Kierkegaard, Søren Efter sidste flytning

[a] Jeg troer, at Gud vil bære over med vor Skrøbelighed, fordi vi engang ere forkjelede ved fra Barn af at være opdæggede ved christeligt Slikkerie og sød christelig Barnemad med Syltetøi i.

[b] Barnet vilde, at det at gaae paa 📌Fredriksberg, skulde være at læse Lectie, være Alvor, ikke Leeg, saa vilde vel Faderen sige: hid med Din Slubbert, Du bliver hjemme, Du kan sulte og læse udenad Registeret i 👤Riises Geographie. Nei, dersom der christeligt skal fæstes Ende, for at det Hele ikke skal blive Vrøvl, saa maae vi enten have Charakterer igjen, der virkelig forsage Verden, eller vi maae dog idetmindste have Tilstaaelser, og fremfor Alt maae vi ud af det Skalkeskjul: det er Mængden der gjør det.