Efter sidste flytning

✂

◄ Det første Exempel paa Aflad ... unddrage sig fra Forfølgelse : sml. NB23:106.a (1851), i SKS 24, 259; SKs kilde er formentlig kapitlet »Cyprian« i F. Böhringer Die Kirche Christi und ihre Zeugen oder die Kirchengeschichte in Biographieen bd. 1,1-1,4 og 2,1-2,3 (7 dele), 📌Zürich 1842-55 (senere udkom bd. 2,4-2,5, 1856-58), ktl. 173-177 (forkortet Die Kirche Christi und ihre Zeugen); bd. 1, 1. del, s. 387. Böhringer omtaler det tiltagende forfald blandt de kristne i 📌Kartago og skriver: »Es hat 👤Cyprian in seiner Schrift von den Gefallenen davon eine düstere Beschreibung gemacht. Mit grosser Leichtfertigkeit liessen sich Viele bestimmen, zu opfern, oder erkauften sich Bescheinigungen, als hätten sie dem kaiserlichen Gesetze Genüge geleistet. 'Gleich bei den ersten Worten des drohenden Feindes verliess eine sehr grosse Anzahl Brüder ihren Glauben auf verrätherische Weise und wurde nicht durch den ungestümen Angriff der Verfolgung zu Boden geworfen, sondern warf sich durch freiwilligen Fall selber zu Boden. Sie haben nicht einmal so lange gewartet, dass sie befragt verläugneten und ergriffen zum Opfer auf das Kapitol gingen. Sie sind vor der Schlacht überwunden und ohne Kampf, und haben sich nicht einmal diess übrig gelassen, dass man meinte, sie opferten wider Willen den Götzen. (...).'« Herefter fortælles det, hvordan de frafaldne søgte for små beløb at købe sig til genoptagelse i kirkens fællesskab, s. 387f.: »Sie wandten sich bittend an die Bekenner und Märtyrer um 'Ablassbriefe'; deren Fürsprache ward von je in der Kirche hochgeachtet; ihre Fürsprache sollte nun auch sie 'ohne Busse, ohne Genugthuung', in die Kirchengemeinschaft wieder einführen. Manche Bekenner waren schwach und eitel; einige leichtfertig genug, Scheine ganz allgemein auszufertigen, etwa so: 'diesem soll nebst den Seinigen die Theilnehmung gestattet werden.'« – Cyprian: Thascius Caecilius 👤Cyprianus (e. 200-258), biskop, en af de rom.-katolske 'kirkelige forfattere' og martyr; blev kristen og lod sig døbe o. 245, blev valgt til biskop i Kartago i 📌Nordafrika i 248 el. 249. Under det stigende frafald fra kirken stred han med tilslutning fra 📌Rom imod 'bekendernes' ret til at udstede tilgivelse til de frafaldne. Han efterlod sig et omfattende forfatterskab af apologetisk, ekklesiologisk, dogmatisk, etisk og sjælesørgerisk indhold, desuden bekendelser om sin omvendelse og et skrift med opmuntring til martyriet. Under de voldsomme forfølgelser under kejser Decius i 249-50 unddrog han sig martyriet, men led senere martyrdøden uden for Kartago den 14. sept. 258. – Afladsbreve: de skriftlige forsikringer om eftergivelse af straf, som den katolske kirke meddeler syndere, var især udbredt i den sene middelalder.

I trykt udgave: Bind 27 side 551 linje 3

◄ den, som det hedder, giver Glæderne deres rette Smag : Der sigtes formentlig til 👤J.P. Mynsters prædiken over ►Joh 10,11-17 til anden søndag efter påske, nr. XXIX »At vi alle, eenfoldigen og oprigtigen, skulle [skal] holde os til den samme christelige Tro« i Prædikener paa alle Søn- og Hellig-Dage i Aaret, 3. opl., bd. 1-2, 📌Kbh. 1837 [1823], ktl. 229-230 og ktl. 2191; bd. 1, s. 358-369; s. 362: »Det er (...) sandt, at de fleste Mennesker have mange Plager i Verden, men det er tillige sandt, at de største iblandt disse ere Misfornøielse og Tvivl og Frygt og Bekymring, at det Gode, de egentlig savne, er et saadant, som kunde formindske Sorgernes Bitterhed, og give Glæderne deres rette Smag.« Om dette gode siger Mynster: »vi [have] dog intet andet Navn for hiint store Gode, end Troen, den sande, levende, christelige Tro; i den er Grundvolden for al vor Beroligelse, Kilden til alt det, der kan fylde og lyksaliggiøre Hiertet«, s. 363. SK har tidligere henvist til samme sted, jf. journaloptegnelserne NB15:122 (1850), i SKS 23, 86; NB22:169.a (1851), i SKS 24, 196; samt NB23:184 (1851), i SKS 24, 281.

I trykt udgave: Bind 27 side 551 linje 8

◄ Ergo er Χstd. slet ikke til : SKs pointe, at kristendommen slet ikke er til, findes først rigtigt udtalt i Indøvelse i Christendom (1850; skrevet 1848-49), hvor det fx hedder: »Christenheden har afskaffet Christendommen, uden ret selv at vide det; Følgen er, at skal der gjøres Noget, maa man forsøge igjen at indføre Christendommen i Christenheden«, SKS 12, 49,33-35, eller: »Christendommen er ganske bogstaveligen dethroniseret i Christenheden; men er den det, saa er den ogsaa afskaffet«, SKS 12, 221,29-31. Senere blev påstanden et ledemotiv i kirkestriden.

I trykt udgave: Bind 27 side 551 linje 11

◄ »Naaden.« : Optegnelsen er sammen med de to følgende nedskrevet på et løst ark. Alle tre optegnelser bærer samme overskrift og er udaterede.

I trykt udgave: Bind 27 side 551 linje 19

◄ Vi frelses Alle af Naade : hentyder til den lutherske lære om, at man ikke gennem gode gerninger kan gøre sig fortjent til Guds nåde, men kun gennem troen. Se også fx afsnittet om frelse af nåde i ►Ef 2,1-10.

I trykt udgave: Bind 27 side 551 linje 20

◄ der fordres, at følge Χstum efter : se fx ►Matt 10,38, hvor 👤Jesus i sin udsendelsestale til de tolv disciple siger: »hvo [den] som ikke tager sit Kors, og følger efter mig, er mig ikke værd« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 551 linje 29

◄ forsage Verden : se ►Luk 14,33, hvor 👤Jesus i sin tale om prisen for efterfølgelse siger: »Saaledes og [også] Hver af Eder, som ikke forsager alt det, han haver, kan ikke være min Discipel« (NT-1819). Se også formaningen i ►1 Joh 2,15-16: »Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kierlighed ikke i ham. Thi alt det, som er i Verden, Kiødets Lyst, og Øinenes Lyst, og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 551 linje 30

◄ afdøe : Det er en central tanke hos 👤Paulus, at mennesket ved Kristus er død fra synden, jf. ►Rom 6,2: »Vi, som ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?« (NT-1819). Jf. også ►1 Pet 2,24, hvor det siges, at Kristus »selv bar vore Synder paa sit Legeme, paa Træet, paa det [for at] vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed« (NT-1819). Jf. endvidere ►Kol 2,20, hvor Paulus skriver: »Dersom I da ere afdøde med Christo fra Verdens Børne-Lærdom, hvi [hvorfor] besværes I da med Anordninger, som de, der leve i Verden?« (NT-1819). Disse tanker blev inden for dele af mystikken og pietismen skærpet således, at menneskets liv er en daglig afdøen fra synden, fra lysterne og fra verden i selvfornægtelse og fuldstændig løsgørelse fra alt, hvad der har med det timelige og verdslige at gøre. Herved blev vægten forskudt, fra at mennesket ved Kristus er afdød fra synden, til at mennesket ved troen også skal afdø fra synden.

I trykt udgave: Bind 27 side 551 linje 30

◄ borgerlig Retfærdighed : dvs. samfundets love.

I trykt udgave: Bind 27 side 551 linje 33

◄ tager (...) Naaden forfængelig : misbruger nåden på en letsindig måde.

I trykt udgave: Bind 27 side 552 linje 2

◄ »Naaden.« : 551,19.

I trykt udgave: Bind 27 side 552 linje 11

◄ Man taler om, at en Regjering kan holde sig endnu en 20 a 30 Aar ved at fire : kilde ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 27 side 552 linje 12

◄ lige overfor : i forhold til.

I trykt udgave: Bind 27 side 552 linje 29

◄ betræffende : hvad angår, vedrørende.

I trykt udgave: Bind 27 side 552 linje 29

◄ »Naaden.« : 551,19.

I trykt udgave: Bind 27 side 552 linje 32

◄ tage (...) hen : tage imod, bemægtige sig.

I trykt udgave: Bind 27 side 553 linje 16

◄ Biskop M. : dvs. biskop 👤J.P. Mynster ( 595,1).

I trykt udgave: Bind 27 side 553 linje 19

◄ være bestilt : være hurtigt overstået (med).

I trykt udgave: Bind 27 side 553 linje 21

◄ mig betræffende : hvad angår mig.

I trykt udgave: Bind 27 side 553 linje 27

◄ at jeg ikke skal tale om : dvs. for slet ikke at tale om.

I trykt udgave: Bind 27 side 553 linje 31

◄ christelig Ueensartethed med denne Verden : se fx ►Jak 4,4: »I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud.« Se også ►Rom 8,7-8, hvor 👤Paulus skriver: »For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag.« Se endvidere ►Luk 14,26 ( 651,27).

I trykt udgave: Bind 27 side 554 linje 21

◄ Afkald og Forsagelse : 551,30.

I trykt udgave: Bind 27 side 554 linje 23

◄ Guds-Mand : fast udtryk om en troende, gudfrygtig mand, som står i pagt med Gud, her brugt ironisk.

I trykt udgave: Bind 27 side 554 linje 26

◄ Den, som hades af Mskene ... han skal skee al Landsens og Verdsens Ulykke: se fx ►Matt 10,17-18, hvor 👤Jesus i sin udsendelsestale til de tolv disciple siger: »Vogter Eder for Menneskene, thi de skulle [skal] overantvorde [overdrage] Eder til Raadet, og hudstryge [piske] Eder i deres Synagoger. I skulle og [også] føres for Fyrster og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd« (NT-1819); ►Matt 10,22: »Og I skulle [skal] hades af Alle for mit Navns Skyld« (NT-1819); ►Matt 24,9, hvor Jesus siger til disciplene: »Da skulle [skal] de overantvorde Eder til Trængsel, og slaae Eder ihiel; og I skulle hades af alle Folkene for mit Navns Skyld« (NT-1819); ►Joh 15,20, hvor Jesus i sin afskedstale siger til disciplene: »Kommer det Ord ihu, som jeg sagde Eder: en Tiener er ikke større end hans Herre. Have de forfulgt mig, skulle [skal] de og [også] forfølge Eder« (NT-1819); og ►Joh 16,1-4, hvor Jesus siger til disciplene: »Dette haver jeg talet til Eder, at I skulle [skal] ikke forarges. De skulle udelukke Eder af Synagogerne; ja den Tiid skal komme, at hver den, som ihielslaaer Eder, skal mene, han viser Gud en Dyrkelse. Og dette skulle de giøre Eder, fordi de hverken kiende Faderen, ei heller mig. Men dette haver jeg talet til Eder, paa det [for at], naar Timen kommer, I skulle komme ihu, at jeg sagde Eder det; men dette sagde jeg Eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos Eder« (NT-1819). – al Landsens (...) Ulykke: fast udtryk: alle mulige ulykker, alt ondt.

I trykt udgave: Bind 27 side 554 linje 27

◄ have det bedste Stykke af Stegen : 590,26.

I trykt udgave: Bind 27 side 554 linje 31

◄ øverste Plads ved Bordet o: s: v: : 556,19.

I trykt udgave: Bind 27 side 554 linje 32

◄ Χstd. er slet ikke til? : 551,11.

I trykt udgave: Bind 27 side 554 linje 35

◄ At sye uden at slaae Knude paa Traaden : 555,6.

I trykt udgave: Bind 27 side 555 linje 2

◄ »det er Mængden der skal gjøre det« : ordsprog, som skal udtrykke, at det er den store omsætning, der skal give fortjenesten, selv om avancen er ringe, jf. »'Det er Mængden, der skal gjøre det', sagde Kræmmeren, han solgte sine Varer under Indkjøbsprisen«, og: »'Det er Mængden, der skal gjøre det', sagde Manden, han tabte en Skilling paa Snesen«, optegnet som nr. 6673 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 558,4) bd. 2, s. 49. Sml. SKs nedenstående anekdote ( 556,4).

