Kierkegaard, Søren Søren Kierkegaards Skrifter, Bd. 27

✂

601 A52i 3 XI2A307 1r Et ganske simpelt Regnestykke.

At Χstd. i det nye T. er ►Intet mindre end en Næringsvei, et Noget i Retning af ►»Profiten leve«, at tværtimod, Χstd. ifølge det nye T. er det lige stik Modsatte er ►Forsagelse af denne Verden og hvad denne Verdens er: kan vel ⓘ endogendog] , først skrevet end et Barn see.

Men naar nu Staten finder paa at anbringe til at forkynde Χstd ►1000 kgl. Embedsmænd, hvis Næringsvei og Carriere Forkyndelsen er: er dette saa ikke paa den allerfarligste Maade at gjøre Χstd. umulig. Thi disse Msker, hvis Næringsvei Χstd. er, de kan jo dog for Satan ikke forkynde at Χstd. ikke er en Næringsvei.

1vSaa bliver det altsaa derved, at Χstdom er en Næringsvei. Men dette er, christeligt, uendelig langt farligere end om der aldrig hørtes Ord om Χstd; thi Taushed, ubetinget Taushed forfalsker ikke Χstd, men dette forfalsker Χstd. Ethvert Msk. er ►naturligt kun altfor tilbøiligt til at forstaae sit Liv saaledes at han stræber paa tilladelig Maade, ⓘ atat] , først skrevet som det h gjøre sig sit Liv saa fordeelagtig og nydelsesrigt som muligt. For at opvække, for at minde om noget Høiere, skulde saa Χstd. være med – ►aber, den repræsenteres saaledes, at den bestyrker i Det, just Det, hvilket den skulde modar2rbeide. ⓘ OgOg] , først skrevet Men imidlertid opretholdes ►Skinnet, at ►vi er et christent Folk, et christent Land, har christne Præster. Mon den meest fortvivlede Opstand mod Χstdommen er saa farlig for den som denne Tingenes Orden. Snigmord pleier jo altid at være anseet for det Farligste, og dette er om muligt endnu farligere end et Snigmord, thi Χstd. er myrdet saaledes at den – bliver ved at bestaae, det vil sige Skinnet. Vold foranlediger strax at der bliver gjort Anskrig, derfor er Vold ikke saa farlig, Snigmord er farligere; thi det søger at undgaae, at der bliver gjort Anskrig: men denne Art Snig2vmord, der jo i en vis Forstand næsten gjør Mirakler, gjør ►det Ord ⓘ sandtsandt] SKS, usandt »slaae mig nu ihjel og lad mig leve«, ⓘ dettedette] , først skrevet der Snigmord, der slaaer Χstdommen ihjel, men dog lader den leve, hvad jo ogsaa er af yderste Vigtighed, da Præ602sterne ⓘ igjenigjen] tilføjet skal leve af den – dette Snigmord ⓘ harhar] , < er gjort Alt for at forhindre Anskriget.

At denne er Tilstanden her i Landet, har jeg forlængst været opmærksom paa. Men just fordi jeg har en Forestilling om hvilken christelig Redelighed og Aabenhed jeg har med at gjøre, just derfor har jeg maattet gaae saa uhyre forsigtigt tilværks, at Anskriget ikke kommer saa tidligt, at Redeligheden kan 3r qvæle det strax i dets Tilblivelse.

►Imidlertid har jeg gjort Tilstanden her i Landet kjendelig – og ►jeg blev ogsaa forstaaet fE af den nu afdøde Biskop 👤Mynster. Det er ganske vist han var en Virtuos i den Kunst at ►omklæde dette »Profiten leve« med Værdighed og Høitidelighed og Høitidelighed, ja han var Virtuos. Han blev ogsaa saa arrig paa mig, som jeg dog aldrig havde troet, at Biskop 👤M. kunde blive. Han blev saa arrig – nu, ligefrem at gaae ned paa Gaden og række Tunge af mig, og ►opmuntre Gadedrengene til at gjøre det, fandt han, hvor meget det end maaskee har fristet ham, fandt [han] lod sig ikke gjøre. Saa ⓘ hittedehittede] , ændret fra hitte han 3v paa at gjøre det Samme paa en finere Maade: ►ved at ⓘ proklamereproklamere] , først skrevet proklar Corsarens 👤Goldschmidt, og sætte mig paa Linie sammen med ⓘ ham.ham.] , < ham! O, dybe, inderlige christelige Alvor! Hvad Under derfor at ►Biskop 👤Martensen i sin ⓘ LigtaleLigtale] , først skrevet Tale begraver Biskop 👤Mynster som Sandheds-Vidne, et af de rette Sandhedsvidner, hvis Tab er uerstatteligt, hvor nær det end kunde synes at ligge, at Biskop 👤Martensen alene ved denne Tale viser sig capabel til at kunne erstatte Biskop 👤M. som Sandheds-Vidne.

Men, vil maaskee Nogen sige, hvad Du siger om Landets christelige Tilstand, er i det Hele taget kun altfor sandt, det hele med Χstd. er Spilfægterie, er forklædt Verdslighed – dog maa man ikke ganske ►skjære alle over een Kam; vi 4r har jo en christelig Opposition, hvis dybe, alvorsfulde Røst ►vistnok ikke er trængt igjennem, men som dog bør respekteres.

Ah, jeg forstaaer det! Ja vi har: ►👤Grundtvig. Og det er en Mand; ►han har med dyb christelig Alvor reist den apostoliske Indsigelse mod dette hele U-Væsen med Statskirken – hvilket ►i Retning af Charakteren udtryk603kes saaledes, ►at Pastor 👤G. for sit Vedkommende har sikkret sig ⓘ detdet] , < den mageligste, og meget fordeelagtige Præstekald i Statskirken, hvor man har meget lidt at bestille, store Indtægter, og hvor man saa i Sommertiden holder Capellan, for ret at kunne nyde Sommerens Glæde. Og 4v imidlertid proklameres man som den dybe Alvors-Mand ►en Apostel i Norden, saaledes proklameres man af yngre Theologer, der, gifte eller forlovede, med Længsel imødesee den Tid, da ogsaa de kunne forene et fedt Embede med apostolisk Værdighed. I mine Tanker er dette med Oppositionen endnu meget ⓘ værreværre] , < være end hele den øvrige Verdslighed, forsaavidt Oppositionen endogsaa har taget den Profit med: at ⓘ villeville] tilføjet respekteres som Apostel.

Skal jeg tage endnu et Exempel? Nu vel, lad mig tage en Mand, der paa forskjellig Maade har qvalificeret sig til at drages frem: ►Lic: theol. Pastor 👤Kierkegaard. 5r ►Der er for Øieblikket en Professor-Plads ledig ved Universitetet. ►Pastor 👤K. hører til Grundtvigianerne, der kunde ønske at faae ham anbragt ved Universitet[et]. Strax faae vi derfor ►en ledende Avis-Artikel af Dr. 👤Rørdam, ogsaa en Grundtvigianer. Dr. 👤Rørdams Artikel er som Hr Dr. selv dyb Alvor, hvilken Alvor i Livet udtrykkes derved, at Hr Dr. har ►passet paa at faae et godt Levebrød (for at forkynde at Χstd. er Forsagelse) og ►vistnok uden min Opmuntring vil vide at passe paa, om der skulde blive et federe Embede ledigt. Men til Sagen. Det er, ifølge Dr. 👤Rs Artikel ⓘ etet] , < er meget alvorligt Spørgsmaal, ►hvo der bliver Professor – og ►Pastor 👤K. (denne Alvorens Mand, 5v hvad yngre Theologer og ⓘ GrundtvigianereGrundtvigianere] SKS, Grundtviginaere altid have haft travlt med) han er af samme Mening, han anseer Sagen for saa alvorlig, at han maa betinge sig 2000rd i Gage, ellers vilde det formdl. være Mangel paa Alvor af ham at tage Pladsen – saa alvorlig er Sagen.

Og saaledes er det overalt; overalt under Navn af Χstd: Profiten leve.

Og det er ikke blot dette, at man tager denne Profit; men der afstedkommes en langt farligere Forvirring. Gjennemsnittet af Msker er naturligt saaledes Verdslighed, at ⓘ dede] , ændret fra de ikke blot Intet og Ingen forstaae, naar han ikke gjør sig Pro604fit; og det at gjøre sig Profit 6r stiller sig for dem som det Respektable det Agtværdige. Naar En arbeider uden Løn ansee Mskene det for Galskab, og paa den anden Side jo mere Profit han har af hans Stræben, jo mere respektere de ham.

Just denne Verdslighed er det Χstd. vil tillivs – men det bliver aldeles umuligt, idet Præsterne ikke blot tage Profiten, men conspirere med Verdsligheden mod Χstd., blive respekterede og agtede just fordi de gjøre ⓘ DetDet] , < det, som er Χstd. meest imod.

Dette kan mit Liv oplyse. ►Jeg har Aar efter Aar og meget anstrenget arbeidet uden at have den mindste Løn. Dette betragtes derfor ogsaa som en Slags Galskab. At jeg har det nye Te6vstamente paa min Side: ih, Gud bevares det gjør slet Intet til Sagen. At jeg er letsindig, mangler Alvor, eller ►som Pastor 👤K. fremstillede det i sit, senere trykte, Foredrag i Conventet, at jeg repræsenterer Extasen – medens Biskop 👤M. repræsenterer Besindigheden (der skal ogsaa være ►meget betydelige [a] Tiender til 📌Sjellands Bispestol): det kan Enhver see. Vil jeg blive forstaaet, maa jeg see at gjøre mig Profit, og i samme Grad jeg gjør mig mere Profit, i samme Grad vil jeg blive bedre forstaaet.

✂

A52i 4 XI2A308 1r ►En Billet til 📌Sjellands Biskop.

Det kan naturligviis ikke falde mig ind at betvivle, at De, kjere Biskop 👤M., har Blik nok til at see, at ►Χstd. slet ikke er til, at dette Hele med ►1000 kongelige Embedsmænd og ►Rangspersoner, hvis ⓘ LevebrødLevebrød] , foran er slettet Embede og Carriere Forkyndelsen er, hvoraf de leve med Familie, at dette ikke har den fjerneste Lighed med det nye Testamentes Χstd, eller i fjerneste Maade kan kaldes en Stræben med mindre man vil tilføie »bort fra det nye T.s Χstd.

Saaledes mener jeg at være ganske i Forstaaelse med Dem. Men nu er det jeg vilde spørge Dem, mener De ikke, som jeg, at det Simpleste, det ene Rigtige, det eneste Gud Velbehagelige er, ►at vi ærligt og ligefrem 1v tilstaae det sande Sammenhæng. Mig synes det er saa uværdigt for os Msker, naar det nu engang ikke er det nye T. Χstd vi have saa lidet som vi stræbe i denne Retning, at vi saa dog ikke have Frimodighed til at tilstaae det. Og Gud maa det, synes 605mig, være meest imod, at vi ikke ville tilstaae Sandheden men heller skulke, skjule, ►skule eller ►holde ham for Nar.

Svar nu ganske uforbeholdent, er dette ikke ogsaa Deres Mening. ►Hvis saa er, glæder det mig meget, at De er blevet Biskop. Thi det var ►dette Punkt betræffende, at jeg i Skjulthed var ⓘ saasaa] tilføjet uenig med 2r ►den afdøde Biskop. Min Mening var, at den Religion, han forkyndte, den Art Χstd (►sit venia verbo) var ganske passende for os Msker, men at det naturligviis ikke i fjerneste Maade var det nye Testamentes Χstd. Det jeg ikke kunde være enig med ham i, var at han gjorde alle mulige Anstrengelser for at give det Udseende af at det ganske var det nye T.s Χstd. Ja jeg veed det, hvis jeg vilde have rørt ved ham ►betræffende at gjøre denne Tilstaaelse, da vilde han have sagt: for Gud i Himlens Skyld lad os aldrig begynde paa Sligt, det var det Allerfarligste og det Allerfordærveligste. Ubegribeligt, at det skulde være det Allerfarligste og 2v Allerfordærveligste at ⓘ gjøre en sandgjøre en sand] tilføjet Tilstaaelse, og at det skulde være Χstd: at skjule hvad Sandhed er.

