Uddrag fra Efter sidste flytning

ligesom Hummer siger til Klister ... ja (et meget langttrukken ja) ja, saa! : sigter til 11. scene af 👤J.L. Heibergs vaudeville De Uadskillelige (1827), hvor den gældsatte 👤Klister opsøges på en skovtur af retsbetjenten 👤Hummer, der vil sætte ham i gældsfængslet. Replikskiftet, som SK husker lidt anderledes, lyder i Heibergs tekst: »//Klister. // Nu vel, Herr Hummer, Alting kan blive godt endnu. Jeg har Pengene til Dem. // Hummer. // Ja saa er der Intet iveien. (tager nogle Documenter op af Lommen.) // Klister. // Ja, men jeg har dem ikke hos mig. // Hummer. // Det gjør mig ondt; thi saa maa jeg dog uleilige Dem ind til Deres Logis i Byen, og selv følge med Dem. // Klister. // Nei De forstaaer mig ikke, i mit Logis har jeg dem heller ikke. // Hummer. // Hvor da, om jeg maa være saa dristig? //Klister. // Jeg veed, hvor jeg kan hente dem. // Hummer. // Nu, saa gaae vi derhen. // Klister. // Imorgen tidlig skal De have dem. // Hummer. // Jeg er ganske til Deres Tjeneste, men jeg tør ikke vente saalænge. // Klister. // Nu vel, jeg skaffer Caution. // Hummer. // Caution? Her ude i Skoven? Af hvem? // Klister. // Af en Ven, som har Formue. // Hummer. // Tør jeg spørge, hvem det er? // Klister. // En Lieutenant, som ... // Hummer. // Naa saaledes!«, Heibergs Samlede Skrifter. Skuespil bd. 1-7, 📌Kbh 1833-41, ktl. 1553-1559; bd. 4, 1835, s. 264f. Stykket blev i perioden 1827-49 opført på 📌Det kgl. Teater 73 gange; det blev genoptaget i sæsonen 1853/54 med 15 opførelser, samt i sæsonen 1854/55 med 8 opførelser.

I trykt udgave: Bind 27 side 571 linje 23