I trykt udgave: Bind 27 side 555 linje 4

◄ Det var som bekjendt Uglspil ... gik de Glip af det første Sting : hentyder til en af de historier, der fortælles i folkebogen om 👤Till Uglspil fra det 16. årh. I den udg., som SK ejede, fortælles i den 49. historie, hvordan Uglspil udsendte et brev til 📌Tysklands skræddere. Han lovede heri at lære dem en kunst, der ville blive til nytte for dem og deres børn, og som ville blive husket til evig tid. Da skrædderne spændt samledes i 📌Rostock, fik de denne belæring: »naar I have traadet Naalen, saa glemmer ikke, at I jo slaaer en Knude paa den ene Ende, ellers giør I mange Sting forgieves«, Underlig og selsom Historie, om Tiile Ugelspegel, En Bondes Søn, barnefød udi det Land Brunsvig, 📌Kbh. »Trykt i dette Aar« (formentlig mellem 1812 og 1842), ktl. 1469, s. 82f.

I trykt udgave: Bind 27 side 555 linje 6

◄ Sy-Jomfruer med : tillige syersker.

I trykt udgave: Bind 27 side 555 linje 12

◄ Selvfornegtelse Forsagelse af Verden : 551,30.

I trykt udgave: Bind 27 side 555 linje 21

◄ river hen : henriver, betager.

I trykt udgave: Bind 27 side 555 linje 22

◄ Frugtopsats : sml. stykket »At Præsterne ere Menneske-Ædere, og paa den afskyeligste Maade« i Øieblikket nr. 9, hvor det om præsten hedder: »fortjener han ikke en Sølv-Bordopsats, et Ridderkors, en heel Besætning af broderede Lænestole [ 556,18], et Par Tusind mere om Aaret, han denne herlige Mand, der, selv bevæget indtil Taarer, saaledes kan skildre de Herliges [dvs. martyrernes] Lidelser«, SKS 13, 384.

I trykt udgave: Bind 27 side 555 linje 27

◄ derimod : imod det.

I trykt udgave: Bind 27 side 555 linje 30

◄ tager forbindtligst : dvs. tager taknemmeligt (derimod).

I trykt udgave: Bind 27 side 555 linje 30

◄ løb jeg (...) Fare for : risikerede jeg.

I trykt udgave: Bind 27 side 555 linje 35

◄ Wienervogn : fornem, dobbeltsædet hestevogn med kaleche.

I trykt udgave: Bind 27 side 555 linje 37

◄ et christent Folk : Slagudtryk som 'det kristne folk', 'den kristne stat' o.l. var oppe i tiden. Se fx 👤H.L. Martensen Den danske Folkekirkes Forfatningsspørgsmaal, 📌Kbh. 1851, ktl. 655, hvor der indgående argumenteres for en 'christelig Stat' og 'et christeligt Folk' og indirekte for et 'christeligt Land'. Se fx s. 7: »At den christelige Stat staaer i et indre Forhold til den christelige Kirke følger i Almindelighed heraf, at den christelige Stat forudsætter et christeligt Folk; men da det saaledes er det samme Folk, der er i Staten og i Kirken, saa kan og bør der ikke være nogen Strid mellem Statens og Kirkens Principer, skjøndt vistnok [sandt nok] det fælleds Berøringspunkt, det Omraade hvor Kirke og Stat mødes, ikke nærmest og umiddelbart er Troens og Troeslærdommenes, men Sædernes og de sædelig-religiøse Grundsætningers.« Også i den grundtvigianske litteratur var disse udtryk udbredte.

I trykt udgave: Bind 27 side 556 linje 2

◄ den Fortælling om en Øltapper ... det er Mængden der skal gjøre det : kilden er ikke identificeret. SKs pseudonym 👤Vigilius Haufniensis beretter samme anekdote i Begrebet Angest (1844), i SKS 4, 372,4-6, og SK bringer den i avisartiklen »Den religieuse Tilstand« (26. marts 1855), i SKS 14, 163f. – Øltapper: ølhandler el. krovært, der tapper el. udskænker øl. – Skilling: Den da. møntfod var inddelt i rigs(bank)daler (forkortet 'rd.'), mark (forkortet 'mk') og skilling (forkortet 'sk'). Der gik 16 skilling på en mark, og 6 mark på en rigsdaler, altså 96 skilling på en rigsdaler. Et par sko kostede 3 rigsdaler og et pund rugbrød 2-4 skilling. En kontorchef havde 1600-1800, en fuldmægtig 800-1000, mens en håndværkssvend tjente o. 300 rigsdaler i årsløn. En pige i huset fik højst 30 rigsdaler om året foruden kost og logi, mens en københavnsk arbejdsmand tjente 64 skilling om dagen. – svare Regning: fast udtryk: give et udbytte, betale sig.

I trykt udgave: Bind 27 side 556 linje 4

◄ 4 ß (...) 3 ß: skilling ( 556,4).

I trykt udgave: Bind 27 side 556 linje 8

◄ vel her paa : her godt på.

I trykt udgave: Bind 27 side 556 linje 15

◄ de broderede Lænestole : 555,27. Biskop 👤Mynster ( 595,1) skriver i Meddelelser om mit Levnet, 📌Kbh. 1854, som udkom den 8. april 1854, om, hvordan han som ny biskop kom hjem til bispegården: »Jeg forefandt Flere af vor Kreds i Stuen, men de syntes ikke at have Lyst til at forlænge Samtalen, som de da og virkelig vare begierlige efter, at jeg skulde træde ind i det andet Værelse. Jeg havde næsten allerede giennemvandret dette, fordybet i mine egne Tanker, da mit Øie pludselig fæstedes paa noget Usædvanligt, og jeg saae da i Salen et nyt prægtigt Ameublement, Sopha og 10 Lænestole, broderede med den smagfuldeste Konst – et Værk af Confirmandinder og andre venlige Væsener«, s. 242f.

I trykt udgave: Bind 27 side 556 linje 18

◄ Skilpaddegilder : middagsfester med den kostbare skildpadde som hovedret.

I trykt udgave: Bind 27 side 556 linje 18

◄ sidder øverst til Bords : hentydning til ►Luk 14,8-11, hvor 👤Jesus siger: »Naar du er buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst tilbords, at ikke en hæderligere end du maatte være buden af ham; og den, som indbød dig og ham, maatte komme, og sige til dig: giv denne Plads; og du da med Blusel komme til at sidde nederst. Men naar du er buden, gak [gå] hen, og sæt dig nederst, at naar han kommer, som dig indbød, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig høiere op; og da skal du have Ære for dem, som sidde med dig tilbords. Thi hver den, sig selv ophøier, skal fornedres; og hvo [hvem] sig selv fornedrer, skal ophøies« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 556 linje 19

◄ tager : opfatter.

I trykt udgave: Bind 27 side 556 linje 21

◄ Skilpadde-Knald: stort gilde.

I trykt udgave: Bind 27 side 556 linje 24

◄ Taffelmusik – med Jeppe raabte: blæs op Musiken : hentyder til 3. akt, 1. scene af 👤Ludvig Holbergs komedie 👤Jeppe paa Bierget, eller Den forvandlede Bonde, hvor den fordrukne bonde Jeppe nyder sin rolle som baron, og hvor der blæses i trompeter, hver gang han drikker. Jf. Den Danske Skue-Plads bd. 1-7, 📌Kbh. 1758 el. 1788 [1731-54], ktl. 1566-1567; bd. 1. Bindene er uden årstal og sidetal.

I trykt udgave: Bind 27 side 556 linje 28

◄ læse til Bords : fremsige en bordbøn.

I trykt udgave: Bind 27 side 556 linje 32

◄ det at tale 3 Qvarteer : Den tid en prædiken ofte varede på SKs tid, jf. § 15 i »Forslag til et: Kirke-Ritual for 📌Danmark«, s. 11, i 👤J.P. Mynsters Udkast til en Alterbog og et Kirke-Ritual for Danmark, 📌Kbh. 1839, hvor det fastsættes: »Prædikenen bør ikke vare længere end i det Høieste en Time, men ingenlunde kortere end en halv Time.«

I trykt udgave: Bind 27 side 556 linje 40

◄ opdæggede : opflaskede.

I trykt udgave: Bind 27 side 556m linje 4

◄ Slikkerie : slik, også: kæleri.

I trykt udgave: Bind 27 side 556 linje 5

◄ i det Sted : i stedet for.

I trykt udgave: Bind 27 side 557 linje 3

◄ leve i Armod og Fattigdom (og det har Gud ifølge ... Ret til at kunne fordre) : se ►Matt 19,21, hvor 👤Jesus siger til en rig yngling: »vil du være fuldkommen, da gak [gå] hen, sælg, hvad du haver, og giv Fattige det, og du skal have et Liggendefæ [en skat] i Himmelen; og kom, følg mig« (NT-1819). Se endvidere ►Matt 10, 7-10 og ►Luk 10,4.

I trykt udgave: Bind 27 side 557 linje 3

◄ paa Fredriksberg : dvs. i 📌Frederiksberg Have, et stort parkanlæg for foden af 📌Frederiksberg Slot, o. 3 km. uden for den daværende 📌Vesterport. Der var fri adgang for publikum, og haven var vel besøgt, særligt om sommeren.

I trykt udgave: Bind 27 side 557 linje 13

◄ 1 ℳ : dvs. 1 mark ( 556,4).

I trykt udgave: Bind 27 side 557 linje 15

◄ ℳ : mark ( 556,4).

I trykt udgave: Bind 27 side 557m linje 4

◄ læse udenad Registeret i Riises Geographie : dvs. udenad lære det omfattende stednavneregister, som løber i tre spalter gennem de sidste 50 s. i 👤J. Riise Lærebog i Geographien for den studerende Ungdom, 3. udg., 📌Kbh. 1830, s. 531-580.

I trykt udgave: Bind 27 side 557m linje 6

◄ fæstes Ende : slås knude på tråden ( 555,6).

I trykt udgave: Bind 27 side 557m linje 9

◄ have Tilstaaelser : 582,7.

I trykt udgave: Bind 27 side 557m linje 13

◄ giver (...) op : opgiver.

I trykt udgave: Bind 27 side 557 linje 24

◄ er dette saa : forholder dette sig således.

I trykt udgave: Bind 27 side 557 linje 34

◄ fE 595 i Mynsters Tillæg. v. 2 : sigter til 👤B.S. Ingemanns salme »Til Naadens store Aandefest« (1825), som under rubrikken »Kierlighed og Tillid til Gud« blev optaget som nummer 595 i det autoriserede Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog, 📌Kbh. 1845, ktl. 197: »Til Naadens store Aandefest / Mig kalder Herrens Stemme: / Far hen, hvad her mig glæded meest, / Har det hos Gud ei hiemme! / Far hen, hvad ei mig følge kan! / Ei Guld, ei Gods, ei Agerland / Skal Herrens Giest nedtvinge. // Brist, brist, hvert Baand, / mig holder fast, / Og fra min Gud bortdrager! / Om Hiertet med de Baand end brast, / Om saaret Siel end klager; / O, Herre, giv mig Kraft og Mod! / Hvis ei for dig jeg Alt forlod, / Med dig mit Alt jeg tabte«, s. 37f. – Mynster: 595,1.

I trykt udgave: Bind 27 side 557m linje 16

◄ i Retning af : med henblik, sigte på.

I trykt udgave: Bind 27 side 558 linje 1

◄ ins Blaue hinein : ty. ud i det blå, dvs. ingen steder hen.

I trykt udgave: Bind 27 side 558 linje 3

◄ kommer som en Nysen og gaaer som en Nysen : dvs. det kommer og går pludseligt. Talemåden, der benyttes af 👤J.L. Heiberg i vaudevillen Kong Salomon og 👤Jørgen Hattemager (1825; scene 10) findes optegnet i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat bd. 1-2, 📌Kbh. 1879; bd. 2, s. 79.

I trykt udgave: Bind 27 side 558 linje 4

◄ Basun og Trompet : hentyder til, at der ved særlige kirkelige handlinger blev benyttet anførte instrumenter.

