◄ »Salt«; thi »Christenhed« er ... Affaldet fra Christendommen : SK havde i kladden (ms.1) kaldt artiklen »Lidt Salt, som gjøres fornødent«, dernæst »Christelig Indsigelse« og »Salt mod Forraadnelse«. – »Salt«: 173,39. – Affaldet: frafaldet.
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 1
◄ Februar 1855 : Tidsangivelsen, der ikke nærmere kan specificeres, betegner den måned, hvor SK intet publicerede.
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 5
◄ Styrelsen : dvs. Guds styrelse.
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 8
◄ Berigtigelse (Correctiv) : det, hvorved noget bringes i den rigtige orden; rettelse, korrigering, justering. I kladden til den omgivne passage havde SK først skrevet: »Om Catholicismen kan der maaskee med Sandhed siges, at den er en jammerlig Chrstd. [i marginen: kun maadeligt udtrykker Chrstd.s Lære]; men den har ikke forfalsket Chrstd. Princip, hvilket Protest. gjør« (Pap. XI 3 B 227,5).
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 16
◄ Derfor at indtræde i den katholske Kirke : I kladden begynder SK afsnittet som følger: »Jeg udtræder herved af den protestantiske Kirke« (Pap. XI 3 B 227,6). Det er denne stærke erklæring, som SK altså har slettet, der fremkalder 'derfor'.
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 18
◄ forskylde : gøre (mig) skyldig i.
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 20
◄ Halvbefarne : 'halv-berejste', dvs. som er uden tilstrækkelig erfaring.
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 24
◄ for Alt : frem for alt.
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 29
◄ Christus har forlangt: Efterfølgere : 142,28.
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 33
◄ de skulle være Salt ... Villighed til at offres : se journaloptegnelsen NB28:62 (marts 1854), der bærer overskriften: »At være Christen er, ifølge det nye Testamente, at blive offret«. Heri hedder det: »Dog fremstilles det ogsaa saaledes, at der ikke altid tænkes paa det at blive Martyr for Mskene, men paa det at blive offret i den Forstand som det er i Sammenhæng med og Forhold til det at forholde sig til det Ubetingede; thi Χstd. er det Ubetingede, og ubetinget at forholde sig til det Ubetingede er eo ipso [lat., netop derved] for det Betingede at offres. Jeg sigter herved til det Sted Mc: 9,42-50. Her fremstilles den ubetingede Fordring i Retning af ubetinget at undgaae Forargelse. Og da hedder det (altsaa om Dem, som saaledes ubetinget undflye Forargelse): 'Thi hver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.' Altsaa dette Ubetingede er at offres, at blive Offer. Saa hedder det videre: 'haver Salt i Eder selv', altsaa ogsaa uden at blive Offer for Andre, bliver den Christne Offret, offret nemlig ved det ubetingede Forhold til det Ubetingede. / At han er Offeret udtrykkes nemlig ogsaa ved det Billede, som Christus idelig bruger, og da her gjentaget: at være Salt. Thi at være Salt er: ikke at være for sig, men at være for Andre d.v.s. at være offret; 'Salt' har ingen Væren for sig, men er reent teleologisk, og dette at være blot teleologisk bestemmet er at offres. / Dog, som sagt, Χstus fremstiller det her saaledes, at ogsaa det, i sig selv ubetinget at forholde sig til det Ubetingede er at offres, saa ikke blot Martyren er Offeret, men ogsaa Den, der, selv om han ikke forfulgtes, ubetinget forholder sig til det Ubetingede. / Saaledes forstaaet var der Intet at indvende mod Middelalderens ubetingede Forsagelse. Feilen laae, som jeg andetsteds har viist (i Journalerne), deri, at man gik paa Accord med Verden ved at ville nyde Anseelse som det Overordentlige, istedetfor simplement at udtrykke, at dette blot var det simpelt Fordrede. Herved forhindredes saa igjen det ubetingede Forhold til det Ubetingede, da en saadan endeliggjørende Mellembestemmelse skjødes imellem«, SKS 25, 268f. I ►Mark 9,42-50 siger 👤Jesus til de tolv disciple: »Og hvo [den] som forarger een af de Smaa, som troe paa mig, ham var det bedre, at der blev hængt en Møllesteen om hans Hals, og han blev kastet i Havet. Og dersom din Haand forarger dig, hug den af; det er dig bedre, at gaae en Krøbling ind i Livet, end at have to Hænder og fare hen til 📌Helvede i den uslukkelige Ild; hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes. Og dersom din Fod forarger dig, hug den af; det er dig bedre at gaae halt ind i Livet, end at have to Fødder, og blive kastet i Helvede i den uslukkelige Ild, hvor deres Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes. Og dersom dit Øie forarger dig, kast det fra dig: det er dig bedre, at gaae eenøiet ind i Guds Rige, end at have to Øine, og blive kastet i Helvedets Ild; hvor dens Orm ikke døer, og Ilden ikke udslukkes. Thi hver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt. Saltet er godt, men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed ville I give det sin Smag igien? Haver Salt i Eder selv og holder Fred med hverandre« (NT-1819). – de skulle: skal.
