↩ - Vi har staaet mange Morgener, Henrik ... min Mand og jeg - for vi har saadan et dejligt Vindu i Gavlen, skønt det vender mod Nord - og set, hvor de spigrede og klinede og hamrede - midt i Solen. Og, véd De hvad, saa yderst ude de lyse Pletter, der grønnedes midt i Lyngen - - det var det kønneste.