I trykt udgave: Bind 27 side 558 linje 24

◄ Silke og Fløiel : hentyder til præsternes beklædning; jf. forordning af 13. marts 1683 om klædedragter m.m., kap. 1, § 5, der stadig var gældende på SKs tid: »Bispen over 📌Siellands Stift og Kongens Confessionarius maae bære sorte Fløiels Vinge-Kiorteler, Fløiels-Huer og Bonetter [doktorhatte el. præstehatte]; de andre Bisper sorte Silke-Kiorteler med Fløiels Vinger, saa og sorte Fløiels Huer og Bonetter; promoti Doctores in Theologia [promoverede doktorer i teologi] Fløiels Bonetter og Vinger paa deres Kiorteler af Fløiel, saa og Silke-Simarrer [lange silkekåber]; Og maae ingen, uden Kiøbsted-Præster, Capellaner i Khavn, Provster og Præster paa Landet, som ere promoti Magistri [promoverede magistre], bære Bonetter.« SK skelner i en optegnelse (Papir:515, i SKS 27, 632) ml. sognepræster i klæder, provster i silke og biskopper i fløjl.

I trykt udgave: Bind 27 side 558 linje 25

◄ Gud er Aand : se fx ►Joh 4,24, hvor 👤Jesus siger til den samaritanske kvinde: »Gud er en Aand; og de som ham tilbede, bør det at tilbede i Aand og Sandhed« (NT-1819). Se også ►2 Kor 3,17-18.

I trykt udgave: Bind 27 side 558m linje 2

◄ fægte i Luften : fast udtryk, slå slag i luften, forfejle sit angreb.

I trykt udgave: Bind 27 side 558m linje 10

◄ Luther : 👤Martin Luther (1483-1546), ty. teolog, augustinermunk, prof. i 📌Wittenberg, kirkereformator. I 1505 indtrådte Luther efter svære overvejelser i Augustinerordenens kloster i 📌Erfurt, hvor han studerede Bibelen, levede et religiøst-asketisk levnet, blev professor. I 1521 lagde han munkekutten, og i 1524 forlod han definitivt klosteret. I 1525 giftede han sig med 👤Katharina von Bora, der var flygtet fra klosteret i 📌Nimbschen. De levede sammen i Wittenberg, hvor de fik seks børn. Som protestantisk reformator var han den centrale skikkelse i det opgør med pavemagten og romerkirken, som bl.a. førte til en nyordning af gudstjenesten og til dannelse af en række evangelisk-lutherske kirkeordninger, især i 📌Nordeuropa. Forfatter til en lang række teologiske, eksegetiske, opbyggelige og kirkepolitiske værker, talrige prædikener og salmer; desuden oversatte han Bibelen til tysk.

I trykt udgave: Bind 27 side 558 linje 28

◄ den Gang var der dog 95 Theses ... Χstd. er slet ikke til : 👤Luther gjorde op med den grasserende afladshandel i sine 95 teser om aflad, »Disputatio pro declaratione virtutis indulgentiarum« [lat., Drøftelse til klarlægning af afladens kraft og virkning], som han efter sigende på Allehelgensaften, 31. okt. 1517, hængte på døren til slotskirken i 📌Wittenberg. Fra denne dag regnes normalt reformationens begyndelse, om end Luther egl. først brød med paven i 1520. Se journaloptegnelsen NB23:112 (1851), hvor SK under overskriften »Een Thesis« skriver: »Luther opslog 95 paa Kirkedøren; det var ogsaa Strid om Læren. / Nu kunde man indrykke i Adresseavisen een eneste Thesis: Christendommen er slet ikke til, og tilbyde at ville disputere derom med alle Præster og Professorer«, SKS 24, 261. Se også avisartiklen »En Thesis – kun een eneste«, trykt i Fædrelandet, nr. 74, den 28. marts 1855, i SKS 14, 169. – Theses (...) Thesis: gr., teser, tese. – Χstd. er slet ikke til: 551,11.

I trykt udgave: Bind 27 side 558 linje 29

◄ Sandsebedrag : falsk forestilling, illusion.

I trykt udgave: Bind 27 side 558 linje 33

◄ jeg, der jo desuden ... er uden Myndighed : 591,14.

I trykt udgave: Bind 27 side 559 linje 1

◄ siger sig selv at være : dvs. siger selv at være.

I trykt udgave: Bind 27 side 559 linje 5

◄ item : lat. fremdeles, ligeledes.

I trykt udgave: Bind 27 side 559 linje 5

◄ Lærer i Χstd. : dvs. præst.

I trykt udgave: Bind 27 side 559 linje 6

◄ at jeg maaskee har ladet ... eftertrykkeligt nok : sml. journaloptegnelsen NB36:26 (dec. 1854), i SKS 26, 424-426.

I trykt udgave: Bind 27 side 559 linje 9

◄ mig blev Meget betroet : hentyder til ►Luk 12,48, hvor 👤Jesus formaner: »enhver, hvem Meget er givet, hos ham skal man søge Meget; og hvem Meget er betroet, af ham skal man kræve Mere« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 559 linje 14

◄ vistnok : sandelig.

I trykt udgave: Bind 27 side 559 linje 16

◄ Centner-Vægt : svær el. stor tyngde. Vægtenheden 'et centner' svarede til 100 pund, dvs. 50 kg.

I trykt udgave: Bind 27 side 559 linje 17

◄ min ængstede Samvittighed : 565,4.

I trykt udgave: Bind 27 side 559 linje 18

◄ .... af ham skal og Meget fordres : 559,14. – og: også.

I trykt udgave: Bind 27 side 559 linje 18

◄ jeg har haft Tro til at løfte et Bjerg : hentyder til 👤Jesu ord til disciplene i ►Matt 17,20: »dersom I have Tro som et Senepskorn, da kunne I sige til dette Bierg: flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og Eder skal Intet være umueligt« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 559 linje 20

◄ frivilligt udsat mig ... Carrikatur i Kiøbh. : 592,37.

I trykt udgave: Bind 27 side 559 linje 33

◄ kjendt under Øgenavn ... paa den Maade : 586,19.

I trykt udgave: Bind 27 side 559 linje 35

◄ spilt i Comedien : 586,20.

I trykt udgave: Bind 27 side 559m linje 1

◄ Commerce : dvs. kommers, sjov, pjat.

I trykt udgave: Bind 27 side 560 linje 2

◄ forsynlig : forudseende.

I trykt udgave: Bind 27 side 560 linje 2

◄ Biskop M. : biskop 👤Mynster ( 595,1).

I trykt udgave: Bind 27 side 560 linje 7

◄ Hvorfor skal det saaledes sættes paa Spidse? : Således tænkes biskop 👤Mynster at ville indvende mod SKs fremstilling af kristendommen. – paa Spidse: på spidsen.

I trykt udgave: Bind 27 side 560 linje 9

◄ lægger (...) Dølgsmaal paa : lægger skjul på.

I trykt udgave: Bind 27 side 560 linje 22

◄ har frivilligt udsat mig for at blive latterliggjort : 592,37.

I trykt udgave: Bind 27 side 560 linje 27

◄ Biskop Mynster : 595,1.

I trykt udgave: Bind 27 side 560 linje 34

◄ er saa : forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 27 side 560m linje 4

◄ den høiærv. Olding, Sjellands beundrede Biskop : SK havde i sit sidst publicerede skrift, Til Selvprøvelse, Samtiden anbefalet (1851), omtalt biskop 👤Mynster således: »Der er blandt os en høiærværdig Olding, denne Kirkes øverste Geistlige«, SKS 13, 49. – høiærv.: højærværdige ( 592,30).

I trykt udgave: Bind 27 side 561 linje 4

◄ Hvor lærerigt, at see en Mand saaledes ... Blodet o: s: v: : sml. den upublicerede tilegnelse til »den Høiærværdige Olding, der ung overlever Slægterne«, dvs. biskop 👤Mynster, fra 1850 (Pap. X 6 B 163), hvor det uddybende hedder: »Hvad er det og nemlig at bevare sig selv? Det er i Ungdommens Dage, medens Blodet er varmt, og Hjertet banker heftigt, da at kunne svale næsten med en Oldings Besindighed; og det er, naar Dagen helder, og det lakker ad Aften, da at kunne opflamme næsten med en Ynglings Ild. Men saaledes bevarende sig selv, har han tillige bevaret det Bestaaende; han har aldrig rokket ved det Bestaaendes Piller, han har tværtimod staaet og staaer urokket som dets fasteste«.

I trykt udgave: Bind 27 side 561 linje 7

◄ naar skal en Pige giftes? ... Kone i Forstand : sigter til den gr. tyran og vismand 👤Kleobulos fra 6. årh. f.Kr., om hvem det i 👤Diogenes Laertios' filosofihistorie, 1. bog, kap. 6, 91, hedder: »han gav disse Leveregler: Døttre skal giftes, naar de ere Piger i Alder, men Koner i Forstand; han vilde dermed sige, at ogsaa Pigebørn bør lære noget«, Diogen Laërtses filosofiske Historie, eller: navnkundige Filosofers Levnet, Meninger og sindrige Udsagn, i ti Bøger, overs. af 👤B. Riisbrigh, udg. af 👤B. Thorlacius, bd. 1-2, 📌Kbh. 1812, ktl. 1110-1111; bd. 1, s. 41. – naar: hvornår.

I trykt udgave: Bind 27 side 561 linje 12

◄ hjertefrisk : sund og rask.

I trykt udgave: Bind 27 side 561 linje 17

◄ naar han engang er død : Biskop 👤J.P. Mynster døde den 30. jan. 1854.

I trykt udgave: Bind 27 side 561 linje 23

◄ af ganske Sjel : fast udtryk: helt og holdent, fuldstændigt.

I trykt udgave: Bind 27 side 561 linje 29

◄ paa en Afdød Faders Vegne : SKs fader, 👤Michael Pedersen Kierkegaard (1756-1838), som SK tilegnede de fleste af sine opbyggelige taler, har de sidste mange år af sit liv foretrukket Mynster ( 595,1) som sin og familiens præst. Som første residerende kapellan ved 📌Vor Frue Kirke i 📌København var 👤J.P. Mynster skriftefader for SKs far fra 1820 til 1828, da Mynster blev slotspræst. Siden hørte og læste familien Mynsters prædikener, men han blev også benyttet ved familiens vielser, begravelser og konfirmationer. Således blev SK selv konfirmeret af Mynster den 20. april 1828, jf. B&A, bd. 1, s. 4. Efter faderens død har SK efter eget udsagn hørt alle Mynsters prædikener om søndagen. SK kommer ofte ind på det forhold, at han har overtaget sin fars tilknytning til Mynster; se fx journaloptegnelse NB:107 (1847), hvor det om Mynster hedder: »jeg skal aldrig glemme ham, altid ære ham, altid tænke paa min Fader, naar jeg tænker på ham, og mere behøves ikke«, SKS 20, 83, og se fx SKs artikel fra sandhedsvidnestriden, »Var Biskop Mynster et 'Sandhedsvidne', et af 'de rette Sandhedsvidner' – er dette Sandhed?« (1854), hvor det hedder: »Mit Livs Ulykke (...) var, at jeg, af en afdød Fader opdragen ved 'Mynsters Prædiken', ogsaa, af Pietet mod den afdøde Fader, honorerede denne falske Vexel i Stedet for at protestere den«, SKS 14, 126.

I trykt udgave: Bind 27 side 561 linje 32

◄ i Retning af : med hensyn til.

I trykt udgave: Bind 27 side 561 linje 36

◄ det er for høit : sml. journaloptegnelsen NB24:99 (1851), hvor det om biskop 👤Mynsters forhold til SKs anskuelse bemærkes: »Hvad han saa tidt har sagt til mig: Det er for høit«, SKS 24, 381.

I trykt udgave: Bind 27 side 562 linje 4

◄ en lille lille bitte, næsten tilfældigt henkastet Yttring af Biskop M. : 596,8.

I trykt udgave: Bind 27 side 562 linje 13

◄ Sandsebedragene: illusion, indbildning, falsk forestilling.

I trykt udgave: Bind 27 side 562 linje 27

◄ Majestæts-Forbrydelse : den alvorligste forbrydelse (lat. crimen (laesae) majestatis), egl. forbrydelse rettet mod kongen, der if. 👤Christian V's Danske Lov (1683), 6. bog, kap. 4, § 1, som var gældende på SKs tid, takseredes med den højeste straf.

I trykt udgave: Bind 27 side 562 linje 32

◄ Χstd. er Guds Sag : se NB22:138 (1851), i SKS 24, 175.