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 39
◄ Lande, Riger, Stater : 164,48.
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 44
◄ hvo vilde falde paa : hvem ville få det indfald, finde på.
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 62
◄ at korsfæste Kjødet : hentyder til ►Gal 5,24, hvor 👤Paulus skriver: »de, som høre Christum til, have korsfæstet Kiødet med Lysterne og Begieringerne« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 64
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 65
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 65
◄ at være Salt : 173,39. Se også ►Matt 5,13, hvor 👤Jesus siger: »I ere Jordens Salt; men om Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det saltes? Det duer til intet Andet, end at kastes ud, og nedtrædes af Mennesker« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 65
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 66
◄ alt som : alt imens.
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 68
◄ Jeppe synger, saa gladelig, saa gladelig, rund, rund, rund : hentyder til 4. akt, 5. og 6. scene, i 👤Ludvig Holbergs komedie 👤Jacob von Tyboe eller Den stortalende Soldat (1725), hvor tjeneren 👤Christoff for at anstille sig beruset synger drikkevisen: »Rund, rund, rund! saa gladelig saa gladelig, den Skaal gaaer rund.« Den Danske Skue-Plads bd. 1-7, 📌Kbh. 1758 el. 1788 [1731-54], ktl. 1566-1567; bd. 3. Bindene er uden årstal og sidetal. – gladelig: glædeligt.
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 68
◄ for Alt : frem for alt.
I trykt udgave: Bind 14 side 173 linje 71
◄ ret skulle: rigtigt.
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 6
◄ trods nogen : så godt som el. mere end nogen.
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 6
◄ Menneske-Slægten : menneskeheden.
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 8
◄ dette Gavtyvagtige : dette bedrageriske (med bibetydning af det listige, snedige).
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 12
◄ vi kunne: kan.
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 21
◄ Saa forlod han Jorden, men forudsagde sin Gjenkomst : sigter til beretningen om Jesu himmelfart i ►Mark 16,19 og ►ApG 1,9-11. 👤Jesus forudsiger sin genkomst i ►Matt 16,27-28 og 24,1-31; se også ►Luk 18, 8 ( 174,25).
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 22
◄ betræffende : hvad angår.
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 23
◄ mon Menneskens Søn ... skal finde Troen paa Jorden? : frit citat fra ►Luk 18,8, hvor 👤Jesus siger: »Dog, naar Menneskens Søn kommer, mon han skal finde Troen paa Jorden?« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 25
◄ Batailloner : egl. om stor hærafdeling; skarer, flokke.
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 28
◄ Silke- og Fløiels-Præster : Blandt de gejstlige var det forbeholdt biskopper, den kgl. konfessionarius og dem, der havde forsvaret den teologiske doktorgrad, at bære præstehat og -kjole af fløjl samt kåbe af silke. Jf. forordning af 13. marts 1683 om klædedragt m.m., kap. 1, § 5, der stadig var gældende på SKs tid ( 130,26). Den alm. præstekjole var foret med silke.
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 33
◄ de uhyre Indkomster : 142,4.
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 43
◄ Vellystnings: person, som lever i luksus og uhæmmet dyrker nydelser.
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 45
◄ fortabte Udskud: ringeagtede personer, pak, afskum. Udtrykket spiller på ►1 Kor 4,13 ( 124,58).
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 48
◄ bedaare : bedrage, føre bag lyset.
