◄ Intet mindre end : alt andet end; slet ikke.
I trykt udgave: Bind 27 side 601 linje 2
◄ »Profiten leve« : sml. Øieblikket nr. 7, stykke 8, hvor det hedder: »Disse eedfæstede Lærere, ja lige over for dem og deres Leven føler Mængden sig ikke fremmed, det kjender de Mange godt, det er jo deres Eget: Profiten leve, Virksomhed i Næringsvei, som betaler sig baade med det Ene og med det Andet. Men disse Lærere de ere jo Præster, de maae altsaa dog vel, som eedfæstede paa det nye Testamente, vide hvad Christendom er, altsaa afgiver de Mængden Garantien for, at dette Profiteerlige o. D. at det er sand Christendom«, SKS 13, 313.
I trykt udgave: Bind 27 side 601 linje 3
◄ Forsagelse af denne Verden og hvad denne Verdens er : 551,30.
I trykt udgave: Bind 27 side 601 linje 5
◄ 1000 kgl. Embedsmænd : Alle gejstlige var (statslige) embedsmænd, udnævnt af kongen. If. registrene i Geistlig-statistisk Calender, udg. af 👤Th. Hertz, 📌Kbh. 1854 [afsluttet den 24. dec. 1853] (jf. ktl. 378, en udgave fra 1848), var der 987 hovedsogne i kongeriget 📌Danmark (dvs. uden hertugdømmerne 📌Slesvig, 📌Holsten og 📌Lauenborg) og 916 ansatte præster, herunder biskopper og provster; hertil kom 123 personlige kapellaner.
I trykt udgave: Bind 27 side 601 linje 8
◄ naturligt : if. sin natur.
I trykt udgave: Bind 27 side 601 linje 17
◄ aber : ty. men.
I trykt udgave: Bind 27 side 601 linje 22
◄ Skinnet : illusionen.
I trykt udgave: Bind 27 side 601 linje 24
◄ vi er et christent Folk, et christent Land, har christne Præster : 556,2.
I trykt udgave: Bind 27 side 601 linje 24
◄ det Ord (...) »slaae mig nu ihjel og lad mig leve« : Sentensen er ikke identificeret.
I trykt udgave: Bind 27 side 601 linje 35
◄ Imidlertid har jeg gjort Tilstanden her i Landet kjendelig : hentyder til Indøvelse i Christendom (1850), hvori det hævdes, at kristendommen ikke er til ( 551,11), og at først med erkendelsen el. indrømmelsen af dette vil kristendommen atter kunne indføres ( 582,7). – kjendelig: synlig, tydelig.
I trykt udgave: Bind 27 side 602 linje 10
◄ jeg blev ogsaa forstaaet fE af den nu afdøde Biskop Mynster : SK havde løbende samtaler med biskop 👤Mynster ( 595,1), ikke mindst om Indøvelse i Christendom, der havde gjort Mynster vred og forbitret, idet han havde følt sig stærkt angrebet. Jf. journaloptegnelse NB21:121, i SKS 24, 72-74.
I trykt udgave: Bind 27 side 602 linje 11
◄ omklæde : tildække, beklæde.
I trykt udgave: Bind 27 side 602 linje 13
◄ opmuntre Gadedrengene til at gjøre det : hentyder til, at SK som følge af Corsarens angreb ( 592,37) blev chikaneret på gaden af drenge.
I trykt udgave: Bind 27 side 602 linje 18
◄ ved at proklamere ... sammen med ham : 596,8.
I trykt udgave: Bind 27 side 602 linje 21
◄ Biskop Martensen i sin Ligtale ... hvis Tab er uerstatteligt : sigter til H.L. Martensens Prædiken holdt i 📌Christiansborgs Slotskirke paa 5te Søndag efter Hellig Tre Konger, Søndagen før Biskop Dr. Mynsters Jordefærd, Kbh. 1854, hvori han bl.a. placerer den afdøde biskop Mynster ( 595,1) i »den hele Række af Sandheds Vidner, der ligesom en hellig Kjæde strækker sig igjennem Tiderne fra Apostlenes Dage indtil vore Dage«, s. 6. SK protesterede mod Martensens benævnelse af Mynster som et sandhedsvidne, idet SK mente, at Mynster var lige det modsatte. Dette skete i den polemiske bladartikel »Var Biskop Mynster et 'Sandhedsvidne', et af 'de rette Sandhedsvidner' – er dette Sandhed?« i Fædrelandet, nr. 295, den 18. dec. 1854. Martensen tog til genmæle i en artikel i Berlingske Tidende, nr. 302, den 28. dec. 1854, hvori han ankede over SKs snævre brug af udtrykket 'sandhedsvidne'. Det betegner nemlig ikke udelukkende den lidende martyr, men favner langt bredere: »Thi de som troe denne Artikel, vide ogsaa, at der i Kirken er et sig fra Slægt til Slægt forplantende Sandhedsvidnesbyrd, og at der ogsaa til enhver Tid og i enhver Slægt, baade i Menigheden og iblandt Lærerne ere de, som bære dette Vidnesbyrd, levende og personligt bekræfte Christendommens den store Kjendsgjerning«, sp. [1]. I sin anden bladartikel mod Martensen/Mynster i Fædrelandet, nr. 304, den 30. dec., under titlen »Derved bliver det!« fastholder SK sit begreb om det lidende sandhedsvidne: »At fremstille en Mand, der, endog ved at forkynde Christendom, har naaet og nydt, efter største Maalestok, alle mulige Goder og Fordele, at fremstille ham som Sandhedsvidne, en af den hellige Kjæde, er ligesaa latterligt, som at tale om en Jomfru med en talrig Børneflok«, SKS 14, 129. I perioden ml. SKs første artikel (18. dec.) og Martensens svar (28. dec.) havde sidstnævnte dog allerede indirekte besvaret SKs angreb. Det skete anden juledag, hvor Martensen ordinerede to biskopper og ved denne lejlighed også udnævnte dem til kristelige vidner, jf. hans »Tale ved Biskopperne 👤Jørgen Hjorth Lautrup's og 👤Hardenach Otto Conrad Laub's Indvielse« i Bispevielse i Frue Kirke paa anden Juledag, den 26de December 1854, Kbh. 1855. Sml. SKs artikel »To nye Sandhedsvidner« i Fædrelandet, nr. 24, den 29. jan. 1855 (»Feuilleton«). SK fastholdt sin opfattelse af 'sandhedsvidnet' og fortsatte med at stikke til Martensens sprogbrug, efter hvilken alle – if. SK – nærmest var sandhedsvidner. Omvendt blev SK af flere angrebet for at benytte et så eksklusivt begreb om sandhedsvidnet, at der nærmest ikke blev nogen tilbage, bortset fra 👤Jesus. Denne debat hed i samtiden 'sandhedsvidnestriden'. – Biskop Martensen: 👤Hans Lassen Martensen (1808-84), da. teolog og præst, fra 1840 ekstraordinær og fra 1. sept. 1850 ordinær prof. i teologi ved 📌Københavns Universitet, fra 1845 hofprædikant og i 1847 Ridder af Dannebrog. Han blev den 15. april 1854 udnævnt til 👤J.P. Mynsters efterfølger som biskop over 📌Sjællands Stift og den 5. juni 1854 bispeviet af biskop 👤G.P. Brammer i 📌Vor Frue Kirke i 📌København.
I trykt udgave: Bind 27 side 602 linje 24
◄ skjære alle over een Kam : talemåde: bedømme alle ens, jf. 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 558,4) bd. 1, s. 171.
I trykt udgave: Bind 27 side 602 linje 34
◄ vistnok : ganske vist.
I trykt udgave: Bind 27 side 602 linje 36
◄ Grundtvig : 574,8.
I trykt udgave: Bind 27 side 602 linje 38
◄ han har med dyb christelig Alvor ... U-Væsen med Statskirken : 605,32.
I trykt udgave: Bind 27 side 602 linje 39
◄ i Retning af : med hensyn til.
I trykt udgave: Bind 27 side 602 linje 41
◄ at Pastor G. for sit Vedkommende har sikkret sig ... nyde Sommerens Glæde : sml. SKs ubrugte artikel »Er 👤Grundtvig et Slags Apostel? er dette Sandhed?« (1855), hvor det om Grundtvig hedder, at han sidder i »et statskirkeligt Embede, lønnet med et Par 1000rd., R af D (...)« (Pap. XI 3 B 182, s. 300) samt at han har »slaaet sig til Ro i vel omtrent det behageligste og et af de fordeelagtigere Embeder i Statskirken; thi Vartou har ingen ministerielle Forretninger, og Vartou har, saavidt jeg veed, Tiender (...)« (smst.). Grundtvig ( 574,8) havde siden 1839 været hospitalspræst ved 📌Vartov, en institution, som husede gamle, fattige og syge folk. Denne stilling indeholdt langt færre administrative, kirkelige og praktiske forpligtelser end et alm. præsteembede. If. 👤Bloch Suhr Kaldslexicon, omfattende en Beskrivelse over alle danske geistlige Embeder i alphabetisk Orden, 📌Kbh. 1851, ktl. 379, s. 209f., var præsteembedet på Vartov anslået til en årlig indtægt på 1400 rigsdaler ( 556,4), hvilket i rangeringen af landets 1027 embeder svarer til en placering som nr. 300. Denne sum, som imidlertid er lavt sat, dækker over en række forskellige indtægtskilder, bl.a. en såkaldt 'tiende', dvs. den bestemte procentdel af animalske produkter og korn, som landbruget skulle betale til præsten. Alene den anførte korn-tiende, som var sat til værdien af 300 tønder byg i penge efter kapiteltakst, udgjorde 2.044 rigsdaler i året 1855, jf. Capitels-Taxt for 📌Sjællands Stift fra Aaret 1600 til 1855, Kbh. [1856], s. 8. Sml. Collegial-Tidende, nr. 16, den 20. april 1839, s. 303, hvor den samlede sum efter daværende års korntakst var oplyst til 1524 rigsdaler. I sommeren 1853, hvor koleraen hærgede i Kbh., besøgte Grundtvig kun Vartov hver anden søndag, hvilket vakte harme hos nogen, herunder biskop 👤Mynster ( 595,1). To uger efter biskop Mynsters død den 30. jan. 1854 ansøgte Grundtvig kongen om at få en personlig kapellan (hjælpepræst). Skønt det var usædvanligt, at en hospitalspræst benyttede kapellan, blev Grundtvigs ønske opfyldt. Kort tid efter, den 8. april 1854, tiltrådte Grundtvigs svigersøn, P.O. Boisen, som kapellan på Vartov. – ret: rigtigt.
I trykt udgave: Bind 27 side 603 linje 1
◄ en Apostel i Norden, saaledes proklameres man af yngre Theologer : hentyder formentlig i alm. til den kirkelige særposition, som 👤Grundtvig havde fået hos sine tilhængere. Han blev ofte hyldet som en ny apostel i norden, ikke mindst i det grundtvigianske organ, Dansk Kirketidende (1845ff.), bl.a. i forbindelse med fejringen af Grundtvigs 70-årsdag i 1853; se fx Dansk Kirketidende, nr. 413, den 4. sept. 1853, sp. 561-566. Sml. Øieblikket nr. 6, i SKS 13, 261.
I trykt udgave: Bind 27 side 603 linje 7
◄ Lic: theol. Pastor Kierkegaard : 👤Peter Christian Kierkegaard (1805-88), SKs bror, disputerede 1836 for den teologiske licentiatgrad og manuducerede til teologisk embedseksamen frem til 1842, da han blev kaldet til sognepræst for 📌Pedersborg og 📌Kindertofte ved 📌Sorø. Fra 1848 var han tillige politiker. Han var nært knyttet til 👤Grundtvig ( 574,8) og fra juli 1844 et respekteret medlem af 📌Roskilde Konvent. Den 29. dec. 1849 blev han indvalgt i Landstinget som repræsentant for Bondevennerne. Han udgav en række afhandlinger og foredrag, dels i Nordisk Tidsskrift for christelig Theologie (1840-42), som han var medredaktør af, dels i Dansk Kirketidende (1845ff., ktl. 321-325), dels i sit eget kirkelige tidsskrift Fortsættelser fra Pedersborg (i hefter 1848-53, ktl. 372-375).
I trykt udgave: Bind 27 side 603 linje 17
◄ Der er for Øieblikket en Professor-Plads ledig : Den 15. april 1854 blev professor 👤H.L. Martensen ( 602,24) udnævnt til afdøde biskop 👤Mynsters efterfølger. Dette betød, at Martensens teologiske professorat blev ledigt. Der meldte sig fire kandidater til lærestolen, nemlig lic.theol. J.G.F. Steenberg, cand.theol. 👤J.L.M. Hjort, lic.theol. 👤J.A. Bornemann samt dr.theol. 👤P.C. Kierkegaard. Da de første to kandidater var for uprøvede, kom valget til at stå ml. den upopulære Bornemann, der lå på Martensens linje, og den solide Kierkegaard, der var grundtvigsk præget. Skønt studenterne med 👤Thomas Skat Rørdam i spidsen havde samlet underskrifter ind imod Bornemann og for Kierkegaard, endte sagen med, at Bornemann blev indstillet (7. juli) og snart efter udnævnt som ny professor (28. juni).
I trykt udgave: Bind 27 side 603 linje 18
◄ Pastor K. : dvs. 👤P.C. Kierkegaard ( 603,17).