I trykt udgave: Bind 27 side 562 linje 32

◄ at jeg skal tale luthersk : hentyder til 👤M. Luthers ( 558,28) udfordrende og direkte måde at tale på; sml. fx Indøvelse i Christendom (1850), i SKS 12, 80.

I trykt udgave: Bind 27 side 562 linje 34

◄ blæser af : er ligeglad med.

I trykt udgave: Bind 27 side 562 linje 35

◄ var det saa : forholdt det sig således.

I trykt udgave: Bind 27 side 562 linje 37

◄ ret : akkurat.

I trykt udgave: Bind 27 side 562 linje 37

◄ kloge Mænd og Koner : 589m,12.

I trykt udgave: Bind 27 side 562 linje 39

◄ et Par Fiskere bleve beordrede til at gjøre den Sag af : hentyder til 👤Jesu disciple, 👤Simon Peter, 👤Andreas, 👤Jakob og 👤Johannes, der if. ►Matt 4,18-22 og ►Mark 1,16-20 var fiskere. – gjøre den Sag af: besørge den sag.

I trykt udgave: Bind 27 side 562 linje 40

◄ Thesis : gr. tese.

I trykt udgave: Bind 27 side 563 linje 11

◄ saa er Χstd. slet ikke til : 551,11.

I trykt udgave: Bind 27 side 563 linje 11

◄ er dog virkelig saa: sådan.

I trykt udgave: Bind 27 side 563 linje 17

◄ det Sandselige : den timelige, fysiske verden.

I trykt udgave: Bind 27 side 563 linje 18

◄ Correctiv : korrigerende alternativ.

I trykt udgave: Bind 27 side 563 linje 23

◄ Regulativet : det normsættende princip, rettesnoren.

I trykt udgave: Bind 27 side 563 linje 25

◄ ret : rigtigt, helt.

I trykt udgave: Bind 27 side 564 linje 6

◄ vanslægter : udvikler sig i negativ retning, degenererer.

I trykt udgave: Bind 27 side 564 linje 9

◄ Dommen : dommedag, hvor hvert enkelt menneske skal aflægge regnskab for Gud, og hvor Gud gør regnskabet op; en forestilling, der findes udtrykt flere steder i NT, fx i ►Matt 12,36; ►Rom 9,28; ►1 Pet 4,5. Se også ►Matt 25,31-46 om verdensdommen.

I trykt udgave: Bind 27 side 564 linje 16

◄ hudflette sig selv : I middelalderen blev selvpiskning – en askese, som var kendt fra de tidlige kristne eneboere og munke – betragtet som et specielt virkningsfuldt bodsmiddel; under indtryk af tiggermunkenes bodsprædikener trængte selvpiskning i det 13. årh. også frem blandt lægfolket. Særlig opmærksomhed vakte flagellanterne el. svøbebrødrene, som i det 13. og 14. årh. drog rundt i flokke, mens de piskede deres nøgne overkroppe og lovpriste Kristus, som havde ladet sig piske for dem.

I trykt udgave: Bind 27 side 564 linje 17

◄ Fra en Kloster-Celle bryder han ud Msket Luther : 558,28.

I trykt udgave: Bind 27 side 564 linje 18

◄ Overspændthed : egl. om en buestreng, der spændes for hårdt; overdrivelse.

I trykt udgave: Bind 27 side 564 linje 25

◄ opdægget : opflasket.

I trykt udgave: Bind 27 side 565 linje 3

◄ det Lutherske om Beroligelse for den ængstede Samvittighed : se fx Luthers evangelieprædiken til første søndag i advent i En christelig Postille sammendragen af Dr. Morten Luthers Kirke- og Huuspostiller, overs. af 👤J. Thisted, bd. 1-2, 📌Kbh. 1828, ktl. 283; bd. 1, s. 15-30, eller fx kap. XI (»Vom Gesetz und Evanglio«) i D. 👤Martin Luthers Geist- und Sinn-reiche auserlesene Tisch-Reden und andere erbauliche Gespräche, udg. af 👤B. Lindner, bd. 1-2, 📌Salfeld 1745, ktl. 225-226; bd. 1, s. 415, hvor Luther siger: »das evangelium [gehört] eigentlich für die erschrockene, betrübte und geängstigte gewissen; das gesetz aber für die gottlosen, sichern, rohen leut und heuchler, denen soll mans predigen.«

I trykt udgave: Bind 27 side 565 linje 4

◄ Raffinement : (en) forfinelse; spidsfindighed.

I trykt udgave: Bind 27 side 565 linje 23

◄ beregnet paa : anlagt på.

I trykt udgave: Bind 27 side 565 linje 25

◄ katolsk Prælat: højtstående gejstlig.

I trykt udgave: Bind 27 side 565 linje 27

◄ trods : lige så godt som el. mere end.

I trykt udgave: Bind 27 side 565 linje 33

◄ Epicuræer : egl. en, der er tilhænger af den filosofi, som er udformet af den gr. filosof 👤Epikur (o. 341 - o. 270 f.Kr.), for hvem lykken var livets formål. Her er 'epikuræer' forstået i nedsættende betydning som den, der er behersket af nydelsessyge.

I trykt udgave: Bind 27 side 565 linje 34

◄ hvis Aarsag : hvorfor.

I trykt udgave: Bind 27 side 565 linje 41

◄ pathetisk : lidenskabelig.

I trykt udgave: Bind 27 side 566 linje 2

◄ længst : for længst.

I trykt udgave: Bind 27 side 566 linje 6

◄ taget : antaget, taget til sig.

I trykt udgave: Bind 27 side 566 linje 7

◄ Fastere : personer, der faster.

I trykt udgave: Bind 27 side 566 linje 9

◄ Klosterbrødre : munke.

I trykt udgave: Bind 27 side 566 linje 9

◄ slikker sine Fingre efter : eftertragter, vil have fat i.

I trykt udgave: Bind 27 side 566 linje 18

◄ ikke (...) en Kjæft : el. kæft, fast udtryk: ikke nogen.

I trykt udgave: Bind 27 side 566 linje 20

◄ at forsage Verden : 551,30.

I trykt udgave: Bind 27 side 566 linje 21

◄ Død og Pine : fast kraftudtryk.

I trykt udgave: Bind 27 side 566 linje 29

◄ opholde os derover : bruge tid på det.

I trykt udgave: Bind 27 side 566 linje 35

◄ Skilpadde-Gilde : 556,18.

I trykt udgave: Bind 27 side 566 linje 37

◄ gjøre Skjel : gøre, hvad der forventes; tømme fadet, drikke ud.

I trykt udgave: Bind 27 side 566 linje 38

◄ komme i Forstaaelse med Sandhed ved Hjælp af Tilstaaelser : 582,7.

I trykt udgave: Bind 27 side 567m linje 13

◄ Luther : 558,28.

I trykt udgave: Bind 27 side 567 linje 21

◄ kjed : træt.

I trykt udgave: Bind 27 side 567 linje 24

◄ Til Slutning : til sidst; marginalnoten tyder på, at SK havde tænkt sig at offentliggøre denne optegnelse om 👤Luther.

I trykt udgave: Bind 27 side 567m linje 16

◄ at vi see at komme i Forhold til det Sande ved Tilstaaelser : 582,7.

I trykt udgave: Bind 27 side 567m linje 22

◄ ordentlig : rigtig, for alvor.

I trykt udgave: Bind 27 side 568 linje 1

◄ en bestemt Tanke betræffende : hvad angår en bestemt tanke.

I trykt udgave: Bind 27 side 568 linje 7

◄ Efter en Snees Aars Frygt og Bæven og Anfægtelse : sigter til de år, hvor 👤Luther var augustinermunk ( 558,28).

I trykt udgave: Bind 27 side 568 linje 12

◄ pas vel paa det : læg godt mærke til det.

I trykt udgave: Bind 27 side 568 linje 14

◄ om man saa vil : om man således vil, 'om jeg så må sige'.

I trykt udgave: Bind 27 side 568 linje 16

◄ forklarer sig : forvandler sig afklarende.

I trykt udgave: Bind 27 side 568 linje 17

◄ foredrages : forkyndes.

I trykt udgave: Bind 27 side 568 linje 21

◄ i Retning af : med hensyn til.

I trykt udgave: Bind 27 side 568 linje 21

◄ forsøgt : prøvet.

I trykt udgave: Bind 27 side 568 linje 27

◄ Beskupperie : bedrageri.

I trykt udgave: Bind 27 side 568 linje 38

◄ Sandselighed : verdslighed.

I trykt udgave: Bind 27 side 569 linje 9

◄ forsat : blandet, optyndet.

I trykt udgave: Bind 27 side 569 linje 18

◄ Gavtyv : bedrager.

I trykt udgave: Bind 27 side 569 linje 20

◄ Der levede i Middelalderen ... Strid med Kongen af Engeland : SK sigter til striden ml. Anselm og den eng. konge 👤Vilhelm II i perioden 1093/94-97, som den skildres i kapitlet »Anselm von Kanterbury«, afsnittet »Seine Konflikte mit König Wilhelm«, i F. Böhringer Die Kirche Christi und ihre Zeugen ( 551,3) bd. 2, del 1, s. 284-297. – Anselm: 👤Anselm fra Canterbury (o. 1033-1109), eng. skolastisk teolog; fra 1063 prior og fra 1078 abbed for klosteret 📌Bec i 📌Normandiet; mod sin vilje valgt til ærkebiskop af 📌Canterbury i 1093. Han efterlod et omfattende teologisk forfatterskab.

I trykt udgave: Bind 27 side 569 linje 28

◄ længst : for længst.

I trykt udgave: Bind 27 side 569 linje 32

◄ foredraget : mundtligt fremført, prædiket.

I trykt udgave: Bind 27 side 570 linje 1

◄ Anselm. Han kommer som sagt ... »dersom Du, som hidtil ... ikke holde med Dig.« : se F. Böhringer Die Kirche Christi und ihre Zeugen ( 551,3) bd. 2, del 1, om striden i 1097 mellem 👤Anselm og 👤Vilhelm II. Kongen 👤Kleobulos havde anklaget de soldater, som ærkebiskoppen skulle stille til hans rådighed, for at være uduelige og dårligt udrustede og derfor truet Anselm med proces ved hofretten. Senere opgav kongen dog at føre proces, men krævede, at Anselm skulle erkende sin skyld og enten betale ham en stor sum penge eller anråbe ham om barmhjertighed og således for altid være ydmyget; det afslog Anselm. På rigsdagen i Winchester i oktober var det kongens sidste ord, at når Anselm forlod stedet, ville han tage ærkebispestiftet fra ham og ikke længere anerkende ham som ærkebiskop. I denne strid havde Anselm regnet med de eng. biskoppers bistand, men forgæves, fremgår det af følgende, s. 295: »[W]ie A. sich vorzugsweise von seinen Pflichten gegen den Papst, so fühlten sie sich vorzugsweise von ihren Pflichten gegen ihren Landesherrn in ihrem Gewissen gebunden. Das bricht selbst in den Worten durch, die Eadmer, der Bewunderer und Biograph Anselms, sie an letztern richten lässt. 'Wir kennen dich, Vater, sollen sie gesprochen haben, als einen religiösen und heiligen Mann, dessen Wandel im Himmel ist; wir aber haben Rücksichten zu nehmen auf unsere Verwandte, und sind in weltliche Angelegenheiten verwickelt. Wir bekennen es, zur Höhe deines Lebens vermögen wir nicht hinanzusteigen, noch mit dir dieser Welt zu spotten. Willst du dich aber zu uns herablassen und unsern Weg gehen, so werden wir dir beistehen, wo es nöthig ist. Willst du dich aber wie bisher allein an Gott halten, so wirst du auch, wie bisher, allein stehen, wir können es nicht mit dir halten; wir können die Treue, die wir dem Könige schulden, nicht übertreten.' Seinerseit bleib A. ebenso beharrlich bei seinen Grundsätzen stehen: seine Sache sei 'die Sache seines und ihres Heiles und Nutzens, sei die Sache der Christenheit; gehet zu eurem Herrn, schloss er, ich werde mich halten an Gott.'« Sml. NB23:198 (1851), i SKS 24, 299f.