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 54
◄ end sige : endsige, for slet ikke at tale om.
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 59
◄ Evangelium prædikes for de Fattige : hentyder til ►Matt 11,5, hvor 👤Jesus siger til de disciple, som 👤Johannes Døber sendte til ham, at de skal sige til denne: »Blinde see og Halte gaae, Spedalske renses og Døve høre, Døde staae op, og Evangelium prædikes for Fattige« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 64
◄ Fløiels Pialt: person, som er holdningsløs, karaktersvag, fej o.l.
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 68
◄ give Penge til! : sætte penge til, tabe penge; give en mere, end der tilkommer den pågældende.
I trykt udgave: Bind 14 side 174 linje 73
◄ kaldes saa: således, sådan.
I trykt udgave: Bind 14 side 175 linje 4
◄ betænkeligt : tvivlsomt; angribeligt.
I trykt udgave: Bind 14 side 175 linje 6
I trykt udgave: Bind 14 side 175 linje 11
I trykt udgave: Bind 14 side 175 linje 12
◄ de mange Tusinder om Aaret : 142,4.
I trykt udgave: Bind 14 side 175 linje 13
◄ Blod-Penge : penge erhvervet ved en blodig gerning, som løn for et mord, se følgende kommentar.
I trykt udgave: Bind 14 side 175 linje 15
◄ det var jo Blod-Penge Judas tog for Christi Blod : hentyder til beretningen i ►Matt 26,14-16 om Judas' forræderi. Her fortælles det: »Da gik En af de Tolv, ved Navn 👤Judas Ischariotes, hen til de Ypperste-Præster, og sagde: hvad ville [vil] I give mig, saa vil jeg forraade Eder ham? Men de udtællede [optalte] ham tredive Sølv-Penninge. Og fra den Stund søgte han beleilig Tiid [passende lejlighed] til at forraade ham« (NT-1819). I ►Matt 27,6 berettes, hvordan Judas fortrød og gav pengene tilbage: »Men de Ypperste-Præster toge Sølv-Penningene, og sagde: det er ikke tilladt at lægge dem i Templets Kiste, thi det er Blod-Penge« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 14 side 175 linje 15
◄ Kræmmer-Sjæl : person, der kun tænker på at tjene el. spare penge.
I trykt udgave: Bind 14 side 175 linje 21
◄ en Jøde, og det var jo Judas : 👤Judas Iskariot, en af 👤Jesu tolv disciple, skulle stamme fra 📌Judæa!
I trykt udgave: Bind 14 side 175 linje 24
◄ for 30 Secler : 175,15. Sekler er flertal af 'sekel', en hebr. vægtenhed (8,5, 11,4 el. 13,6 g af hhv. guld, sølv el. kobber), derefter møntenhed af tilsvarende værdi. NT-1819 taler om 30 »Sølv-Penninge« el. alm. omtalt som 30 »sølvpenge«.
I trykt udgave: Bind 14 side 175 linje 26
◄ Quadrillioner : 1 million i fjerde potens, dvs. et ettal efterfulgt af 24 nuller.
I trykt udgave: Bind 14 side 175 linje 30
◄ Verden er perfectibel : 159,25.
I trykt udgave: Bind 14 side 175 linje 32
◄ Du vil bedrages! : spiller på det bevingede ord 'verden vil bedrages, lad den da bedrages', der i sin lat. form 'mundus vult decipi, decipiatur ergo' har fundet stor udbredelse. I sine heltehistorier (1739) fortæller Holberg, at kardinal 👤G.P. Caraffa (den senere pave 👤Paul IV) »udi en Procession uddelte Velsignelse med Haanden, men med Munden paa samme Tid mumlede idelig disse Ord: Mundus vult decipi, decipiatur!« Jf. Adskillige store Heltes og berømmelige Mænds, især orientalske og indianske, sammenlignede Historier og Bedrifter bd. 1, i 👤Ludvig Holbergs udvalgte Skrifter, udg. af 👤K.L. Rahbek, bd. 1-21, 📌Kbh. 1804-14; bd. 9, 1806, s. 86. Udtrykket var i datiden også kendt fra 👤A.E. Scribes lystspil Verden vil bedrages (da. 1849, ktl. U 101).
I trykt udgave: Bind 14 side 175 linje 40