✂

A52i 9 XI2A309 1r Var ►👤Mynster et Charakteer Msk?

Jeg skal lægge Sagen til Rette for Enhver saa kan han selv besvare sig det.

1) Vil Nogen negte, at Biskop 👤M.s Prædiken ►er i Retning af at ►anprise at have Grundsætning Charakteer, eller at han i den Henseende baade mundtlig og skriftligt har gestikuleret meget stærkt som var han et Charakteer Msk.?

2) Hans mangeaarige Liv ligger nu for os: man vise deri en eneste Handling, der endog blot fjernt ligner en ⓘ Charakteer-Handling.Charakteer-Handling.] , < Charakteer-Handling?

Vil Nogen sige: maaskee gav Omstændighederne ikke Anledning dertil, da vilde jeg svare, deels at dette er Nonsens, i en saa jammerlig og syndig Verden som denne er der hver Time Anledning til en Charakteer-Handling, hvis man er en Charakteer; ⓘ deels: 1)deels: 1)] , ændret fra deels1: 👤M. var samtidig med ►den største religieuse Bevægelse vi have haft (👤Grundtvig 1825.26.27.): fik vi der en Charakteer-Handling – thi Anledning var der dog vel? 2) 👤M. blev 1v samtidig med ►Katastrophen ⓘ 18481848] , først skrevet 185 ⓘ hvorhvor] , først skrevet fik vi der en hele hans System gik i Madskabet, fik vi der en Charakteer Handling? og Anledning var der dog!

6063) Man gjøre ►Contra Prøve (skjøndt dette er overflødigt, det Foregaaende er nok) men man gjøre den, man, om jeg saa tør sige, chemisk analysere enhver Handling af Biskop 👤M. og man skal finde i Alt Klogskabens Tvetydighed, ⓘ altid en mystificerende Forvexling af Endeligt og Uendeligt,altid en mystificerende Forvexling af Endeligt og Uendeligt,] tilføjet på langs i randen af papiret altid med Forbehold altid kun til en vis Grad (►ⓘ Prof.Prof.Professor] , først skrevet ikke👤Hiorth har valgt som Motto det Ord af 👤Mynster »uden Forbehold og ganske« – og satirisk nok sat 👤Mynsters Navn under, et complet ►Epigram over Misforholdet mellem 👤Mynsters Søndag og Mandag).

✂

A52i9XI2A3101r►👤Mynster var i den Grad løbet fast i et ►Sandsebedrag, at [han] egl. tilsidst var af den Mening at sand Χstd. kun kan forkyndes af ►kgl. Embedsmænd og ►Rangspersoner – istedetfor at det Hele maa vendes om, og dette med Embedsmænd og Rangspersoner er kun muligt ved ►Indulgents.

og ►til sand Alvor i H: t: at forkynde Χstd. troede han det hørte at have Profit deraf (da 👤Martensen blev Hof-Prædikant).

✂

1vEr det saa mig, der er utaknemlig mod ham ved at holde alt Dette ud ►de mange Aar jeg levede med ham, og nu endelig, da ►han er død, maa for Sandhedens Skyld sige et sandt Ord?

eller er det ham der har været utaknemlig mod mig, ►han som gjen607nem alle de mange Aar, i privat Samtale maaskee smigrede mig, men officielt fragik mig, ►protegerede 👤Martensen, ►tilsidst endog 👤Goldschmidt.

✂

B5130XI3B311rDer gives i 📌Danmark►vistnok ikke en eneste Præst, der er ►i Charakteer af at være Christen. »Præsten« – skjøndt ►ved Eed forpligtet paa det N. T. og ordineret – er ikke en 👤Jesu Christi Discipel saaledes som denne findes beskreven i det N.T., ei heller er »Præstens« Liv paa nogen Maade i Retning af at stræbe derefter, men ganske ⓘ forskjelliggjortforskjelliggjort] , < forskjelliggiort derfra og i jævn Stræben bort derfra. »Præsten« er en Slags Professor,^[a] der erhverver sit Udkomme, ►gjør Carriere^b o: s: v: ved objektivt at foredrage nogle Lærdomme af det N. T., nogle Lærdomme, thi^c den ⓘ SideSide] , foran er slettet hele af det N. T., der vilde ⓘ belysebelyse] , ændret fra forstyrre hele dette ⓘ VæsenVæsen] , først skrevet <V>, forties naturligviis. Der er i 📌D. vistnok ikke een Præst, der kunde udholde den Prøve, selv for Menighedens Forsamling at maatte høit oplæse hvad der ⓘ findes omfindes om] , ændret fra findes især i Evangelierne om 👤Jesu Χsti Efterfølgelse og hvad der findes af Advarsler 1v mod Pharisæerne. Naar han skulde læse det Første høit^d, maatte, hvis han ikke selv rødmede, vel Menigheden rødme paa hans Vegne; naar han skulde læse det Sidste, maatte vel næsten Enhver sige til sig selv: Gud i Himlene, det er jo »Præsten« der advares mod, ►»vogter Eder for Dem, som gaae i lange Klæder, som sidde øverst tilbords ved Nadverne, ►som kaldes Veiledere og Rabbi o: s: v: o: s: v:.

Men naar Forholdet er dette hjælper det saa, at Præsten er ved Eed forpligtet paa det N. T.? Nei, det hjælper visseligen ikke, thi det hjælper kun til at gjøre »Præsten«^e til Meeneder og ►den offentlige Gudsdyrkelse til Gudsbespottelse eller et Forsøg 2r i Retning af at gjøre Nar af Gud. At samles hver Søndag paa et helligt Sted, at paakalde Gud, at han vil være tilstede, derpaa at fremtage en Bog, man kalder »Guds-Ord«^f – og saa af dette Guds Ord ganske vilkaarligt at udelade at fortie hvad der ikke falder os Msker beleiligt. Dette er at gjøre Nar af Gud. Naar saa ovenikjøbet Præsten er ved hellig Eed forpligtet paa dette Guds-Ord: saa er 608det, i at gjøre Nar af Gud, at være saa nærgaaende som muligt.

Man erindre, ►hvad jeg atter og atter og atter har gjentaget, jeg er uden Myndighed kun en Digter« – men jeg vil (og ethvert redeligt Msk. vil være enig med mig at ville dette) jeg vil have Klarhed 2v ind i dette, istedetfor at gjøre Kunster for at tilsløre vil jeg, i Forhold til hvad mig er forundt af Evne og Gave, bestræbe mig for at afsløre.

►Den nu afdøde Biskop 👤M.^g var omtrent af den Mening: det holder vel nok det Par Aar jeg lever. Hvor ugudeligt og uchristeligt en saadan Tanke er, det veed Enhver, altsaa ogsaa ►Prof.👤M., desuden veed jeg det af hans egen Mund. ►Desuagtet har Prof. 👤M. i sin Prædiken (5te Søndag e: H: t. K.) Mindetalen over Biskop 👤M., vovet at fremstille Biskop 👤M. som christeligt Sandhedsvidne, et af de rette Sandhedsvidner, at anvise ham Plads i den hellige Kjæde af Sandhedsvidner, der fra Apostlernes ⓘ DageDage] , ændret fra Tider strækker sig til vore Tider« – et heldigt Forsøg i Retning af ►at lege Christendom.

Biskop 👤M. døde. ►Den nye Biskop er saa maaskee igjen af^h

✂

A52i 28 XI2A290 1r Tænk engang efter!

Som der nu arbeides, arbeides der saa i Retning af at gjøre Menneskene til Christne, eller mon ikke i Retning af at bestyrke dem i den Indbildning, at de ere det, altsaa i Retning af at forhindre dem i at blive det, thi mere end ►Kjød og Blod og de heftigste sandselige Lidenskaber og det meest fordærvede Sind er til Hinder for at blive Christen, endnu mere den Indbildning, at man er det, og allersikkrest, sikkrere end om den slet ikke var til, er man sikkret mod Christendommen, naar man frembringer og opretholder et Skin af, at man jo har Christendommen, medens dog det man kalder Christendom er baade i den ene og i den anden Forstand deri forskjelligt fra hvad det nye Testa609mente kalder Christendom, at det er lige det Modsatte?

Tænk engang efter! Indføres der ved den Art Christendoms »Forkyndelse« (►dette Ord taget baade i den ene og i den anden Forstand) som er den ⓘ officielleofficielle] , herefter er slettet i Landet, indføres der ⓘ ved denved den] tilføjet Christendom i 1v Landet, eller mon der ikke snarere ved den ►udføres – og paa den allerfarligste Maade nemlig under Navn af indføre – udføres, bortskaffes hvad af Christendom der fra tidligere Tider^a kan være i Landet?

✂

A52i 27 XI2A289 1r ► At lege Χstd.

Hvad det er at lege Krig veed jo Alle, at det er saa ►skuffende som muligt at eftergjøre Alt, Alt, som det gaaer til i Krigen: Tropperne stille, man rykker i Marken^a, Ordonantser fare^b frem og tilbage, de Kommanderendes Stemmer høres, Signalerne, Kampskriget, Geværsalver, Kanonernes Torden ..... Alt, Alt ganske som i Krigen, kun Eet mangler: Farerne.

Saaledes ogsaa med det at lege Χstd, det er at eftergjøre den christelige Forkyndelse saaledes at Alt Alt Alt er taget med saa skuffende som muligt, ⓘ kunkun] , foran er slettet kun Eet Eet udeladt – Farerne.

Som Forkyndelsen er i det nye Testamente falder hele Eftertrykket paa det Personlige, heraf kommer 1v Farerne – naar man skal lege Χstd. gjælder det derfor om – men forsigtigt, skuffende – at faae narret hele Opmærksomheden bort fra det Personlige – saa udeblive ogsaa Farerne.

►Forkynderen er da – Embedsmand! Aha, saa det er maaskee ikke hans personlige Overbevisning han forkynder, men det er ►paa Embedsvegne! – Forkyndelsen er hans Levebrød^c, hans Carriere! Aha, saa er Det han siger maaskee hverken mere eller mindre end en egen Jargon ligesom Juristerne Lægerne o: s: v: – Og ►Læren forkyndes ikke paa Gaden, nei, i en Kirke, en ►Kunstbygning, hvor 2r Alt er opdrevet for at sikkre den kunstneriske Ro og Nydelse og den Art Illusion som Theateret fordrer! Aha, saa er vi maaskee egl. i Theate610ret naar vi er i Kirke. ⓘ ––] tilføjet Og Talen henvender sig ikke personligt til de Tilstedeværende, nei, nei, det var ⓘ Mangel Mangel] , < mangel paa Dannelse, den holder sig paa sømmelig Afstand fra dem, taler ganske i Almdl. ⓘ omom] SKS, om om, o: s: v: Forresten er Alt hvad der hører med til Χstds Forkyndelse saa skuffende som muligt: Blikket vendt op ad for at paakalde Gud, Hænderne opløftede til Bøn, Stemmen næsten qvalt i Taarer, Røsten mægtigt 2v opløftet, trodsende al Verdens Modstand ... ►Draderat, draderat!^d

Dette kaldes at lege Χstd. Naturligt har ethvert Msk. sit Liv i Tragten efter ⓘ detdet] , først skrevet og Kæmpen Jordiske. Χstd. vil løfte Mskene til et Høiere. ►Til den Ende ►lønner Staten ⓘ 10001000] , < Tusinde; ændret fra 1000 Præster som hver især – aldeles lige som den øvrige Verdslighed – tragter efter det Jordiske. Paa den Maade er det lykkedes at indføre Χstd. i Staterne: Det er ikke saa meget Χstd. der er blevet indført som det er en ny Næringsvei: det at være Præst.