I trykt udgave: Bind 27 side 570 linje 7

◄ Paa Gud alene jeg bygger al min lid o: s: v: : sigter til salmen »Paa Gud alene«, der findes optaget i den autoriserede salmebog som nr. 297, jf. Evangelisk-christelig Psalmebog, til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt, 📌Kbh. 1845 [1798], ktl. 197, s. 231f. Den første af de seks strofer lyder: »Paa Gud alene / Jeg sætter Haab og Lid, / Gud vil jeg tiene / Min hele Levetid. / Han ei aflader [undlader] / At sørge for min Sjæl; / Alt hvad mig skader, / Bortvender han saa vel, / Den gode Fader, / Min Gud, Immanuel«. Se DDS-2002, nr. 35.

I trykt udgave: Bind 27 side 570 linje 13

◄ vistnok : rigtigt nok.

I trykt udgave: Bind 27 side 570 linje 24

◄ ret : fuldt ud.

I trykt udgave: Bind 27 side 570 linje 25

◄ hvad jeg bestandigt foreslaaer ... i Forhold til Sandheden : 582,7.

I trykt udgave: Bind 27 side 570 linje 30

◄ har at betyde : betyder.

I trykt udgave: Bind 27 side 570m linje 3

◄ cfr Böhringer 2det Bind 1ste Afdl. p. 295 : 570,7.

I trykt udgave: Bind 27 side 570m linje 12

◄ Gjernings-Principet (...) Troes-Principet : Et kernepunkt i 👤Luthers reformatoriske opgør med den rom.-katolske teologi, der især lagde vægt på menneskets gerninger, var fremhævelsen af troen ud fra den grundopfattelse, at mennesket gøres retfærdigt ved tro alene ('sola fide'), dvs. uafhængigt af dets gerninger, og at et menneske, der er gjort retfærdigt, lever af tro alene, en opfattelse, Luther læste ud af 👤Paulus' Brev til Romerne, jf. især kap. 3 og 4 samt 1,17 (»Den retfærdige skal leve af tro«).

I trykt udgave: Bind 27 side 570 linje 34

◄ Gjerningers Fortjenstlighed : el. fortjenstfuldhed, prisværdighed; i den lutherske dogmatik udtryk for den fejlagtige opfattelse, at man kan gøre sig fortjent over for Gud (til frelse) i kraft af sine egne handlinger og præstationer, herunder også frivillig armod, askese og faste. Se fx art. 4, art. 6 og art. 20 i Confessio Augustana (lat., Den augsburgske Bekendelse) fra 1530.

I trykt udgave: Bind 27 side 571 linje 1

◄ Morten Fredriksen : 👤Morten Johan Frederiksen var en berygtet forbryder med tilnavnet mestertyven. I 1812 blev han efter adskillige vellykkede flugtforsøg indsat i 📌Roskilde arresthus med svære lænker om arme og hals og det ene ben fastlænket til gulvet. Imidlertid undslap han igen den 23. nov. s.å., bl.a. ved at lave sig et falsk ben af halm og klude, som han overtrak med en strømpe og narrede fangevogteren til at lægge lænken om. Jf. Den berygtede Mestertyv og Rasphuusfange Morten Frederiksens sandfærdige Levnetshistorie, 📌Kbh. u.å. [ca. 1820], s. 14f.

I trykt udgave: Bind 27 side 571 linje 22

◄ ligesom Hummer siger til Klister ... ja (et meget langttrukken ja) ja, saa! : sigter til 11. scene af 👤J.L. Heibergs vaudeville De Uadskillelige (1827), hvor den gældsatte 👤Klister opsøges på en skovtur af retsbetjenten 👤Hummer, der vil sætte ham i gældsfængslet. Replikskiftet, som SK husker lidt anderledes, lyder i Heibergs tekst: »//Klister. // Nu vel, Herr Hummer, Alting kan blive godt endnu. Jeg har Pengene til Dem. // Hummer. // Ja saa er der Intet iveien. (tager nogle Documenter op af Lommen.) // Klister. // Ja, men jeg har dem ikke hos mig. // Hummer. // Det gjør mig ondt; thi saa maa jeg dog uleilige Dem ind til Deres Logis i Byen, og selv følge med Dem. // Klister. // Nei De forstaaer mig ikke, i mit Logis har jeg dem heller ikke. // Hummer. // Hvor da, om jeg maa være saa dristig? //Klister. // Jeg veed, hvor jeg kan hente dem. // Hummer. // Nu, saa gaae vi derhen. // Klister. // Imorgen tidlig skal De have dem. // Hummer. // Jeg er ganske til Deres Tjeneste, men jeg tør ikke vente saalænge. // Klister. // Nu vel, jeg skaffer Caution. // Hummer. // Caution? Her ude i Skoven? Af hvem? // Klister. // Af en Ven, som har Formue. // Hummer. // Tør jeg spørge, hvem det er? // Klister. // En Lieutenant, som ... // Hummer. // Naa saaledes!«, Heibergs Samlede Skrifter. Skuespil bd. 1-7, 📌Kbh 1833-41, ktl. 1553-1559; bd. 4, 1835, s. 264f. Stykket blev i perioden 1827-49 opført på 📌Det kgl. Teater 73 gange; det blev genoptaget i sæsonen 1853/54 med 15 opførelser, samt i sæsonen 1854/55 med 8 opførelser.

I trykt udgave: Bind 27 side 571 linje 23

◄ gjøres os Msker saa saare fornødent : er så frygtelig nødvendigt for os mennesker.

I trykt udgave: Bind 27 side 571 linje 28

◄ Luther : 558,28.

I trykt udgave: Bind 27 side 571 linje 30

◄ simplement : fr., simpelt, ligefremt.

I trykt udgave: Bind 27 side 572 linje 23

◄ Øltapper : ølhandler el. krovært, der tapper el. udskænker øl.

I trykt udgave: Bind 27 side 572 linje 29

◄ tage (...) hen : tage imod, bemægtige mig.

I trykt udgave: Bind 27 side 572 linje 34

◄ forsøgt : (hårdt) prøvet.

I trykt udgave: Bind 27 side 572 linje 38

◄ Naar Evangeliet fordrer, at forsage denne Verden : 551,30.

I trykt udgave: Bind 27 side 572 linje 41

◄ Næst : næst efter.

I trykt udgave: Bind 27 side 573 linje 8

◄ Fasteren : person, der faster.

I trykt udgave: Bind 27 side 573 linje 13

◄ at vi ved Tilstaaelser ... i Forhold til Sandheden : 582,7.

I trykt udgave: Bind 27 side 573 linje 19

◄ Frygt og Bæven : allusion til ►Fil 2,12, hvor 👤Paulus siger: »Derfor, mine Elskelige, ligesom I altid have været lydige, saaledes, ikke alene som ved min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse, arbeider paa Eders egen Saliggiørelse med Frygt og Bæven« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 573 linje 26

◄ vistnok : ganske vist.

I trykt udgave: Bind 27 side 573 linje 30

◄ Heros : gr. helt.

I trykt udgave: Bind 27 side 573 linje 38

◄ sig betræffende : angående sig selv.

I trykt udgave: Bind 27 side 573m linje 10

◄ allehaande : alt muligt.

I trykt udgave: Bind 27 side 573m linje 19

◄ Den Mynsterske Regjerings Klogskab : 👤J.P. Mynster ( 595,1) var kirkens overhoved i 20 år, fra han i 1834 blev 📌Sjællands biskop til 1854, da han døde.

I trykt udgave: Bind 27 side 574 linje 2

◄ længst : for længst.

I trykt udgave: Bind 27 side 574 linje 3

◄ den Mand, egl. den eneste, der har repræsenteret Bevægelse ... stride om var Læren : Da 👤Mynster ( 595,1) i 1834 blev 📌Sjællands biskop og dermed kirkens overhoved, havde en større kirkelig opposition samlet sig omkring Grundtvig. Det var ikke længere kirkekampens uforsonlige Grundtvig ( 605,32), men mere den kirkekritiske reformator, som nu virkede. Det var den kirkelige, grundtvigske reform- og frihedsbevægelse, som havde taget sin begyndelse efter junirevolutionen 1830 med kravet om religionsfrihed inden for kirken, om sognebåndsløsning og om præsters liturgiske og dogmatiske frihed. Denne opposition fik ny næring af den politisk-demokratiske frihedsbevægelse i 1848, hvilket medvirkede til vedtagelsen af 📌Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. – en tidligere Tid: 605,32. – Grundtvigs: 👤Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872), da. teolog, præst, (salme)digter, historiker, politiker m.m. ; 1832-39 (ulønnet) aftensangsprædikant ved 📌Frederikskirken (nu 📌Christianskirken) på 📌Christianshavn; siden 1839 præst ved hospitalskirken på 📌Vartov.

I trykt udgave: Bind 27 side 574 linje 8

◄ tage det op med : indlade sig i kamp med, kappes med.

I trykt udgave: Bind 27 side 574 linje 16

◄ sandseligt : fysisk, empirisk.

I trykt udgave: Bind 27 side 574 linje 31

◄ Kjøbenhavns, store Ildebrand : hentyder til de store brande, der hærgede 📌København i 1728 og i 1795.

I trykt udgave: Bind 27 side 574 linje 36

◄ ikke Ildløs, der bliver ikke klemtet ... Sprøiterne blive i Ro : 586,24.

I trykt udgave: Bind 27 side 575 linje 6

◄ animerede : livlige, oplivende, oprømte.

I trykt udgave: Bind 27 side 575 linje 11

◄ L'ombre : dvs. l'hombre, kortspil, opr. fra 📌Spanien. Det spilles af 3-4 personer og var en udbredt fornøjelse blandt tidens borgerskab, herunder præsten, formentlig også biskop 👤J.P. Mynster ( 595,1).

I trykt udgave: Bind 27 side 575 linje 12

◄ falde paa : finde på.

I trykt udgave: Bind 27 side 575 linje 24

◄ eh bien : fr. vel så! godt!

I trykt udgave: Bind 27 side 575 linje 30

◄ Naar En stiller Troesbekjendelsen som Principet : hentyder til grundtvigianernes 'kirkelige anskuelse', efter hvilken kristendommens kilde ikke er Bibelen, men det levende ord, som gennem århundreder er blevet udtalt i kirken, dvs. Fadervor, den apostolske trosbekendelse og indstiftelsesordene ved nadver.

I trykt udgave: Bind 27 side 575 linje 39

◄ Skrift-Principet : hentyder til det lutherske skriftprincip, efter hvilket den kristne troslære må grundes på Bibelen. Dette princip om 'sola scriptura' (lat., 'skriften alene') betyder, at Bibelen er eneste norm og sidste og afgørende autoritet for al dogmatisk tænkning. Den kirkelige tradition kan ikke være en norm for tro og tænkning ved siden af Bibelen.

I trykt udgave: Bind 27 side 575 linje 41

◄ kjendeligt : klart og tydeligt.

I trykt udgave: Bind 27 side 576 linje 1

◄ den Sætning Troen er et Paradox : SK fremsætter denne antagelse i Philosophiske Smuler (1844), hvor troens genstand bl.a. skildres som det absolutte paradoks: at Guden som den evige bliver til i tiden som menneske, jf. SKS 4, 242-271.

I trykt udgave: Bind 27 side 576 linje 13

◄ den anden Part er en Ven af Kunster og Overdrivelser : 589,26.

I trykt udgave: Bind 27 side 576 linje 20

◄ Præliminarierne : indledningerne, forberedelserne.

I trykt udgave: Bind 27 side 576 linje 35

◄ fatal : her: ubehagelig.

I trykt udgave: Bind 27 side 577 linje 20

◄ Sandsebedragene : illusionerne, de falske forestillinger.

I trykt udgave: Bind 27 side 577 linje 21

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 27 side 579 linje 15

◄ om saa var : om så skulle være.

I trykt udgave: Bind 27 side 579 linje 30

◄ det saa: sådan.

I trykt udgave: Bind 27 side 579 linje 37

◄ Misligheden : fejlen.

I trykt udgave: Bind 27 side 580 linje 6

◄ »bæres i en bundløs Portechaise« : sigter muligvis til en anekdote: Den no. præst Claus Pavels noterer i sin dagbog for 12. dec. 1817, at man måtte sige »som Bonden, der løb i den bundløse Portechaise: 'Var det ikke for Ærens Skyld, saa kunde jeg ligesaa gjerne gaae.'«, Claus Pavels' dagbøger for aarene 1817-1822, udg. af 👤Ludvig Daae, bd. 1-2, 📌Kristiania 1899-1904; bd. 1, s. 291. – Portechaise: bærestol, indtil slutningen af det 18. årh. benyttet i 📌Kbh. som offentlig transport af især fornemme personer, og frem til begyndelsen af 1850'erne benyttet af hospitalerne til sygetransport.

