Kierkegaard, Søren Frem mod kirkestriden

Var 👤Mynster et Charakteer Msk?


Jeg skal lægge Sagen til Rette for Enhver saa kan han selv besvare sig det.

1) Vil Nogen negte, at Biskop 👤M.s Prædiken er i Retning af at anprise at have Grundsætning Charakteer, eller at han i den Henseende baade mundtlig og skriftligt har gestikuleret meget stærkt som var han et Charakteer Msk.?


2) Hans mangeaarige Liv ligger nu for os: man vise deri en eneste Handling, der endog blot fjernt ligner en Charakteer-Handling.

Vil Nogen sige: maaskee gav Omstændighederne ikke Anledning dertil, da vilde jeg svare, deels at dette er Nonsens, i en saa jammerlig og syndig Verden som denne er der hver Time Anledning til en Charakteer-Handling, hvis man er en Charakteer; deels: 1) 👤M. var samtidig med den største religieuse Bevægelse vi have haft (👤Grundtvig 1825.26.27.): fik vi der en Charakteer-Handling – thi Anledning var der dog vel? 2) 👤M. blev samtidig med Katastrophen 1848 hvor hele hans System gik i Madskabet, fik vi der en Charakteer Handling? og Anledning var der dog!


3) Man gjøre Contra Prøve (skjøndt dette er overflødigt, det Foregaaende er nok) men man gjøre den, man, om jeg saa tør sige, chemisk analysere enhver Handling af Biskop 👤M. og man skal finde i Alt Klogskabens Tvetydighed, altid en mystificerende Forvexling af Endeligt og Uendeligt, altid med Forbehold altid kun til en vis Grad ( Prof.👤Hiorth har valgt som Motto det Ord af 👤Mynster »uden Forbehold og ganske« – og satirisk nok sat 👤Mynsters Navn under, et complet Epigram over Misforholdet mellem 👤Mynsters Søndag og Mandag).