✂

A52i 20 XI2A288 1r ►Biskop 👤Mynster. ^[a]

I en forvirret, verdsliggjort, irreligieus Tid lever en meget klog Mand.

Hvor forvirret, demoraliseret, verdsliggjort, irreligieus end en ►Slægt er, der vil dog altid være nogen Forestilling om det Alvorlige, det Ædle, det Ophøiede, det Gudelige.

Dette forstaaer den Kloge – og han udbyder nu det Ophøiede, det Ædle, Religionen for saa billig en Priis – at det bliver det Taknemligste af Alt, det fineste Raffinement at være den Alvorlige, den Ædle eller at være den Alvorlige, der fremstiller dette Ædle o: s: v: Dette vil sige, han benytter sig af Tidens Fordærvethed til for halv ja for Spot Priis at kjøbe Anseelse som den Alvorlige, den Ædle – dette er omtrent det meest demoraliserende, og den 1v Paagjældende ikke den mindst Demoraliserede.

Det er let at see, at en virkelig Alvorlig maatte i en saadan Tid collidere paa Liv og Død.

✂

611 A52i 19 XI2A312 1r Saaledes forholder det sig med ►Biskop 👤M.

Han var, som Charakteer, en svag Mand; han havde tillig[e] en meget stor Sands for og Smag paa at ⓘ nydenyde] , ændret fra ville nyde Livet, og ikke ⓘ dede] , foran er slettet blot simplere Nydelser, men de finere, ja den allerfineste, just den: at hædres, at agtes, at respekteres som Alvorens Mand, Charakteer-Msk. Manden af Grundsætninger, som staaer fast naar Alt vakler o: s: v:.

Nu var han i Besiddelse af store intellectuelle Evner, som Taler vel den Sjeldne, og endeligen var han i Besiddelse af en ⓘ eminenteminent] , ændret fra enorm Klogskab.

Denne Forening er Biskop 👤M., og denne Forening har afstedkommet: christeligt at forvirre en heel Generation. Thi hans Charakteersvaghed, den fik man aldrig at see, den blev dækket af hans eminente Klogskab; hans Lyst til at nyde blev aldrig seet, den gjaldt – nyt Raffinement! – som gudelig Aands-Frihed i Modsætning til pietistisk Ængstelighed.^a ►Hvad er det Farligt at være saa 1v eminent klog som han var det, hvilket ⓘ hverhver] , ændret fra atter hver hans Prædiken ⓘ beviserbeviser] tilføjet , ja der er maaskee ikke i hver Generation et Msk. med ⓘ etet] herefter er slettet et indvisningstegn saa afgjort^b Politie-Blik, at han med Bestemthed kan see og vise ►Misligheden. Det er saa ►skuffende, den rene Lære, og dog er der, ja der er maaskee ikke ►ⓘ eeteet] tilføjet Punktum af ham, uden paa een eller anden Maade Klogskaben – velmenende – har været med og forandret det Christelige, eller Maaden at tale om det Christelige en lille bitte Smule, saa dog, naar Alt kommer til Alt, ⓘ detdet] tilføjet egl. ikke er det Christelige. Det er velmenende, det kunde jeg ikke ville betvivle, det er velmenende, nemlig for at vinde ⓘ osos] , først skrevet hos Msker for Χstd, men paa den anden Side det tjener dog ogsaa til at skjule, man er ⓘ meremere] , foran er slettet der skjult bag ved denne Forkyndelse end bag ved en christelig correct Forkyndelse, der er saa uhyre farlig at have med at gjøre, ⓘ baadebaade] tilføjet fordi den^c ⓘ belyserbelyser] , foran er slettet paa den ene Side Taleren selv, og fordi den saa let ►opbringer Mskene mod Taleren.

Saaledes var hans Forkyndelse ⓘ ii] , < i Betydning af Ordet, Talen, Betydning af Ordet, Talen, ⓘ menmen] , foran er slettet christeligt forvirrende; i Henseende til den anden Side af For612kyndelse Talerens Liv, ⓘ hjalphjalp] , foran er slettet der hans eminente Klogskab ham atter. Mellem ►»de stille Timer« (hvor han var Taler, ►Rhetor, og her ►dristigt vovede meget) mell. de stille Timer og sit ⓘ personligepersonlige] tilføjet Liv ►befæstede han et svælgende Dyb, og ⓘ vidstevidste] , først skrevet var ⓘ saasaa] , først skrevet at at bruge 2r hele sin eminente Klogskab for objektivt at parere enhver Berøring, for at fjerne om muligt Alt, ⓘ enhver Situation,enhver Situation,] tilføjet enhver Begivenhed o: D:, der kunde foranledige, at det maatte blive aabenbart, hvorvidt han nu virkelig var den Alvorens Mand, den ophøiede Charakteer som de stille Timer foranledigede En til at respektere ham for. Og var han i ⓘ dennedenne] , ændret fra den Henseende Virtuos; jeg kunde skrive en heel Bog, og dog maaskee ikke faae dem alle optalte og beskrevne, alle de Former og Midler han i den Henseende raadede over, og altid med afgjort Virtuositet.

Saaledes var Biskop 👤M. Jeg ►gjør ingen Røverkule af mit Hjerte: jeg har været forgabet i den Mand, ak, saaledes ere vi ⓘ Msker.Msker.Mennesker] , først skrevet MskerMennesker; Paa den anden Side har min Dom fra det første Øieblik væsentligen været den samme som den er nu. Derimod er det faldet i mit Lod i en sjeldnere Grad at maatte blive opmærksom, og ved hele min Stræben at maatte gjøre aabenbart i Forhold til Biskop 👤M., hvem jeg – ⓘ thithi] , først skrevet f jeg gjør ingen Røverkule af mit Hjerte – bestandigt har været forgabet i, og i Grunden er det endnu.

✂

A52ii123XI2A3861r►Man forbyder »👤Cyprianus« og andre saadanne Skrifter, ved Hjælp af hvilke Overtroen mener at kunne mane Aander frem, thi man er bange for Aander – men ►det nye Testamente udbreder man efter den størst mulige Maalestok, at det, om muligt, maatte være i Enhvers Hænder. Og dog, hvis ellers nogen Bog er dygtig til at mane Aander frem da den – naar Du blot er dygtig til at læse i den.

Dog maaskee er der atter her en ubevidst men saare fiin ►Underfundighed en Instinct-Underfundighed med [i] Spillet, nemlig ved at udbrede denne Bog saa stærkt, at det om muligt er i Alles Hænder mener man sig vel bedst sikkret mod den, bedst sikkret at den bliver en ►Nullitet. Rigtigt! ►Farer derfor fort ad den Vei, brolægger om muligt Gaderne med nye Testamenter, sælger den som Brændsel billigere end Tørv, bruger den om muligt istedetfor Tagsteen ⓘ paa 613Eders Husepaa Eders Huse] tilføjet , ►udsælger den saa billigt, at den endnu billigere end ►Sand kan bruges til at laste ⓘ Skibe Skibe] , < Skibet – saa ere I ganske sikkrede, og saa kunne I tillige komme sammen til en stor Festlighed og en Taler træde frem og prise os og vor Tids Stræben ⓘ og og] , først skrevet for at Nidkiærhed i at udbrede Χstd!

✂

A52ii 122 XI2A385 1r Det Velmeente!

Tænk Dig et ►Lægemiddel, der ⓘ har har] , først skrevet er den Beskaffenhed, at et vist Qvantum deraf virker afførende, det ⓘ Halve Halve] , < halve af dette Qvantum obstruerende.

Nu er der En, som lider af ►Obstruktion. Men – ligegyldigt af hvilken Grund, lad det være fordi man ikke har saa stort et Qvantum, eller fordi man er bange for at et saa stort Qvantum skulde være for ⓘ meget. meget.] , først skrevet meget – Altsaa – for dog at gjøre Noget, giver man ham – velmeent – det Halve »det er jo dog immer Noget« »Aah, ja, det er jo rigtignok Noget; thi det Hele er afførende, det Halve obstruerende – og han lider af Obstruktion.«

Saaledes med Χstd. Det er med den som med Alt hvad der ligger under Bestemmelsen: Enten – Eller, det Halve virker lige modsat af det Hele.

Og dette Velmeente vedbliver man at praktisere fra Slægt til Slægt, skaffer Χstne i millionviis, er stolt deraf – og man aner ikke, at man gjør lige det Modsatte af hvad man mener at gjøre.

1vDog dette bliver aldrig populairt. Man maa være Læge for at forstaae, at et Lægemiddel kan have den Beskaffenhed, at det Halve virker modsat af det Hele – den sunde Fornuft, den jævne Forstand, Middelmaadigheden faaer det aldrig i sit Hoved, men vil indtil Verdens Ende uforandret vedblive at sige om det Halve: det er dog immer Noget; om det nu ikke virker slet saa stærkt, saa er det dog immer Noget. Men at det skulde virke omvendt, nei, det fatter Middelmaadigheden aldrig.

Men dette Jordlivs Goder ligge allesammen i »Middelmaadigheden«, vil Du derfor have dem, saa maa Du see at staae Dig godt med Middelmaadigheden. Berolige Du derfor Middelmaadigheden – og allerede 614dette, hvor ironisk, at Middelmaadighed i Sandhed skulde trænge til Beroligelse! – berolige Middelmaadigheden, gjør det ⓘ Velmeente, Velmeente,] , < velmeente, »det Halve er dog immer Noget.« Forresten gjør Du ogsaa i een^[a]

✂

A52ii121XI2A3841rChristendommen er ganske ►tilforladeligt til, ►det er ganske tilforladeligt.

Der er jo Millioner, Millioner Χstne: hvor tilforladeligt! Men see nøiere efter, sæt nu, at hver Enkelt af disse Millioner Christne han er ⓘ Christen Christen] , < Christen – .... ja, ligesom alle de andre ere Χstne – hvor tilforladeligt!

Der er jo ►Tusinder af Præster, ⓘ Tusinder; ogTusinder; og] , ændret fra Tusinder: hvor tilforladeligt. Og ►hver af disse Præster er jo eedsvoren: hvilken overordentlig Tilforladelighed! Men see nøiere efter, ⓘ sæt sæt] , foran er slettet sæt at hver enkelt af disse Præster, at »Præsten«, denne unge, smukke, forlovede Mand med hvidt Halstørklæde, – dog det var ikke derom jeg vilde tale, men sæt at »Præsten«, denne eedsvorne Mand, hver Enkelt ⓘ af disse Tusinderaf disse Tusinder] tilføjet forstod Sagen saaledes: ja, jeg har aflagt Eed lige som alle de andre Præster – hvor tilforladeligt.

Der er jo en heel Literatur, Millioner Skrifter, hvilken Χstd. har afsat, ergo er 1v dog vel Χstd til; thi Literaturen er jo, for at bruge et Billede, i Forhold til Tilværelse lige som Fløde i Forhold til Mælk, hvor der er Fløde maa der ogsaa være Mælk, ^[a] og Literaturen er jo Fløden altsaa: hvor tilforladeligt. Men sæt nu for at blive i Billedet, sæt nu, at denne Fløde ɔ: at Det, man kalder Fløde, ved et nærmere Eftersyn viser sig ikke at være Fløde men fE ⓘ Vand:Vand:] , først skrevet Vand, kan man saa f<or> hvor tilforladeligt.

✂

A52ii 120 XI2A383 1r At lukke i Baglaas .

Naar der i et Land slet ingen Religion er, saa kan man ikke sige, at der, religieust, er lukket i Baglaas.