I trykt udgave: Bind 27 side 580 linje 28

◄ i hans faveur : dvs. i hans favør, til hans fordel.

I trykt udgave: Bind 27 side 580m linje 2

◄ Mynsterske : 595,1.

I trykt udgave: Bind 27 side 580 linje 33

◄ Operateur : fr. en læge, der udfører operationer, kirurg.

I trykt udgave: Bind 27 side 580 linje 34

◄ Complimenter : dikkedarer, omsvøb.

I trykt udgave: Bind 27 side 580 linje 35

◄ formelig : ligefrem.

I trykt udgave: Bind 27 side 581 linje 8

◄ være fløiten: tabt, gået tabt.

I trykt udgave: Bind 27 side 581 linje 14

◄ Anlægget : sigtet el. udgangspunktet.

I trykt udgave: Bind 27 side 581 linje 19

◄ heel i Snittet: fuldstændig; fuldt koncentreret.

I trykt udgave: Bind 27 side 581 linje 19

◄ i Charakteer af : i overensstemmelse med.

I trykt udgave: Bind 27 side 581 linje 25

◄ trods Nogen : så godt som nogen anden.

I trykt udgave: Bind 27 side 581 linje 28

◄ endeligt Formaal : timelige mål, jordiske goder.

I trykt udgave: Bind 27 side 581 linje 30

◄ at forsage Verden : 551,30.

I trykt udgave: Bind 27 side 581 linje 38

◄ den Vei ... forudsiger (...) at han ... det Jordiske og Timelige : 554,27.

I trykt udgave: Bind 27 side 582 linje 1

◄ kjendeligt : åbenbart, tydeligt.

I trykt udgave: Bind 27 side 582 linje 6

◄ den milde Form som jeg foreslaaer ... henflye til Naaden : Det er et tema hos SK, at kirken skal gøre den tilståelse el. indrømmelse, at den langt fra svarer til den sande kristendom. SK fremsætter allerede denne fordring i »Udgiverens Forord« i Indøvelse i Christendom (1850), hvor han skriver: »Dog siges, fremstilles, høres bør jo Fordringen; der bør, christeligt, ikke slaaes af paa Fordringen, ei heller den forties – istedetfor at gjøre Indrømmelse og Tilstaaelse sig selv betræffende [angående]. / Høres bør Fordringen; og jeg forstaaer det Sagte som sagt alene til mig – at jeg maatte lære ikke blot at henflye [tage min tilflugt] til 'Naaden', men at henflye til den i Forhold til Benyttelsen af 'Naaden'«, SKS 12, 15.

I trykt udgave: Bind 27 side 582 linje 7

◄ halvbefaren : egl. om en 'halv-berejst' matros, dvs. én, som er uden tilstrækkelig erfaring.

I trykt udgave: Bind 27 side 582 linje 24

◄ Jeg har ogsaa gjort derefter : sigter til, at SK i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846) viste, hvor stor betydning sansen for det komiske har for det sande menneskeliv, samt at han i samme periode udsatte sig for Corsarens latter ( 592,37).

I trykt udgave: Bind 27 side 582 linje 25

◄ Guderne vilde sagt: »det Msk. ... lovede ham« (cfr. Enten – Eller sidste Diapsalm) : sigter til den sidste af de 90 diapsalmata (aforismer), som indleder 1. del af Enten – Eller (1843): »Noget Vidunderligt er der hendt mig. Jeg blev henrykket i den syvende Himmel. Der sad alle Guderne forsamlede. Af særlig Naade tilstodes den Gunst mig at gjøre et Ønske. 'Vil Du', sagde Mercur, 'vil Du have Ungdom, eller Skjønhed, eller Magt, eller et langt Liv, eller den skjønneste Pige, eller en anden Herlighed af de mange, vi har i Kramkisten, saa vælg, men kun een Ting.' Jeg var et Øieblik raadvild, derpaa henvendte jeg mig til Guderne saaledes: Høistærede Samtidige, jeg vælger een Ting, at jeg altid maa have Latteren paa min Side. Der var ikke en Gud, der svarede et Ord, derimod gave de sig alle til at lee. Deraf sluttede jeg, at min Bøn var opfyldt, og fandt, at Guderne vidste at udtrykke sig med Smag; thi det havde jo dog været upassende, alvorligt at svare: det er Dig indrømmet«, SKS 2, 51f. – vilde sagt: ville have sagt.

I trykt udgave: Bind 27 side 582 linje 27

◄ anbringes : gøres gældende.

I trykt udgave: Bind 27 side 583 linje 19

◄ Contra-Prøven : kontrol af regnestykke o.l., hvorved man regner efter i omvendt orden el. på anden måde kontrollerer rigtigheden.

I trykt udgave: Bind 27 side 583 linje 20

◄ hine Christendommens første Tider ... kastes for Vilde-Dyr : hentyder til de martyrer, der i kristendommens første århundreder blev forfulgt og dræbt pga. deres kristne tro og bekendelse. Således beretter Eusebius flere steder om, hvordan martyrer kastedes for vilde dyr, jf. Kirkens Historie gjennem de tre første Aarhundreder af Eusebius, overs. af 👤C.H. Muus, 📌Kbh. 1832, ktl. U 37, fx 4. bog, kap. 5, s. 205f.; 5. bog, kap.1, s. 259-268; og 8. bog, kap. 7, s. 496-498.

I trykt udgave: Bind 27 side 583 linje 21

◄ en stille Time : 610m,1.

I trykt udgave: Bind 27 side 583 linje 31

◄ hine Herlige : faste udtryk for de martyrer, der i kristendommens første århundreder blev henrettet pga. af deres tro.

I trykt udgave: Bind 27 side 583 linje 35

◄ Χstd. lærer Selvfornegtelse og Forsagelse : 551,30.

I trykt udgave: Bind 27 side 584 linje 2

◄ den mildeste og svageste Form, som jeg Svage foreslaaer det : 582,7.

I trykt udgave: Bind 27 side 584 linje 17

◄ »extraderet til fri Raadighed« : juridisk formulering, der betegner, at en skyldner efter endt sagsbehandling får udleveret noget, især et konkursbo, til fri afbenyttelse.

I trykt udgave: Bind 27 side 584 linje 22

◄ skulke af : snige (sig) udenom, luske bort.

I trykt udgave: Bind 27 side 584 linje 35

◄ forskylder : gør sig skyldig i.

I trykt udgave: Bind 27 side 584m linje 1

◄ forsynlig : forudseende, forstandig.

I trykt udgave: Bind 27 side 586 linje 2

◄ gaaet af Kog : fast vending: holdt op med at koge; (har) tabt lidenskaben.

I trykt udgave: Bind 27 side 586 linje 8

◄ absolveret : aflagt, bestået.

I trykt udgave: Bind 27 side 586 linje 12

◄ store Philosophicum : egl. den såkaldte 'examen philosophicum', dvs. den prøve i almene kundskaber, som studerende ved 📌Københavns Universitet måtte underkaste sig et år efter, at de var blevet indskrevet. Denne eksamen var den anden af de to såkaldte 'akademiske eksaminer'; den første, examen artium, gav adgang til universitetet og svarede til senere tiders studentereksamen. Først når anden eksamen var bestået, kunne den studerende lade sig indstille til embedseksamen inden for det valgte hovedstudium, fx på det filosofiske fakultet. Jf. kap. 3 i Nye Fundation og Anordning for 📌Kiøbenhavns Universitet af 7. maj 1788.

I trykt udgave: Bind 27 side 586 linje 12

◄ Det er jo bekjendt ... Biskop M. ... Protegée, Corsarens G : sigter til SKs strid med det satiriske tidsskrift Corsaren, hvis redaktør, 👤M.A. Goldschmidt, førte en kampagne mod SK bl.a. gennem karikaturtegninger ( 592,37). – Biskop M. nuværende Protegée: dvs. M.A. Goldschmidt ( 596,8).

I trykt udgave: Bind 27 side 586 linje 14

◄ Formue : evne.

I trykt udgave: Bind 27 side 586 linje 17

◄ kjendt under Øgenavn : Det hørte til følgerne af Corsarens angreb på SK, at han blev chikaneret på gaden, jf. fx 👤Georg Brandes' erindring om, at SK under sine spadsereture kunne høre »en lille Gadedreng raabe Enten – Eller efter sig«, 👤Søren Kierkegaard truffet, Et liv set af hans samtidige, udg. af 👤Bruce H. Kirmmse, 📌Kbh. 1996, s. 143; sml. Øieblikket nr. 1, i SKS 13, 132. SK klager andre steder over, at hans fornavn, 👤Søren, blev brugt som et øgenavn, og at det tilsyneladende dukkede op flere og flere steder, jf. fx journaloptegnelserne NB7:109 (1848), i SKS 21, 134; NB10:99 (1849), i SKS 21, 307; NB14:85 (1849), i SKS 22, 394; NB15:80 (1850), i SKS 23, 55; NB17:38 (1850), i SKS 23, 189; og NB23:85 (1851), i SKS 24, 250.

I trykt udgave: Bind 27 side 586 linje 19

◄ selv i Bøger forekommer jeg saaledes nævnt : Det er uvist, hvilke bøger der sigtes til.

I trykt udgave: Bind 27 side 586 linje 19

◄ jeg er ogsaa spilt i Comedie : dvs. har også været spillet i komedien. SK sigter til bl.a. 👤J.C. Hostrups studenterkomedie Gjenboerne, der første gang blev opført på 📌Hofteatret på 📌Christiansborg den 20. feb. 1844. Heri optrådte den teologistuderende regensianer 👤Søren Kirk, hvis navn og replikker alluderede til SK. Ved komediens senere opførelser blev Søren Kirk ændret til Søren Torp, således også i den trykte udgave, Gjenboerne. Vaudeville-Komedie, 📌Kbh. 1847. Komedien blev første gang opført på 📌Det kgl. Teater 27. juni 1846; 29. nov. 1854 blev stykket opført for 18. gang (på 📌Casino teateret). Endvidere optræder der en student ved navn Søren Torp i Hostrups En Spurv i Tranedans. Folkekomedie fra 1846, udg. 1848. Komedien blev opført i 📌Studenterforeningen og i 📌Odense 1846 og første gang på Det kgl. Teater den 17. aug. 1848; derefter 9 gange i sæsonen 1848-49.

I trykt udgave: Bind 27 side 586 linje 20

◄ Alting faaer en Ende : talemåde; sml. 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 558,4) bd. 1, s. 173.

I trykt udgave: Bind 27 side 586 linje 24

◄ Naar Vægterne pibe og raabe Brand : I tilfælde af brand skulle byens vægtere alarmere indbyggerne; de skulle blæse i deres fløjter, råbe 'brand!, brand!', og langsomt bredte budskabet sig i hele byen. Det var alm., at folk da stimlede sammen omkring brandstedet, så det spredte og noget ineffektive brandkorps havde svært ved at komme frem.

I trykt udgave: Bind 27 side 586 linje 24

◄ Søndervoldsstræde : i dag kaldt Store Søndervoldstræde; dengang også kaldt Voldgade; se kort 2, B4.

I trykt udgave: Bind 27 side 586 linje 28

◄ Amagerbro : På SKs tid var 📌Amager et landligt område med mange små jordbrug. Amagerbro betegner den forreste del af Amager, nærmest 📌København.

I trykt udgave: Bind 27 side 586 linje 36

◄ tilforladeligt : pålideligt, sikkert.

I trykt udgave: Bind 27 side 586m linje 2

◄ just samtidigen med, at dette skulde anbringes at Χstd. egl. ikke er til : 551,11.

I trykt udgave: Bind 27 side 587 linje 1

◄ primer : vrøvler, sludrer.

I trykt udgave: Bind 27 side 587 linje 32

◄ eneste : enestående.

I trykt udgave: Bind 27 side 587 linje 34

◄ at give Afkald paa Verden, at forsage Verden : 551,30.

I trykt udgave: Bind 27 side 589 linje 6

◄ vistnok : helt sikkert, ganske givet.

