Uddrag fra Efter sidste flytning Oktober 1852 – oktober 1853

Det afsluttende Papir 468 følges i L-fort. af et manuskript (Papir 474), der er skrevet efter 👤H.L. Martensens indsættelse som biskop i juni 1854. Dette markante spring i tid modsvares af et tidsspring mellem nogle optegnelser i SKs journal fra samme periode, hhv. NB28:54 fra den 13. okt. 1853, NB28:55 fra den 2. nov. 1853 og endelig NB28:56 fra den 1. marts 1854. I sidstnævnte omtales for første gang biskop 👤J.P. Mynsters død den 30. jan. 1854.* SK er med andre ord holdt op med at føre sin journal i okt.-nov. 1853 og tager den først frem igen i marts 1854. Det er udgivernes vurdering, at dette interval går igen mellem Papir 468 og 469, idet Papir 469 synes at være det første løse papir, der nævner 👤Mynsters død.*