Nei, men naar det, paa en fiin Maade at ►gjøre Nar af Gud ansees for Gudsdyrkelse, – og den Gudsdyrkelse blomstrer i Landet: ja, da er ⓘ det det] , først skrevet der Religieuse lukket i Baglaas.

615Og for at blive i Billedet: naar en Dør er ►lukket i Laas – nu, saa tager man Nøglen og lukker Døren op. Men naar en Dør er lukket i Baglaas – saa maa der Bud efter en Smed, den maa – dirkes op.

Saaledes med »Christenhed«. I »Christenhed« er det Christelige lukket i Baglaas.

✂

B51119XI3B1061r

31. Papir 483, bl. [1r]
ⓘ DetDet] tilføjet er dette jeg vil, efter ringe Evne, Klarhed vil jeg have ind deri^a, det er dette jeg vil, efter bedste Evne, Opvækkelse vil jeg.

►ⓘ Eller erEller er] , ændret fra Er det Christendom ⓘ atat] , først skrevet objekt berolige Mskene blot derved at de ere døbte, var det ikke just denne objektive ^[b] Beroligelse Χstus ⓘ kom for at tage bortkom for at tage bort] tilføjet ubetinget vilde have bort^c, og derfor saa ubetinget forhindrede Jøderne i at berolige sig ved (den objektive Beroligelse) at de vare ►omskaarne, 👤Abrahams Børn, ⓘ (objektivt)?(objektivt)?] , først skrevet vilde ikke

Er det Christendom at berolige Mskene derved at de objektivt ere rettroende, er det ikke just denne Art (den objektive) Beroligelse, som Christus ubetinget vilde have bort og derfor at han stadigt ►bruger en Samaritan (den objektivt Ikke-Rettroende) som den ⓘ PriseligePriselige] , < priselige i Sammenligning med Jøden (den objektivt Rettroende)?^d

Ja, dersom Talen blot var om, at Tilstanden var en ufuldkommen en svag Stræben i Retning af det Christelige, saa ⓘ havdehavde] , først skrevet skulde jeg Uret at jeg greb det saaledes an. Men saaledes er

✂

A52ii118XI2A3821r►Christendommen er slet ikke til idetmindste ikke i »Christenhed« hvor vi Alle ere Χstne Alle blive salige.

Som ►Sætningen: Alt er sandt betyder Intet er sandt, saaledes: Alle ere Χstne ɔ: Ingen er det.

I »Christenhed« er vi Alle Χstne. Man har nemlig faaet det at være Χsten gjort ►eenstydigt med det at være Msk. Som jeg da ved at være Msk. deeltager i alt al616mindeligt Mskligt, saaledes ogsaa i dette almdl. Msklige: at blive evig salige, vi blive alle salige.

Christendom i det N. T. er just at dette afgjøres i Timeligheden, at Timeligheden er til denne Afgjørelse.

Men i »Χsthed« der er ⓘ detdet] tilføjet afgjort lige ved Fødselen, saa man da har ganske Andet at anvende Timeligheden til, det er afgjort, vi ere alle salige. En evig Salighed er Noget som man udenvidere, ved at være Msk, er deelagtig i – i det N. T. er en evig Salighed Dette mindst af Alt.

✂

A52ii 117 XI2A381 1r Ironisk nok!

Der er Intet som ethvert Msk. er saa bange for, som for at faae at vide, hvor uhyre meget han formaaer. Du formaaer – vil Du have det at vide? – Du formaaer at leve i Armod; Du formaaer at udholde næsten al mulig Mishandling o: s: v: Men ikke sandt, det ønsker Du ikke at faae ⓘ atat] tilføjet vide, Du vilde blive rasende paa Den, der vilde sige Dig det; og kun Den kalder Du Din Ven, som hjælper Dig til at bestyrke Dig i »det formaaer jeg ikke at udholde, det er over mine Kræfter o: s: v:.«

✂

A52ii 116 XI2A380 1r Tro.

Tro i det nye Testamente er ikke en Bestemmelse ►i Retning af det Intellectuelle, men er en ethisk Bestemmelse, betegner Personligheds Forholdet mell. Gud og Msk. ⓘ Der Der] , først skrevet Apostelen fordres derfor Tro (som Udtryk for Hengivenhed) at troe mod Forstand, at troe skjøndt man ikke kan see (alt Bestemmelse af Personlighed, og ethisk). ►Apostelen taler om Troens Lydighed. Troen sættes paa Prøve, prøves o: s: v:.

Forvirringen af Begrebet Tro kommer ►nærmest fra ►Alexandrinerne. ►Saa har ogsaa 👤Augustin forvirret det ved ligefrem efter 👤Plato (i Staten) at optage Bestemmelsen af hans Begreb »Tro.«

✂

A52ii 115 XI2A378 1r Det at blive Christen

er, ifølge det nye Testamente, at blive »Aand.«

At blive Aand er, ifølge det n: T: ⓘ at døe at døe] , først skrevet S, ►at afdøe – thi, 617618ifølge det n. T. fødes intet Msk. som Aand, efter naturlig Fødsel er det at være Msk at være Kjød og Blod og Sjel. Derfor er det at afdøe ►Crisen for det at blive Aand.

At døe er jo ►det naturlige Msk. det Forfærdeligste; at afdøe er endnu forfærdeligere, qvalfuldere, qvalfuldere end al msklig Jammer og Elendighed ellers.

Dog er det af Kjerlighed Gud vil det saaledes: Du, o Msk, har hverken Guds Forestilling om Syndens Forfærdelighed ei heller om Salighedens Herlighed, havde Du den, vilde Du vel ⓘ idetmindste idetmindste] , først skrevet mindre føle S ikke beklage Dig over, at Gud saaledes vil forbarme sig.

Det er af Kjerlighed – ►salig 1v Den, som ikke forarges!

Saaledes med det at blive Christen ifølge det nye Testamente.

Siig det nu selv, har Du blandt disse Tusinder, eller blandt ►de tusinde Præster seet en eneste, paa hvem denne Beskrivelse end i fjerneste Maade passer, eller hvis Liv ikke er væsentligen lagt lige omvendt an, ikke paa at afdøe men paa at nyde Livet? Og siig saa, synes det Dig for meget at foreslaae, ►at vi dog idetmindste skulle tilstaae det.

✂

A52ii 114 XI2A379 1r ^[a]

Vend ⓘ UdtrykketUdtrykket] , ændret fra Forholdet om!

►Hos en Forfatter fra Oldtiden har jeg læst ⓘ omtrentomtrent] tilføjet følgende Bemærkning: naar man seer ⓘ En holde forkeert paa Øxen og hugge med denEn holde forkeert paa Øxen og hugge med den] , ændret fra En staae og holde forkeert paa Øxen og hugge med den; ændret fra En staae og hugge med en Øxe saaledes, at han snarere hugger i alt Andet end i Brændet, saa siger man ikke: see hvor forkeert Tømmermanden bærer sig ad, men man siger: den Mand er ikke ⓘ Tømmermand. Tømmermand.] , først skrevet Tømmermand, det seer nu

Gjør Anvendelsen. Naar man seer Tusinder og Tusinder og Millioner Christne, hvis Liv ikke i fjerneste Maade har end den mindste Lighed med hvad – og det er jo afgjørende – hvad det nye Testamente kalder Christen: er det saa ikke underligt, meningsforstyrrende[,] er det ikke at tale som man i intet andet Forhold vilde tale, naar man siger: hvor maadeligt, hvor alde619les ikke udtrykke de Χstne det at være Χsten? Vilde man ikke i ethvert andet Forhold sige: disse Msker ere ikke Χstne.

Nu saa gjør Alvor dermed, siig: disse Msker ere ikke Χstne, lad det blive Talebrugen – og Du har en Verdens-Forandring.

✂

A52ii113XI2A3771rEr det Χstd. der i fornem Ophøiethed ikke vil have mere end ►hine 12 Apostle

eller er det ⓘ MskhedenMskhedenMenneskeheden] , foran er slettet ikke der ►gavtyveagtigt har fritaget sig selv for at være Apostel, fordi den har en Forestilling om at det nok er idel Lidelse, som man helst vil være fri, og saa igjen helst gjør det under ►hykkelsk Skin af ►Ydmyghed, Beskedenhed.

✂

A52ii 112 XI2A376 1r Forsøg det! ⓘ (Lærdom er af det Onde) (Lærdom er af det Onde) ] tilføjet

Antag, at der i det nye Testamente stod fE, – vi kan jo antage det – det er Guds Villie at hvert Msk. skal have ►100,000rd: troer Du saa der vilde blive Spørgsmaal om ►Commentar? eller mon ikke snarere Enhver vilde sige: det er jo let nok at ⓘ forstaaeforstaae] , først skrevet h, der behøves slet ingen Commentar, lad os for ⓘ Gud i Himlens Gud i Himlens] , først skrevet Guds H [Skyld] blot blive fri for enhver Commentar – ved Hjælp af den skulde det maaskee [blive] tvivlsomt, ^[a] om det ogsaa virkelig er som det staaer der. Men vi vil nok helst have ⓘ atat] SKS, af det er som det staaer der, og derfor væk, væk, med alle Commentarer.

Men Det der staaer i det nye Testamente (►om den trange Vei, ►om at afdøe o: s: v:) er slet ikke vanskeligere end det med de 100,000rd. Vanskeligheden ►stikker i noget Andet, 1v i at det ikke behager os – – og derfor, derfor, derfor maae vi have Commentarer og Professorer og Commentarer, vi »risikerer« nemlig ikke, at det kunde blive os tvivlsomt, nei det ønske vi og – det haabe vi saa smaat^b ved Hjælp af Commentarerne.

Er saa ikke Lærdom af det Onde? Er den ikke en Opfindelse af os Msker fordi vi ikke have Lyst til at forstaae, hvad der er kun altfor let at forstaae, og en Op620findelse, hvorved vi bestyrkes i det Onde, i at skulke og ►hykkelsk at unddrage os.

Det er for at slippe fra at gjøre Guds Villie vi have opfundet Lærdom. Thi saa meget forstaae vi nok, at ►lige overfor Gud og for hans notorisk forstaaede Villie at ⓘ sige »det sige »det] , < sige: det vil jeg ikke«, det vover Ingen. Paa den Maade tør vi ikke. Saa værge vi os ved Hjælp af at give det det Udseende som var den saa vanskelig at forstaae, og at derfor vi – det maa han jo finde sig smigret ved og ►priseligt af os – studere og granske o: s: v: det vil sige, vi værge os ved at skjule os bag ►Folianter.

✂

A52ii 111 XI2A375 1r ►Kjød og Blod.

Christendom i det nye Testamente er paa den ene Side: ►Pligten mod Gud. Dog have vi nu ►længst erkjendt, at der ikke ere Pligter mod Gud – og vedblive at være Χstne ɔ: vi ere Χstne efter at have afskaffet Χstd.

ⓘ Fra Fra] , først skrevet I den anden Side er Χstd. i det nye Testamente: ►Aandens Kamp med Kjød og Blod. Dog dette er ogsaa aldeles afskaffet; alle hine frygtelige Kampe og Anfægtelser forekomme nu slet ikke og hvorfor? ja, ganske simpelt fordi som vi leve er Kjød og Blod egl. ►Souverainen. Men Kjød og Blod er som enhver Tyran baade klog og forsigtig ogsaa ►billig – den ⓘ veed veed] , først skrevet veed, at finde sig i ad1vskilligt, naar den blot er Herredømmet sikkret. Og det er det, som vi leve. I Sandhed, en fiin dannet Mand i vor Tid, som maaskee mener sig at være Herre over Kjød og Blod ved at have »forædlet« det, han skulde vel erfare noget Andet hvis han i gammel christelig ⓘ ForstandForstand] tilføjet skulde kæmpe med Kjød og Blod ►afdøe o: s: v:

Men da der mellem os leve Nogle, som ved ►»ⓘ RehabilitationRehabilitation] SKS, Rehabilatation des Fleisches« forstaae den vildeste ►Liderlighed – og da vi jo vedblive at kalde dem Χstne og behandle dem som Χstne: saa benytte vi Andre os deraf, til at betragte vort Liv og Levnet som den Aandelighed, hvilken det N. T. fordrer. Nei, hvis en Christen fra 2r Oldtiden skulde bedømme os, han maatte om En og Hver af os sige: her hersker jo Kjød og Blod.