I trykt udgave: Bind 27 side 589 linje 12

◄ dømme ufordeelagtigt derom, at dette er uchristelig Overdrivelse : formentlig en hentydning til biskops 👤Mynsters dom over SK. Fx hedder det i journaloptegnelse NB10:14 (1849): »Det er ogsaa sandt, hvad 👤R. Nielsen sagde, at Biskop Mynster paa en Maade ansaae mig for en Overdrivelse – i Fredstider; men nu synes han, at jeg dog passer bedre«, SKS 21, 262. Se også de senere, upublicerede artikler »Er jeg, christeligt, 'en Overdrivelse', er det sandt; eller er ikke egentligen noget ganske Andet, christeligt, det Sande?« fra marts 1854 (Pap. XI 3 B 22) og »Opgjørelse. Biskop Mynster er christelig Viisdom: jeg (👤S. Kierkegaard) en sær Overdrivelse« fra 1854 (Pap. XI 3 B 30).

I trykt udgave: Bind 27 side 589 linje 26

◄ das ist was Anders! : ty. talemåde, 'Det er noget andet'.

I trykt udgave: Bind 27 side 589 linje 30

◄ kloge Mænd og Koner : egl. folk, især på landet, der uden at være uddannet el. autoriseret som læger behandlede sygdomme, oftest med alternative midler. De blev ved forordning af 5. sept. 1794 stemplet som kvaksalvere og kunne straffes.

I trykt udgave: Bind 27 side 589m linje 12

◄ forskylder : gør sig skyldig i; forvolder.

I trykt udgave: Bind 27 side 589 linje 26

◄ svarer (...) Regning : giver udbytte, betaler sig.

I trykt udgave: Bind 27 side 590 linje 3

◄ lade : indrømme.

I trykt udgave: Bind 27 side 590 linje 4

◄ fittet : dagligsprog: fedtet, dvs. nærig, smålig.

I trykt udgave: Bind 27 side 590 linje 12

◄ Høkerne : de småhandlende, der havde næringsbrev på salg af mindre partier levneds- og husholdningsmidler såsom flæsk, æg og smør, salt, tran og svovlstikker.

I trykt udgave: Bind 27 side 590 linje 20

◄ høiærv. : højærværdige ( 592,30), her brugt ironisk.

I trykt udgave: Bind 27 side 590 linje 22

◄ Guds Mand : fast udtryk, egl. om en troende, gudfrygtig mand, som står i pagt med Gud, her brugt ironisk.

I trykt udgave: Bind 27 side 590 linje 24

◄ det i Selskab at sidde øverst tilbords : 556,19.

I trykt udgave: Bind 27 side 590 linje 25

◄ Holbergs Henrich, at naar det at være den Fornemste ... Prøvekoppen af Kaffeen : sigter til 2. akt, 9. scene af 👤Ludvig Holbergs komedie 👤Henrich og 👤Pernille (trykt 1731). Karlen Arv, gør Henrich, den fornemme 👤Leanders tjener, opmærksom på, at selv om denne blev velhavende, så blev han dog aldrig fornem. Hertil svarer Henrich: »Jo vist; Thi naar jeg og min Herre siden kom i Vertskab sammen, saa gav Verten vel Herren det fornemmeste Sæde, men mig den mageligste Stoel. Naar en Kapun skulde deeles, fik Herren det første Stykke, men enten af Halsen eller Ryggen, men jeg med de sidste fik Brysted, saa Herren fik Complimenter for sin Tituls Skyld, men jeg solid Ære formedelst mit Gods, og fordi jeg kunde tractere Verten dobbelt igien. Jeg tiente, førend jeg kom til Monsr. Leander, hos en fornemme Mand, som var kommen til Agters. Den samme, erindrer jeg, blev engang inviteret paa Caffe paa et Sted, hvor ogsaa var en riig Kieldermand. Man syntes at giøre min Herre meest Ære og skienkede først for ham, men det var for at forsøge paa hans Skaal, om Caffeen havde sat sig; thi Kieldermanden fik altid den sidste Koppe, men den beste. Aarsagen var let at fatte; Thi naar Verten kom til min Herre igien, fik han kun en Prise Tobak, men hos Kieldermanden et godt Maaltid«, Den Danske Skue-Plads ( 556,28) bd. 4.

I trykt udgave: Bind 27 side 590 linje 26

◄ saa dum paa det : dagligsprog: så dum.

I trykt udgave: Bind 27 side 590 linje 34

◄ passe paa : sørge for.

I trykt udgave: Bind 27 side 590m linje 1

◄ ret : virkelig, rigtig.

I trykt udgave: Bind 27 side 591 linje 6

◄ vinker : lokker, frister.

I trykt udgave: Bind 27 side 591 linje 8

◄ skrækker (...) bort : skræmmer væk.

I trykt udgave: Bind 27 side 591 linje 9

◄ vistnok : sandt nok, ganske vist.

I trykt udgave: Bind 27 side 591 linje 10

◄ uden Myndighed : se fx Om min Forfatter-Virksomhed, hvor det hedder: »'Uden Myndighed' at gjøre opmærksom paa det Religieuse, det Christelige, er Categorien for hele min Forfatter-Virksomhed totalt betragtet. At jeg var 'uden Myndighed', har jeg fra første Øieblik indskærpet og stereotyp gjentaget«, SKS 13, 19.

I trykt udgave: Bind 27 side 591 linje 14

◄ er saa : forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 27 side 591 linje 16

◄ »i Evigheden er idel Fryd og Glæde« : Hvis der er tale om et citat, er kilden ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 27 side 591 linje 17

◄ »enhver Lidelse og Smerte glemt« : Hvis der er tale om et citat, er kilden ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 27 side 591 linje 18

◄ de Herliges: fast udtryk for de martyrer, der i kristendommens første århundreder blev forfulgt og henrettet pga. af deres tro.

I trykt udgave: Bind 27 side 591 linje 27

◄ vistnok : sandt nok.

I trykt udgave: Bind 27 side 591 linje 29

◄ forsøgt : (hårdt) prøvet.

I trykt udgave: Bind 27 side 591 linje 29

◄ forfaren : erfaren.

I trykt udgave: Bind 27 side 591 linje 30

◄ Afstikker : en, der skiller sig ud, afviger.

I trykt udgave: Bind 27 side 592 linje 2

◄ taler bestemt: dvs. konkret.

I trykt udgave: Bind 27 side 592 linje 6

◄ alt som : efterhånden som.

I trykt udgave: Bind 27 side 592 linje 9

◄ Bie : vent.

I trykt udgave: Bind 27 side 592 linje 21

◄ faae Sigte paa : få øje på, opdage.

I trykt udgave: Bind 27 side 592 linje 24

◄ til Vederlag : som betaling, til gengæld.

I trykt udgave: Bind 27 side 592 linje 27

◄ vor Høiærværdige : hentyder til biskop 👤Mynster ( 595,1). If. rangforordningen af 14. okt. 1746 ( 604,27) indgik 'højærværdig' i titulaturen for den højere og højeste gejstlighed, placeret i 2. til 6. klasse, således både landets biskopper og 📌Københavns sognepræster, hofprædikanterne, de teologiske doktorer m.fl.

I trykt udgave: Bind 27 side 592 linje 30

◄ een bestemt Person ... her er Ophavsmanden : hentyder til 👤M.A. Goldschmidt ( 596,8), redaktør af det satiriske ugeblad Corsaren 1840-46. SK havde under pseudonymet 👤Frater Taciturnus udgivet en artikel, »En omreisende Æsthetikers Virksomhed, og hvorledes han dog kom til at betale Gjæstebudet« (Fædrelandet, den 27. dec. 1845), hvori han frabad sig kun at blive rost, men derimod udtrykte ønske om »snart [at] maatte komme i 'Corsaren'« (i SKS 14, 79-84; s. 84,38f.). Corsaren svarede med at bringe en række satiriske artikler om, allusioner til og tegninger af SK (se ►SKS K20, 41-44), hvilket medførte, at SK blev chikaneret på gaden. Ingen støttede offentligt SK i kampen, og Goldschmidt undskyldte – til SKs stadig større fortrydelse – aldrig bladets angreb.

I trykt udgave: Bind 27 side 592 linje 37

◄ fornemlig : først og fremmest.

I trykt udgave: Bind 27 side 592m linje 1

◄ Denne bestemte Person ... offentligen Complimenter : hentyder til, at biskop 👤Mynster i et skrift fra 1851 kaldte 👤Goldschmidt »en af vore talentfuldeste Forfattere« ( 596,8).

I trykt udgave: Bind 27 side 593 linje 3

◄ saa prædiker den Høiærværdige »om Bagvaskelse« : Det er uvist, hvad der sigtes til.

I trykt udgave: Bind 27 side 593 linje 5

◄ skaffe : gøre.

I trykt udgave: Bind 27 side 593 linje 29

◄ i Charakteer af : i overensstemmelse med.

I trykt udgave: Bind 27 side 593 linje 29

◄ Sandheds-Vidnet : martyren.

I trykt udgave: Bind 27 side 593 linje 36

◄ pro und contra : lat. og ty., for og imod, om grunde for og imod en sag.

I trykt udgave: Bind 27 side 594 linje 14

◄ træde i Charakteer af : dvs. personligt tilegne sig og handle efter.

I trykt udgave: Bind 27 side 594 linje 18

◄ er nøiet med : er tilfreds med, fornøjet med.

I trykt udgave: Bind 27 side 594 linje 24

◄ hykkelsk : hyklerisk.

I trykt udgave: Bind 27 side 594 linje 33

◄ passer vel paa : sørger omhyggeligt for.

I trykt udgave: Bind 27 side 594 linje 36

◄ Tvivlsmaalenes: sag, som rejser et problem; tvivlsspørgsmål.

I trykt udgave: Bind 27 side 594m linje 1

◄ som »Prokuratoren« skaffer Sager : sml. hertil journaloptegnelsen NB31:129 (1854), hvor det hedder: »som man siger om en Prokurator, at det er en daarlig Prokurator der ikke af een Sag han ender strax skaffer 10 nye«, SKS 26, 97. Talemåden er ikke identificeret. – Prokuratoren: befuldmægtiget, sagfører.

I trykt udgave: Bind 27 side 594m linje 3

◄ holde Overskuelsen : bevare overblikket.

I trykt udgave: Bind 27 side 594m linje 6

◄ Forretning : arbejde, opgave.

I trykt udgave: Bind 27 side 594m linje 9

◄ Angaaende mit Forhold til Biskop Mynster : SK optegner løbende i sine journaler sit forhold til J.P. Mynster, især fra 1848, hvor han snart beskriver sig som Mynsters tætte allierede, snart som Mynsters hovedfjende. Se fx den upublicerede artikel »Angaaende mit Forhold til Biskop Mynster« (Pap. X 6 B 211-216; efterår 1852). – Biskop Mynster: 👤Jakob Peter Mynster (1775-1854), da. teolog, præst, forf. og politiker; fra 1834 biskop over 📌Sjællands stift. Han var sin tids store prædikant, havde et betydeligt videnskabeligt forfatterskab bag sig, havde sæde i en lang række styrende organer, men klagede efter 1848 ofte over, at positionen som kirkens øverste blev stækket under en minister. Han var som en af landets højst rangerende borgere placeret i 1. klasse, nr. 13 i den borgerlige rangforordning ( 604,27). Han døde den 30. jan. 1854, hvorfor han ikke nåede at se de sidste bind af sine Blandede Skrivter bd. 1-6, 📌Kbh. 1852-57 (bd. 1-3, 1852-53, ktl. 358-363), ej heller udgivelsen af Meddelelser om mit Levnet, udg. af 👤F.J. Mynster, Kbh. 1854.

I trykt udgave: Bind 27 side 595 linje 1

◄ da der offentligen dog gjøres Noget (...) for at modarbeide min Stræben : hentyder formentlig til 👤Mynsters omtale af SK ( 596,8).

I trykt udgave: Bind 27 side 595 linje 5

◄ saa var : det forholdt sig således.

I trykt udgave: Bind 27 side 595 linje 13

◄ Hertugen Larochefoucauld : Der sigtes til den fr. adelsmand 👤François de La Rochefoucauld (1613-80), der blev kendt som moralfilosofisk forfatter, dels med værket Mémoires (1662), dels med de skarpe aforismer i Réflexions ou sentences et maximes morales (1664-78; herefter i utallige udgaver). SKs ejede sidstnævnte værk i den ty. oversættelse Des Herzogs de la Rochefoucault moralische Maximen mit Anmerkungen. Aus dem Französischen, 📌Wien og 📌Leipzig 1784, ktl. 739 (forkortet: Moralische Maximen). En dansk oversættelse af C.F.L. Top forelå i Moralske Betragtninger og Grundsætninger af Hertugen af Rochefocauld (1809).