I trykt udgave: Bind 27 side 603 linje 19
◄ en ledende Avis-Artikel af Dr. Rørdam : Der sigtes til avisartiklen, »Om Besættelsen af det ledige theologiske Professorat«, i Berlingske Tidende, nr. 124, 31. maj 1854, skrevet af 👤Hans Christian Rørdam (1803 -69), præst; 1824 cand.theol., 1828 lic.theol., 1838 dr.theol, fra 1850 sognepræst i Hammer og Lundby sogn på 📌Sjælland. Han diskuterer udførligt spørgsmålet om den kommende professor: »Saavel paa Videnskabens som paa Kirkens Vegne maa Besættelsen af den ledige theologiske Lærestol vække høi Grad af Interesse, og det vil være af megen Vigtighed, hvem der vil komme til at indtræde i den Plads, som er bleven vacant ved Professor 👤Martensens Udnævnelse til Biskop. Den theologiske Videnskab vilde ikke være vel tjent med en underordnet Capacitet istedetfor Biskop Martensen, der ved sin Virksomhed som akademisk Lærer har givet Studiet et nyt Opsving og har bragt et friskt og velgjørende Liv i den akademiske Theologi. Det vilde nu være saare ønskeligt, at Omstændighederne kunde føie sig saaledes, at en bekjendt dygtig Theolog kunde træde ind i Facultetet og erstatte Biskop Martensens Afgang, saameget mere som det er vigtige Fag, der skulle overtages. Seer man omkring efter de Mænd her i Landet, hvis Videnskabelighed og Duelighed kunne qvalificere dem til at komme i Betragtning, er her Tvende, der rage frem over alle Yngre, nemlig Dr. 👤Rudelbach og Dr. 👤Kierkegaard. Blandt de yngre Theologer ved 📌Universitetet er der Ingen, der kan sættes ved Siden af disse Mænd med Hensyn til Lærdom og Duelighed, eller ansees som competent til at fremdrages fremfor nogen af disse til den theologiske Lærestol. Et theologisk Professorat bør dog helst besættes med en Mand, der ikke selv behøver at oplæres, men som allerede er i Besiddelse af fornøden Modenskab og Dygtighed til at kunne lære andre. Dr. Rudelbachs udmærkede og grundige Lærdom er bekjendt nok, og om hans Duelighed til et theologisk Professorat kan ingen Tvivl være, forsaavidt hans nuværende Alder, 62 Aar, ikke skulde gjøre ham utilbøielig til at træde over til akademisk Virksomhed. Dr. Kierkegaard besidder, som bekjendt, Lærdom og Aandrighed. Hans theologiske Skrifter have vel hidtil undertiden havt et fremherskende Præg af Egenhed i Methoden, Man har seet ham en enkelt Gang at vælge et usædvanligt Udgangspunkt for // Gjenstandens Behandling, men i Realiteten maa man dog tilstaae, at han er en Mand, som kan behandle Theologien med Grundighed, Livlighed og Lethed, og at han maa kaldes en virkelig theologisk Videnskabsmand. Man har desuden havt tilstrækkelige Prøver paa hans livlige og vækkende Foredrag som Docent, og vi formene, at det ikke vil nægtes, at han er i Besiddelse af en særegen Gave til at vække, anspore og drage sine Tilhører til selvstændig aandelig Virksomhed. Naar man kaster et Blik paa disse tvende Mænds Begavelse og anerkjendte theologiske Lærdom, turde Valget imellem dem, naar kun een skal vælges, blive vanskeligt. Men, vi finde det ganske rimeligt, at en Deel theologiske Studenter og Candidater (omtrent 90 i Tallet) har udtalt Ønsket om, at Dr. Kierkegaard maatte erholde den ledige theologiske Lærestol, da hans Begavelse og Duelighed som Docent er bekjendt her ved Universitetet. Seer man hen til Kirkens Tarv, da er det unægtelig under de nærværende Tidsforhold saare vigtigt, at en bekjendt kirkeligtsindet Mand, som frit og fast staaer paa Troens og Rettroenhedens Grund, kunde tiltræde den ledige Post. Det er en Hovedfordring, der maa gjøres til den theologiske Læreanstalt, saalænge den er og skal være kirkelig, at der bør gives de Studerende, der senere skulle tiltræde det kirkelige Embede, ved selve Universitetet fuldkommen Leilighed til at befæstes i Kirkens Tarv. Det er ikke nok, at vore theologiske Studerende kunne finde Leiligheden andetsteds, udenfor. Den kirkelige og bestemt rettroende Side af Theologien bør være fuldstændigen repræsenteret ved den danske Kirkes eneste theologiske Læreanstalt, i alle Tilfælde, ved Siden af andre Retninger. Vi ønske ingenlunde nogen ængstelig Bogstavtjeneste, men en fri og freidig Tilsluttelse til den christelige Rettroenhed og den fulde kirkelige Bekjendelse, hvilket godt kan finde Sted uden stereotyperet Eensformighed. Vi formene, at det er gavnligt baade for Kirke og Videnskab, at forskjellige Retninger kunne mødes. Det er nyttigt for de Studerende, at de lære at kjende forskjellige Læreveie, og at sætte sig ind i forskjellige Behandlinger af Systemerne, saaledes som man nu f. Ex. ved Universitetet maa gjøre sig bekjendt med tvende Professorers dogmatiske System; thi den Studerende faaer derved en nødvendig Anledning til at overveie, dømme og vælge imellem forskjelligheder, og vækkes saaledes til at arbeide sig frem til Selvstændighed, og at kunne ved Guds Bistand træde vel rustet hen til Kirkeembedets Gjerning. Vi troe ikke, at den Omstændighed, at der under Tilstedelsen af forskjellige Læreveie kan opstaae Anledning for den Studerende til at komme ind i afvigende Retninger, der mere eller mindre kunne føre bort fra den kirkelige Bekjendelse istedetfor eensformigt hen dertil, bør afholde en kirkelig videnskabelig Læreanstalt fra at indrømme Plads for Forskjelligheder i Theologiens Opfattelse, dog vistnok altid med fornødent Hensyn til de faste kirkelige Grændser; thi det ligger i den frie evangeliske Aands Natur, at den vil og maa have sin Friheds Øvelse. Man faaer dog aldrig nogen sand levende og kraftig Tro og Christendom vakt i Kirken enten for Lærere eller Tilhørere, uden det skeer ved fri og selvstændig Tilegnelse. Træets bedste Frugt er altid den, som voxer og modnes under Veierligets Omskiftelser. Men just fordi vi lægge saamegen Vægt paa den evangeliske Aandsfrihed i Tro og Kirkelighed som den sikkreste Grundvold for et sandt og kraftigt kirkeligt Liv, derfor fordrer vi med forstærket Ret den kirkelige Tro med afgjort Bestemthed repræsenteret i Videnskaben ved den theologiske Læreanstalt. Vor Kirkes nødvendige Tarv i disse Tider, skjøndt vistnok ogsaa til enhver Tid, kræver, at de vorderende Præster kunne ved deres Studium blive førte ind i Erkjendelsen af virkelig levende Tro og Kirkelighed, lære at kjende og vurdere sand christelig Orthodoxis fuldstændige Sandhed og Fasthed. Thi kun naar Præsten træder til sin Gjerning, velbefæstet i Sandheden og med Hjertets Hvile i denne, kan han tilfredsstille den troende Deel af Menigheden, samle og styrke Kirkens Lemmer, og værge Kirken mod Secter og Sværmere. Vor Kirke kan ikke længer hjælpe sig med den Halvhed og Usikkerhed i Tro og Bekjendelse, der hidtil paa forskjellige Steder har været kjendelig. Den Deel af Menigheden, som er kommen til christelig Op-/ lysning og levende Tro, har ogsaa naaet saamegen Selvstændighed, at den ikke længer lader sig stille tilfreds med en usikker Forkyndelse af Ordet. Og de indbrydende Partier gjøre det nødvendigt, at de enkelte geistlige, hver i sin Kreds, maae kunne forsvare Sandheden og gjendrive det Falske fra et grundigt Christendoms-Standpunkt, ellers er den Geistlige selv kun som en Fjeder, der bortpustes, naar Vildfarelsens Magt begynder at røre sig, og han veed hverken at raade eller hjælpe sig imod Fjendens snilde Anløb. Præsten fandt forhen de rationalistiske Afvigelser og Fordreielser af den christelige Sandhed sædvanligviis kun hos sine Studerte eller dannede Jevnlige, og der gik det som det kunde; men nu finder han de samme eller lignende aabenbare Afvigelser hos Arbeidsmænd og Almuesmænd, og han finder disse Afvigelser ikke længere som en Theori, hvorom der converseres i de Dannedes Huse, men iførte en fuldkommen practisk Skikkelse med det Formaal, for fuldt Alvor at nedrive og opløse Kirkesamfundet. Herved bliver det Tilfældet, at enhver Præst, der hidtil, bevidst eller ubevidst, selv har befundet sig paa Afvigelsernes Standpunkt, befinder sig i en meget uheldig Stilling, saasnart nu Mormoner eller andre Partier komme med deres Iver, med deres Skinbeviser og folkelige Veltalenhed, han kan ikke forsvare sig og Kirken mod Angrebene, fordi han selv, om endog uvitterligt, dog væsentligt har staaet paa den samme Afvigelsens Grund, og nu først seer han Sagen i sin Nøgenhed. Det er derfor nødvendigt under de nærværende kirkelige Vilkaar, at der maa drages Omsorg for, at man kan byde Folket en i den christelige Sandhed vel grundfæstet Lærerstand, der i alle Maader, saavidt det kan skee ved menneskelig Forsorg, kunde være Embedet voxen ved Vidnesbyrd og Virksomhed i Sandhedens Tjeneste. Tager man dette vigtige Punkt i Betragtning, saa ere atter de foran nævnte tvende Mænd de fremtrædende i kirkelig Henseende ved deres uforbeholdne og bestemte christelige Anerkjendelse, saavelsom ved deres theologiske Videnskabelighed og Dygtighed. Den Deel af Menigheden, som er i Besiddelse af levende christelig Troe, har i lang Tid været vant til at betragte disse Mænd som to Støtter for den kirkelige Tro; og Mange, hvem Kirkens vel ligger alvorligen paa Hjerte, nære den fulde Overbeviisning, at een af disse Mænds Ansættelse ved Universitetet vilde være en sand Lykke for den danske Folkekirke«.
I trykt udgave: Bind 27 side 603 linje 21
◄ passet paa : sørget for.
I trykt udgave: Bind 27 side 603 linje 24
◄ vistnok : helt sikkert.
I trykt udgave: Bind 27 side 603 linje 26
◄ hvo : hvem.
I trykt udgave: Bind 27 side 603 linje 29
◄ Pastor K. (denne Alvorens Mand ... travlt med) ... betinge sig 2000rd i Gage : Hvorvidt 👤P.C. Kierkegaard ( 603,17) havde betinget sig 2000 rigsdaler for at indtræde i professoratet efter Martensen, er uvist. Martensen havde som professor fået 1400 rigsdaler. P.C. Kierkegaard havde et par år tidligere, i 1851, da professor 👤C.T. Engelstoft blev biskop over 📌Fyens stift, søgt den ledige stilling, men blev forbigået pga. sin grundtvigianisme. Engelstoft fik som professor 1800 rigsdaler. Mens P.C. Kierkegaard var præst i 📌Pedersborg, blev han flere gange af studenter opfordret til at søge ledige teologiske professorater i 📌København, også efter 👤H.L. Martensens udnævnelse til 📌Sjællands biskop, som det fremgår af P.C. Kierkegaards dagbog fra april-maj 1854 (NKS 3013, 4|SN, bd. 1, bl. 5r). Her hedder det i brevoversigten for maj: »fr. 👤Carl Lund (...) d. 9. fr. 👤Joh. Chr. Lund d. 11: begge om endelig at melde mig til Professuren efter Martensen. fr. Cand 👤Holg. Rördam d. 15 (med Addr[esse] fra 90 Theol. om det Sam[m]e d. 3)«.
I trykt udgave: Bind 27 side 603 linje 130
◄ Jeg har Aar efter Aar ... den mindste Løn : SK har ofte fremsat det udsagn, at han intet tjente på forfatterskabet, el. at han ligefrem satte penge til. Udsagnet må rimeligvis fortolkes i forhold til de samlede udgifter, han havde knyttet til sin forfattereksistens, jf. 👤Frithiof Brandt og 👤Else Thorkelin 👤Søren Kierkegaard og pengene, 2. udg., 📌Kbh. 1993 [1935].
I trykt udgave: Bind 27 side 604 linje 11
◄ som Pastor K. fremstillede det ... repræsenterer Besindigheden : sigter til det foredrag, 👤P.C. Kierkegaard holdt på 📌Roskilde præstekonvent i 📌Ringsted den 30. okt. 1849. Foredraget blev trykt i Dansk Kirketidende, nr. 219, den 16. dec. 1849, bd. 5, 1850, sp. 171-193. Af en indledende note fremgår, at P.C. Kierkegaard har skrevet det ned senere efter hukommelsen. Efter at han har udviklet begreberne ekstase og besindighed hos 👤Paulus ud fra ►2 Kor 5,13, foretager han en længere, delvis kritisk gennemgang af »Magister 👤S. Kierkegaards bekjendte Arbeider« som repræsentant for 'ekstasen' og af »Professor 👤Martensens Dogmatik og dogmatiske Bestræbelser i det Hele« som repræsentant for 'besindigheden'. Jf. journaloptegnelserne NB14:81 og NB14:95 fra 1849, i SKS 22, 392 og 401f., med kommentarer.
I trykt udgave: Bind 27 side 604 linje 16
◄ meget betydelige Tiender til Sjellands Bispestol : De store indtægter til 📌Sjællands biskop kom fra tiender ( 597,30) svarende til o. 5.400 tønder hartkorn ( 608m,2).
I trykt udgave: Bind 27 side 604 linje 19
◄ hvad Pastor K. nok forstaaer sig paa : 👤P.C. Kierkegaard havde i 1833 vakt stor opsigt ved at få et kald (Vejerslev-Blidstrup på Morsø), han selv havde søgt, for straks derefter at anmode om fritagelse hos kongen. I 1850 havde han anmodet om præstestillingen i Thorslunde-Ishøj for at komme tættere på 📌Kbh. Hans kald i 📌Pedersborg med en anslået indtægt på 752 rigsdaler ( 556,4) om året (svarende til nr. 884 på kalds-rangeringen), hørte til de ringere, mens Thorslunde-Ishøj med en officielt anslået indtægt på 1392 rigsdaler (rangeret som nr. 311) lå i den bedre halvdel. Da han fik embedet, erfarede han imidlertid, at præstegården var forfalden, og at korn-indtægterne fra tiende ( 597,30) var betydelig lavere end anslået. Det lykkes ham igen at blive fritaget, og efter et par måneders kurophold kunne han fortsætte i sit hidtidige embede. Se 👤Carl Weltzer, 👤Peter og 👤Søren Kierkegaard, Kbh. 1936, s. 236-238.
I trykt udgave: Bind 27 side 604m linje 1
◄ En Billet til Sjellands Biskop : Meddelelsen har formentlig været tænkt som en officiel erklæring i en avis. Den er stilet til 👤H.L. Martensen, der blev 📌Sjællands biskop den 15. april og indsat den 12. juni 1854. – Billet: kort, skriftlig meddelelse.
I trykt udgave: Bind 27 side 604 linje 24
◄ Χstd. slet ikke er til : 551,11.
I trykt udgave: Bind 27 side 604 linje 26
◄ 1000 kongelige Embedsmænd : 601,8.
I trykt udgave: Bind 27 side 604 linje 27
◄ Rangspersoner : personer med rang if. rangforordningerne af 14. okt. 1746 og 12. aug. 1808, omfattende ni klasser inddelt i et varierende antal rangnumre. Denne borgerlige rangforordning blev hvert år udgivet i Kongelig Dansk Hof- og Stats-Calender, hvori alle rangspersoner var anført. Ikke alle gejstlige optrådte i rangklasserne. I 6. klasse, nr. 13, befandt sig slots- og sognepræster i 📌København. De, der havde forsvaret en teologisk disputats, tilhørte 6. klasse, nr. 3. I 5. klasse, nr. 8, var hofpræster, alle landets stiftsprovster samt provsten ved Holmens kirke og Garnisonskirken i København. I 4. klasse, nr. 4, var første hofprædikant, og i 3. klasse, nr. 9, var alle andre biskopper end 📌Sjællands samt superintendenten i hertugdømmet 📌Lauenborg. Endelig, som den højst rangerende i gejstligheden, tilhørte Sjællands biskop 2. klasse, nr. 10, men den afdøde biskop 👤Mynster ( 595,1) var dog rykket op i 1. klasse, nr. 13.
I trykt udgave: Bind 27 side 604 linje 27
◄ at vi ærligt og ligefrem tilstaae det sande Sammenhæng : 582,7.
I trykt udgave: Bind 27 side 604 linje 34
◄ skule : snige, luske.
I trykt udgave: Bind 27 side 605 linje 2
◄ holde ham for Nar : Det tema, at samtiden gennem sin gudsdyrkelse holder Gud for nar, dukker ofte op hos SK under kirkekampen. Det blev antydet i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846; SKS 7, 548), fremsat i Christelige Taler (1848; SKS 10, 189) og betonet i Indøvelse i Christendom (1850; SKS 12, 100). Under kirkekampen findes det bl.a. fremsat i første stykke (dateret maj 1854) af avisartiklen, »Er dette christelig Gudsdyrkelse eller er det at holde Gud for Nar?«, i Fædrelandet, nr. 68, den 21. marts 1855 (i SKS 14, 155).
I trykt udgave: Bind 27 side 605 linje 2
◄ Hvis saa er: det forholder sig således.
I trykt udgave: Bind 27 side 605 linje 4
◄ dette Punkt betræffende : med hensyn til dette punkt.
I trykt udgave: Bind 27 side 605 linje 5
◄ den afdøde Biskop : dvs. biskop 👤Mynster ( 595,1).
I trykt udgave: Bind 27 side 605 linje 6
◄ sit venia verbo : lat., med forlov at sige; undskyld udtrykket. Talemåden stammer opr. fra Plinius den yngres (63-113) Epistolæ 5,6,46.
I trykt udgave: Bind 27 side 605 linje 7
◄ betræffende : hvad angår.
I trykt udgave: Bind 27 side 605 linje 12
I trykt udgave: Bind 27 side 605 linje 18
◄ er i Retning af : tenderer mod, sigter på.
I trykt udgave: Bind 27 side 605 linje 21
◄ anprise : anbefale, lovprise.
I trykt udgave: Bind 27 side 605 linje 21
◄ den største religieuse Bevægelse vi have haft (Grundtvig 1825.26.27.) : Da teologiprof. 👤H.N. Clausen i 1825 udgav Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus, beskyldte Grundtvig ham for vranglære og rationalisme. Det skete i skriftet Kirkens Gjenmæle mod Professor Theologiæ Dr. H. N. Clausen, 📌Kbh. 1825, der gav anledning til den såkaldte 'kirkekamp', hvor Grundtvig krævede, at de præster og teologer, der ikke fuldt ud ville tilslutte sig statskirkens officielle lutherske lære baseret på »de symbolske Bøger« (især Den apostolske Trosbekendelse og Den augsburgske Bekendelse), skulle nedlægge deres embeder. Clausen sigtede Grundtvig for injurier, og selv nedlagde Grundtvig sit embede, men blev 1826 idømt en bøde samt underlagt censur (ophævet 1838). Som reaktion på dommen plæderede Grundtvig nu for retten til at danne frimenigheder uden for statskirken, jf. »Om Religions-Frihed« i Theologisk Maanedsskrift, udg. af 👤N.F.S. Grundtvig og 👤A.G. Rudelbach, bd. 1-13, Kbh. 1825-28, ktl. 346-351; bd. 8, 1827, s. 28-59 og 136-171. I 1834 formulerede Grundtvig i stedet et krav om præsters dogmatiske og liturgiske frihed inden for den danske statskirke kombineret med en almindelig sognebåndsløsning, dvs. borgernes frihed til at søge formel tilknytning til en anden præst end deres sognepræst, jf. Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet, Kbh. 1834. Fra 1832 blev det Grundtvig tilladt at prædike til aftensang i 📌Frederikskirken (i dag 📌Christianskirken) på 📌Christianshavn; den 28. maj 1839 blev han præst ved 📌Vartov Hospitalskirke (se kort 2, A2), hvor han forblev til sin død.
