Claussen, Sophus VII

VII

Strofer i Tusmørket (1901)

M

A NkS 1340, 8°, IX, 46 (udk. før 1904)
B NkS 1340, 8°, XVI, 93 (udførligt udk)
C NkS 2172, 2°, I, i, 47 (udat., sign. rettet renskr., bl.) Vore Damer 15.5.1924 (sm. m. en karakteristik af forfatterskabet)

V

A I udk. til III, 3 spørger jeg'et kvinden: Hvorfor er din Hu bekymret II hvorfor skaber du dig Sorger?, ligesom hun spørger ham: Mange Sorger har du faaet . . . Hvorfor er din Hu bekymret, hvortil han svarer: Jeg er ikke saa bekymret. 192 B U. t.
I, 1 < d. s. < Skumringstimer, Aftentimer, Maanetimer, - lad os tale
I, 4: milde < gode
I, 4: venlig < sagte
II, i: tyste < d. s. < skjulte
II, 2: saa < vi < jeg
II, 3: jeg (...) og < indtil Midnat (< ganske ene) sad og
II, 5: du < jeg
II, 6 < d. s. < som et Støttepunkt i Mørket (< for Natten), hvor jeg grubled (< svælged) vel tilpas.
III, 1 < Skumringsstunder (...) Aftener < Skumringstimer, Aftentimer,
III, 4: har vi < d. s. < Vin og
C I, 4: venlig < d. s. < sagte
II, 6 < d. s. < som et Støttepunkt for Haanden, mens jeg grubled veltilpas

Jeg vil begraves i Fred -

M

A NkS 1340, 8°, XVI, 91 (udk. og usign. renskr., bl., dat. 21.11.24)

V

A U. t.
I, 3: glemmes < spottes
II, 1: ham < mig. Renskr. og udk. er holdt i 1. person
III, 3: krone < d. s. < bekræfte
IV, 3: med mindre vi < naar vi ej
Str. står i vilkårlig rækkefølge i forhold til bogtrykket

Store farlige

. . . (forår 1924)

Kære ny . . .

M

A NkS 1340, 8°, XVI, 90 (udførligt udk. fra o. nytår 1924)

V

A U. t. 193 I, 1: ny < Fru/var. bly
I, 3: graa: ej i ms.
II, 1: ej i ms.

K

Cit. Ft 42

Under en Sølvpoppel

M

A NkS 2172, 2°, I, 1, 48 (udk.)
B NkS 2172, 2°, I, 1, 49 (sign. renskr., bl., dat. August 1924)
Sirius, okt. 1924, p. 17. Dat. August 1924

V

A U. t.
II, 4: pur < ung
U, 4: Ask/var. (El?)
III ej i ms.
IV, 1 < Jeg blev kaldet selv og udraabt til Profet
IV, 4: Bâl < Baal < Buddha
IV ikke fuldført, kun noteres:
Buddhas Blomster (< Muhammed) og Jesu Vunder
V, 4: Det nye, det skabende Under.
B III, 3: , vise Sprog < vise Sprog < Prydelser
III, 5: mellem < d. s. < Det var
III, 7: grønne < d. s. < gyldne
V, 4: Vidunder < d. s. < Under

K

Bâl, semitisk guddom, hvis dyrkelse profeterne betragtede som et frafald, hvorved navnet fik en negativ klang. Bekendt er Ba'al-Zebub, Beelzebub, "Fluernes Herre" (2. Kong. i), der senere forveksledes m. Beelzebul, i NT djævlenes overherre
Elias, israelsk profet, hvis liv optoges af den store kamp ml. Jahvekulten og Ba'alkulten. Verset udtrykker således modsætningen ml. det hedensk-sanselige og det dybt sjælelige
Jesu Vunder, Jesu sår på korset, stigmatiseringen, symbol på Kristi efterfølgelse
Buddhas Blomster, lorusblomsten, symbol på Nirvana

194

L

GM 143, 150
Aage Henriksen: Det guddommelige Barn (1965) p. 144

Moder Natur

M

A NkS 1340, 8°, XVI, 90 (udat., usign. renskr., bl., fra slutn. af 1923)
B L-F. F. 31.12.1923

V

B U. t. Dat. December 1923
III, 4: ham < os

K

hernæst, herefter

Kanalbillede (1900)

M

A NkS 3633, 4°, I, 5a, 19 (udat., usign., rettet renskr., bl). Jf. Dj III Stævnemødet
B NkS 2172, 2°, I, 1, 50 (udat., usign., rettet renskr.,
bl.)

V

A Titlen < Spildt Liv
I, 3: stædig < stiv
I, 7: gaar < risler
I, 8 < Hvor bliver de henne?
I, 9: tavs < stiv og tavs
II, 2: en Sommerdag < d. s. < naar dovent vi hang
II, 3: ej i ms.
II, 7-8: ej i ms.
III eksisterer kun som en rettet, 3-liniet str.
IV, 2: Sollyset < d. s. /var. Billeder
IV, 4 < en Tirf, der. for længst er forbi.
V, 4: < vil VÆRE gemt ned som et eneste // fladtrykt Lag /var. bundfældet Vrag
VII, 3: næsten < d. s. /var. ganske
Digtet danner indl. til en barndomsbeskrivelse, som dog kun anslås. Jf. EF II 25
B I, 3: stædig < d. s. < stiv
II, 8 < d. s. < lidt Lykke maaske ... og ondt i en
Tand < [ulæseligt] < en Tand tillige, som gjorde ondt 195 III, 4 Selv Pinen (< Tindingens Pine) er ophørt at brænde < Og Hovedpinen er henne
IV, 4 < d. s. < ulæseligt

K

Spørg Uret (...), allusion til Ch. Baudelaires prosadigt Berus Jer!, hvor bl. a. uret spørges, hvilken time det er (Parisisk Spleen, v. Paul la Cour, 1956, p. 44). Le Spleen de Paris, poèmes en prose udkom 1869 og blev overs. til da. 1918 af Kai Hoffmann og Chr. Rimestad. Deres oversættelse benyttes af Paul la Cour

L

EAN 67

Tvesyn (omkr. 1925)

M

Berl. Tid. Aften 24.3.1925 (Impromtu)

K

Hekuba, var gift m. den trojanske konge Priamos, der sad på tronen under Den trojanske Krig m. grækerne - skildret af Homer i Iliaden (0.800 f. Kr.). Homer var iflg. traditionen blind
Udtrykket: Hvad vil mig Hekuba alluderer til Shakespeares skuespil Hamlet II, 2, 593: Hvad er Hekuba for ham og han for Hekuba, eller: Hvad vedkommer Hekuba etc. Ilion, den gr. benævnelse for Troja
Digteren er dens Profet, evt. allusion til sætningen: og Muhammed er hans profet. Forudsætningen er udtrykket: der findes ingen anden gud end Allah (Koranen, kap. 3) Der er en dybere Sandhed til (...), evt. allusion til Fr. Nietzsches berømte ord: Die Welt ist tief,// und tiefer als der Tag gedacht fra Also sprach Zarathustra (18831885), Midnatssangen

L

Jan S. Sørensen: Kritik 32 (1974) p. 38 f.