At give det at forædle Kjød og Blod Udseende af at 621være det at afdøe er – da det jo er et ►hykkelsk Skin der ►fremkogles – endnu længere borte fra det at afdøe end de vildeste Udsvævelser.

✂

A52ii110XI2A3741rI det N. T. er Christendom en Udførelse af ►»Pligten mod Gud«, og nu er det da ►længst afgjort, at der egl. ikke gives Pligter mod Gud – dog ere vi Christne, ja just dette skal være Christendom. Og dog ere alle Collisioner, som ►stikker i det N. T., en Umulighed dersom der ikke er Pligter mod Gud.

✂

A52ii 109 XI2A373 1r ► Statskirken – Folke-Kirken

Enhver Stræben i Retning af at tilveiebringe en christelig Stat et christent Folk er ►eo ipso uchristelig, anti-christelig; thi al slig Stræben er kun mulig ved Hjælp af at slaae af paa Bestemmelsen paa det at være Χsten, den er derfor just Χstd. imod, og i Retning af at tilveiebringe Skalkeskjulet: at Alle ere Χstne, hvorved det bliver saa let at være Χsten.

✂

A52ii 108 XI2A372 1r Omvendt.

En ung Stat udsætter maaskee Præmier for Ægteskabets Frugtbarhed; i en overbefolket Stat udsættes maaskee Præmie for Pebersvende, og som jeg seer ►i 👤den yngre Fichtes Ethik sidste Deel, at man tilsidst af reent communistiske Grunde kommer til at anbefale ⓘ Coelibatet. Coelibatet.] , først skrevet Ægt

Saaledes med Χstd. Eet er naar Χstd. skal indføres i et hedensk Land; et Andet er naar det er i »Christenhed«, hvor Alle ere Χstne, eller rettere hvor Ulykken just er, at Mange ⓘ for for] , først skrevet M Mange ere Χstne, at det er blevet Vrøvl, saa Methoden just derfor maa blive den lige omvendte – istedetfor ufortrødent at lade som Ingenting og skaffe Χstd. om muligt endnu flere Χstne i Vrøvlets Forstand.

✂

622 A52ii 107 XI2A371 1r ►Syn paa Sagen

Man lader i »Χsthed« som var Χstdom et Maal, der maaskee laae langt langt borte i det Fjerne, til hvilket man saa stræbte og dertil maaskee disse forenede Millioner.

Man vil ►gavtyveagtigt ikke vide det Sande: at Χstd. jo ligger bag ved, har været til, og at man netop ved Hjælp af de voxende Millioner og disses forenede Stræben, christeligt, ►sætter af.

✂

A52ii 106 XI2A369 1r Tilstanden.

Tilstanden er ikke denne, at vi ere et Samfund af Christne, skjøndt vi kalde os saa, nei saaledes er Tilstanden ikke; men den er ikke engang den, at vi ere ⓘ etet] tilføjet Samfund af rare Msker, som alle stræbe: ogsaa dette er Løgn. Nei, vi ere et Samfund af Mennesker, som Alle mere eller mindre stræbe – at skjule, hvorledes det egl. hænger sammen med os.

✂

XI2A370Selv det vi Msker i Modsætning til Adspredelse kalde Alvor er saa ofte, christeligt, kun Adspredelse.

✂

A52ii 105 XI2A368 1r Gys!

►I et af 👤Grimms Eventyr fortælles der, som bekjendt, om En, der gik ud i Verden for at lære at gyse.

Han maatte maaskee gaae langt og kom maaskee dog ikke ►ret til at gyse: lad mig fortælle Dig ⓘ Noget Noget] , foran er slettet om, som Du ikke skal behøve at gaae ud i Verden efter, nei bliv paa Stedet, og som dog skal bringe Dig til [at] gyse, hvis Du da ikke er saa forhærdet og aandløs, at Mskhedens helligste Anliggende slet ikke beskjeftiger Dig.

Tænk al det lærde, lærde Vrøvl den Masse Literatur skrevet af ⓘ Tusinder Tusinder] , først skrevet M og læst af Millioner ►betræffende 623►det lærde Spørgsmaal, om hvorvidt Lægfolk bør formenes Χsti Blod i Nadveren: tænk Dig dette. »Er dette saa gyseligt?« Nei, nei, Du afbryder mig for tidligt; thi ►vistnok er dette Læs af^a lærd Vrøvl vistnok er det altid et Gyseligt, Noget man paa Mskhedens Vegne maa gyse over, og Noget som bringer En til at gyse for 1v ►Dommen. Dog var det ikke det jeg meente. Nei, men tænk Dig denne Masse Lærdom og Vrøvl, Tusinde og Millioner beskjeftigede med at skrive og med at læse, tænk ⓘ det det] , foran er slettet Dig – og lad mig saa fortælle, hvad Du maaskee ikke veed; eller hvis Du veed det, gjør Dig det nærværende.

I den tidligere Kirke, da endnu Martyrerne blødte, da det at være Χsten var om ikke ⓘ selvselv] tilføjet at blive ⓘ MartyrMartyr] , < Matyr saa dog ligesom det at boe ved Siden af det Sted, hvor Ilden brænder, den saa nær ►at man, som det hedder, paa Væggen kan føle, hvor Ilden er – i denne tidligere Kirke kommer hiint Spørgsmaal engang frem, om Lægfolk burde formenes Blodet i Nadveren. ►Da svarer en Biskop, som selv blev ⓘ Martyr:Martyr:] , først skrevet Martyr, naar man forlanger, at den Χstne skal udgyde sit Blod for Herren, hvor kunde man formene ham Herrens Blod!

Gys! Thi see, naar man saaledes er Χsten, og naar det at være Χsten er saaledes: er ethvert Spørgsmaal saa uendelig ⓘ let at besvare let at besvare] , ændret fra simpelt – tænk saa paa Professor-Vrøvlet og disse Tusinder^[b]

✂

A52ii104XI2A3671rEr det ►Loven jeg forkynder; er det maaskee det jeg vil, selv i Angest bringe Angest over Andre?

Sandeligen nei! Og ⓘ seesee] , først skrevet seel selv engang efter!

Tænk Dig en Regjering, der, fra Slægt til Slægt, eftergav ►Indvaanerne i en Provinds hver især – nu vi kan jo tænke det – hver især ►100,000rd, en Gjeld som hver især var ham skyldig.

Saaledes gik det uforandret hen fra Slægt til Slægt. Men medens dette var uforandret, indtraadte dog en Forandring. Man blev fra Slægt til Slægt mere og mere vant til dette Uforandrede saa man tilsidst, vel ikke negtede at ⓘ enen] , ændret fra denne Gjeld jo blev eftergivet, men ikke fik 624større Indtryk af dette Hele end om det var ►4 ß der blev eftergivet. Hvis da En sagde: nei, saaledes bør det ikke gaae. ►Det ⓘ skyldesskyldes] , først skrevet er i Velgjørens Velgjøreren, 1v at det bliver tydeligt, hvor stor Gjelden er – og hans Velgjerning. Og det er i Modtageren[s] Interesse, at blive ⓘ opmærksomopmærksom] , foran er slettet ret paa hvor stor Gjelden er – og Velgjerningen, det er i Modtagerens Interesse, at hans Taknemlighed dog maatte være i Forhold ⓘ dertildertil] , først skrevet ti.

Hvis En gjorde dette, gjør saa han noget Forsøg paa at ville ængste sig selv ell. Andre ved Tanken om, hvor det skulde blive muligt at ⓘ kunnekunne] , først skrevet de<·> betale denne Gjeld? Nei det gjør han ikke.

Og saaledes, christeligt, med »Naaden«. Det skyldes Gud at det bliver klart, hvor stor Skylden er – men saa maa det jo først gjøres klart, hvor stor Fordringen er. Og det er i Menneskets Interesse at det skeer, at dog paa ingen Maade 2r hans Taknemlighed maatte forholde sig til den forbarmende Kjerlighed[s] uendelige Storhed.

Siig: er dette strengt, ængstende, eller var det ikke meget mere Synd mod Dig, om man ikke gjorde Dig opmærksom, saa det kom til at see ud, som var Du et langt utaknemligere Msk. end Du er, saa Du engang i Harme maatte raabe vee over mig og over hver Den, der kunde og burde have gjort Dig opmærksom, og derved foranlediget, at Du blev, hvad Du i ⓘ DitDit] , < dit inderste Hjerte ikke er – thi det er Du ikke –: ⓘ den den] , først skrevet Den Utaknemlige.

✂

A52ii103XI2A3661rChristus vil netop ikke have det Objektive

Derfor ►hans idelige Støden an mod Sabbathen; thi dette var efter det jødiske Begreb et ⓘ Objektivt;Objektivt;] , < Objektivt – og Χstus vilde derfor just dyrke Gud – ved at bryde Sabbathen.

✂

A52ii 102 XI2A365 1r At bekjende Χstum – i Christenhed.

En Mand er theol. Candidat. Han lader ganske roligt – uden at føle nogen Trang til at bekjende Χstum – 625Tiden gaae hen, indtil han er gammel nok til at ⓘ kunnekunne] , først skrevet b begynde at søge Embede.

Saa søger han en Deel Aar – ►midlertidigt falder det ham da slet ikke ind, at ⓘ bekjendebekjende] , < bekj<æ>nde Χstum.

Saa faaer han et Embede. Han bliver – objektivt – Embedsmand, han sikkres en bestemt Gage, Avancement gjøres ham muligt, kort det er – reent verdsligt – hans Carriere.

Saa prædiker han om Χstum – – og dette, dette skal være hvad det nye Testamente forstaaer ved at bekjende Χstum for Verden.

Hvor der skal være Tale om at bekjende – personligt at bekjende, og just dette svarer til hinanden – gjælder det om, at Alt fjernes der kan forhindre Eftertrykket fra at falde paa det reent Personlige, at det personligt er hans Overbeviisning – og her er just Alt anbragt, som kan forhindre Eftertrykket fra at falde paa at det personligt er hans Overbeviisning. Det er hans Embede – saa er det maaskee slet ikke hans personlige Overbeviisning, 1v men det er objektivt, ►paa Embedsvegne? Det er for Penge med Avancements Mulighed – saa er det maaskee slet ikke hans personlige Overbeviisning, men som hvad man ellers gjør for Penge.

Og det kalder man saa at bekjende Χstum. ►Biskop 👤M. ►raaber idelig paa, at han har bekjendt Χstum; og ►Biskop 👤Brammer (i en lille Artikel i evangelisk Kirketidende) fremhæver det som et »af ⓘ BiskopBiskop] SKS, Biskops Ms Skriftsteder« at bekjende Χstum for Verden.

Da Χstus fordrede Bekjendelse, var Forholdet saaledes, at det var umuligt at undgaae Forfølgelse.

Nu ere vi alle Χstne – og Præsten endog Den, hvem det er allerumuligst for at kunne, i det nye Testamentes Betydning – bekjende Χstum.

✂

A52ii101XI2A3641rEr dette at danne til Lærer i Χstd. eller er det at demoralisere?

Christeligt beroer Alt Alt Alt paa, at En kommer til at læse det nye Testamente saa ►primitivt som muligt.

626Just det er det man af al Magt søger at forhindre – under Navn af at danne til Lærer i Χstd.

