Kierkegaard, Søren Frem mod kirkestriden : 1854

A52i58XI2A3191rTil en Tale, et Ord hører ogsaa: Situationen, hvorunder eller i hvilken det sagdes. Dersom Situationen er en anden, ⓘ saasaa] , foran er slettet – siger man dog ikke det Samme, men noget Andet maaskee endog det Modsatte selv om Ordet Talen er den samme.

I Forhold til det Christelige er i Christenhed Situationen totalt forandret i Forhold til det N. T. Naar vi da lade som Ingenting og benytte de ►pathetiske Udtryk ►af det N. T. ►i Retning af det Existentielle især det polemisk Existentielle: saa bliver det enten Nonsens eller Hyklerie^[a]

Exempel. ►»Den, som ikke bekjender mig for Verden o: s: v:«. I det N. T. er Situationen, at der er Verden som staaer i et polemisk Forhold til det at være Christen, at bekjende Χstum er derfor Udtrykket for den høieste Voven. I Christenhed ere vi alle Christne, Goderne forbundne med det at være 1v Christen, Embede 651og Carriere og Levebrød forbunden med det at være Præst – og saa blive vi ved pathetisk at tale om at bekjende Χstum for Verden, og det siger Præsten han gjør: dette er enten Vrøvl eller Hyklerie.

►I en lille Artikel af 👤Brammer (i den Hiorthske Kirketidende) udhæves det især som et af Biskop 👤Mynsters Bibelsteder: den som ikke bekjender o: s: v:

O, det er afskyeligt, paa den Maade at lade som Ingenting, og egl. bruge Guds Ord til at ►gjøre Nar af Gud.