I trykt udgave: Bind 27 side 595 linje 23

◄ man tilgiver Den, der har gjort Uret ... selv har gjort Uret : Den aforisme, der formentlig har foresvævet SK, lyder i Moralische Maximen: »Wir verzeihen oft denen, die uns lange Weile machen; allein denjenigen, denen wir lange Weile machen, können wir nicht verziehen«, s. 162; Moralske Betragtninger og Grundsætninger: »Vi tilgiver ofte de som kieder os, men aldrig de som vi kieder«, s. 84.

I trykt udgave: Bind 27 side 595 linje 24

◄ At sætte Corsarens G. ... (... gjorde Biskop M. i sin sidste Bog ) : Der sigtes til 👤J.P. Mynsters skrift Yderligere Bidrag til Forhandlingerne om de kirkelige Forhold i 📌Danmark, 📌Kbh. 1851, s. 44, hvor Mynster skriver: »Iblandt de glædelige Fremtoninger, – – vi optage dette Ord efter en af vore talentfuldeste Forfattere, – – der under disse Forhandlinger have viist sig, er den Gienklang, en Røst har fundet, der nylig (se 'Fædrelandet' Nr. 26) hævede sig mod den 'Troen paa, at det er i det Udvortes, Fejlen stikker, at det er en Forandring i det Udvortes, der behøves, Forandring i det Udvortes, der skal hielpe os,' mod den 'usalige Forvexling af Politik og Christendom, en Forvexling der saa let kan bringe en ny Art Kirke-Reformation op og i Mode, den bagvendte Reformation, der reformerende sætter et nyt Slettere istedenfor et gammelt Bedre.' Den begavede Forfatter vil tillade mig endnu til Slutning at laane hans Ord: 'At Christendommen, som har Livet i sig selv, skal frelses ved de frie Institutioner, dette er i mine Tanker en aldeles Miskiendelse af Christendommen, der, hvor den er sand i sand Inderlighed, er uendelig høiere og uendelig friere, end alle Institutioner, Constitutioner o. s. v.'« Citaterne fra Fædrelandet, nr. 26, stammer fra SKs artikel »Foranlediget ved en Yttring af Dr. 👤Rudelbach mig betræffende [angående]«, SKS 14, 111-116. Med udtrykket 'Fremtoninger' sigtes til M.A. Goldschmidt, der i Nord og Syd. Et Maanedskrift bd. 5, »Første Qvartal 1849«, Kbh. 1849, s. 143f., havde foreslået 'Fremtoning' som oversættelse af det ty. 'Erscheinung', hvilket efterhånden vandt indpas i sproget. SK udarbejdede fra 1851 utallige udkast til en polemik mod Mynster pga. dennes ytring (se fx Pap. X 6 B 171-208). – Goldschmidt: 👤Meïr Aron Goldschmidt (1819-87), da.-jødisk journalist og publicist, bl.a. forfatter til En Jøde. Novelle af 👤Adolph Meyer, udg. af M. Goldschmidt, Kbh. 1845, ktl. 1547. Grundlagde i 1840 det satiriske ugeblad Corsaren og var bladets egentlige redaktør til 1846, hvor han afhændede det og tiltrådte en ét-årig udenlandsrejse. Fra dec. 1847 udgav Goldschmidt månedsskriftet (fra sept. 1849: ugeskriftet) Nord og Syd, hvortil han selv var hovedleverandør af stof. Dette blad ophørte den 28. marts 1851, fra den 1. nov. 1851 udkom af og til et »tvangsfrit Hefte«, men fra 1855 udkom det atter regelmæssigt.

I trykt udgave: Bind 27 side 596 linje 8

◄ hvis det Hele kunde være gaaet ubemærket hen : SK påtalte over for 👤Mynster dennes brøde i deres samtale den 2. maj 1851, som findes nedfældet i NB24:30 (1851), i SKS 24, 334-336.

I trykt udgave: Bind 27 side 596 linje 13

◄ Mag. K. : Magister 👤Kierkegaard. SK forsvarede sin disputats Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til 👤Socrates for den filosofiske magistergrad 29. sept. 1841. I 1854 blev magistergraden med disputats ligestillet med doktorgraden, hvorefter indehaveren skulle tituleres dr.

I trykt udgave: Bind 27 side 596 linje 18

◄ derhos : desuden, tilmed.

I trykt udgave: Bind 27 side 596 linje 18

◄ ergo : lat., altså. I en syllogisme, dvs. en logisk følgeslutning, betegner ordet overgangen fra de to præmisser til den deraf dragne konklusion.

I trykt udgave: Bind 27 side 596 linje 19

◄ »standsende« : se afsnittet »Standsningen« i »'Kommer hid alle I som arbeide og ere besværede, jeg vil give Eder Hvile.' Til Opvækkelse og Inderliggjørelse«, nr. I i Indøvelse i Christendom, i SKS 12, 35-80.

I trykt udgave: Bind 27 side 596 linje 21

◄ phantastiske : fantasiagtige.

I trykt udgave: Bind 27 side 597 linje 12

◄ der var slet ingen Χsten : 551,11.

I trykt udgave: Bind 27 side 597 linje 17

◄ efter som : dvs. eftersom, alt efter hvilke.

I trykt udgave: Bind 27 side 597 linje 23

◄ hvor fortjenstligt: 571,1.

I trykt udgave: Bind 27 side 597 linje 25

◄ Skal »Præsten« være bundet ved Eed paa det N. T. : Der sigtes til præsteløftet ved præstevielsen, som det beskrives i kap. 11, art. 2 i 📌Dannemarkes og 📌Norges Kirke-Ritual, 📌Kbh. 1762 [1685] (forkortet Kirke-Ritualet), der endnu var gældende på SKs tid. I det fuldstændige præsteløfte, »Juramentum, qvod in timore Domini præstabunt, qvi muneri Ecclesiastico initiabuntur« (lat., »Eden, som i frygt for Herren skal aflægges af dem, der skal indvies til et kirkeligt embede«), hedder det bl.a.: »Ego N.N. juro & in conspectu Dei sanctè testor. (...) / Secundò promitto, me summâ diligentiâ allaboraturum, ut doctrina cœlestis comprehensa scriptis Propheticis & Apostolicis & libris Ecclesiarum Danicarum Symbolicis auditoribus fideliter instilletur, sacramenta ad normam â Christo præscriptam decenter ac devotè administrentur, Disciplina Ecclesiastica diligenter exerceatur, Catechetica doctrina urgeatur; Ceremoniæ in Ecclesia receptæ observentur, nec qvidqvam contra Constitutiones Ecclesiasticas admittatur« (»Jeg, N. N., sværger og bevidner helligt i ærefrygt for Guds åsyn. (...) / For det andet lover jeg, at jeg med største omhu vil beflitte mig på, at den guddommelige lære, som er indeholdt i de profetiske og apostoliske skrifter og i den danske kirkes symbolske bøger, vil blive forkyndt rent og purt for menigheden, sakramenterne sømmeligt og andægtigt forvaltet efter den måde, Kristus har påbudt, den kirkelige formaning omhyggeligt udøvet og den kateketiske undervisning uafladeligt fastholdt; at de almindeligt antagne ritualer i kirken vil blive overholdt, og intet, der strider mod de kirkelige forordninger, tilladt«), s. 379f. Udtrykket 'de apostoliske skrifter' svarer til NT. Endvidere blev præsterne under ordinationen af biskoppen formanet til, at de »for alle Ting beflitte sig paa at være gode Exempler for dennem [deres medkristen og næste] i Omgiængelse [omgang, adfærd, levemåde], i Kierlighed, i Aand, i Tro, i Kydskhed og alle Christelige Dyder«, s. 369.

I trykt udgave: Bind 27 side 597 linje 29

◄ lade sig lønne saaledes som nu : I købstæderne havde borgerne pligt til at yde præsten et pålignet beløb, kaldet 'præstepenge', mens bønderne i landsognene tilsvarende skulle betale præsten en vis procentdel af deres animalske produkter og især af deres korn, kaldet 'tiende'. Størrelsen af denne betaling blev fastsat af Kirke- og Undervisningsministeriet. På kirkens højtidsdage kunne menighedens medlemmer betale deres præst en frivillig pengegave, kaldet 'offer'. I en vis udstrækning modtog præsten endvidere 'accidenser', dvs. vederlag for at forrette kirkelige handlinger som brudevielse, barnedåb og begravelse. Dertil kom i købstæderne en huslejegodtgørelse, mens præsterne på landet havde indtægter fra den jord, de havde fået tillagt. Der var stor forskel på de enkelte kalds velstand, men også mulighed for 'avancement', dvs. at præsten efter anciennitet kunne kaldes til et embede med en højere indtægt, jf. 👤D. Smith »Om Præsters Avancement, personelle Kapellaner og entledige Præsters Pensionering« i Ugeskrift for den evangeliske Kirke i 📌Danmark, nr. 40, den 14. sept. 1855, bd. 6, s. 145-152. En komplet oversigt findes i 👤Bloch Suhr Kaldslexicon, omfattende en Beskrivelse over alle danske geistlige Embeder i alphabetisk Orden, 📌Kbh. 1851, ktl. 379.

I trykt udgave: Bind 27 side 597 linje 30

◄ inddriver det ved Politie o: s: v: : If. plakat af 21. sept. 1814 skulle enhver fastboende familie og enhver fastboende person, der boede for sig selv og ikke var medlem af den familie, han boede hos, betale et årligt beløb til sognets præster. Hvert år skulle disse medlemmer af sognet anføre størrelsen på det beløb, de ville bidrage med, i en protokol, som blev bragt rundt fra hus til hus af bykvarterets rodemester, dvs. den offentligt beskikkede skatteopkræver, der også stod for indkrævningen og om nødvendigt inddrivelsen af præstepengene. I hvert sogn var der nedsat en kommission, som skulle gennemgå protokollen, og som var bemyndiget til at påligne dem et højere årligt pengebeløb, der skønnedes selv at have opgivet en for lav sum set i forhold til deres erhverv og stilling. At politiet kunne rekvireres til inddrivelse af ikke betalte præstepenge, er ikke verificeret. Sml. journaloptegnelse NB29:14 (1854), i SKS 25, 306, samt Hvad Christus dømmer om officiel Christendom (1855), især SKS 13, 174f.

I trykt udgave: Bind 27 side 597 linje 33

◄ om man saa vil : om man således vil, 'om jeg så må sige'.

I trykt udgave: Bind 27 side 598 linje 9

◄ Ifølge det N. T. er der Strid mellem Gud og Msk : 554,21.

I trykt udgave: Bind 27 side 598 linje 12

◄ Alt hvad der hedder Statskirke, Folkekirke : Der var en udbredt debat i tiden om forholdet ml. stat og kirke, herunder om en afklaring af begreberne 'statskirke', som særligt knyttede sig til enevælden, og 'folkekirke', der først blev sanktioneret med Grundloven af 5. juni 1849, jf. § 3: »Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten«, 📌Danmarks Riges Grundlov. Valgloven. Bestemmelser angaaende Forretningsordenen i begge Thingene, 📌Kbh. 1850, s. 6. Der var dem, der helst så en enhed ml. stat og kirke, dog således at kirken fik reelt selvstyre, fx 👤H.L. Martensen Den danske Folkekirkes Forfatningsspørgsmaal, Kbh. 1851, ktl. 655, og der var dem, der helst så en adskillelse af stat og kirke, fx 👤A.G. Rudelbach Om Begrebet Folkekirke. En historisk-kirkeretlig Betænkning betræffende den danske evangelisk-lutherske Kirkes fremtidige Stilling og Forhold til Staten, henvendt til den nu forsamlede Rigsdag, Kbh. 1854.

I trykt udgave: Bind 27 side 598 linje 15

◄ christeligt Folk o: s: v: o: s: v: : 556,2.

I trykt udgave: Bind 27 side 598 linje 16

◄ ordentligviis : almindeligvis, sædvanligvis.

I trykt udgave: Bind 27 side 598 linje 17

◄ det forstaaer sig : det er klart nok.

I trykt udgave: Bind 27 side 598 linje 20

◄ den høie Embedsrang : sigter til præsten som en embedsmand, der gerne figurerede i den borgerlige rangforordning ( 604,27).

I trykt udgave: Bind 27 side 598 linje 22

◄ Sandsebedrag : illusioner, falske forestillinger.

I trykt udgave: Bind 27 side 598 linje 24