Han dannes, det vil sige, han indvies i alle disse utallige Paafund som msklig Middelmaadighed have opfundet for at unddrage sig den christelige Fordring (dette er omtrent Christenhedens Historie) han indvies deri, og han, om muligt, forhærdes ved Forestillingen om at det er jo Millioner, Millioner, der have baaret sig saaledes ad.

Og det kalder man at danne! Jeg troede at det var, christeligt, at demoralisere.

^aLæs det nye Testamente primitivt – og Du faaer aldeles ►simplement det Indtryk, at ►Χstd. ikke vil, at Du skal gifte Dig. Men det vil vi Msker ikke; 1v og det er saa Χstds Historie alt Det, som vi Msker have gjennem Aarhundreder hittet paa for dog ogsaa at kunne forene det med det nye Testamente – og heri indvies (ja omtrent som man indvies ved at gaae paa ►Dandsebod) heri indvies, herved dannes (i Sandhed forædlende!) man til at blive Lærer i Χstd.

Og saaledes paa alle mulige Punkter. Χstd. i det nye Testamente er os Msker naturligt imod. Saa dannes man ɔ: man indvies i alle de ►Gavtyvestreger, som Mskene have hittet paa for ⓘ dogdog] , < det at kunne narre det nye Testamente. Og denne Dannelse er ⓘ ––] tilføjet aldeles nødvendig.

Derpaa gaaer den dannede Lærer ud og danner Menigheden.

Det er dog virkeligt rædsomt; thi Forvirringen er bestandigt i anden Potens. Eller var det ikke 2r til at fortvivle over, naar Forholdet var dette, at der ikke blot som nu var Dandseboder, men at man antog, at det var paa Dandseboder den unge Pige skulde dannes, at det derfor var ►priseligt, jo flere Dandseboder der bleve anlagte.

Til at være Lærer i Χstd. behøves: det nye Testamente primitivt læst – og saa Charakteer-Dannelse.

✂

627 A52ii 100 XI2A363 1r ⓘ Suk. Suk.] , foran er slettet Et

►Give Gud, at der ikke var eet eneste Msk, som ►pecuniairt er interesseret i, at vi ere ɔ: ⓘ kaldekalde] , foran er slettet eller os ⓘ Χstne: denΧstneChristne: den] , ændret fra Xstne. Den med linjeskift efter Χstne. Dag, da vil Χstd. atter blive en Mulighed!

Men frygtelige Ansvar, at anbringe i tusindviis Msker, som pecuniairt ere interesserede i, at vi Msker kalde os ⓘ Χstne^aΧstneChristnea] , ændret fra Χstne.

Lad Staten faae det Indfald at anbringe i tusindviis Msker, som ere pecuniairt interesserede i, at vi^b kalde os Digtere vilde dette ikke betyde: fra nu af aldrig mere en Digter. O, hvis Poesien ikke ganske opgav os Msker, maatte den ikke raabe: skaf dem bort, skaf dem bort, for Satan eller i Guds Navn, skaf dem 1v bort disse Tusinder, saa der ikke er eet eneste Msk. pecuniairt interesseret i at vi ⓘ ere ɔ: kalde osere ɔ:det vil sige kalde os] , ændret fra kalde os Digtere – og den Dag bliver en Digter atter mulig.

✂

A52ii99XI2A3621r►Da Præsten bliver lønnet og har fast Gage, saa synes han vel, at han dog maa gjøre Noget for disse Penge – og han giver sig da til at studere, og studere, han forvandler Religionen til en lærd Sag – – for dog at gjøre Noget og noget rigtigt Godt for Pengene. Ak, ⓘ dersomdersom] , først skrevet det er Χstd. eiede Penge, gav den ►vistnok Præsten med Glæde ⓘ PengePenge] , først skrevet for for at lade det være; thi Det han gjør er just det allergaleste han kan gjøre.

Betydningen af ►den socratiske Uvidenhed var jo just at ►forhindre at det Ethiske ikke blev lærd Viden – men Praxis; Intet er farligere end at hvad der skal praktiseres forvandles til lærd Viden. At lade være at gjøre det er ikke nær saa farligt; men lærd Viden seer ud som var det Noget og gjør Udøvelsen næsten umulig.

✂

A52i98XI2A3431rI ethvert Ord som Χstus (lige saa Apostelen) siger maa bestandigt Situationen tages med, at Christus er den Forfulgte, Miskjendte, Forhadte, Fornedrede o: s: v:

628fE►Christus siger: troe paa mig, blot Du troer paa mig er Du salig – – ►aber, aber Den, til hvem der tales, skal jo altsaa gjøre det i Samtidighedens Situation, men saa er Lidelse uundgaaelig.

Deri ligger Grundforvirringen i den Brug man nu gjør af det N. T., at man tager Ordene situationsløs eller vel endog i modsat Situation, hvorved Ordene komme til at betyde noget Andet og blive charakteerløse.

✂

A52ii 97 XI2A360 1r ►Natur-Underfundighed for ikke at sige Hyklerie.

Altid tales der ⓘ ogsaa paa det christelige Gebeetogsaa paa det christelige Gebeet] tilføjet om de store Opgaver, der forestaae vor Tid, om at man med forenede Kræfter maa stræbe o: s: v:

Men, Du gode Gud, Χstd. behøver blot eet Msk, naar han blot ►ret vil være villig til at finde sig i Alt.

Aha, altsaa det har man ikke Lyst til – og for at skjule det, saa lader man som var det endog ubeskedent at ville være ene, og derimod beskedent at ville være forenede – hvorved Anstrengelsen bliver saare lille for hver Enkelt, ja vel endogsaa bliver profitabel.

✂

XI2A361Er det det Uendelige, der forener Mskene? Nei, det Uendelige gjør dem Enkelte. Men det Endelige (jordiske Bekymringer, jordiske ►Begjeringer o: s: v: o: s: v:) forener dem. Men det vil man ikke tilstaae, og derfor gives det altid Udseende af, at det er Kjerlighed, Begeistring for Idee o: s: v: der forener dem, medens det dog er Selvkjerlighed og Begeistring for det Endelige, og Ideen, Sagen o: s: v: Skalkeskjulet.

✂

A52i96XI2A3591rKan Forholdet være dette: vi er Alle Χstne, eller man er Christen, og saa stræber man at blive det mere og mere, eller er Forholdet ikke sandere dette: det at være Χsten er noget saa Idealt, at Ingen af os er det, men at vi stræbe, eller dog Nogle af os stræbe efter at blive det?

Kommer ikke for en stor Deel den uhyre Indifferentisme og Dvaskhed deraf, at man udenvidere indrømmer Enhver at være 629Χsten, og derved foranlediger ham til at tænke som saa: hovedsaglig er jeg lige saa vidt som Den der kommer videst i at stræbe, thi jeg er jo Christen – altsaa blæse være med al Stræben.

Bør Prædiken ►ordentligviis bestyrke os i at vi ere Χstne, eller burde ⓘ ikkeikke] , først skrevet den snarere al Prædiken være til at forhindre os i at indbilde os at vi ere Χstne?

✂

A52i 95 XI2A358 1r ►Forbilledet.

Hvad der ellers fremstiller sig som det Overordentlige vil ikke have Efterfølgelse, Efterligning; den Overordentlige vil beundres, han bliver næsten vred, at Andre ⓘ vilvil] , først skrevet e efterabe ham, det er noget ►flaut Noget. Og derfor er det Beskedenhed at lade det være.

Men ►Χstus fordrer Efterfølgelse, ►hans Liv forholder sig til en Dom hisset. Men han er ogsaa Forbilledet ►i Retning af det Almeen-Msklige, Det som Enhver kan.

Her kommer saa den msklige ►Underfundighed igjen, man vender det at slippe for Efterfølgelsen som var det Ydmyghed, og man vender det som var det ►Formastelse, at ville ►ⓘ følgefølge] , først skrevet ΧstumΧstum efter, ja som blev han maaskee (ligesom ellers den Overordentlige) vred derover, stødt derover. O, msklige ⓘ Hyklerie Hyklerie] , først skrevet Hykk!

✂

A52i 94 XI2A357 1r ►Tyvesproget.

Det ►anprises som Mildhed, Kjerlighed o: D:, at man ikke drister sig til at sige om en Anden om nogen Anden, at han farer til 📌Helvede.

Godt nok; men det var dog nok ogsaa muligt, at her igjen er Tyvesproget. Sagen er, man har en hemmelig Gru for at tage Sagen alvorligt med en Anden af Frygt for, at dog maaskee saa Gud igjen skulde tage den alvorligt med En selv – og man er dog ikke saa ganske paa det Rene med sig selv, ei heller just stemt til ►Ret for Alvor ►sig selv betræffende at tage ►den Sag op om en evig Frelse og om en evig Fortabelse at vinde eller tabe i dette Liv, man er lidt bange for, at dette skulde gjøre En Livet for alvorligt.

Saa foretrækker man (for sin egen Skyld) at berolige sig ved dette Magelige: ►at vi Alle blive salige – og saa 630sminker man det ovenikjøbet op til at være Kjerlighed, formodentlig for at være ganske sikker paa at Ingen skal kunne faae det fra En. Msklige ►Underfundighed.

✂

A52i 93 XI2A355 1r Underfundighed

Vi Msker prise det som smukt og ⓘ kjerligt kjerligt] , først skrevet s ikke at forstyrre, som det hedder, Andre i deres Illusioner, religieuse Illusioner. Dette turde dog nok ogsaa have sin Grund i vor Magelighed og i at vi ikke selv ere ►ret visse i Noget. Thi Χstd. er af lige den modsatte Mening, anseer det just for hellig Pligt at rive Andre ud af deres Indbildninger (►👤Socrates frygtede ogsaa meest ⓘ atat] , først skrevet af være i en Vildfarelse). Men det forstaaer sig ifølge Χstd. er ogsaa den Χstne selv en vis Mand.

✂

A52i 92 XI2A354 1r ►Embedsmand

En Embedsmand kan ikke forkynde Χstd; thi at være Embedsmand er at skyde en Objektivitæt (ⓘ atat] , først skrevet »paa det er ►»paa Embedsvegne«) mellem sig og den Lærende; men Religionen fordrer Subjektiviteten, Lærerens Guds Forhold.

✂

A52i91XI2A3421rEt Msk. frelses ene af Naade – frelses vi derfor Alle? Er dette eet og det Samme.

✂

A52i 90 XI2A353 1r Ro.

Det Msk. ønsker er Ro, for at nyde (►nil beatum nisi quietum,👤Epicur)

Det Gud (ifølge Χstd) ikke vil, at Msk. skal have er netop Ro – ►Aand er Uro.

Alene saaledes er der en ►Mislighed ved det Protestantiske forsaavidt det er udelukkende ►i Retning af: at berolige.

✂

631 A52i 89 XI2A352 1r Χstds Lærer.

Kun i eet Tilfælde kan ►en Χstds Lærer der er forpligtet ved Eed paa det N. T. forsvare at lade sig underholde af »Staten« – nemlig som Arrestant og vel at mærke ⓘ ArrestantArrestant] tilføjet for Χstds Skyld.

✂

A52i88XI2A3561rJeg siger ikke, at Staten ikke i en vis Forstand kan være tjent med den Art Χstd., som nu er den officielle – naar den da forresten blev lidt dygtigere betjent – tværtimod egl. var vel Staten ikke tjent med at sand Χstd. blev forkyndt: men det jeg siger er, at Χstd. ikke kan være tjent med, at Sligt kaldes Χstd. At derfor Χstd. maa fordre, at først og fremmest Præsten prædiker om: at Det han hidtil har forkyndt som Χstd, at det egl. ikke er Χstd. Dog saaledes vil det igjen være Staten gavnlig; thi kun Χstd. i eminent Forstand kan være farlig for Staten. Tanke- og ideeløs Formildelse som den officielle Χstds-Forkyndelse kan Staten ikke være tjent med, den demoraliserer; men en Formildelse dog vel at mærke med dog saa megen Sandhed i sig, at det bliver ►gjort kjendeligt, at den er Formildelse, den vil igjen have saa meget af Strengheden at det vil – i Statens Interesse seet – [være] Staten tjenligt.