I trykt udgave: Bind 27 side 605 linje 32
◄ Katastrophen 1848 hvor hele hans System gik i Madskabet : SK sigter til enevældens fald 1848 og folkestyrets indførelse, der bl.a. medførte en ny magtfordeling ml. stat og kirke, idet fx den højtestimerede biskop 👤Mynster, kirkens øverste, nu blev underlagt en politisk valgt minister. Overalt syntes det politiske synspunkt at vinde frem, og SK bebrejdede den konservative biskop Mynster, at han ikke havde noget modtræk, men lod sig mere el. mindre modvilligt føre med strømmen. De dage, hvor biskop Mynster var kongens suveræne rådgiver i gejstlige anliggender, var talte. Nu tilpassede han sig i stedet for, som SK fordrede, at kæmpe mod strømmen. – Katastrophen: omvæltningen. – gik i Madskabet: talemåde i betydningen: gik til grunde. Jf. versionen »Der gaaer Meget i Mad-Skabet«, optegnet som nr. 1772 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld, 📌Kbh. 1845, ktl. 1549, s. 67; samt i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 558,4) bd. 1, s. 281.
I trykt udgave: Bind 27 side 605 linje 35
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 1
◄ Prof. Hiorth har valgt som Motto ... sat Mynsters Navn under : 👤Peder Hjort (1793-1871), da. filosof, kritiker, sprogmand og forf.; fra 1822 lektor i ty. ved 📌Sorø Akademi, ved akademiets lukning i 1849 afskediget med pension og titel af prof. Der sigtes til P. Hjorts tidsskrift Numererte Blade om 📌Danmarks politiske Tilstande, udg. af Severus, nr. 1-26, den 15. april – 15. juli 1854, hvor der øverst på hver forside står: »Motto: Uden Forbeholdenhed, og ganske. / 👤J.P. Mynster.« Bladene blev samlet under det fælles titelblad Numererte Blade. Især om den rette Forstaaelse af Grundlovens Gyldighed og Forbeholdets Betydning. Et politisk Tidsskrift af P. Hjort, 📌Kbh. 1854; af et forord, dateret »I August« og signeret af P. Hjort, fremgår det, at han er forfatteren af bladene. Sml. NB32:29 (okt.-nov. 1854), SKS 26, 137. – Mynster: 595,1.
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 6
◄ Epigram : af gr., epigramma, 'påskrift, inskription'; kort, fyndigt vers, som udtrykker en sentens, en pointeret vittighed, en satire o.l.; spottevers.
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 8
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 10
◄ Sandsebedrag : illusion, indbildning.
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 10
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 11
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 12
◄ Indulgents : eftergivenhed, overbærenhed.
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 14
◄ til sand Alvor i H: t: at forkynde Χstd. ... (da Martensen blev Hof-Prædikant) : sml. NB18:12 (1850), SKS 23, 260 og Øieblikket nr. 10, SKS 13, 393f. 👤H.L. Martensen ( 602,24) blev ved biskop 👤Mynsters hjælp udnævnt til hofprædikant den 16. maj 1845. For denne virksomhed fik Martensen årligt 400 rigsdaler oven i de 1400 ( 556,4), som var hans løn som professor, jf. Fortegnelse over de Embedsmænd, der have en aarlig Gage af 600 Rbdlr. eller derover, u.s. og u.å [Kbh. 1851], s. 33.
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 15
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 17
◄ jeg har dækket ham i Literaturen (Systemet – Martensen) : sigter til SKs satire over den spekulative teologi i de pseudonyme skrifter, fx Forord, hvor 👤Mynster også fremhæves som modvægt (jf. SKS 4, 493-496) og Afsluttende uvidenskabelige Efterskrift, hvor der gennemløbende findes en kritik af 👤Martensen ( 602,24), dog uden at denne direkte nævnes.
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 21
◄ kæmpet mod hans Fjender (Grundtvig Rudelbach) : sigter især til satiren over 👤N.F.S. Grundtvig ( 574,8) i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (i SKS 7, 41-52) og til artiklen mod 👤A.G. Rudelbach ( 641,5), »Foranlediget ved en Yttring af Dr. Rudelbach mig betræffende«, i Fædrelandet, nr. 26, den 31. jan. 1851.
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 23
◄ paataget Opgaver, han skulde have løst (Corsaren) : nemlig den opgave at modsige Corsarens latterliggørelse af folk ( 592,37).
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 24
◄ forvandlet min Forfatter-Virkens Anerkjendelse til Triumph for ham : SK planlagde flere gange undervejs i sin forfattervirksomhed at dedicere en bog eller hele forfatterskabet til biskop 👤Mynster, men gjorde det ikke. I sin sidste publicerede bog, Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet (1851), gjorde han det dog indirekte: »Lad mig nøiagtigt bestemme, hvor jeg saa at sige er. Der er blandt os en høiærværdig Olding, denne Kirkes øverste Geistlige; Det han, hans 'Prædiken', har villet, det Samme er det, jeg vil, kun en Tone stærkere, hvad der ligger i min Personligheds Forskjellighed, og hvad Tidens Forskjellighed kræver«, SKS 13, 49.
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 25
◄ gjaldt som Overdrivelse : 589,26.
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 28
◄ protestere : gøre indsigelse imod, erklære ugyldig. At protestere en gældsfordring (en veksel) vil sige at foretage en officiel konstatering af, at skyldneren har nægtet at betale sin forfaldne gæld.
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 30
◄ de mange Aar jeg levede med ham : SK, som blev konfirmeret af 👤Mynster, og som selv hævder at have hørt alle hans prædikener undtagen den sidste (jf. NB28:56, i SKS 25, 262-264), gjorde Mynster til et orienteringspunkt i sit forfatterskab. Fra 1846 har SK jævnligt ført private samtaler med biskoppen, hvilke han ofte refererede i sine journaler. SK har talrige steder i journalerne omtalt sit forhold til Mynster, tillige i upublicerede artikler, fx i »Angaaende mit Forhold til Biskop Mynster« fra 1852 (Pap. X 6 B 211-216, 218-222). Blandt de upublicerede artikler fra kirkestriden kan fremhæves »Mit Forhold til Biskop Mynster i en kortest mulig Antydning« fra marts 1854 (Pap. XI 3 B 15) og »Blot et Par Ord om mit Forhold til Biskop Mynster« fra 1855 (Pap. XI 3 B 99-100).
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 33
◄ han er død : Biskop 👤J.P. Mynster døde den 30. jan. 1854.
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 33
◄ han som gjennem alle de mange Aar ... officielt fragik mig : sml. fx NB18:26 (1850): »Privat vilde De [Mynster] sige til mig (og det var første Gang jeg talte med Dem, altsaa efter Udgivelsen af Afsluttende-Efterskrift, der nu skal hedde at være en Misvisning) at vi vare 'Complementer til hinanden'; privat vilde De sige (da R. N.s Evangelietro udkom) 'vi erkjende jo Alle, Mag. K., at vi ere paavirkede af Dem' – men offentligen, nei, ikke eet Ord, offentligen skulde 👤Martensen drages frem, selv efter hans lapsede Forord«, SKS 23, 266.
I trykt udgave: Bind 27 side 606 linje 35
◄ protegerede Martensen : Biskop 👤J.P. Mynster sørgede fx for, at 👤H.L. Martensen ( 602,24) blev hofprædikant i 1845. – protegerede: beskyttede, værnede om, begunstigede.
I trykt udgave: Bind 27 side 607 linje 2
◄ tilsidst endog Goldschmidt : 596,8.
I trykt udgave: Bind 27 side 607 linje 2
◄ vistnok : sandt nok, sandelig.
I trykt udgave: Bind 27 side 607 linje 4
◄ i Charakteer af : i overensstemmelse med (det).
I trykt udgave: Bind 27 side 607 linje 5
◄ ved Eed forpligtet paa det N. T. og ordineret : 597,29.
I trykt udgave: Bind 27 side 607 linje 6
I trykt udgave: Bind 27 side 607 linje 12
◄ »vogter Eder for Dem ... øverst tilbords ved Nadverne : frit citat fra ►Luk 20,46, hvor 👤Jesus over for den store folkeskare på tempelpladsen advarer mod de skriftkloge: »Vogter Eder for de Skriftkloge, som gierne gaae omkring i lange Klæder og lade sig gierne hilse paa Torvene, og ville gierne have de fornemste Sæder i Synagogerne, og sidde øverst tilbords ved Nadverne« (NT-1819). Sml. den anden del (dateret Kristi Himmelfartsdag, dvs. 25. maj 1854) af avisartiklen »Er dette christelig Gudsdyrkelse eller er det at holde Gud for Nar?« i Fædrelandet, nr. 68, den 21. marts 1855, i SKS 14, 155.
I trykt udgave: Bind 27 side 607 linje 24
◄ som kaldes Veiledere og Rabbi : se Jesu advarsel mod de skriftkloge og farisæerne i ►Matt 23, 1-10, hvor det hedder: »Da talede 👤Jesus til Folket og til sine Disciple, og sagde: Paa Mosis Stoel sidde Skriftkloge og Pharisæer. Alt det derfor, som de sige Eder, at I skulle holde, der holder og giører; men giører ikke efter deres Gierninger; thi de sige det vel, men giøre det ikke. Thi de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge Menneskene dem paa Skuldrene; men selv ville de ikke røre dem med en Finger. Men de giøre alle deres Gierninger for at ansees af Menneskene; thi de giøre deres Tankeremmer brede, og Sømmene paa deres Klæder store. Og de ville gierne sidde øverst tilbords ved Nadverne, og paa de fornemme Sæder i Synagogerne. Og de ville gierne være hilsede paa Torvene, og kaldes Rabbi, Rabbi af Menneskene. Men I skulle ikke ville kaldes Rabbi; thi Een er Eders Veileder, Christus, men I ere alle Brødre. Og skulle Ingen kalde Eders Fader paa Jorden; thi Een er Eders Fader, som er i Himlene. Og I skulle ikke lade Eder kalde Veiledere; thi Een er Eders Veileder, Christus« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 607 linje 26
◄ den offentlige Gudsdyrkelse ... gjøre Nar af Gud : 605,2.
I trykt udgave: Bind 27 side 607 linje 31
◄ bliver Rangsperson : dvs. som anerkendelse bliver optaget i den borgerlige rangforordning ( 604,27).
I trykt udgave: Bind 27 side 607m linje 3
◄ det om Selvfornegtelse, Forsagelse : 551,30.
I trykt udgave: Bind 27 side 607 linje 5
◄ om Intet at eie : se fx ►Matt 19,21, hvor 👤Jesus siger til en rig yngling: »vil du være fuldkommen, da gak hen, sælg, hvad du haver, og giv Fattige det, og du skal have et Liggendefæ [en skat] i Himmelen; og kom, følg mig« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 607 linje 6
◄ »I have annammet det for Intet, giver det for Intet« : citat fra ►Matt 10,8, hvor 👤Jesus i sin udsendelsestale til disciplene siger: »I have annammet [modtaget] det for Intet, giver det for Intet« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 607 linje 6
◄ det om at lide for Læren ... forfølges o: s. v: : 554,27.
I trykt udgave: Bind 27 side 607m linje 8
◄ partiviis : delvis, i udvalgte stykker.
I trykt udgave: Bind 27 side 607m linje 15
◄ hvad jeg atter ... uden Myndighed kun en Digter« : 591,14. Se også »Min Position som religieus Forfatter i 'Christenhed', og min Taktik«, »Et Følgeblad« til Om min Forfatter-Virksomhed (1851), hvor SK skriver: »Ja var jeg en stærk ethisk-religieus Charakteer – ak, istedetfor at jeg er næsten kun en Digter! – og altsaa beføiet til og forpligtet til i Sandhedens Medfør at gaae strengere frem: saa var det vel muligt, at jeg, istedetfor at finde Indgang hos Samtidige, kun fandt Modstand«, SKS 13, 25. Og i »Forord« til To Taler ved Altergangen om Fredagen (1851), hvor SK skriver: »En trinviis fremadskridende Forfatter-Virksomhed, der tog sin Begyndelse med 'Enten – Eller', søger her sit afgjørende Hvilepunkt, ved Alterets Fod, hvor Forfatteren, personligt sig sin Ufuldkommenhed og Skyld selv bedst bevidst, ingenlunde kalder sig et Sandheds-Vidne, men kun en egen Art Digter og Tænker, der 'uden Myndighed', intet Nyt har havt at bringe, men 'villet læse de individuelle, humane Existents-Forholds Urskrift, det Gamle, Bekjendte og fra Fædrene Overleverede igjennem endnu engang, om muligt paa en inderligere Maade' (jvf. min Efterskrift til 'Afsluttende Efterskrift').« SKS 12, 281. Samt i nr. I i Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet (1851), hvor SK skriver: »For denne Uro i Retning af Inderliggjørelse har jeg arbeidet. Men 'uden Myndighed'. Istedetfor selv tomt opblæst at udgive mig for et Sandheds-Vidne, og foranledige Andre til dumdristigt at ville være det Samme, er jeg en umyndig Digter, der rører ved Hjælp af Idealerne«, SKS 13, 50.
I trykt udgave: Bind 27 side 608 linje 3
◄ Den nu afdøde Biskop M. : dvs. biskop 👤J.P. Mynster ( 595,1).
I trykt udgave: Bind 27 side 608 linje 10
◄ Prof. M., desuden veed jeg det af hans egen Mund : Hvilken udtalelse af 👤H.L. Martensen ( 602,24), SK sigter til, vides ikke.
I trykt udgave: Bind 27 side 608 linje 13
◄ Desuagtet har Prof. M. i sin Prædiken ... til vore Tider« : 602,24.
I trykt udgave: Bind 27 side 608 linje 14
◄ at lege Christendom : 609,11.
I trykt udgave: Bind 27 side 608 linje 20
◄ Den nye Biskop : dvs. 👤H.L. Martensen ( 602,24).
I trykt udgave: Bind 27 side 608 linje 22
I trykt udgave: Bind 27 side 608m linje 2
I trykt udgave: Bind 27 side 608 linje 2
◄ de rige Indkomster : 📌Sjællands bispeembede indbragte opr. i tiende ( 597,30) o. 5.400 tønder hartkorn (vistnok byg, der for det meste lå over 3 rigbankdaler pr. tønde), hvilket den 1. april 1821 blev ændret, så staten overtog indtægten af de o. 3.500 tønder hartkorn mod et fast beløb på 4.000 rigsbankdaler samt 800 ekstra til kontorhold. Ordningen var dog frivillig, således at biskoppen kunne vælge kornværdien, hvis denne var højere end det fastsatte beløb (hvad den som regel var), men den 21. feb 1850 afstod biskop 👤Mynster denne ret og gav derved afkald på et pænt beløb hvert år. Mynsters indtægt har da været betydeligt højere end alle andre embedmænds ( 632,40).
I trykt udgave: Bind 27 side 608 linje 2
◄ Gjestebudene : Der findes flere vidnesbyrd om, at biskop 👤Mynster undertiden afholdte overdådige middage, hvor der fx kunne serveres ægte skildpaddekød ( 556,18).
I trykt udgave: Bind 27 side 608m linje 3
◄ indgaaet til Regnskabet og Dommen : 564,16.
I trykt udgave: Bind 27 side 608m linje 5
◄ den Korsfæstede, Bespottede og Bespyttede : hentydning til ►Luk 18,32, hvor 👤Jesus forudsiger sin lidelse og død med ordene: »Thi han skal overantvordes [overgives til] Hedningerne, og bespottes, forhaanes, og bespyttes« (NT-1819). Endvidere hentydes der til, at de mænd, der holdt Jesus bevogtet inden forhøret i Rådet, 'bespottede' ham, se ►Luk 22,63.65 (NT-1819); at Jesus blev 'bespottet' af den rom. statholders soldater, se ►Matt 27,29.31 (NT-1819); at de, der gik forbi den korsfæstede Jesus, 'bespottede' ham, se ►Matt 27,39; at ypperstepræsterne sammen med de skriftkloge og de ældste 'bespottede' ham, mens han hang på korset, se ►Matt 27,41; og at den ene af de to røvere 'bespottede' ham, se ►Luk 23,39. Endelig hentydes der til, at nogle begyndte at 'bespytte' Jesus under forhøret hos ypperstepræsterne i Rådet, se ►Mark 14,65 (NT-1819); og at Jesus blev 'bespyttet' af den rom. statholders soldater, se ►Mark 15,19 (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 608 linje 6
◄ Kjød og Blod : fast udtryk, der bruges seks gange i NT, nærmest som betegnelse for mennesket el. det forgængelige menneske, jf. fx ►1 Kor 15,50; ►Matt 16,17; ►Gal 1,16; ►Ef 6,12.
