A52i38XI2A2951rAt det Videnskabelige er det Allerfarligste for det Christelige, maa blive Opløsningen.
Saaledes er vel Forholdet. Der forkyndes Dig i Χsto 👤Jesu Dine Synders Forladelse, Naade, evig Salighed – troe det blot. Føler Du saa ikke dybere Trang til at have med Χstd. at gjøre: i Guds Navn, saa see at komme ud i Verden, udfyld Din Dag og Tid med eet ell. andet gavnligere msklig Foretagende, arbeid, erhverv, gift Dig o: s: v:.
Føler Du derimod dybere Trang til at have med Χstd. at ►skaffe: vel, saa ud ►i Charakteer af det Χstlige, i strengere Forstand i Charakteer:a at lide for Læren, at blive ⓘ Martyr.
✂ a at vidne for Læren som Missionair blandt Hedninger eller i »Χsthed«
I begge Tilfælde forvanskes den hellige Skrifts guddommelige Korthed i Bud og Befaling i Forjættelser og Tilsagn ikke; thi den menige Χsten udfylder sin Tid og Dag med Andet og faaer altsaa ikke Tid til at belæmre den hellige Skrift med Vidtløftigheder; og ►Sandheds-Vidnet faaer heller ikke Tid dertil.
Men da skyder der sig et 1v Tredie frem: det videnska594beligt at beskjeftige sig med det N. T. Og i en ældre Tid iagttoges dog den Sømmelighed, at Den, der saaledes beskjeftigede sig med det N. T., dog forsaavidt var strengere i Charakteer af det Χstlige som han var Asket o: s: v:
Men i vore Tider er Professoren aldeles en Verdensmand ligesom Prof. i Historie, Mathematik, Græsk o: s: v: – ikke i nogen Maade i strengere Forstand (end den menige Χsten, der jo ikke er i strengere Forstand i Charakteer af det Christelige) i Charakteer af det Christelige. Men han forsker lærd i det N. T.
Og see, ⓘ Ordets guddommelige Korthed i Bud og Befaling i Forjættelse og Tilsagn, opløser sig i en uendelig Vidtløftighed af ►pro und contra;b ⓘ Og dog gjørdette Videnskabelige Fordring paa, christeligt at staae høiere ikke blot end 2r den menige Χsten (hvilket dog er Usandhed, da det just er, christeligt, det Gode hos ham, at han, naar han ikke vil i strengere Forstand ►træde i Charakteer af det Χstlige, idetmindste ikke bebyrder det med Vidtløftigheder) men endog end de – ulærde – Sandheds-Vidner.
✂ b ►Tvivlsmaalenes uoverskuelige Skare reiser sig og afføder nye Tvivlsmaal; ►som »ⓘ Prokuratoren« ⓘ skaffer Sager, saaledes udvikler »Professoren« ⓘ Trang til flere, flere Professorer, for at kunne ►holde Overskuelsen, ⓘ tilsidst maaskee vel endog blot for at kunne holde Overskuelsen over Dem, hvis ►Forretning er at holde Overskuelsen. I Sandhed er det guddommeligt at være kort: dette, ja det er vidtløftigt!
Følgen af dette Videnskabelige bliver saa, at den menige Χsten ogsaa faaer et Nys om det Lærde, og nu ikke mere ►er nøiet med Sit uden dog at kunne blive lærd – med ham bliver det altsaa Skidt. Paa den anden Side bliver Følgen den, at Den, der føler Trang til dybere at have med Χstd. at gjøre, og saa altsaa skulde ud i Charakteer af det Christelige, at han foranlediges til dog først at ville sætte sig ind i det Videnskabelige, dette vil sige, han kommer 2v aldrig ud i Charakteer af det Χstlige, men omkommer i det videnskabelige Vrøvl.
Dette er det Christeliges Forraadnelse. Men et ►hykkelsk Skin hviler over det Hele som var dette just den dybe ⓘ alvorsfulde Interesse for det Χstlige. Og man ►passer vel paa, at sikkre sig Forraadnelsens Vedbliven, saa ⓘ hvis Nogen vilde see at faae den taget bort, ved at vise det Videnskabelige udenfor, da raaber man: hvilken Ugudelighed, tag for Gud i Himlens Skyld ikke det Videnskabelige bort, dette sande Christelige, vor Tids Stolthed.