✂

A52i87XI2A3511rSkyldes det christelig Iver dette med Millioner Christne?

►Ja saa forsikkres der – hvilke uhyre Forraad af Høitidelighed er ikke forbrugt i denne Henseende!

Dog vover jeg at tvivle, og derimod vover jeg ikke at tvivle om, at dette med Millioner Χstne ⓘ erer] , ændret fra er den – instinktagtigt eller bevidst – den ►underfundigste ►Gavtyvestreeg af Mskheden, ►ret egl. ►beregnet paa, om jeg saa tør sige, at ►gjøre Gud en Streg i Regningen, ja at ►slaae en Streg over Χstd, at afskaffe den, eller rettere at faae den vendt saaledes, at den bliver lige det Modsatte af hvad den er.

Naturligviis er der ⓘ enen] , først skrevet <·····> Magt, der har sin Andeel ⓘ ogsaaogsaa] tilføjet i denne Forvirring, ⓘ denden] , foran er slettet det er ►noksom bekjendte, godmodige, skikkelige msklige Dumhed, der velmeent gjør 632det Gale, hvis den ikke ligefrem ⓘ forhindresforhindres] , foran er slettet med Magt, som fE naar Politiet ved en Ildebrand først og fremmest banker ⓘ denden] , < dem bort den hele Skare af skikkelige, godmodige Msker, der, oprigtigen, saa gjerne ville hjælpe, og som derfor tage det meget ilde op, at Politiet – ⓘ for at forhindre hvad der vilde skeefor at forhindre hvad der vilde skee] , ændret fra just fordi det vilde det Farligste om de modsatte, hvis den Skare kom til at hjælpe – bærer sig saaledes ad, istedetfor at behandle dem med 1v Agtelse og Taknemlighed.

Dog derom taler jeg ikke, nei jeg vil kun tale om dette med Millioner Χstne forsaavidt der er List og Underfundighed med i Spillet.

►Og er ⓘ dada] , < der Sagen ganske simpel. Saasnart der er Millioner Χstne er ►eo ipso Maalestokken for det at være Χsten forandret, Prisen trykket uhyre ⓘ ned!ned!] , < ned, Aha!

Dette ►convenerer nu os alle sammen meget godt: til saa billig Priis at være Χsten, med en ganske lille bitte, bitte, bitte Smule Anstrengelse endogsaa at være en alvorlig Χsten o: s: v: o: s: v:

Men hvem det nu frem for Alt convenerer er Χstds Lærerne, Præsterne – hvem det ⓘ jojo] , først skrevet v ogsaa skyldes. Naar ⓘ nemlignemlig] , først skrevet d det gjøres gjældende, at der kun er meget faae Χstne: saa bliver det at være Læreren meget anstrenget og det bliver en yderst fattig Ansættelse i Livet, et Levebrød snarere til at sulte ihjel af, et Levebrød, paa hvilket det vilde passe, ►hvad der staaer i Comedien om det Stykke Kjød, at der ikke var en Pille Fedt paa det.

2rAnderledes derimod naar vi faae Millioner Χstne. »Hvor skjønt, hvor høitideligt, at der saaledes nu ⓘ overaltoveralt] , først skrevet trin i Landet kneiser christelige Kirker, hvor Menigheden samles for at bekjende og dyrke den Gud, som hele Folket forenet bekjender og dyrker, et christent Folk«. ⓘ AltsaaAltsaa] , foran er slettet – overalt kneiser der nu Kirker; men siden der er saa mange, saa maa der vel være nogle, som, alene for ►Oversigtens Skyld, kneise over de andre. Det er der ogsaa – og til dem svarer velⓘ (ligesom (ligesom] , < – ligesom Præsterne svare til hine) til dem svarer vel Provsterne. Og ►gaaer Præsten i Klæde, saa er det vel bedst at Provsten gaaer i Silke. Men atter over disse Provster maae der vel kneise Nogle, alene for Oversigtens Skyld. Det bliver saa Bisperne – i Fløiel og ►med de Tusinder i Gage. Og maaskee bliver det fornødent, at der kneiser 633En eller Nogle over Bisperne – dog dette vil jeg ikke udføre, jeg standser ved Biskoppen. ⓘ DetDet] , først skrevet Han er ogsaa nok værd 2v at standse ved; thi han er ivrig og nidkjer, han kan aldrig stærkt nok ⓘ udtrykke, hvorudtrykke, hvor] tilføjet dyrebart – ja det troer jeg ►sku nok! – det er ham, hvor usigeligt det ligger ham paa Hjertet, at Alle ⓘ i Landet erei Landet ere] , ændret fra maatte blive Χstne – ja det troer jeg sku nok, der er Ingen villigere til at troe det end jeg. Thi dersom Sandheden kom for en Dag ►betræffende hvad det er at være Χsten og hvor ⓘ FaaeFaae] , < faae der ere det – ih, Gud Fader bevares, saa ►risiquerede man jo hele Stilladsen med Bisper og Provster og ►Rangspersoner og ►L'homberen og alt dette hersens ►gik i Skudder Mudder – see derfor er det saa uendeligt vigtigt, at det fastholdes, at vi Alle ere Χstne.^a

►Hvad er dog Msket en ►Gavtyv! Og hvad gjorde saa^b ►👤Adam i sin Tid? han skjulte sig – og blandt Træerne, thi man kan jo ikke skjule sig paa en Tallerken. Og saaledes kan man, naar man er en Gavtyv, ikke skjule sig, naar det skal opretholdes, at der kun er meget faae Christne; men imellem Millioner Christne der er man skjult – derfor priset være Du, Du hellige Iver og Nidkjærhed for at skaffe Millioner Χstne, eller for at opretholde^[c]

✂

A52i86XI2A3501rDer er een Synsmaade, som finder det Guddommelige i just at forbarme sig over Alle, Alle, Alle^a; der er en anden som finder det Gudd. i, at cassere millionviis som Ingenting som et Intet^b.

Det gjør dog en uhyre Forskjel i hvilken af disse Synsmaader man er opdragen.

Og hvilken af dem kommer det N. T. især Evangelierne nærmest?

✂

A52i 85 XI2A349 1r Christenhed.

At være Christen i Χsthed i ligefrem Overeenstemmelse er lige saa umuligt som at ►voltigere i en Spændetrøie.

✂

634A52i84XI2A3481rDersom En, der skulde løbe Væddeløb, kom paa Pladsen med store ►Vandstøvler paa, 3 Frakker, og ikke blot det men hans Tjener ventede ham der med en stor Kappe ⓘ en ►Vindslugeren Vindsluger] tilføjet som han tog paa: var dette da ikke latterligt? Og hvorfor? Fordi hans Paaklædning stod i intet ⓘ ForholdForhold] , først skrevet eller til ell. rettere i et Misforhold til hans Foretagende.

Saaledes er det ogsaa latterligt, naar En for at forkynde Χstd, ɔ: for at ►forkynde Selvfornegtelse, Forsagelse, ►item hvorledes Sandheden maa lide i denne Verden, ifører sig ►Fløiel og ►Stjerner og Baand, fremtræder ledsaget af ►guldgallonerede Tjenere o: s: v: thi hans ►Phænomen staaer i intet Forhold ell. rettere i et parodierende Misforhold til hans Tale. ⓘ ►Og dog leer Ingen.Og dog leer Ingen.] , tilføjet på langs i randen af papiret ; indrammet af blyantparenteser ⓘ Hans TaleHans Tale] indrammet af blyantparenteser er maaskee et Mesterværk i Veltalenhed, den frembringer en uhyre Virkning – ⓘ besynderligtbesynderligt] , foran er slettet og nok ikke i Retning af Latter: dette er det allerlatterligste.

✂

A52i83XI2A3471rIfølge det N. T. er det at være Christen ►det naturlige Msk. aldeles imod, der er overhovedet ifølge det N. T. Strid paa Liv og Død mellem Gud og Msk.

Forsaavidt vil der altsaa fordres allerede nogen Omdannelse for endog blot at blive opmærksom paa den christelige Fordring og for at kunne ►stille den frem.

Naar da En gjør det, saa er der strax vel ikke En men snarere Ti der faae travlt med at vise, at det er ►en uhyre Overdrivelse, at Sligt, »det kan da Enhver begribe«, er ikke Christendom.

Og det bliver saa ⓘ gjortgjort] tilføjet gjældende, da jo Enhver kan begribe det hiin ⓘ FørsteFørste] , < første faaer Uret: hvilket Galimathias!

Da Christendommen ifølge sin egen Lære forholder sig modsætningsviis til det at være Msk, saa følger ►eo ipso, at den ►Syllogisme: Enhver kan begribe det, maa vendes om nemlig saaledes: det Enhver kan begribe, det kan man være sikker paa, det er ikke Χstd.

Forvirringen har faaet yderligere ►Tilhold til nye Forvirring i det ►Sandsebedrag, at vi jo alle 1v ere Χstne. Thi 635i Forhold til et almindeligt Mskligt der gjælder det: Enhver kan begribe at det er det og det, ►ergo.

Det Christelige er nu i umindelige Tider ikke ►betjent i Charakteer, og Enhver, der ikke betjener det i Charakteer, gaaer ubetinget ind i dette: Enhver kan begribe ergo; en Charakteerløs kan umuligt polemisk ►holde igjen

Unge Msk, Du som engang maaskee kommer til at læse dette: Du vil, naar Du har læst det, finde det saa indlysende, at det næsten synes overflødigt at gjøre det saa indlysende. Min unge Ven, skal Du ►exeqvere det, Du vil Aar efter Aar behøve ⓘ stadigstadig] , først skrevet d dog Skole-Øvelse deri, ellers bliver Du dog narret og ender saa med at narre Andre, og ender dog i dette »Enhver kan begribe det«. Thi ved det Sande gaaer Du Glip af alle jordiske Goder; ved at gaae med i det »Enhver kan begribe det« kommer de jordiske Goder.

Troe Du mig! Med mig har det et eget Sammenhæng, derfor kan jeg ikke blive narret; ellers blev jeg det ogsaa. Selv den bedst afrettede ►Lokke-Due, det ender dog med, at den engang bliver narret, og flyver bort med de Duer, den skulde fange: men naar den ved en Snoer ⓘ erer] , først skrevet <bliv> bundet til ►Slaget, saa bliver^a

✂

A52i 82 XI2A341 2v At være Christen, at bekjende Christum.

I det N. T. fremstilles det saaledes: man kan kun være Christen i en Modsætning, kun bekjende Christum i en Modsætning, ɔ: der maa være Noget eller Nogen i Modsætning til hvem man er Χsten og bekjender at være ⓘ Christen thi der er, efter det N. T, Fare forbunden med at bekjendeΧstum.Christen thi der er, efter det N. TNye Testamente, Fare forbunden med at bekjendeΧstumChristum.] , ændret fra Christen. (►👤Tertullian siger ogsaa meget rigtigt: kun hvor Forfølgelse er, har Bekjendelse Sted cfr. hos 👤Böhringer).

I »Christenhed« ere vi alle Christne, her kan man altsaa ikke være Χsten i Modsætning, ei heller bekjende Χstum i Modsætning – men ifølge det N. T. hører til det at bekjende, at der er en Modsætning.