I trykt udgave: Bind 27 side 608 linje 29
◄ dette Ord taget baade i den ene og i den anden Forstand : dvs. udtrykket forstået om måden, der forkyndes på, men også om selve det, der forkyndes.
I trykt udgave: Bind 27 side 609 linje 4
◄ udføres : føres ud, tages bort.
I trykt udgave: Bind 27 side 609 linje 7
◄ At lege Χstd. : Det tema, at kristendomsdyrkelsen kun er en leg uden alvor, fremsættes af SK i den første kirkekampartikel, »Var Biskop 👤Mynster et 'Sandhedsvidne', et af 'de rette Sandhedsvidner' – er dette Sandhed?« (formentlig skrevet feb. 1854), i SKS 14, 125,28f., og bliver siden en ledetråd under kirkekampen, jf. fx SKS 14, 156 og 193.
I trykt udgave: Bind 27 side 609 linje 11
◄ skuffende : illusorisk, vellignende, livagtigt.
I trykt udgave: Bind 27 side 609 linje 13
◄ Forkynderen er da – Embedsmand : 601,8.
I trykt udgave: Bind 27 side 609 linje 29
◄ paa Embedsvegne : el. i embeds medfør, dvs. ifølge embedspligt. Udtrykket hentyder formentlig til præstens ord til kommunikanterne under skriftemålet (der på SKs tid var en uomgængelig betingelse for, at man kunne deltage i nadveren): »Efterdi I af Hiertet angrer og fortryder eders Synder og i en stadig Tro henflyer til GUds Barmhiertighed i Christo JEsu, lover derhos ved GUds Naade at beflitte eder paa et bedre og skikkeligere Liv herefter, da paa GUds og mit Embedes Vegne, efter den Magt og Myndighed GUd selv har givet mig her oven fra til at forlade Synderne paa Jorden, tilsiger jeg eder alle eders Synders Forladelse i Navn GUd Faders, Søns og Hellig Aands, Amen!«, 📌Dannemarks og 📌Norges Kirke-Ritual, 📌Kbh. 1762 [1685] (forkortet Kirke-Ritual), s. 146f.
I trykt udgave: Bind 27 side 609 linje 31
◄ Læren forkyndes ikke paa Gaden : hentydning til ►Luk 10,10, hvor 👤Jesus byder disciplene at forkynde Guds rige på gader, og ►Luk 13,26, hvor Jesus taler om at have undervist på gaderne.
I trykt udgave: Bind 27 side 609 linje 35
◄ Kunstbygning : bygning, der er opført efter alle kunstens regler.
I trykt udgave: Bind 27 side 609 linje 36
◄ Draderat, draderat : el. traterat, traterat, lydefterligende ord, som gengiver trompetens lyd, også som udtryk for stor jubel, triumferen o.l.
I trykt udgave: Bind 27 side 610 linje 9
◄ Til den Ende : med dette formål, i denne hensigt.
I trykt udgave: Bind 27 side 610 linje 13
◄ lønner Staten 1000 Præster : 601,8.
I trykt udgave: Bind 27 side 610 linje 13
◄ de stille Timer : et af 👤J.P. Mynster ( 595,1) jævnligt anvendt udtryk om andagt såvel i lønkammeret som i kirken. Se fx Betragtninger over de christelige Troeslærdomme bd. 1-2, 2. opl., 📌Kbh. 1837 [1833], ktl. 254-255; bd. 1, s. 240 og s. 390; bd. 2, s. 180, s. 298, s. 299, s. 301 og s. 306. Se desuden Prædikener paa alle Søn- og Hellig-Dage i Aaret, 3. opl., bd. 1-2, Kbh. 1837 [1823], ktl. 229-230 og 2191 (forkortet Prædikener paa alle Søn- og Hellig-Dage); bd. 1, s. 8, s. 12, s. 15, s. 38, s. 215 og s. 384; bd. 2, s. 127; Prædikener holdte i Kirkeaaret 1846-47, Kbh. 1847, ktl. 231, s. 63 og s. 67; Prædikener holdte i Aaret 1848, Kbh. 1849, ktl. 232, s. 10, s. 11 og s. 14; Prædikener holdte i Aarene 1849 og 1850, Kbh. 1851, ktl. 233, s. 48, s. 204 og s. 216; samt Prædikener holdte i Aarene 1851 og 1852, Kbh. 1853, ktl. 234, »Prædikener holdte i Aaret 1851«, s. 44 og s. 98.
I trykt udgave: Bind 27 side 610m linje 1
I trykt udgave: Bind 27 side 610 linje 20
◄ Slægt : generation, samtid.
I trykt udgave: Bind 27 side 610 linje 24
◄ Biskop M. : dvs. biskop 👤Mynster ( 595,1).
I trykt udgave: Bind 27 side 611 linje 1
◄ Hvad : hvor.
I trykt udgave: Bind 27 side 611 linje 18
◄ Misligheden : misforholdet, fejlen.
I trykt udgave: Bind 27 side 611 linje 22
◄ skuffende : vellignende, illusorisk.
I trykt udgave: Bind 27 side 611 linje 23
◄ eet Punktum : en eneste sætning.
I trykt udgave: Bind 27 side 611 linje 24
◄ opbringer : ophidser.
I trykt udgave: Bind 27 side 611 linje 36
◄ Ny Udgang : ny linje, nyt afsnit; linjeskift.
I trykt udgave: Bind 27 side 611m linje 1
I trykt udgave: Bind 27 side 612 linje 2
◄ Rhetor : taler, talekunstner.
I trykt udgave: Bind 27 side 612 linje 3
◄ dristigt vovede : spiller formentlig på talemåden 'Dristig vovet er halv vundet', bl.a. benyttet af 👤J.L. Heiberg som titel på et lystspil fra 1817. Den findes optegnet som nr. 383 og 2941 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld ( 605,35), s. 15 hhv. s. 112.
I trykt udgave: Bind 27 side 612 linje 3
◄ befæstede han et svælgende Dyb : spiller på lignelsen om den rige mand og 👤Lazarus, hvor den rige mand i dødsriget beder 👤Abraham sende Lazarus over til sig for at læske hans tunge med lidt vand. Abraham afslår og siger, at der er »imellem os og Eder et stort Svælg befæstet, at de, som ville fare herfra ned til Eder, kunne ikke, og de kunne ikke heller fare derfra over til os«, ►Luk 16,26 (NT-1819). – svælgende: afledt af svælg, afgrund el. kløft.
I trykt udgave: Bind 27 side 612 linje 4
◄ gjør ingen Røverkule af mit Hjerte : dvs. skjuler intet, siger det, som det er. Talemåden findes optegnet som nr. 1123 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld ( 605,35), s. 42; sml. 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 558,4) bd. 1, s. 423. – Røverkule: hule, hvor røvere holder til.
I trykt udgave: Bind 27 side 612 linje 17
◄ Man forbyder »Cyprianus« og andre ... mane Aander frem : 👤Cyprianus var betegnelsen for en bredere vifte af overtroiske folkebøger, ofte håndskrevne, som indeholdt trylleformularer o.l. til påkaldelse og betvingelse af ikke blot onde ånder, men tillige af 👤Djævelen selv. Cyprianus og tilsvarende skrifter havde siden middelalderen været forbudte af paven i de rom.-kat. lande. If. 👤Christian V's Danske Lov (1683), 2. bog, kap. 21 var det ikke tilladt at udgive sådanne skrifter, mens 6. bog, kap. 1 foreskrev den grusomste dødsstraf for den, der indlader sig med trolddomskunster.
I trykt udgave: Bind 27 side 612 linje 27
◄ det nye Testamente udbreder man ... være i Enhvers Hænder : Modsat den katolske kirke, hvor lægfolk ikke skulle have adgang til Bibelen, så den protestantiske kirke det som sin opgave at få udbredt Bibelen blandt folk. I det 18. årh. opstod i de protestantiske lande foreninger til udbredelse af Bibelen, og i begyndelsen af det 19. årh. opstod de store bibelselskaber som fx Det Danske Bibelselskab (1814), hvis formål var at udgive og udbrede Bibelen.
I trykt udgave: Bind 27 side 612 linje 29
◄ Underfundighed : listighed, snedighed, især hvad angår det at snige sig uden om anstrengelser og forpligtelser.
I trykt udgave: Bind 27 side 612 linje 33
◄ Nullitet : ubetydelighed.
I trykt udgave: Bind 27 side 612 linje 37
◄ Farer derfor fort : fortsæt derfor.
I trykt udgave: Bind 27 side 612 linje 37
◄ udsælger : sælg.
I trykt udgave: Bind 27 side 613 linje 1
◄ Sand kan bruges til at laste Skibe : Det var alm. at bruge sandsække som ballast, for at de tomme lastskibe kunne få den rette dybde til at kunne manøvrere.
I trykt udgave: Bind 27 side 613 linje 2
◄ Lægemiddel (...) afførende (...) obstruerende : middel mod hård hhv. tynd mave.
I trykt udgave: Bind 27 side 613 linje 7
◄ Obstruktion : forstoppelse.
I trykt udgave: Bind 27 side 613 linje 10
◄ tilforladeligt : ubetinget pålideligt.
I trykt udgave: Bind 27 side 614 linje 5
◄ det er : det vil sige.
I trykt udgave: Bind 27 side 614 linje 5
◄ Tusinder af Præster : 601,8.
I trykt udgave: Bind 27 side 614 linje 11
◄ hver af disse Præster er jo eedsvoren : 597,29.
I trykt udgave: Bind 27 side 614 linje 11
I trykt udgave: Bind 27 side 614 linje 32
◄ lukket i Laas : låst.
I trykt udgave: Bind 27 side 615 linje 1
◄ Eller er det Christendom ... de ere døbte : hentyder formentlig til 👤Grundtvig og hans tilhængere, for hvem dåben spillede en helt central rolle i kristenlivet. Alle (bortset fra jøder) havde dog pligt til at lade deres børn døbe. Tvangsdåb blev ophævet ved lov af 4. marts 1857.
I trykt udgave: Bind 27 side 615 linje 10
◄ omskaarne, Abrahams Børn : Omskærelsen opfattes af jøder som tegn på Guds pagt med 👤Abraham, se ►1 Mos 17, og som en del af Guds pagt med israelitterne, se ►3 Mos 12,3. Se også fx ►Rom 2,25-3,2 og 4,11.
I trykt udgave: Bind 27 side 615 linje 15
◄ bruger en Samaritan (...) som den Priselige i Sammenligning med Jøden : sigter til 👤Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner, ►Luk 10,30-35: »et Menneske gik fra 📌Jerusalem til Jericho, og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af, og sloge ham, og gik bort, og lode ham ligge halvdød. Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi. Desligeste ogsaa en Levit, der han kom til Stedet, gik han til, og saae ham, og gik forbi. Men en Samaritan reiste, og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen. Og han gik til ham, forbandt hans Saar, og gød Olie og Viin derudi, løftede ham paa sit eget Dyr, og førte ham til Herberge, og røgtede ham. Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud, og gav Verten dem, og sagde til ham: røgte ham, og hvad du udlægger mere, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igien« (NT-1819). – den Priselige: den, som fortjener lovprisning, berømmelse.
I trykt udgave: Bind 27 side 615 linje 19
◄ Skulkerie : snyderi.
I trykt udgave: Bind 27 side 615m linje 1
I trykt udgave: Bind 27 side 615m linje 9
◄ Christendommen er slet ikke til : 551,11.
I trykt udgave: Bind 27 side 615 linje 27
◄ Sætningen: Alt er sandt : Sætningen tillægges sofisten 👤Protagoras, især som han fremstilles af 👤Aristoteles (i 4. bog, kap. 4 af Metafysikken (1007b 19ff.)). Se Om Begrebet Ironi, i SKS 1, 250. SK har dog i manuskriptet til »👤Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est« (1842-43) anført sætningen med et bredere sigte, idet han dér henviser til 👤Platons bekæmpelse af sætningen i dialogen Sofisten, til Aristoteles' fremstilling af 👤Heraklit i Metafysikken, samt til 👤Fr. Schleiermachers lære om følelsen i Der christliche Glaube (jf. Pap. IV B 1, s. 145).
I trykt udgave: Bind 27 side 615 linje 31
◄ eenstydigt med : ensbetydende med.
I trykt udgave: Bind 27 side 615 linje 34
◄ i Retning af : med sigte på.
I trykt udgave: Bind 27 side 616 linje 21
◄ Apostelen taler om Troens Lydighed : I ►Rom 1,5 skriver 👤Paulus: »ved hvem [Jesus Kristus, vor Herre] vi have faaet Naade og Apostel-Embedet til at oprette Troens Lydighed iblandt alle Hedninger formedelst hans Navn« (NT-1819). Se også ►Rom 16,26.
I trykt udgave: Bind 27 side 616 linje 25
◄ nærmest : først og fremmest, især.
I trykt udgave: Bind 27 side 616 linje 27
◄ Alexandrinerne : den teologiske retning, som efter filosofskolernes forbillede blev grundlagt i 📌Alexandria i det 2. årh.; her udvikledes den første kristelige videnskab under indflydelse af platonisk og gnostisk filosofi. En af de mest indflydelsesrige repræsentanter for den alexandrinske skole er 👤Origenes (185-254), en anden er 👤Klemens fra Alexandria (o. 150 - o. 215); se F. Böhringer Die Kirche Christi und ihre Zeugen ( 551,3) bd. 1, 1. del, s. 76-203.
I trykt udgave: Bind 27 side 616 linje 27
◄ Saa har ogsaa Augustin forvirret ... af hans Begreb »Tro.« : SK har udførligt behandlet det græske trosbegreb hos 👤Augustin i journaloptegnelse NB30:57 (»Augustinus«; 1854)), i SKS 25, 432-434 samt kommentarerne hertil. – Augustin: 644,7.
I trykt udgave: Bind 27 side 616 linje 28
◄ at afdøe : 551,30.
I trykt udgave: Bind 27 side 616 linje 32
◄ Crisen : det afgørende omslag, vendepunktet.
I trykt udgave: Bind 27 side 618 linje 3
◄ det naturlige Msk. : det blot jordiske, dvs. sanselige og fornuftige, men ikke åndelige menneske. Sml. ►1 Kor 2,14, hvor 👤Paulus skriver: »Men det naturlige Menneske forstaaer intet af Guds Aand, det er ham en Daarlighed [tåbelighed], og han kan det ikke kiende, thi det skal dømmes aandeligen«, Biblia, det er: den gandske Hellige Skriftes Bøger, efter den Aaret 1699 udgangne Huus- og Reyse-Bibel, 📌Kbh. 1802. Denne oversættelse følger Luthers, som gengiver udtrykket tilsvarende med »der natürliche Mensch«, se Die Bibel, oder die ganze Heilige Schrift des alten und neuen Testaments, nach der deutschen Uebersetzung D. 👤Martin Luthers. Mit einer Vorrede vom Prälaten Dr. Hüffell, 📌Carlsruhe og 📌Leipzig 1836, ktl. 3, hvorimod NT-1819 har »det sandselige Menneske«.
I trykt udgave: Bind 27 side 618 linje 4
◄ salig Den, som ikke forarges! : hentydning til ►Matt 11,6, hvor 👤Jesus siger til 👤Johannes Døbers bud: »salig er den, som ikke forarges paa [tager anstød af] mig« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 618 linje 12
I trykt udgave: Bind 27 side 618 linje 17
◄ at vi dog idetmindste skulle tilstaae det : 582,7.
I trykt udgave: Bind 27 side 618 linje 21
◄ Hos en Forfatter fra Oldtiden ... den Mand er ikke Tømmermand : Der sigtes til den gr.-rom. fil. 👤Epiktet (o. 55-135), hvis samtaler blev nedskrevet af eleven 👤Lucius Flavius Arrian(us) (o. 86-160) i de fire bøger kaldet Διατϱιβαι..α (Diatribaí, gr. samtaler, forelæsninger). I 4. bog, kap. 8 siger Epiktet, at man ikke bliver filosof blot ved at ligne en filosof, men kun ved at tænke og handle som en filosof: »Wenn man jemand sieht, der das Holz schlecht zimmert, so sagt man nicht; was hilft die Zimmerkunst? siehe, wie schlecht die Zimmerleute ihre Sachen thun; sondern gerade das Gegentheil; dieser ist kein Zimmermeister, denn er zimmert schlecht«, Arrians Unterredungen Epiktets mit seinen Schülern. Übersetzt und mit historisch-philosophischen Anmerkungen und einer kurzen Darstellung der Epiktetischen Philosophie begleitet von J. M. Schultz, bd. 1-2, 📌Altona 1801-03, ktl. 1045; bd. 2, s. 201. – Tømmermand: tømrer.
I trykt udgave: Bind 27 side 618 linje 24
◄ hine 12 Apostle : 👤Jesu tolv apostle opregnes i ►Matt 10,2-4 og ►Luk 6,13-16.
