Kierkegaard, Søren Frem mod kirkestriden

Christendom.


Den tilforladelige Dom om hvad Χstdom er, er og bliver det med Χstds Indkomst samtidige Hedenskab og Jødedom. At Χstd. er Mskhad sees ogsaa let deraf, at Χstd. fordrer at et Msk. skal hade sig selv. Overhovedet er det ubetingede Forhold til det Ubetingede dræbende for det hvad man naturligt tænker paa ved det Menneskelige.

I »Christenhed« faaer man da aldrig sandt at vide hvad Χstdom er; thi Christenhed er et Samfund af Msker, der hverken have Tro til i Sandhed at blive Χstne, eller Mod til at bryde med Χstd, og som til den Ende selv have lavet en Χstd..

Det er yderst træffende hvad 👤Pascal siger om Χstheden, at det er et Samfund af Msker, som ved nogle Sacramenter – fritage sig for den Pligt at elske Gud.

Christenheden er aldeles nøiagtigt Det, just Det, som Χstus vilde have bort, just Det, han kom til Verden for at tilintetgjøre.