Hvad følger nu heraf. Heraf følger enten at det Hele 636med Christenhed er Galimathias, at man har at ►holde sig det N. T. efterrettelig, og i Modsætning til Christenhed, bekjende Χstum, fordi just »Christenhed« er det Sted hvor man allermindst ⓘ (uden i Modsætning)(uden i Modsætning)] tilføjet kan være Χsten, da ⓘ »Christenhed«»Christenhed«] , ændret fra det er en Løgn fortsat fra Slægt til Slægt; eller at det med Christenhed er i sin Orden, vi ere alle Christne; men i saa Fald vil altsaa det N. T. ikke mere kunne afgive Regelen for det at være Christen, da Situationen er aldeles forandret, og alle Forhold lige det Modsatte af det N. Ts, og følgeligt maatte vi vel bede Gud om en ny Aabenbaring, for at faae Instruxen ►betræffende at være Christen i »Christenhed.«

✂

A52i81XI2A3401r»Istedetfor ►Aandens Gaver som var i den første ⓘ Kirke,Kirke,] , ændret fra Kirke – maa vi bruge ►Speculationen o: D:« fortræffelige Surrogat, det er en Qvalitets Forskjel og dog skal det tjene istedetderfor, omtrent som hvis det at flyve fE skulde tjene istedetfor det at svømme. Eller kommer jeg, jo mere jeg speculerer og i denne Retning udvikler mig derved Aandens Gave nærmere, nei lige saa lidet som jeg, hvis jeg var blevet aldeles perfect i det at flyve derved var kommet det at svømme ⓘ nærmere.nærmere.] , først skrevet nærmere;

✂

A52i80XI2A3391r.... »nu behøves Miraklet ikke mere da Christendommen er saa udbredt«: Sludder og ⓘ HyklerieHyklerie] , ændret fra Løgn. Miraklet behøvedes nu mere end nogensinde; men vi ere listige nok til helst at ville være fritagne for at kunne gjøre Mirakler, vi holde mere af det Jævne og ►Sandselige og Ligefremme. Vi ere kloge nok til at forstaae, hvor anstrenget Livet maatte blive, naar vi skal have ⓘ Miraklet medMiraklet med] , først skrevet Miraklet,, og saa ere vi ►hykkelske nok til at lade som vare vi for beskedne til at ►begjere Sligt.

✂

637A52i79XI2A3381rBeviset for Christendommens Sandhed af dens Udbredelse er, christeligt, Nonsens. I det N. T. bevises den derfor heller ikke saaledes, ►Christus og Apostlene bevise den omvendt deraf: at man bliver slaget ihjel for den. Og denne Bevisførelse er jo ogsaa, christeligt, den eneste mulige; thi da Christendom er den polemiske Sandhed, saa maa ►Kjendet paa dens Sandhed og Beviset svare dertil altsaa være omvendt, polemisk.

Men i »Χsthed« er Kjendet blevet det Ligefremme (Udbredelse) og deri er igjen indirecte sagt, at man har gjort Christendommen til ►ligefrem Sandhed.

✂

A52i78XI2A3441rNei Gud i Himlene han er den eneste Magt, som ikke sælger ud, ei heller slaaer af; hans Priser staae evigt uforandrede, mere uforandrede end ►Polar-Stjernen.

Og i Forhold til disse de evigt uforandrede Priser (de findes i det N. T) har ⓘ hver hver] , først skrevet e Generation og hver Enkelt i Generationen at forstaae sig selv, hvor han er, dette er den første Betingelse for al Reformation og for ethvert Fremskridt.

Antager Nogen, at det vel maa gaae med den Idealitet (at være Christen) ligesom med enhver Idealitet, at da det naturligt gaaer baglænds med et Msk (det kan nu engang ikke være anderledes) at der saa ogsaa maa slaaes af: vel, Prisen maa dog ikke forandres, men der maa ►gjøres sand Status op for at see, hvor stærkt man trækker paa »Naaden«. Forandre Prisen kan Gud ikke, saa er han ►eo ipso ikke Gud; men han kan hjælpe os Stakkel[s] Msker ved Hjælp af Naaden, derimod kan han ikke tjene et høistæret Publikum (om dette Publikum saa var hele Mskheden) med at forandre Prisen.

✂

XI2A3451v►En er ved Eed forpligtet paa det N. T. Ganske rigtigt; men ved nærmere Eftersyn har han vel forstaaet 638det saaledes: at han forpligtede sig i samme Forstand som alle de Andre paa den Tid i den By o: s: v: gjorde det.

Hvilket uhyre ►Spatium for nærmere Bestemmelser, hvilken Distance fra det ►primitivt at aflægge Eed paa det N. T.

✂

A52i 77 XI2A346 1r Hvorledes jeg forstaaer Fremtiden

►Vistnok skal der reformeres; og det vil blive ^[a] en frygtelig Reformation, sammenlignet med den vil ►den lutherske kun næsten være en Spøg, en frygtelig Reformation; thi Sagen er, ►Christendommen er ⓘ egleglegentlig] tilføjet slet ikke til, og det bliver rædsomt, naar en ved ⓘ barnagtigbarnagtig] , først skrevet den for Χstdom forkjelet ►Slægt, ►bedaaret i den Indbildning at være Christen, naar den skal have Dødsstødet igjen af hvad det er at blive Christen at være Christen.

►Hedningen forstod rigtigt at Χstd. er Mskhad – saa frygteligt var det at blive Christen. Men rædsommere, naar man er forkiælet og ►blødagtiggjort ved lidt ►Slikkerie som kaldes Χstdom, bedaaret i den Indbildning at være Χsten – saa at skulle lære om igjen.

Dersom dette pludseligt bragtes over et Individ, en Slægt, 1v det var vel ⓘ overmenneskeligt; og varovermenneskeligt; og var] , ændret fra overmenneskeligt; og; < overmenneskeligt. Thi vel ⓘ ogsaaogsaa] , først skrevet f, hvis et Mske tør tale saaledes, for strengt af Guddommen, thi Herre Gud denne forkiælede ⓘ søllesølle] , først skrevet sølled Stakkel, han har jo dog ikke selv al Skyld for, hvad Slægterne i lang Tid bære Skylden for.

Derfor – saaledes forstaaer jeg det – ⓘ dada] , ændret fra er ►Gud er langmodig, saa seer han det an, han forkaster ikke hele denne Slægt, ei heller sætter ⓘ hanhan] , < ham dem en Opgave som maatte blive deres Undergang.

Men deraf følger ikke at Alt skal gaae som hidtil. Nei, der skal begyndes:

vi har heelt og fuldt og sandt at ►gjøre Status op – og dette er min Opgave, saaledes forstaaer jeg det.

2rSaligheds-Vilkaaret er i det N. T. knyttet til det at være Christen – og i den Forstand som det N. T. tager det er ikke en eneste af os Χsten, ikke en eneste. Imidlertid – medens vi leve sorgsløse hen – sidder Gud roligt 639i Himlen, med ►Evighedens Regnskab i Tanke – og husk vel paa det, han imponeres ikke af Millioner som maatte han slaae af, fordi vi i millionsviis ikke ere Χstne, skjøndt vi ⓘ allealle] , foran er slettet vel kalde os saa. See, hvad gjøre vi herved? Fremdeles, hvis Fordringen i dette Øieblik blev gjort ⓘ gjældendegjældende] , < gjeldende, Fordringen som den er i det N. T. der er ikke een af os, ikke een eneste, uden at han er knust, tilintetgjort, just fordi vi alle sammen ere, hvad der er uendeligt ⓘ FarligereFarligere] , først skrevet Falr end at være Hedning eller Jøde, ere forkiælede, blødagtiggjorte, demoraliserede, og det allerfarligste, demorali2vserede ved Hjælp af Χstd – men Gud, husk vel paa ⓘ det –det –] , først skrevet det, Gud imponeres ikke af Millioner.

See, er det saa ikke Langmodighed, ubeskrivelig Langmodighed – o, at det ►blot er saa, men jeg mener at turde troe det – at han tillader os at gjælde for Christne, men saa dog idetmindste fordrer Eet, at der skal bringes Sandhed ind i det, at Status skal gjøres op, at vi ikke skulle søge at finde om muligt en endnu større Kunstner end ►den afdøde Biskop, en endnu større Kunstner ►i Retning af [at] skjule, tilsløre, dække ved Hjælp af ►Sandsebedrag; men at vi skulle være redelige nok til at ville taale, at den sande Tilstand blottes.

✂

A52i76XI2A3371rTrods den aldeles forandrede Situation vedblive (ladende som Ingenting) at bruge Bibel-Udtrykket.

Exempel: ►den Christne er en Gjæst, en Fremmed, en Udlænding her i Verden (saaledes messes der endnu en Søndag hvert Aar i Collecten, og »Præsten« bruger da oftere dette Udtryk) – er det nu ikke enten Vrøvl, Tankeløshed – eller Hyklerie, er en saadan Gudstjeneste ikke at ►gjøre Nar af Gud?

Forsøg det, siig om ►Biskop 👤M.: han var en Fremmed og Udlænding her i Verden – er det ikke den blodigste Satire.

✂

640A52i75XI2A3361rDet N. T. maa virkelig (ogsaa blot ►pathetisk) have et ganske andet Begreb om Tro end nu tildags; thi ►Χstus siger jo udtrykkeligt, at de Tegn som skulle ledsage Dem, som troe ere – og nu kommer Miraklet. Og i dette Sted er der da ikke Tale særligen om Disciplene.

✂

A52i74XI2A3351rI vor Tid, som nivellerer Alt, hvor snart ikke blot Fødsel, Formue o: D. er Gjenstand for Had og Misundelse, men vel snart ogsaa det at være et godt Hoved, at have Talent, at være meget flittig o: s: v: kunde vække Forfølgelse: lad der En vove at yttre og vedstaae, at han troer, at han bliver evig salig – de Andre fare til 📌Helvede: ►jo, jeg takker – hvis det da er En, som man ikke i selvbehagelig Indbildskhed og Overlegenhed kan affærdige ynkende som halvgal – jo, jeg takker: Forfølgelsen er vis. Men nu tildags er Ingen Christen i Charakteer, man er Christen ►uden Distinctionen Himmerig og Helved, vi blive alle saadan eens salige, Evigheden er just ►Nivellementet mener man.

✂

A52i73XI2A3342vOppositionen paa det kirkelige Gebeet ►er aldeles ikke i Charakteer, den har Ret i hvad den siger idetmindste for en Deel, men er ikke i Charakteer. Taktiken mod den vilde derfor være: at anbringe Idealerne, ved Hjælp af disse at tvinge den i Charakteer eller ►gjøre aabenbart, at de ere charakteerløse.

►👤Fenger i 📌Slotsbjergbye skrev i nordisk Kirketiden[de] en Artikel om Helvedstraffenes Evighed, hvor han statuerer disse og haaner de Christne, der bilde sig ind at være Christne uden at have: 📌Himmerig – 📌Helvede. Han har christelig Ret. Men han er aldeles ikke ►i Charakteer af hvad han siger. At troe, at der er et 📌Helvede, at Andre fare til 📌Helvede – og saa gifte sig, avle Børn, leve i en Præstegaard, tænke paa at faae et stør641re Kald o: s: v: o, det er en rædsom Egoisme. Men saaledes er det N. T. heller ikke. Enhver der troer, at der er et 📌Helvede at Andre fare til 📌Helvede, han er ►eo ipso Missionair, det er det Mindste han kan gjøre.

►👤Rudelbach, (og ►👤Grundtvig ligesaa) raabe paa, at det er Statskirken, der ødelægger Χstd.: og begge To blive i statskirkeligt Embede, G. tager det behageligste i hele Landet, og R. et stort Levebrød.

✂

A52i72XI2A3331r►Vor Kirkes symbolske Bøger antager, at der ere forskjellige Grader af Salighed hisset – hvorfor tale Præsterne aldrig derom, det var jo muligt, at een eller anden af deres Tilhørere kunde ønske at eftertragte en høiere Grad.