngre Kunstner- og Studentersamfundskrese, afholdt af enhver, der
kendte hende. (...)
✂ K
✂ SC's bekendtskab m. A. og M. Kalckar går tilbage til 1914