I trykt udgave: Bind 27 side 619 linje 8
◄ gavtyveagtigt : bedragerisk med bibetydning af det lumske, snedigt.
I trykt udgave: Bind 27 side 619 linje 9
◄ hykkelsk : hyklerisk.
I trykt udgave: Bind 27 side 619 linje 12
◄ Ydmyghed, Beskedenhed : 647,12.
I trykt udgave: Bind 27 side 619 linje 13
◄ 100,000rd : 556,4.
I trykt udgave: Bind 27 side 619 linje 17
◄ Commentar : uddybende forklaring, fortolkning.
I trykt udgave: Bind 27 side 619 linje 18
I trykt udgave: Bind 27 side 619 linje 26
I trykt udgave: Bind 27 side 619 linje 27
◄ stikker i : beror på, skyldes.
I trykt udgave: Bind 27 side 619 linje 28
◄ hykkelsk : hyklerisk.
I trykt udgave: Bind 27 side 620 linje 2
◄ lige overfor : i forhold til, foran.
I trykt udgave: Bind 27 side 620 linje 4
◄ priseligt : prisværdigt.
I trykt udgave: Bind 27 side 620 linje 10
◄ Folianter : egl. bøger, hvis store format er bestemt af, at hvert ark kun er foldet en gang; meget store bøger.
I trykt udgave: Bind 27 side 620 linje 11
I trykt udgave: Bind 27 side 620 linje 12
I trykt udgave: Bind 27 side 620 linje 14
◄ længst : for længst.
I trykt udgave: Bind 27 side 620 linje 14
◄ Aandens Kamp med Kjød og Blod : se fx ►Gal 5,17, hvor 👤Paulus skriver: »Kiødet begierer imod Aanden, men Aanden imod Kiødet; og disse ere hinanden modsatte, saa at I ikke kunne [kan] giøre, hvad I ville [vil]« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 620 linje 18
◄ Souverainen : dvs. suverænen, (ene)herskeren.
I trykt udgave: Bind 27 side 620 linje 21
◄ billig : rimelig.
I trykt udgave: Bind 27 side 620 linje 23
I trykt udgave: Bind 27 side 620 linje 29
◄ »Rehabilitation des Fleisches« : ty. »kødelighedens frigørelse«. Udtrykket blev i samtiden brugt om den bestræbelse, der kendetegnede 'Det unge Tyskland' (dvs. forfattere som 👤Heinrich Heine, 👤Heinrich Laube, 👤Ludwig Börne og 👤Karl Gutzkow). Bevægelsen var rettet mod den ensidige idealisme og krævede frigørelse på såvel religionens og moralens som politikkens område. Mere specifikt kan der sigtes til 👤Friedrich Schlegels skandaleombruste roman Lucinde (1799, 2. udg. 1835), som SK tog under behandling i Om Begrebet Ironi (1841), bl.a. med følgende ord: »den noksom bekjendte Roman Lucinde, der blev det unge 📌Tydsklands Evangelium, Systemet for dets Rehabilitation des Fleisches«, SKS 1, 321.
I trykt udgave: Bind 27 side 620 linje 30
◄ Liderlighed : vellyst, letsindighed, umoralske livsførelse.
I trykt udgave: Bind 27 side 620 linje 31
◄ hykkelsk : hyklerisk.
I trykt udgave: Bind 27 side 621 linje 1
◄ fremkogles : frembringes ved trylleri, ved illusorisk fup.
I trykt udgave: Bind 27 side 621 linje 2
◄ »Pligten mod Gud« : se kap. 6 (»Om Troens Frugter i et helligt Levnet«, A. »Om Pligterne imod Gud«) i Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler (af 👤N.E. Balle og 👤C.B. Bastholm, gerne omtalt som Balles Lærebog), 📌Kbh. 1824 [1791], ktl. 183, s. 58-69. Der skelnes ml. pligterne mod Gud, mod sig selv og mod næsten.
I trykt udgave: Bind 27 side 621 linje 4
◄ længst : for længst.
I trykt udgave: Bind 27 side 621 linje 5
◄ stikker i : beror på, skyldes.
I trykt udgave: Bind 27 side 621 linje 7
◄ Statskirken – Folke-Kirken : 598,15.
I trykt udgave: Bind 27 side 621 linje 9
◄ eo ipso : lat. 'ved selve dette'; i sig selv.
I trykt udgave: Bind 27 side 621 linje 11
◄ i den yngre Fichtes Ethik sidste Deel ... anbefale Coelibatet : Der sigtes til § 97, stk. 5 i I.H. Fichte System der Ethik, 2. del, 2. afd., 📌Leipzig 1853, ktl. 504, s. 101-105, hvor overbefolkningsspørgsmålet, som det blev fremsat af T.R. Malthus, diskuteres. Hverken Malthus el. de andre statsvidenskabelige lærere (J.C.L. de Sismondi, P. Rossi, J.P. Proudhon) har løst problemet: »M.A. Ott dagegen hat richtig gesehen, dass die Entscheidung darüber nur in den Willen fallen kann. Der Cölibat, sagt er, wird einst ein sociales Verdienst sein, wie er jetzt ein religiöses ist. [Note: M.A. Ott traité d'économie politique coordonnées au point de vue de progrès, 📌Paris 1851, s. 66f.] Kaum jedoch kann darin die letzte, wahrhaft gerechte Lösung des Problemes liegen. Wenn ein Theil des Menschengeschlechts sich dem Cölibat widmen und dadurch die tief sittigende Wirkung des Familienlebens entbehren müsste, so wäre dies eine so schneidende Ungerechtigkeit, dass überhaupt nach dieser Richtung hin, wenn der Cölibat auch ein freiwilliger wäre, die rechte Lösung der Frage nicht fallen kann. Vielmehr bleibt es wesentlichste Bedingung eines dem Begriffe der Gerechtigkeit entsprechenden Staatszustandes, dass jedem Mündigen, zur 'Vollpersönlichkeit' Berechtigten, die Möglichkeit der Familiengründung gewährt werde«, s. 101f. – den yngre Fichte: 👤Immanuel Hermann Fichte (1796-1879), ty. filosof, søn af 👤J.G. Fichte; fra 1836 ekstraordinær og fra 1840 ordinær prof. i filosofi i 📌Bonn, 1842-63 prof. i 📌Tübingen. SK ejede adskillige af hans værker og udgivelser (jf. ktl. 501-511 og 877-911)
I trykt udgave: Bind 27 side 621 linje 20
◄ Syn paa Sagen : dvs. at få øje på sagen, tage sagen i øjesyn.
I trykt udgave: Bind 27 side 622 linje 1
◄ gavtyveagtigt : bedragerisk med bibetydning af det lumske, snedigt.
I trykt udgave: Bind 27 side 622 linje 6
◄ sætter af : bliver ringere, svækkes.
I trykt udgave: Bind 27 side 622 linje 9
◄ I et af Grimms Eventyr ... lære til at gyse : sigter til »Märchen von einem, der auszog, das Fürchten zu lernen« (»Eventyret om en, der drog ud for at lære at blive bange«) nr. 4 i Kinder- und Haus-Märchen, udg. af 👤J.L.K. og W.K. Grimm, bd. 1-3, 2. udg., 📌Berlin 1819-22 [1812], ktl. 1425-1427; bd. 1, s. 14-25. Eventyret handler om en ung mand, hvis højeste ønske er at lære at gyse; da hans far finder ham ganske umulig, giver han ham nogle penge, så han kan drage ud i verden for at få sit ønske opfyldt. Skønt den unge mand har mange uhyggelige oplevelser, kan ingen af dem få ham til at gyse. Han får ophævet fortryllelsen af et slot ved at opholde sig på det i tre nætter uden at gyse. Som belønning vinder han prinsessen, men han klager stadig over, at intet kan få ham til at gyse. En nat hiver prinsessen dynen af sin mand og hælder koldt vand med sprællende fisk ud over ham; da vågner han og råber: »Åh, hvad er det, der får mig til at gyse, hvad er det, der får mig til at gyse! Kære kone! Ja, nu ved jeg, hvad det er at gyse«.
I trykt udgave: Bind 27 side 622 linje 21
◄ ret : rigtigt.
I trykt udgave: Bind 27 side 622 linje 24
◄ betræffende : angående.
I trykt udgave: Bind 27 side 622 linje 30
◄ det lærde Spørgsmaal, om hvorvidt Lægfolk bør formenes Χsti Blod i Nadveren : se journaloptegnelsen NB28:59 (1854), SKS 25, 266f. med overskriften »Blodet i Nadveren negtet Lægfolk«. Der sigtes til den overleverede tvist om, hvorvidt lægfolket kun måtte modtage brødet under nadveren, mens de gejstlige modtog både brødet og vinen, kaldet nadveren under begge skikkelser (lat. sub utraque specie). Fra det 12. årh. blev det mere og mere almindeligt i den rom.-kat. kirke, at vinen ikke blev givet til lægfolket, men kun nydt af præsten, jf. 👤H.E.F. Guerike Handbuch der Kirchengeschichte, 3. udg., bd. 1-2 [med fortløbende paginering], 📌Halle 1838 [1833], ktl. 158-159; bd. 1, s. 545f. Denne skik blev fastslået af konciliet i 📌Konstanz i 1415 og stadfæstet af koncilierne i 📌Trient i årene 1545-47, 1551-52 og 1562-63.
I trykt udgave: Bind 27 side 623 linje 1
◄ vistnok : sandt nok, ganske vist.
I trykt udgave: Bind 27 side 623 linje 4
I trykt udgave: Bind 27 side 623 linje 7
◄ at man, som det hedder ... hvor Ilden er : Talemåden er ikke identificeret.
I trykt udgave: Bind 27 side 623 linje 16
◄ Da svarer en Biskop ... formene ham Herrens Blod! : sigter til afsnittet om biskop 👤Cyprian i 👤F. Böhringer Die Kirche Christi und ihre Zeugen ( 551,3) bd. 1, 1. del, s. 375-435; her citerer Böhringer Cyprian: »'die, welche wir gegen den Feind sicher wissen wollen, müssen wir mit dem Schutze des Leibes und Blutes Christi bewahren, durch den Schutz der Speise des Herrn bewaffnen; denn wie könnten wir sie auffordern, bei Bekenntnis des Namens ihr Blut zu vergiessen, wenn wir ihnen bei Bekenntniss des Namens das Blut Christi versagen?'«, s. 424. Sml. NB28:59 (1854), SKS 25, 267.
I trykt udgave: Bind 27 side 623 linje 19
◄ stikker i : skyldes.
I trykt udgave: Bind 27 side 623m linje 3
◄ Loven : udtrykket taget efter den paulinsk-lutherske distinktion ml. lov og evangelium, hvor loven dømmer mennesket (se fx ►Rom 7, og er en tugtemester til Kristus, se ►Gal 3,23-24), mens evangeliet er det glædelige budskab om, at »Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror«, ►Rom 10,4.
I trykt udgave: Bind 27 side 623 linje 27
◄ Indvaanerne : indbyggerne.
I trykt udgave: Bind 27 side 623 linje 31
◄ 100,000rd : et meget stort beløb ( 556,4).
I trykt udgave: Bind 27 side 623 linje 32
◄ 4 ß : dvs. 4 skilling; et meget lille beløb ( 556,4).
I trykt udgave: Bind 27 side 624 linje 1
◄ Det skyldes Velgjøreren : dvs. det skylder man velgøreren, det har han krav på.
I trykt udgave: Bind 27 side 624 linje 3
◄ hans idelige Støden an mod Sabbathen : hentyder til de steder i NT, hvor 👤Jesus belærer farisæerne, som bebrejder ham, at han helbreder på en sabbat, dvs. på jødernes hviledag; jf. ►Matt 12, 1-14; ►Mark 2, 23-28; ►Luk 13, 10-17. 14, 1-6; ►Joh 5, 10-18. 7, 23. 9, 13-17.
I trykt udgave: Bind 27 side 624 linje 31
◄ midlertidigt : imens, så længe.
I trykt udgave: Bind 27 side 625 linje 3
I trykt udgave: Bind 27 side 625 linje 20
◄ Biskop M. : dvs. biskop 👤Mynster ( 595,1).
I trykt udgave: Bind 27 side 625 linje 25
◄ Biskop Brammer (i ... Kirketidende) ... bekjende Χstum for Verden : 651,5.
I trykt udgave: Bind 27 side 625 linje 26
◄ raaber idelig paa : påberåber sig altid.
I trykt udgave: Bind 27 side 625 linje 26
◄ primitivt : oprindeligt, oprigtigt, umiddelbart, simpelt.
I trykt udgave: Bind 27 side 625 linje 39
◄ simplement : fr., simpelt, ligefremt.
I trykt udgave: Bind 27 side 626 linje 13
◄ Χstd. ikke vil, at Du skal gifte Dig : se fx ►1 Kor 7,8-9, hvor 👤Paulus skriver: »Til de Ugifte og til Enker siger jeg, at det er dem godt, om de blive, som jeg er [nemlig ugift]. Men kunne [kan] de ikke afholde sig, da gifte de sig; thi det er bedre at gifte sig, end at lide Brynde« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 626 linje 13
◄ Dandsebod : egl. dansegulv, især spøgefuldt el. foragteligt om lokale, hvor der afholdes offentlig dans, dansebule.
I trykt udgave: Bind 27 side 626 linje 18
◄ Gavtyvestreger : lumske, bedrageriske handlinger.
I trykt udgave: Bind 27 side 626 linje 23
◄ priseligt : prisværdigt, rosværdigt.
I trykt udgave: Bind 27 side 626 linje 34
◄ Give Gud : el. Gud give, fast udtryk om et (stærkt) ønske.
I trykt udgave: Bind 27 side 627 linje 2
◄ pecuniairt : økonomisk.
I trykt udgave: Bind 27 side 627 linje 2
◄ Da Præsten bliver lønnet og har fast Gage : 597,30.
I trykt udgave: Bind 27 side 627 linje 18
◄ vistnok : helt sikkert.
I trykt udgave: Bind 27 side 627 linje 22
◄ den socratiske Uvidenhed : Den gr. filosof 👤Sokrates påberåber sig ofte sin uvidenhed i 👤Platons dialoger, således i Sokrates' Forsvarstale (21a-23b), hvor han forklarer, at oraklet i 📌Delphi netop har nægtet, at nogen er visere end han, da han ved, at han intet ved, modsat de mange, der bilder sig ind at vide noget, jf. Platons Skrifter ( 630,11) bd. 1, s. 269-272). SK diskuterer Sokrates' uvidenhed i Om Begrebet Ironi, i SKS 1, 217-223.
I trykt udgave: Bind 27 side 627 linje 25
◄ forhindre at det Ethiske ikke blev lærd Viden : dvs. forhindre, at det etiske blev lærd viden.
I trykt udgave: Bind 27 side 627 linje 25
◄ Christus siger: troe paa mig, blot Du troer paa mig er Du salig : hentyder formentlig til begyndelsen af Jesu afskedstale til sine disciple i ►Joh 14,1: »Eders Hierte forfærdes ikke; troer paa Gud, og troer paa mig« (NT-1819). Sml. ►Joh 3,17-18, hvor 👤Jesus siger: »Thi Gud haver ikke sendt sin Søn til Verden, at han skal dømme Verden, men at Verden skal blive salig ved ham. Hvo som troer paa ham, dømmes ikke; men hvo som ikke troer, er allerede dømt; fordi han haver ikke troet paa Guds eenbaarne Søns Navn« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 628 linje 1
◄ aber, aber : ty. men, men.
I trykt udgave: Bind 27 side 628 linje 2
◄ Natur-Underfundighed: listighed, snedighed, især med hensyn til at snige sig uden om anstrengelser og forpligtelser.
I trykt udgave: Bind 27 side 628 linje 10
◄ ret : fuldt ud, rigtigt.
I trykt udgave: Bind 27 side 628 linje 14
◄ Begjeringer : ønsker, krav.
I trykt udgave: Bind 27 side 628 linje 22
◄ ordentligviis : i almindelighed.
I trykt udgave: Bind 27 side 629 linje 4
◄ Forbilledet : ofte benyttet udtryk om Kristus som forbillede til efterfølgelse.
I trykt udgave: Bind 27 side 629 linje 7
◄ flaut : flovt, også: plat el. påtrængende.
I trykt udgave: Bind 27 side 629 linje 10
◄ Χstus fordrer Efterfølgelse : 551,29.
I trykt udgave: Bind 27 side 629 linje 12
◄ hans Liv forholder sig til en Dom hisset : 564,16.
I trykt udgave: Bind 27 side 629 linje 12
◄ i Retning af : med hensyn til.
I trykt udgave: Bind 27 side 629 linje 13
◄ Underfundighed : listighed, snedighed.
I trykt udgave: Bind 27 side 629 linje 15
◄ Formastelse : frækhed, krænkelse.
