Bang, Herman Uddrag fra DE UDEN FÆDRELAND -

De talte alle pludrende, vendte mod hinanden, fra Bænk til Bænk, med klingre Stemmer, Salen over i e n Fortumling. Af de unge bagest havde mange rejst sig. To af de unge Mænd stod og hamrede begge Hænder ned i en Bænkeryg, som om de trængte til at slaa. Men midt i Salen, i Midtergangen, stod en blond Pige og førte uafladelig den venstre Haand over sin Pande, som vilde hun fjerne Haar, som ikke var der.