Kierkegaard, Søren Frem mod kirkestriden

A52i 66 XI2A327 1r Christendom.

Den ►tilforladelige Dom om hvad Χstdom er, er og bliver det med Χstds ►Indkomst samtidige Hedenskab og Jødedom. At Χstd. er Mskhad sees ogsaa let deraf, at ►Χstd. fordrer at et Msk. skal hade sig selv. Overhovedet er det ubetingede Forhold til det Ubetingede dræbende for det hvad man naturligt tænker paa ved det Menneskelige.

I »Christenhed« faaer man da aldrig sandt at vide hvad Χstdom er; thi Christenhed er et Samfund af Msker, der hverken have Tro til i Sandhed at blive Χstne, eller Mod til at bryde med Χstd, og som ►til den Ende selv have lavet en ⓘ Χstd..Χstd.Christendom.] , først skrevet Χstd.;

Det er yderst træffende ►hvad 👤Pascal siger om Χstheden, at det er et Samfund af Msker, som ved nogle Sacramenter – fritage sig for den Pligt at elske Gud.

Christenheden er aldeles nøiagtigt Det, just Det, som Χstus vilde have bort, just Det, han kom til Verden for at tilintetgjøre.