I trykt udgave: Bind 27 side 629 linje 17
◄ følge Χstum efter : efterfølge Kristus ( 551,29).
I trykt udgave: Bind 27 side 629 linje 17
◄ Tyvesproget : egl. indforstået sprog, som bruges af tyve og indsatte for at kunne føre hemmelige samtaler i andres påhør; i bredere forstand om et sprog, man bruger til at lyve med.
I trykt udgave: Bind 27 side 629 linje 20
◄ anprises : lovprises, anbefales.
I trykt udgave: Bind 27 side 629 linje 21
◄ Ret for Alvor : virkelig.
I trykt udgave: Bind 27 side 629 linje 29
◄ sig selv betræffende : med hensyn til sig selv.
I trykt udgave: Bind 27 side 629 linje 30
◄ den Sag op om en evig Frelse og om en evig Fortabelse : 647,27.
I trykt udgave: Bind 27 side 629 linje 30
◄ at vi Alle blive salige : 647,27.
I trykt udgave: Bind 27 side 629 linje 35
◄ Underfundighed : listighed, snedighed.
I trykt udgave: Bind 27 side 630 linje 3
◄ ret visse : fuldt ud sikre.
I trykt udgave: Bind 27 side 630 linje 9
◄ Socrates frygtede ogsaa meest at være i en Vildfarelse : sigter til 👤Platons dialog 👤Kratylos (428d), hvor 👤Sokrates siger: »Kæreste Kratylos, jeg har selv længe undret mig over min Visdom. Jeg kan ikke tro paa den. Jeg tror, jeg maa begynde forfra og undersøge, hvad det egentlig er jeg siger. Selvbedrag er nemlig det værste af alt. Den bedragende følger jo med overalt, kan ikke fjerne sig et Skridt; er det ikke en frygtelig Tanke?« Platons Skrifter, udg. af 👤Carsten Høeg og 👤Hans Ræder, bd. 1-10, 📌Kbh. 1992 [1932-41]; bd. 3, s. 64. Se journaloptegnelsen JJ:131 (1843), i SKS 18, 183, hvor SK henviser til denne replik i 👤Schleiermachers oversættelse.
I trykt udgave: Bind 27 side 630 linje 11
◄ Embedsmand : dvs. præst ( 601,8).
I trykt udgave: Bind 27 side 630 linje 13
I trykt udgave: Bind 27 side 630 linje 15
◄ nil beatum nisi quietum, Epicur : at., 'Intet er lyksaligt, hvis ikke der er roligt'; udtrykket findes i versionen 'nisi quietum autem, nihil beatum est' i 1. bog, kap. 20, 52, i De natura deorum (lat., Om gudernes væsen) af den rom. politiker, jurist og filosof 👤Marcus Tullius Cicero (1. årh. f.Kr.) i en redegørelse for 👤Epikurs gudsbegreb, uden at sætningen dog tillægges Epikur. Jf. M. Tullii Ciceronis opera omnia, udg. af 👤J.A. Ernesti, bd. 1, 2. udg., 📌Halle 1757 [1756], bd. 2,1-2,2 samt bd. 3-4, 1. udg., Halle 1756, og Indices rerum et verborum, 2. udg., Halle 1757 [1756], i alt 6 bd., ktl. 1224-1229; bd. 4, s. 485. Sml. Ciceros filosofiske skrifter, udg. af 👤Franz Blatt, 👤Thure Hastrup og 👤Per Krarup, bd. 1-5, 📌Kbh. 1969-75; bd. 3, 1970, overs. af F. Blatt, s. 55). – Epicur: 565,34.
I trykt udgave: Bind 27 side 630 linje 21
I trykt udgave: Bind 27 side 630 linje 24
◄ Mislighed : betænkelighed, misforhold.
I trykt udgave: Bind 27 side 630 linje 25
◄ i Retning af : med sigte på.
I trykt udgave: Bind 27 side 630 linje 26
◄ en Χstds Lærer der er forpligtet ved Eed paa det N. T. : 597,29.
I trykt udgave: Bind 27 side 631 linje 2
◄ gjort kjendeligt: klart, tydeligt.
I trykt udgave: Bind 27 side 631 linje 16
◄ Ja saa: således.
I trykt udgave: Bind 27 side 631 linje 21
◄ underfundigste : mest snedige, listige.
I trykt udgave: Bind 27 side 631 linje 25
◄ Gavtyvestreeg : lumsk, bedragerisk handling.
I trykt udgave: Bind 27 side 631 linje 25
◄ ret egl. : i virkeligheden, faktisk.
I trykt udgave: Bind 27 side 631 linje 26
◄ beregnet paa : bestemt til.
I trykt udgave: Bind 27 side 631 linje 26
◄ gjøre (...) en Streg i Regningen : fast udtryk: spille et puds.
I trykt udgave: Bind 27 side 631 linje 27
◄ slaae en Streg over : fast udtryk: vrage, forkaste.
I trykt udgave: Bind 27 side 631 linje 27
◄ noksom : tilstrækkelig.
I trykt udgave: Bind 27 side 631 linje 32
◄ Og : også, desuden.
I trykt udgave: Bind 27 side 632 linje 12
◄ eo ipso : lat. 'ved selve dette', netop derved.
I trykt udgave: Bind 27 side 632 linje 13
◄ convenerer : passer, behager.
I trykt udgave: Bind 27 side 632 linje 15
◄ hvad der staaer i Comedien ... Pille Fedt paa det : sigter til 2. akt, 12. scene, i 👤Ludvig Holbergs komedie Barselstuen (1724), hvor barselskonen spørger 👤Gedske Klokkers, hvordan det står til hos slagteren, hvor hendes tjenestepige dagen i forvejen ikke kunne få et stykke ordentligt kød. Gedske svarer: »Hun har ret Madame! det har aldrig været saa forbandet, som det nu er, de tør begiære 5 Skilling for et Pund Oxekiød, og det saa mavert, at man seer ikke den mindste Pille Fæt derpaa, men Suppen blev saa slet, at jeg for at bøde derpaa, maatte komme et Stykke Flesk derudi. (Hun græder igien.)« Den Danske Skue-Plads ( 556,28) bd. 2. – Pille: en smule, et gran.
I trykt udgave: Bind 27 side 632 linje 25
◄ Oversigtens : overblikkets.
I trykt udgave: Bind 27 side 632 linje 34
◄ gaaer Præsten i Klæde (...) Provsten gaaer i Silke (...) Bisperne – i Fløiel : 558,25.
I trykt udgave: Bind 27 side 632 linje 37
◄ med de Tusinder i Gage : If. 👤Bloch Suhr Kaldslexicon ( 597,30) er gruppen med landets 54 bedste præstekald anslået til en indtægt på ml. 1980 og 4000 rigsbankdaler ( 556,4) årligt. Biskoppernes indtægter, der hverken er medtaget hos Bloch Suhr el. i Geistlig-statistisk Calender, udg. af 👤T. Hertz, 1854, har formentlig alle været en del højere. I 1854 blev det besluttet, at de tre nye biskopper skulle overgå fra tiender ( 597,30) til fast gage, hvilket betød en betydelig reduktion i embedets indtægter. I forbindelse med 👤H.L. Martensens indtræden i gejstlighedens højeste stilling blev det således ved kgl. resolution af 29. juni 1854 bestemt, at aflønningen af 📌Sjællands bispestol skulle overtages af statskassen, mod at biskoppen fik en årlig gage på 4000 rigsbankdaler samt værdien af 600 tønder byg i penge efter kapiteltakst (1855 = 4088 rigsdaler, jf. Capitels-Taxt for 📌Sjællands Stift fra Aaret 1600 til 1855, 📌Kbh. [1856], s. 8) samt 800 rigsdaler til kontorhold. På finansloven for 1855-56 blev det faste beløb dog hævet fra 4.000 til 5.000 rigsbankdaler (sml. kgl. resolution af 15. april 1855), hvilket trods alt var en af de højeste lønninger i den danske stat. Biskop 👤J.H. Lautrup på 📌Lolland-Falster fik fast gage af 2000 rigsdaler samt værdien af 600 tønder byg (jf. kgl. resolution af 6. okt. 1854), mens biskop 👤Otto Laub i 📌Viborg fik 2000 rigsdaler samt værdien af 550 tønder byg (jf. kgl. resolution af 26. sept. 1854). Martensen forsøgte i 1855 at få de andre biskopper, der var kommet på fast gage, til at gøre indsigelse mod indtægtstabet, men biskop O. Laub fandt det ikke passende, bl.a. under indtryk af SKs angreb på levebrødspræsterne (se Biskop Otto Laubs Levnet. En Livsskildring i Breve, udg. af 👤F.L. Mynster, bd. 1, 1885, s. 307-311).
I trykt udgave: Bind 27 side 632 linje 40
◄ sku : dvs. sgu, en ed.
I trykt udgave: Bind 27 side 633 linje 5
◄ betræffende : angående.
I trykt udgave: Bind 27 side 633 linje 8
◄ risiqverede : dvs. risikerede.
I trykt udgave: Bind 27 side 633 linje 10
I trykt udgave: Bind 27 side 633 linje 11
I trykt udgave: Bind 27 side 633 linje 12
◄ gik i Skudder Mudder : fast udtryk: gik til grunde; brasede sammen.
I trykt udgave: Bind 27 side 633 linje 12
◄ Hvad : hvor.
I trykt udgave: Bind 27 side 633 linje 15
◄ Gavtyv : bedragerisk væsen.
I trykt udgave: Bind 27 side 633 linje 15
◄ Adam i sin Tid? han skjulte sig : hentyder ►1 Mos 3, hvor det fortælles om 👤Adam og 👤Eva, at de efter syndefaldet skjulte sig for Gud blandt havens træer, v. 8.
I trykt udgave: Bind 27 side 633 linje 16
I trykt udgave: Bind 27 side 633m linje 6
◄ voltigere : gøre behændige spring, især om akrobater, der foretager luftspring, ryttere, der udfører kunstfærdige spring op og ned af en ridehest og gymnaster, der laver springøvelser på bukken.
I trykt udgave: Bind 27 side 633 linje 34
◄ Vandstøvler : svarende til gummistøvler.
I trykt udgave: Bind 27 side 634 linje 2
◄ Vindsluger : her i bogstavelig betydning. Udtrykket betegner ellers en hest med den uvane at nedsvælge luft; sml. journaloptegnelse NB30:13 (1854), i SKS 25, 391.
I trykt udgave: Bind 27 side 634 linje 3
◄ forkynde Selvfornegtelse, Forsagelse : 551,30.
I trykt udgave: Bind 27 side 634 linje 7
◄ item : lat., fremdeles, ligeledes.
I trykt udgave: Bind 27 side 634 linje 7
I trykt udgave: Bind 27 side 634 linje 8
◄ Stjerner og Baand : hentyder til storkorset, der var den højeste grad af Dannebrogordenen. Det blev båret som et guldkors i bånd om halsen og et storkors forsynet med sølvstråler, der dannede en stjerne på brystet. Der skelnes ml. tre ordensklasser: Storkors, Kommandør og Ridder af Dannebrog. Ordenstegnet skulle efter en reform i 1808 være et »udvortes Tegn paa erkendt Borgerværd«, uden hensyn til stand og alder. Dermed var det muligt for gejstlige og professorer at blive dekoreret med ordener, hvilket skete i stor udstrækning. Efter biskop 👤J.P. Mynsters ( 595,1) død bar ingen gejstlige Storkorset, men kun nogle få biskopper var kommandører. I 1854 var der o. 90 geistlige, der var riddere af Dannebrog. En oversigt over alle riddere findes trykt som tillæg i den årlige statshåndbog, Kongelig Dansk Hof- og Stats-Calender. Ved siden af disse ordener fandtes (frem til 1952) Dannebrogordenens Hæderstegn, et sølvkors, der ofte blev benyttet som en yderligere dekorering af mænd, som allerede var riddere af Dannebrog. 👤H.L. Martensen modtog således dette sølvkors 6. okt. 1854.
I trykt udgave: Bind 27 side 634 linje 8
◄ guldgallonerede Tjenere : tjenere i uniformer prydet med guldgaloner, dvs. bånd med indvævede guldtråde.
I trykt udgave: Bind 27 side 634 linje 9
◄ Phænomen : fremtræden.
I trykt udgave: Bind 27 side 634 linje 10
◄ Og dog leer Ingen : spiller formentlig på en anekdote el. lign., som imidlertid ikke er identificeret; se Stadier paa Livets Vei (1845), hvor det hedder: »Men ad Elskov er der Ingen, som leer; thi dette er jeg forberedt paa, at jeg vilde komme i samme Forlegenhed, som Jøden, der efter at have endt sin Fortælling, sagde: er der Ingen, som leer«, SKS 6, 41. Se også SKS 6, 49,26 og SKS 22, 376.
I trykt udgave: Bind 27 side 634 linje 11
◄ det naturlige Msk. : 999,998.
I trykt udgave: Bind 27 side 634 linje 16
◄ stille den frem : fremstille den.
I trykt udgave: Bind 27 side 634 linje 21
◄ en uhyre Overdrivelse : 589,26.
I trykt udgave: Bind 27 side 634 linje 23
◄ eo ipso : lat. 'ved selve dette', netop derved.
I trykt udgave: Bind 27 side 634 linje 30
◄ Syllogisme : logisk slutning, hvor konklusionen udledes af typisk to præmisser. SK bruger udtrykket her nærmest som synonym med 'slutning'. Den syllogisme, SK opponerer imod, kan formuleres: Kristendom er, hvad enhver kan begribe; enhver kan begribe dette; altså er dette kristendom.
I trykt udgave: Bind 27 side 634 linje 31
◄ Tilhold : holdepunkt, støtte.
I trykt udgave: Bind 27 side 634 linje 34
◄ Sandsebedrag : (den) illusion.
I trykt udgave: Bind 27 side 634 linje 35
◄ ergo : lat. altså ( 596,19).
I trykt udgave: Bind 27 side 635 linje 2
◄ betjent i Charakteer : efterlevet i handling.
I trykt udgave: Bind 27 side 635 linje 3
◄ holde igjen : danne modvægt, opponere.
I trykt udgave: Bind 27 side 635 linje 6
◄ exeqvere : fuldbyrde, udføre.
I trykt udgave: Bind 27 side 635 linje 11
◄ Lokke-Due : due, som er afrettet til at lokke andre duer til sig.
I trykt udgave: Bind 27 side 635 linje 20
◄ Slaget : dvs. dueslaget.
I trykt udgave: Bind 27 side 635 linje 23
◄ Slægt : art, slags.
I trykt udgave: Bind 27 side 635m linje 5
◄ Tertullian siger ogsaa ... cfr. hos Böhringer : sigter til F. Böhringers kap. »Tertullian« i Die Kirche Christi und ihre Zeugen ( 551,3) bd. 1, 1. del, s. 270-374, hvor der bringes følgende citat af Tertullian: »'wer das Leiden fürchtet, kann nimmer dem, der gelitten hat, angehören. Wenn uns das Feuer der Trübsal ausbrennt, dann erst bewährt sich der Gehalt des Glaubens. Nur da, wo Verfolgung statt findet, ist auch das Bekenntniss an seinem Platz (...)'«, s. 298. – Tertullian: 👤Quintus Septimius Florens Tertullian(us) (o. 160 - e. 220, måske o. 240), født i 📌Kartago i 📌Nordafrika, en af de rom.-katolske 'kirkelige forfattere'.
I trykt udgave: Bind 27 side 635 linje 31
◄ holde sig det N. T. efterrettelig : overholde, adlyde NT.
I trykt udgave: Bind 27 side 636 linje 1
◄ betræffende : hvad angår, med hensyn til.
I trykt udgave: Bind 27 side 636 linje 12
◄ Aandens Gaver som var i den første Kirke : sigter formentlig til ►ApG 10,44-45, hvor det fortælles, at Helligåndens gave blev udgydt over alle dem, der hørte 👤Peter prædike. Og til ►1 Kor 12,1-11, hvor 👤Paulus skriver om Åndens forskellige gaver, også kaldet nådegaver. Se også ►1 Kor 14,1-5.
I trykt udgave: Bind 27 side 636 linje 15
◄ Speculationen : dels den spekulative teologi, dels tænkeevnen.
I trykt udgave: Bind 27 side 636 linje 16
◄ Sandselige : jordiske, verdslige.
I trykt udgave: Bind 27 side 636 linje 29
◄ hykkelske : hykleriske.
I trykt udgave: Bind 27 side 636 linje 32
◄ begjere Sligt : ønske, bede om sådan noget (miraklet).
