A52i33XI2A2941rHvilke Egenskaber maa Den have, der i Aands-Forhold skal virke ►»standsende«?
Han maa have Veemod til at røre ved Hjælp af ⓘ
Idealernea De Tusinder og Tusinder, der i Middelmaadighedens Tjeneste ere travlt virksomme – de kunne kun standses ved Idealerne.
✂ a ; Veemod til ⓘ indtagende at kunne røre ⓘ Dem, som dog have Modtagelighed og ville give sig hen – standsede.
Han maa have Satire atter ved Hjælp af ⓘ Idealerneb
✂ b ; Satire for ⓘ dræbende at kunne ⓘ ramme Middelmaadighedens ustandselige Travlhed – standset.
Det er den Magt han maa ⓘ have, et Dobbelt, dog dybere seet det Ene og Samme.
Men selv maa han ikke være nogen Magt; thi da kunde han maaskee komme til, istedetfor blot at virke standsende, at begynde noget Nyt, eller at gjøre begge Dele halvt.
Nei, som Veemod og Satire, dette ene og samme Dobbelte er Standsningens Magt, saa maa ⓘ Den i hvem denne Magt er, den Standsende, ikke være en Magt men en Afmagtc – en Digter, og da naturligviis uden 597Forbindelse ikke blot med noget Partie men med noget eneste Menneske.
✂ c , en Svaghed
Og naar saa en saadan Digter ⓘ er, gudeligt forstaaet, ⓘ en Svaghed, saa han tvinges enten han vil eller ei; og naar han tillige, gudeligt 1v forstaaet, er en Svaghed nemlig i ubetinget Lydighed mod den Magt, som tvinger ham: saa er han Standsningen.
Og »Standsningen« er det Første der vil forestaae Christenheden; som naar ved Solens Frembrud i Morgen alle Nattespøgerierne og Troldfolket og hele det ►phantastiske Mylder ⓘ forsvinder: saaledes vil Idealerne lyse ind i dette ikke mindre phantastiske Vrøvl med disse Millioner og ⓘ Millioner Χstned, dette Mylder af Χstne, der rende mellem hinanden og hvor vi alle ere Χstne – Idealerne ville lyse ind: og see ⓘ det forsvandt ►der var slet ingen Χsten.
✂ d som avle Χstne,
Gud er interesseret i Idealerne; Mennesket mener – det er nemlig Mennesket det Beqvemmeste – at kunne være ham [til] Behag ⓘ ved Hjælp af Surrogatet, det Numeriske, at skaffe ham flere og flere Millioner af – Ikke Χstne; istedetfor selv at stræbe indtil det Yderste i Retning af ⓘ Idealet, foretrækker man, ►efter som Ens Vilkaar er, at skaffe Gud 10 ell. 2r 100 ell 1000 ell. 100000 ell. en Million af Ikke Χstne, der ere blevne – ►hvor fortjenstligt – Ikke Χstne ved den Mands Virken, som fritog sig for sit eget Vedkommende fra at stræbe til det Yderste.