I trykt udgave: Bind 27 side 636 linje 33
◄ Christus og Apostlene bevise ... slaget ihjel for den : Ligesom 👤Jesus blev korsfæstet, led flere af apostlene (disciplene) en martyrdød: Om apostlen Peters martyrdød i 📌Rom under kejser 👤Neros forfølgelser af de kristne i 64 e.Kr., se 1 Klemensbrev 5,3-4, jf. 👤Clemens Romanus Aposteldiscipel. Breve til Menigheden i 📌Korinth, overs. af 👤C.H. Muus, 📌Kbh. 1835, ktl. 141, s. 4. Om 👤Herodes' henrettelse af apostlen 👤Jakob, Zebedæus' søn, se ►ApG 12,2. Om følgende apostles martyrdød: 👤Andreas, 👤Bartholomæus, 👤Jakob, Alfæus' søn (også kaldt Jakob den yngre), 👤Judas Thaddæus, 👤Matthæus, 👤Simon og 👤Thomas, se 👤G.B. Winer Biblisches Realwörterbuch zum Handgebrauch für Studirende, Kandidaten, Gymnasiallehrer und Prediger, 2. udg., bd. 1-2, 📌Leipzig 1833-38 [1820], ktl. 70-71; bd. 1, s. 68, s. 164, s. 621, s. 747, bd. 2, s. 73, s. 541 og s. 714. Om apostlen 👤Paulus' martyrdød, se bd. 2, s. 248.
I trykt udgave: Bind 27 side 637 linje 4
◄ Kjendet : kendetegnet, kendemærket.
I trykt udgave: Bind 27 side 637 linje 8
◄ ligefrem : direkte, umiddelbar (uden refleksion).
I trykt udgave: Bind 27 side 637 linje 12
◄ Polar-Stjernen : el. nordstjernen (stella polaris), der for det blotte øje synes konstant ubevægelig og ser ud til at stå i verdenspolen.
I trykt udgave: Bind 27 side 637 linje 16
◄ gjøres (...) Status op : opgøres status.
I trykt udgave: Bind 27 side 637 linje 27
◄ eo ipso : lat. 'ved selve dette', netop derved.
I trykt udgave: Bind 27 side 637 linje 29
◄ En er ved Eed forpligtet paa det N. T. : 597,29.
I trykt udgave: Bind 27 side 637 linje 35
◄ Spatium : rum, udstrækning.
I trykt udgave: Bind 27 side 638 linje 4
◄ primitivt : oprindeligt, simpelt.
I trykt udgave: Bind 27 side 638 linje 5
◄ Vistnok : selvfølgelig, sandt nok.
I trykt udgave: Bind 27 side 638 linje 8
I trykt udgave: Bind 27 side 638 linje 9
◄ Christendommen er egl slet ikke til : 551,11.
I trykt udgave: Bind 27 side 638 linje 11
◄ Slægt : generation.
I trykt udgave: Bind 27 side 638 linje 13
◄ bedaaret : bedraget, vildledt.
I trykt udgave: Bind 27 side 638 linje 13
◄ Hedningen forstod rigtigt at Χstd. er Mskhad : hentyder til udtrykket 'odium generis humani' (lat., 'had til menneskeslægten') brugt om kristendommen. Kilden til udtrykket er muligvis kirkefaderen 👤Tertullian Apologeticus adversus gentes pro christianis (lat., Forsvar for de kristne mod hedningene), 37,8: »Sed hostes maluistis vocare generis humani« (lat., »Men I har foretrukket at kalde dem [de kristne] fjender af menneskeheden«), jf. Qu. Sept. Flor. Tertulliani opera, udg. af 👤E.F. Leopold, bd. 1-4, 📌Leipzig 1839-41, ktl. 147-150 (i Bibliotheca patrum ecclesiasticorum latinorum selecta, udg. af 👤E.G. Gersdorf, bd. 4-7); bd. 1, s. 109. Se også den rom. historieskriver Tacitus' Annales (lat., Årbøger), 15. bog, kap. 44, 4, jf. C. Cornelii Taciti opera ex recensione Ernestiana, udg. af 👤I. Bekker, 📌Berlin 1825, ktl. 1282, s. 347. Her fortælles det, at de kristne, som var mistænkt for at have forårsaget 📌Roms brand under kejser 👤Nero, ikke så meget blev dømt for brandstiftelse som pga. 'odio humani generis'. I sin oversættelse gengiver 👤J. Baden udtrykket med »Had til det menneskelige Kiøn«, 👤Cajus Cornelius Tacitus bd. 1-3, 📌Kbh. 1773-97, ktl. 1286-1288; bd. 2, 1775, s. 282.
I trykt udgave: Bind 27 side 638 linje 16
◄ blødagtiggjort : forvænt, gjort magelig.
I trykt udgave: Bind 27 side 638 linje 18
◄ Slikkerie : slik, overført: kæleri.
I trykt udgave: Bind 27 side 638 linje 18
◄ Gud er langmodig : spiller på kærlighedens højsang, ►1 Kor 13,4: »Kierligheden er langmodig« (NT-1819). – langmodig: tålmodig.
I trykt udgave: Bind 27 side 638 linje 27
◄ gjøre Status op : opgøre status.
I trykt udgave: Bind 27 side 638 linje 33
◄ »mon Troen findes paa Jorden« : fri gengivelse af ►Luk 18,8, hvor 👤Jesus siger: »Dog, naar Menneskens Søn kommer, mon han skal finde Troen paa Jorden?« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 638m linje 2
◄ kjendelig paa : kendetegnet ved.
I trykt udgave: Bind 27 side 638m linje 3
◄ »affalde« : falde fra.
I trykt udgave: Bind 27 side 638m linje 5
◄ Evighedens Regnskab : 564,16.
I trykt udgave: Bind 27 side 639 linje 1
◄ blot er saa: forholder sig således.
I trykt udgave: Bind 27 side 639 linje 15
◄ den afdøde Biskop : dvs. biskop 👤Mynster ( 595,1).
I trykt udgave: Bind 27 side 639 linje 20
◄ i Retning af : med hensyn til.
I trykt udgave: Bind 27 side 639 linje 21
◄ Sandsebedrag : illusion, falsk forestilling.
I trykt udgave: Bind 27 side 639 linje 22
◄ den Christne er en Gjæst, ... hvert Aar i Collecten : hentyder til ►1 Pet 2,11, hvor brevets modtagere formanes »som Fremmede og Udlændinge« (NT-1819). Se også ►Ef 2,17 samt ►Hebr 11,13 (»Giæster og Udlændinge paa Jorden« (NT-1819)). I kollekten, dvs. præstens bøn foran alteret, til søndag efter nytårsdag hedder det: »O HErre Gud, himmelske Fader! du som lod din kjære Søn, 👤Jesum Christum, blive fremmed og Udlænding i 📌Ægypten for vor Skyld, og førte ham hiem igien uskadt til hans Fædreneland! vi bede dig, giv os din Naade, at vi arme Mennesker, som ere fremmede og Udlændinge i denne farlige Verden, maatte snarligen komme hiem til Himmeriges Rige, vort rette Fædreneland«, Forordnet Alter-Bog for 📌Danmark, 📌Kbh. 1830 [1688], ktl. 381, s. 23.
I trykt udgave: Bind 27 side 639 linje 27
I trykt udgave: Bind 27 side 639 linje 32
◄ Biskop M. : dvs. biskop 👤Mynster. Sml. journaloptegnelsen NB22:104 (1851), i SKS 24, 161, og stykket »Sandheden af 'Præstens' Betydning for Samfundet« i Øieblikket nr. 7, i SKS 13, 313.
I trykt udgave: Bind 27 side 639 linje 33
◄ pathetisk : hvad angår lidenskab.
I trykt udgave: Bind 27 side 640 linje 2
◄ Χstus siger jo udtrykkeligt ... og nu kommer Miraklet : I ►Mark 16,17-18, der indgår i den opstandne 👤Jesu sidste tale til sine disciple, siger han: »Men disse Tegn skulle [skal] følge dem, som troe: i mit Navn skulle de uddrive Diævle; de skulle tale med nye Tunger; de skulle tage paa Slanger, og dersom de drikke nogen Forgift, skal det ikke skade dem; paa de Syge skulle de lægge Hænder, og de skulle helbredes« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 640 linje 3
◄ jo, jeg takker : ironisk-foragteligt udbrud: Jo tak!
I trykt udgave: Bind 27 side 640 linje 14
◄ uden Distinctionen ... saadan eens salige : 647,27.
I trykt udgave: Bind 27 side 640 linje 18
◄ Nivellementet : nivelleringen el. det nivellerende.
I trykt udgave: Bind 27 side 640 linje 20
◄ er ikke i Charakteer : handler ikke efter sin egen indsigt el. lære.
I trykt udgave: Bind 27 side 640 linje 24
◄ gjøre aabenbart : åbenbare, bringe for dagens lys.
I trykt udgave: Bind 27 side 640 linje 26
◄ Fenger i Slotsbjergbye skrev ... at have: Himmerig – Helvede : En sådan artikel findes ikke i Nordisk Kirketidende (1833-41). Der sigtes formentlig til artiklen »Til Læseren af evangelisk Ugeskrift« i Dansk Kirketidende, bd. 8, nr. 417, den 2. okt. 1853, sp. 625-640, især sp. 635ff., hvor Fenger forkaster den anskuelse, at alle skulle blive frelst og 📌Helvede derfor være meningsløst. – Fenger i Slotsbjergbye: 👤Peter Andreas Fenger (1799-1878), grundtvigiansk sognepræst i 📌Slotsbjergby og Sludstrup ved 📌Slagelse på 📌Sjælland 1827-55; derefter sognepræst ved 📌Vor Frelser Kirke på 📌Christianshavn indtil sin død. Han var kendt for sit store engagement i de gudelige vækkelser og sit arbejde i Det Danske Missionsselskab.
I trykt udgave: Bind 27 side 640 linje 28
◄ i Charakteer af : i overensstemmelse med.
I trykt udgave: Bind 27 side 640 linje 32
◄ eo ipso : lat. 'ved selve dette', netop derved.
I trykt udgave: Bind 27 side 641 linje 3
◄ Rudelbach : 👤Andreas Gottlob Rudelbach (1792-1862), da. teolog, præst og forf.; cand.theol. 1820, dr.phil. 1822, superintendent, konsistorialråd og hovedpræst i Glachau i 📌Sachsen 1829-45. Han forelæste 1847-48 som privatdocent ved 📌Københavns Universitet, blev fra 1848 sognepræst ved 📌Skt. Mikkels kirke i 📌Slagelse og Heininge kirke, hvilket var et velaflønnet kald (mere end 2000 rigsdaler ( 556,4) om året) samt en »god og smuk« præstegård med »Godt Vand. Smuk Have« og med store jorder omkring, jf. 👤Bloch Suhr Kaldslexicon ( 597,30), s. 348. Rudelbach var kritisk over for statskirken, bl.a. i Den evangeliske Kirkeforfatnings Oprindelse og Princip, dens Udartning og dens mulige Gjenreisning fornemmelig i 📌Danmark, 📌Kbh. 1849, ktl. 171. I Om det borgerlige Ægteskab og i Om Begrebet Folkekirke, Kbh. 1854 ( 598,15), argumenterede han for en adskillelse af kirken fra staten.
I trykt udgave: Bind 27 side 641 linje 5
◄ Grundtvig : 👤N.F.S. Grundtvig var kendt for sin kritik af statskirken, og havde fortsat fremsat trusler om af forlade den, efter at han blev ansat som præst ved 📌Vartovs hospitalskirke ( 603,1). Således fx i artiklerne »Hvordan er levende Christendom stædt i den saakaldte Danske Folkekirke?« og »Præste-Friheden i den Danske Folke-Kirke« i Dansk Kirketidende, 1854, nr. 1 (1. jan.), sp. 3-11, hhv. nr. 14 (2. april), sp. 209-217, hvori Grundtvig advarer om, at hvis folkekirken ville fortsætte med samme tvang som statskirken før 1849, så agter han at forlade den. I sidstnævnte artikel hedder det fx: »At jeg har næret og nærer Haabet om en lovlig Indførelse af denne giensidige Frihed i Folkekirken, det er maaskee urimeligt, og maa jeg opgive det Haab, da nedlægger jeg paa Timen mit Embede i Folkekirken, træder ud deraf, og raader alle gammeldags Christne til at følge med«, sp. 216.
I trykt udgave: Bind 27 side 641 linje 5
◄ Vor Kirkes symbolske Bøger ... Grader af Salighed hisset : hentyder formentlig til kap. 3 i 👤Philipp Melanchthons Apologia Confessionis; se Den rette uforandrede Augsburgske Troesbekjendelse med sammes, af Ph. Melanchthon forfattede, Apologie, overs. af 👤A.G. Rudelbach, 📌Kbh. 1825, ktl. 386, s. 250f., hvor det hævdes, at nok kan gode gerninger ikke føre til retfærdiggørelse (hvilket kun troen kan), men de vil føre til andre belønninger efter det forhold, som 👤Paulus angiver i ►2 Kor 9,6: »For husk, at den, der sår sparsomt, og [også] skal høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.«
I trykt udgave: Bind 27 side 641 linje 10
I trykt udgave: Bind 27 side 641 linje 18
◄ Gud som dog ikke lader sig spotte : hentyder til ►Gal 6,7, hvor 👤Paulus skriver: »Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saaer, dette skal han og [også] høste« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 641 linje 18
◄ I den ældste Kirke er dette ... var man ikke enig : Kilden er ikke identificeret.
I trykt udgave: Bind 27 side 641 linje 24
◄ villig til at forsage Alt, villig til at lide Alt : 551,30.
I trykt udgave: Bind 27 side 642 linje 2
◄ Aasyn : ansigt.
I trykt udgave: Bind 27 side 642 linje 7
◄ forskylde : gøre sig skyldig i.
I trykt udgave: Bind 27 side 642 linje 7
◄ lade : undlade, afholde sig fra.
I trykt udgave: Bind 27 side 642 linje 12
◄ end : selv, blot.
I trykt udgave: Bind 27 side 642 linje 13
◄ Ordentligviis : almindeligvis, sædvanligvis.
I trykt udgave: Bind 27 side 642 linje 16
◄ Naar i Comedien en Bondekarl ... med hvide Vinger paa : sigter til 6. scene af Rekrutten. Vaudeville i een Act af 👤J.T. Merle, 👤A.J.B. Simonin og 👤Ferdinand (Laloue), overs. af 👤Th. Overskou, 📌Kbh. 1834. Den usympatiske avlskarl 👤Peer forsøger at vinde 👤Marie, hvis elskede er indkaldt som soldat, men forgæves er alt, også Peers sang: »Naar først jeg er død af al den Sorg jeg leed. / Saa bliver jeg nok deilig og faaer Din Kjærlighed. / Men saa er det for sildigt; forladt Du sukke maa, / For saa er jeg en Engel med pene Vinger paa«, s. 19f. Stykket blev opført på 📌Det kgl. Teater 33 gange i perioden 1834 til 1850, hvorefter det blev genoptaget og opført syv gange fra 19. feb. til 23. marts 1855.
I trykt udgave: Bind 27 side 642 linje 18
◄ 1000 Mand : dvs. præsterne ( 601,8).
I trykt udgave: Bind 27 side 642 linje 31
I trykt udgave: Bind 27 side 642 linje 36
◄ hvis Afgjørelse var evig Salighed eller evig Fortabelse : 647,27.
I trykt udgave: Bind 27 side 642 linje 40
◄ Prædikeforedraget : prædikenen.
I trykt udgave: Bind 27 side 643 linje 2
◄ ergo : lat., altså ( 596,19).
I trykt udgave: Bind 27 side 643 linje 17
◄ at Χstd. slet ikke er til : 551,11.
I trykt udgave: Bind 27 side 643 linje 30
◄ Saaledes vender Augustinus bestandigt Sagen ... netop det Afgjørende : sigter sammenfattende til Augustins opfattelse af autoritetstroen, som den fremstilles i F. Böhringer Die Kirche Christi und ihre Zeugen ( 551,3) bd. 1, 3. del, 1845, s. 248-260. Afsnittet begynder: »Es erscheint aber die Wahrheit der Religion zunächst in der Form der Auktorität. Darum ist auch das Verhältniss der Menschen zu ihr zunächst das des Auktoritätsglaubens. Diese Form des Glaubens ist begründet eben in der Form der Auktorität, in der die Religion an den Menschen herantritt«, s. 248. Sml. NB23:167 (1851), i SKS 24, 286. – Augustinus: 👤Aurelius Augustin(us) (354-430), biskop, en af de fire rom.-katolske kirkefædre.
I trykt udgave: Bind 27 side 644 linje 7
◄ Nu menes, at kun da er Videnskab sand, naar al Autoritet er speculeret bort : hentyder til den samtidige (især spekulative) teologi, hvis fordring om objektivitet og videnskabelighed satte de subjektive forhold, herunder autoritet, i parentes.
I trykt udgave: Bind 27 side 644 linje 10
◄ tilforladelige : pålidelige.
I trykt udgave: Bind 27 side 644 linje 13
◄ Indkomst : opkomst, indtræden.
I trykt udgave: Bind 27 side 644 linje 14
◄ Χstd. fordrer at et Msk. skal hade sig selv : 651,27.
I trykt udgave: Bind 27 side 644 linje 16
◄ til den Ende : til det formål.
I trykt udgave: Bind 27 side 644 linje 23
◄ hvad Pascal siger om Χstheden ... fritage sig for den Pligt at elske Gud : SK hentyder formentlig til Pascals Gedanken über die Religion und einige andere Gegenstände, i Pascal's Sämmtliche Schriften über Philosophie und Christenthum, overs. af 👤K.A. Blech, bd. 1-2, 📌Berlin 1840, ktl. 712-713; bd. 1. I 2. del, afsnit 20 (»Vergleichung der alten Christen mit den heutigen«) hedder det: »Heutiges Tages befindet man sich beinahe zu gleicher Zeit in beiden [dvs. verden og kirken] und der Zeitpunkt, in welchem wir für die Welt geboren werden, bringt auch unsre Wiedergeburt in der Kirche herbei, so daß die Vernunft, wenn sie hinzukommt, keine Unterscheidung mehr zwischen diesen beiden so entgegengesetzten Gebieten macht; sie wächst heran und bildet sich zugleich in beiden. Wiederholt benutzt man die Sacramente und genießt die Freuden dieser Welt und so, statt daß man sonst eine wesentliche Unterscheidung zwischen beiden bemerkte, sieht man sie jetzt durch einander geworfen und vermischt, so daß man sie fast gar nicht mehr unterscheidet«, s. 433f. – Pascal: 👤Blaise Pascal (1623-62), fr. matematiker, filosof og teolog. Sml. journaloptegnelsen NB28:53 (1853), i SKS 25, 256.
I trykt udgave: Bind 27 side 644 linje 25
◄ Gavtyvestreeg : lumsk, bedragerisk handling.
I trykt udgave: Bind 27 side 645 linje 9
◄ Fæsterne, Husmændene, Indsidderne ... i Forhold til Herremanden : sigter til datidens forhold, hvor fæsterne var dem, som havde forpagtet en jordejendom, mens husmændene var de landarbejdere, som selv boede i hus med tilhørende jord. Indsidderne var de landarbejdere, som havde lejet sig ind hos fx en husmand. Såvel fæsterne, husmændene og indsidderne var underlagt godsejer (herremand), som de bl.a. skulle betale afgifter til.
I trykt udgave: Bind 27 side 645 linje 10
◄ Morten Frandsen : fiktivt navn.
I trykt udgave: Bind 27 side 645 linje 14
◄ det er kun smaat : det er kun småt med midler, dvs. det løber kun lige rundt.
I trykt udgave: Bind 27 side 645 linje 15
◄ Tusinder : dvs. tusinder af rigsdaler ( 556,4).
I trykt udgave: Bind 27 side 645 linje 15
◄ at det, christeligt, gaaer fremad : 646,11.
I trykt udgave: Bind 27 side 645 linje 20
◄ Et Sted hos en nyere Forfatter ... den var den sande christne Kirke : sigter til afsnittet »Augustin und die Donatisten« i kapitlet »Aurelius Augustinus« i F. Böhringer Die Kirche Christi und ihre Zeugen ( 551,3) bd. 1, 3. del, 1845, s. 310-385; s. 342f.: »– Es waren nun mehrere Wege offen, sich mit dieser Frage in's Reine zu setzen. Man konnte, diess war das Eine, das Prädikat, das der Kirche bis jetzt eignete, die Anschauung von ihr als einer wesentlich christlichen, als dem Liebe des Herrn, aufopfern. Diese Anschauung war ihr aber nicht von aussen her gekommen, nicht zufällig, sondern aus ihrem eigensten, innersten Herz und Leben herausgewachsen. Von diesem Grundbegriffe ablassen, hiesse gerade von ihr selbst ablassen, sich selbst aufgeben und verrathen, einen Selbstmord begehen. Das konnte die Kirche nicht und konnten die Schismatiker nicht. Die Kirche nicht: wenn sie noch Kirche sein wollte; die Schismatiker nicht: denn eben das war der edlere Grund an ihrem Schisma, dass sie die Prädikate, die sie an der empirischen Kirche nicht mehr in der Wahrheit und Wirklichkeit finden zu können meinten und doch unbedingt von ihr forderten, wieder herstellen, die Kirche wieder erneuern und zurückführen wollten zu ihrer ursprünglichen Wahrhaftigkeit. Wollte und konnte man nun von der Grundanschauung der Kirche, als dem Leibe des Herrn, und von allen den weiteren Prädikaten, die aus diesem Grundprädikate folgen, nicht lassen, und hatte man anderseits die empirische Erscheinung der Kirche vor sich, welche dieser Anschauung zu widersprechen schien, so musste man sich an die Kirche machen und diese so zu bestimmen suchen, dass zwischen ihr und ihren Prädikaten keine Inkongruenz mehr Statt fand. Diess war der andere Weg.« – Boehringer: 👤Georg Friedrich Böhringer (1812-79) var ty.-schweizisk teolog og kirkehistoriker; fra 1842 præst i Glattfelden i kanton 📌Zürich. – holde Ørene stive: holde sig standhaftig, ikke lade sig anfægte. – staae paa: fastholde, hævde.
I trykt udgave: Bind 27 side 645 linje 23
◄ General-Løgnen : den dybe og gennemgribende løgn.
I trykt udgave: Bind 27 side 646 linje 10
◄ Χstd. er perfectibel : Med kristendommens 'perfektibilitet' sigtes til dens evne til at udvikle sig og gøre fremskridt. Udtrykket brugtes i den ældre lutherske dogmatik om kristendommens evne til at udvikle sig i retning af fuldkommenhed. Sidst i det 18. årh. optoges denne tanke af den rationalistiske teologi, der betragtede kristendommens historie som en fremadskridende proces mod stadig større fuldkommenhed. I det 19. årh. udformedes tanken om perfektibiliteten også historiefilosofisk og kulturfilosofisk, fx hos hegelianerne. Det var i SKs samtid en udbredt forestilling, som fx 👤H.L. Martensen og 👤N.F.S. Grundtvig antog.
I trykt udgave: Bind 27 side 646 linje 11
I trykt udgave: Bind 27 side 646 linje 12
◄ den Uforskammethed der mener at gaae videre : 'gå videre' og 'gå ud over' var faste udtryk i den da. hegelianisme om det at gå videre end 👤Descartes' tvivl; herefter anvendtes udtrykkene i bredere betydning om at gå videre end en anden filosof, fx 👤G.W.F. Hegel.
I trykt udgave: Bind 27 side 646 linje 13
◄ den List og Kløgt, der ... skjule det Sande : hentydning til 👤J.P. Mynster ( 595,1).
I trykt udgave: Bind 27 side 646 linje 14
◄ Hvilket er det : dvs. hvilket er sandt.
I trykt udgave: Bind 27 side 646 linje 20
◄ Potentat : regent, hersker.
I trykt udgave: Bind 27 side 646 linje 24
◄ antage os for gyldigt : anerkende os (som ligestillede).
I trykt udgave: Bind 27 side 646 linje 26
◄ Blodvidner : martyrer.
I trykt udgave: Bind 27 side 646 linje 31
◄ Slægter : generationer.
I trykt udgave: Bind 27 side 646 linje 33
◄ langt fra ikke : aldeles ikke.
I trykt udgave: Bind 27 side 646 linje 37
◄ Souverainer : enevældige fyrster, regenter.
I trykt udgave: Bind 27 side 647 linje 2
◄ slæbt igjennem : indført gennem slidsomt arbejde.
I trykt udgave: Bind 27 side 647 linje 7
◄ Kjætterier og Schismaer : dvs. enhver modsætning til den rettroende kirke, jf. journaloptegnelsen NB29:21 (1854), i SKS 25, 310f., hvor SK uddyber tanken. – Schisma: skisma, splittelse.
I trykt udgave: Bind 27 side 647 linje 9
◄ omklæder : beklæder; forklæder, maskerer.
I trykt udgave: Bind 27 side 647 linje 11
◄ Beskedenhed, Ydmyghed : hentyder muligvis særligt til 👤F.L.B. Zeuthen, der skrev en disputats for magistergraden, De notione modestiæ, inprimis philosophicæ [Om begrebet beskedenhed, især filosofisk set], og senere afhandlingen Om Ydmyghed, 📌Kbh. 1852, ktl. 916.
I trykt udgave: Bind 27 side 647 linje 12
◄ vi blive Alle salige : 647,27.
I trykt udgave: Bind 27 side 647 linje 13
◄ Satan : sateme, en ed.
I trykt udgave: Bind 27 side 647 linje 14
◄ Hjertelighed : udtryk, der hos SK ofte karakteriserer 👤Grundtvig og grundtvigianerne.
I trykt udgave: Bind 27 side 647 linje 19
◄ Jeg bliver vel salig lige som alle de Andre : SK ironiserer over den første af de to konkurrerende, dogmatiske anskuelser, nemlig læren om den alm. apokatastasis, dvs. den anskuelse, at alle mennesker til sidst frelses og vender tilbage til paradisets salighedstilstand. Den modsatte anskuelse er læren om den dobbelte udgang, dvs. den anskuelse, at der både er frelse til evig salighed og fordømmelse til evig fortabelse.
I trykt udgave: Bind 27 side 647 linje 27
◄ tilforladeligt : ubetvivleligt, sikkert.
I trykt udgave: Bind 27 side 647 linje 29
◄ vi leve her i Kjøbenhavn 120,000 Msker : 📌København havde ved folketællingerne 1840, 1845, 1850 og 1. feb. 1855 et stadig stigende indbyggertal, nemlig hhv. 120.819, 126.787, 129.695 og 143.591. Jf. Departementstidenden, udg. af J. Liebe, Kbh. 1855 (nr. 53 og 54, den 13. okt.), s. 801f.
I trykt udgave: Bind 27 side 647 linje 29
◄ Verdens Altet : universet.
I trykt udgave: Bind 27 side 648 linje 1
◄ see Dig for : handle med omtanke.
I trykt udgave: Bind 27 side 648 linje 6
◄ Maal : målestok.
I trykt udgave: Bind 27 side 648m linje 1
◄ med en Frygt og Bæven : 573,26.
I trykt udgave: Bind 27 side 648 linje 18
◄ Evighedens Afgjørelse, Regnskabet, Dommen : 564,16.
I trykt udgave: Bind 27 side 648 linje 20
◄ nu er det med Evigheden blevet en Phantasie : hentyder formentlig til den venstrehegelianske religionskritik, der med navne som 👤David Friedrich Strauß (1808-74), 👤Ludwig Feuerbach (1804-72) og 👤Bruno Bauer (1809-82) fik stor udbredelse op gennem 1840'erne, og som efter 1848 spredtes med fremvoksende socialisme. Den hævdede, at kristendommen var digtning og mytologi.
I trykt udgave: Bind 27 side 648 linje 24
◄ digte apokalyptiske Comedier : 👤H.L. Martensen havde i afhandlingen »Betragtninger over Ideen af 👤Faust«, trykt i 👤Perseus, Journal for den speculative Idee nr. 1, 📌Kbh. 1837, ktl. 569, s. 98ff., udviklet den apokalyptiske poesis begreb. 👤J.L. Heiberg skrev herefter sin kendte, apokalyptiske komedie »En Sjæl efter Døden« i Nye Digte (1840), hvilken Martensen også anmeldte i Fædrelandet, nr. 398-400, 10.-12. jan. 1841, sp. 3205-3224.
I trykt udgave: Bind 27 side 648 linje 25
◄ Vistnok : rigtignok, ganske vist.
I trykt udgave: Bind 27 side 648 linje 34
◄ eo ipso : lat. 'ved selve dette', netop derved.
I trykt udgave: Bind 27 side 649 linje 1
◄ hvo : hvem.
I trykt udgave: Bind 27 side 649 linje 5
◄ saa betrygget: således.
I trykt udgave: Bind 27 side 649 linje 15
◄ betrygget : sikret.
I trykt udgave: Bind 27 side 649 linje 15
I trykt udgave: Bind 27 side 649 linje 19
◄ Hykkelske : hykleriske.
I trykt udgave: Bind 27 side 649 linje 20
◄ »Veien er trang, kun Faae finde den« saaledes i det N. T. : sigter til ►Matt 7,14, hvor 👤Jesus siger: »den Port er snever, og den Vei er trang, som fører til Livet, og de ere faa, som finde den« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 649 linje 33
◄ Aand er Uro ... saaledes i det N. T. : Se fx ►Matt 10,34, hvor 👤Jesus siger: »Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd.« Sml. SKs tilbagevendende tale om, at 'troen er en urolig ting', fx i Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet (1851), i SKS 13, 46.
I trykt udgave: Bind 27 side 650 linje 2
◄ ret : rigtig, fuldt ud.
I trykt udgave: Bind 27 side 650 linje 4
◄ critiske Tid: af gr. 'krisis', krise, afgørende omslag, vending, vendepunkt.
I trykt udgave: Bind 27 side 650 linje 8
◄ pathetiske : lidenskabelige.
I trykt udgave: Bind 27 side 650 linje 27
◄ af : fra.
I trykt udgave: Bind 27 side 650 linje 28
◄ i Retning af : med sigte på.
I trykt udgave: Bind 27 side 650 linje 28
◄ »Den, som ikke bekjender mig for Verden o: s: v:« : sigter til ►Matt 10,32, hvor 👤Jesus siger: »Derfor, hvo [hvem] som vil bekiende mig for Menneskene, den vil jeg og [også] bekiende for min Fader, som er i Himlene« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 650 linje 31
◄ I en lille Artikel af Brammer ... den som ikke bekjender o: s: v: : Der sigtes til G.P. Brammers artikel »Biskop 👤Mynsters Skriftsteder« i Ugeskrift for den evangeliske Kirke i 📌Danmark, udg. af 👤J.L.M. Hjort, nr. 8, den 17. feb. 1854, s. 117-123. Brammer opregner efter erindringen fem skriftsteder, som han mener, er karakteristiske for Mynster, nemlig ►Joh 6,68, ►Luk 18,13, ►Joh 3,16, ►Joh 4,14 samt ►Matt 10,32 ( 650,31). I tilknytning til ►Matt 10,32 hedder det: »Da 📌Sjællands Bispestav blev, til Danmarks Glæde og Ære, lagt i Mynsters Haand, følte han sig mægtig styrket og paamindet ved Overhyrdens Røst: hvo [hvem], som vil bekjende mig for Menneskene, den vil jeg og [også] bekjende for min Fader, som er i Himlene. At bekjende sin Mester, Frelser og Herre for de mange Menigheder, til hvis Evangelist og Tilsynsmand han var beskikket, var hans Hovedidræt som Biskop. Han udførte den med usvækket Nidkjærhed, ja med en Ynglings Varme i Oldingens Bryst. Han talede om Christus, fordi han troede paa ham, og han talede til Præster og Menigheder om Saligheden i hans Samfund, fordi han elskede dem. Overhyrden vil bekjende sin troende og trofaste Tjener for sin Fader, som er i Himmelen. Dette var vor dyrebare Kirkelærers Haab under Livets Gjerning, og dette er vort trøstefulde Haab ved hans Grav. Naar vi see hans ærværdige Skikkelse forklaret og forherliget paa Opstandelsens Dag, skal det aabenbares, at vort Haab var ikke forgjeves; thi det var bygget paa Guds Ord«, s. 122f. – Brammer: 👤Gerhard Peter Brammer (1801-84), fra 1843 biskop over 📌Lolland-Falsters stift, fra 1845 biskop over 📌Århus stift.
I trykt udgave: Bind 27 side 651 linje 5
I trykt udgave: Bind 27 side 650m linje 2
I trykt udgave: Bind 27 side 651 linje 11
◄ var Gud velbehageligt : var Gud til behag, i overensstemmelse med Guds vilje.
I trykt udgave: Bind 27 side 651 linje 12
◄ gjort aabenbar : gjort synlig, afsløret.
I trykt udgave: Bind 27 side 651 linje 15
◄ At hade sig selv : hentydning til ►Luk 14,26, hvor 👤Jesus i sin tale om prisen for efterfølgelse siger: »Dersom nogen kommer til mig, og hader ikke sin Fader, og Moder, og Hustru, og Børn, og Brødre, og Søstre, og tilmed sit eget Liv, han kan ikke være min Discipel« (NT-1819). Se også ►Joh 12,25, hvor Jesus siger: »Hvo [den] som elsker sit Liv, skal miste det; og hvo som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 651 linje 27
◄ ret : rigtig, helt.
I trykt udgave: Bind 27 side 652 linje 2
◄ ond Vane: dårlig.
I trykt udgave: Bind 27 side 652 linje 6
◄ blive aabenbart : blive afsløret, synligt.
I trykt udgave: Bind 27 side 652 linje 11